Hvad er din holdning til nonfirmationer/konfirmationer

[Gæst]

Jeg skriver jo netop også, at jeg synes det er forkert at blive konfirmeret udelukkende for gaverne og festens skyld

Tja, det gør du måske. Men hvis det er forkert at blive det, så synes jeg netop, at man skal støtte barnet i at få en nonfirmationsfest for ikke at blive konfirmeret for gavernes og festens skyld. En nonfirmation har jo ikke det kirkelige aspekt og kan 'bare' være en god fest for det unge menneske på den tid, hvor man traditionelt fejrer, at de er blevet 'voksne'. Det jeg prøvede at skrive var, at jeg tror, at gaveniveauet er det samme til de to fester. Jeg gør ihvertfald ikke forskel efter, om jeg er inviteret til konfirmation eller nonfirmation.

[Vaike 29]

Jeg kan selv lægge ud. Jeg synes at begrebet nonfirmation er latterligt i sig selv, for jeg forstår ikke, hvorfor man skal fejre et fravalg. Jeg kan egentlig godt sætte mig ind i, at man tager ud at rejse med barnet eller lignende i stedet for, for på den måde, som forældre, at anerkende, at barnet har taget stilling til noget stort. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man skal holde en stor fest med store gaver. Jeg synes, at det virker grådigt på et eller andet plan. Sådan lidt... "Jeg har ikke lyst til at blive konfirmeret, men jeg vil meget gerne have gaverne alligevel" agtigt:)

Jeg synes dog, at det er ligeså slemt at lade sig konfirmere, bare for festen og gavernes skyld

Sådan ser jeg det slet ikke! (Synes ellers tit jeg er enig med dig:D)

Nu er jeg også selv nonfimeret (hvis man skal bruge det lidt åndsvage udtryk) og den fest der blev holdt for mig handlede i højere grad om at fejre at jeg var teenager og det var da ligeså meget et overgangsritual som hvis jeg var blevet konfirmeret - man går fra at være barn til at være ung, den eneste forskel er at man ikke har Gud indeover:) Jeg tænkte meget over hvad jeg ville og valgte ligeså bevidst som de der blev konfirmeret og tog stilling til hvad jeg troede/tror på.

Jeg synes du har ret i at det hurtigt bliver noget grådigt forbrugsfest-agtigt noget, og det synes jeg også gælder konfirmationsfester, men da kan man jo bare sætte budgettet og forventningerne lidt ned så det ikke bliver sådan et forbrugsorgie, for det har du ret i det bliver lidt klamt...

Mine børn skal fejres når de når dertil hvad enten de vil konfirmeres eller ej. Hvis I vælge kun at fejre dem hvis de vil konfirmeres er der jo en chance for at de kun vælge konfirmationen for gavernes skyld og har man så egentlig et reelt valg når man er teenager og gerne vil være med på beatet?

[Karamella 1.248]

Tja, det gør du måske. Men hvis det er forkert at blive det, så synes jeg netop, at man skal støtte barnet i at få en nonfirmationsfest for ikke at blive konfirmeret for gavernes og festens skyld. En nonfirmation har jo ikke det kirkelige aspekt og kan 'bare' være en god fest for det unge menneske på den tid, hvor man traditionelt fejrer, at de er blevet 'voksne'.

Det kan godt ske, at du har ret. Jeg tror bare aldrig, at jeg kommer til at holde en nonfirmation alligevel. Jeg ville hellere anerkende valget indenfor hjemmets fire vægge. F.eks. med en rejse eller andet i den dur. Jeg ville have det mærkeligt med at invitere en masse mennesker, som skulle ud at købe gaver, fordi mit barn har valgt noget fra. Jeg kan heller ikke se ideen i en "Jeg er ved at blive voksen"-fest.

[Lulis 171]

Jeg synes, det er fint at holde en fest uanset om barnet bliver konfirmeret eller ej - men jeg synes at det er noget sært noget at fejre en "Nonfirmaton", altså selve ordet - "Jeg fejrer hermed at jeg har valgt konfirmationen fra!" Jeg kan bedre forstå at man har lyst til at fejre at man nu er på vej til at blive voksen!

- Men måske er jeg bare en ordkløver..

Jeg er også ordkløver så, for jeg synes også det er et sært begreb - så hellere bare en stor fødselsdagsfest - eller måske endda bare en fest

[Karamella 1.248]

Sådan ser jeg det slet ikke! (Synes ellers tit jeg er enig med dig:D)

Nu er jeg også selv nonfimeret (hvis man skal bruge det lidt åndsvage udtryk) og den fest der blev holdt for mig handlede i højere grad om at fejre at jeg var teenager og det var da ligeså meget et overgangsritual som hvis jeg var blevet konfirmeret - man går fra at være barn til at være ung, den eneste forskel er at man ikke har Gud indeover:) Jeg tænkte meget over hvad jeg ville og valgte ligeså bevidst som de der blev konfirmeret og tog stilling til hvad jeg troede/tror på.

Jeg synes du har ret i at det hurtigt bliver noget grådigt forbrugsfest-agtigt noget, og det synes jeg også gælder konfirmationsfester, men da kan man jo bare sætte budgettet og forventningerne lidt ned så det ikke bliver sådan et forbrugsorgie, for det har du ret i det bliver lidt klamt...

Mine børn skal fejres når de når dertil hvad enten de vil konfirmeres eller ej. Hvis I vælge kun at fejre dem hvis de vil konfirmeres er der jo en chance for at de kun vælge konfirmationen for gavernes skyld og har man så egentlig et reelt valg når man er teenager og gerne vil være med på beatet?

Jeg synes bare, at man kan finde alternativer til en fest. Det ville jeg have det bedre med

Sjovt, at vi ofte er enige. Det har jeg ikke bidt mærke i

[Gæst]

Det kan godt ske, at du har ret. Jeg tror bare aldrig, at jeg kommer til at holde en nonfirmation alligevel. Jeg ville hellere anerkende valget indenfor hjemmets fire vægge. F.eks. med en rejse eller andet i den dur. Jeg ville have det mærkeligt med at invitere en masse mennesker, som skulle ud at købe gaver, fordi mit barn har valgt noget fra. Jeg kan heller ikke se ideen i en "Jeg er ved at blive voksen"-fest.

Det er jo nok, fordi vi ikke har tradition for borgerlig konfirmation, som nogle lande har.

Jeg mener så, at man altid kan invitere til fest. Ikke fordi, barnet har valgt noget fra, men fordi barnet går fra lille til stor. Man behøver ikke lægge fokus på, hvad der fravælges.

Jeg vil heller holde 'bare' en fest end mit barn ender med at vælge konfirmationen for at få en fest. Så synes jeg ikke, at de har fået et reelt valg om de vil konfirmeres eller ej, da meget af omdrejningspunktet for dem er festen.

Men det er faktisk meget sjovt at høre, hvad andre tænker

[camilla.something 862]

Inspireret af en tråd i "Teenagebørn", kunne jeg godt tænke mig at høre jeres holdninger til nonfirmationer.

Hvis dit barn ikke vil konfirmeres, hvad sker der så? Får h*n en nonfirmation, rejse eller lignende eller ingenting?

Jeg kan selv lægge ud. Jeg synes at begrebet nonfirmation er latterligt i sig selv, for jeg forstår ikke, hvorfor man skal fejre et fravalg. Jeg kan egentlig godt sætte mig ind i, at man tager ud at rejse med barnet eller lignende i stedet for, for på den måde, som forældre, at anerkende, at barnet har taget stilling til noget stort. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man skal holde en stor fest med store gaver. Jeg synes, at det virker grådigt på et eller andet plan. Sådan lidt... "Jeg har ikke lyst til at blive konfirmeret, men jeg vil meget gerne have gaverne alligevel" agtigt

Jeg synes dog, at det er ligeså slemt at lade sig konfirmere, bare for festen og gavernes skyld

Vores datter, min kærestes børn og vores kommende barn får ikke nogen fest, hvis de ikke bliver konfirmeret. Det kan da godt ske, at min kærestes børn får en nonfirmation hos deres mor, men det aner jeg ikke noget om. Den store skal konfirmeres næste år, for det vil han gerne og hans lillesøster, tror jeg også gerne vil om 4 år

Jeg kan ikke sige, om vores børn får andet, hvis de vælger konfirmationen fra, for det tror jeg først, jeg ved i situationen. Det er dog helt sikkert, at de ikke får en stor fest.

Jamen, er valget af konfirmation da noget, man skal belønnes for? Burde det ikke bære belønningen i sig selv.

Det kan godt være, du siger, at det er lige så slemt at lade sig konfirmere for gavernes og festens skyld.

Men det kan meget nemt blive konsekvensen af din holdning.

I øvrigt ser jeg intet galt i at fejre et fravalg. Barnet har taget stilling og for mig er det ene valg ikke dårligere end det andet.

[EngleSkyts 22]

Nu er vores dreng kun 10 måneder, så der er heldigvis nogle år førend vi skal det ene eller det andet.. Men jeg tror egentlig ikke jeg ville holde nonfirmation, hvis det blev således at sønnen ikke ville konfirmeres. Så tror jeg hellere jeg ville praktisere som Avenzios mor, og give ham x antal kr med til blå mandag, så han ikke var helt "udenfor", og så ellers bare være glad for at min dreng tog stilling

Men nu er vi jo to om at bestemme herhjemme, og umiddelbart er min kæreste meget pro-fest, uafhængig af anledningen stort set, så jeg skal nok tænke lidt mere over det, inden jeg står stejlt på mit

[Anne-K-Anne 1.414]

Jeg syntes det er lidt fjollet, både non-firmation og at blive konfirmeret uden at være kristen og tro på kristendommen.

Men jeg kan sagtens forstå børn der ikke vil konfirmeres, men gerne vil have fest og gaver. Tror langt de fleste der bliver konfirmeret gør det for festen og gaverne.

Vores datter må selv bestemme hvad hun vil, ønsker hun en non-firmations fest jamen så får hun det, slut prut!

[Rapfisk 7.565]

Umiddelbart synes jeg ikke, der er noget at fejre, hvis barnet ikke bliver konfirmeret.

Så nej, jeg ville umiddelbart ikke holde nonfirmationsfest. Man fejrer jo heller ikke non-fødselsdage eller non-jul.

Undtagelsen fra reglen ville være, at barnet havde fulgt konfirmationsundervisning og lige før konfirmationen valgte, at det kunne han/hun ikke stå inde for. Så var festen ligesom planlagt og gaverne købt, og så havde barnet alligevel præsteret noget ved at gå til konfirmandforberedelse og tage stilling.