Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

solidaritet1000

En julehilsen fra en dansk legionær i afrika

Recommended Posts

solidaritet1000

Julen er børnenes, familien og kærlighedens tid. Men julen er også mere end det… det er også tiden hvor vi alle bør gøre op med os selv om vi lever det liv vi gerne vil leve og hvordan vi generelt opfører os over for vores omgivelser.

Vi er alle sammen ansvarlige for vores ejet liv. Derfor er det vores forbandede pligt at passe på os selv. Ynk og søgen efter medlidenhed har aldrig ført noget godt med sig, andet end at vi står tilbage som bitre mennesker med ondt af os selv. Alligevel skal vi altså huske at behandle andre mennesker med respekt og værdighed, det er simpelthen ikke alle der er stærke nok til at tage ordentlig hånd om sig selv.

Jeg vil fortælle lidt om mit eget liv.

Jeg er opvokset i en betonghetto på den københavnske vestegn. Når jeg i dag ser tilbage på mit liv voksede jeg op kolde omgivelser, med forældre der havde travlt med alt muligt andet og en syg søster hvis sygdom familien ikke magtede og håndtere. Mine forældre gik jævnligt fra hinanden for senere at finde sammen igen. Jeg søgte væk fra familien pga. den mistillid jeg følte, og fandt nogle venner. Mine venner var dog stærkt kriminelle og jeg husker med sorg tilbage på min bedste ven, der som 12 årig begik væbnet røveri.

Som 15 årig besluttede jeg mig for at jeg var ansvarlig for mit eget liv og ikke ville gå den vej. Jeg droppede al kontakt til vennerne og stod helt alene. Familien boede jeg hos, men havde intet reelt med dem at gøre. Jeg var der fordi der ikke var andre muligheder.

Efter bruddet med mine venner og efter at familien var lagt på køl havde jeg en hård tid. Som barn havde jeg lært mig selv, at jeg ikke kunne stole på folk, og der kun var mig selv i verdenen jeg kunne stole på. Jeg var altid alene, og min ensomhed knuste jeg ved at træne i den lokale bokseklub. Jeg endte sågar som en rigtig god bokser.

I en meget tidlig alder definerede jeg målene for mit liv. Jeg ville have et kærligt hjem, en smuk dejlig kone og et par dejlige børn. Til det mål måtte jeg have en god uddannelse og jeg begyndte derfor i gymnasiet og fik en god ungdomsuddannelse derinde.

Efter gymnasiet kom jeg i militæret. Min hårde opfattelse af verdenen omkring mig, og de svigt jeg havde haft i livet, kombineret med min tidligere karriere som bokser gjorde at jeg straks fandt min hylde. Og jeg endte som dansk elitesoldat.

Efter en årrække i hæren besluttede jeg mig for at tage en civil uddannelse som ingeniør. Hvis min drøm om villa, volvo og vovse skulle blive til noget var jeg nødt til at finde mig en pige. Med min fravalgte vennekreds pga. manglende tillid til andre mennesker blev Internettet stedet hvor jeg forsøgte at finde en kæreste. Jeg mødte et par piger på denne måde, og tvang mig selv til at åbne mig og stole på dem fordi jeg vidste det var en forudsætning for et godt forhold. At jeg åbnede mig blev gengældt med løgn og utroskab.

Efter jeg havde læst i to år besluttede jeg mig dog for at Danmark ikke var mit land. Jeg kunne ikke holde ud at være her og rejste væk. Væk for at melde mig ind i fremmedlegionen.

I dag er jeg legionær og udstationeret i Afrika. Jeg har gennemført den hårdeste militære uddannelse der findes. Jeg har set utalige mennesker blive dræbt og få gange også deltaget i meget hårde kampe.

Det var min livshistorie kort fortalt. I julen er jeg taget hjem til mine forældre som jeg ikke har set i et år. Det er et dejligt gensyn selvom forholdet nok aldrig bliver som det gør i â€normale†familier. Jeg har i min tid i Danmark i denne omgang desuden holdt nogle foredrag på nogle skoler om mit liv og de budskaber jeg ønsker ud til folk. Jeg fortæller grundlæggende det samme som i dette indlæg.

Som jeg skrev allerførst til at indlede med... julen er også tiden hvor man kan reflektere over sit liv. Jeg har haft mange ensomme aftener i legionen. Dem bruger jeg til at tænke over livet og hvordan vi egentlig er overfor hinanden. Jeg synes vi som mennesker klarer vores opgave som medmennesker rigtig skidt.

Velstanden i Danmark har på ingen måde gjort folk til bedre mennesker. Det skræmmer mig at der i Danmark leves i et brug og smid væk samfund, hvad enten det gælder forbrugsvare eller mennesker. I Afrika derimod har de aldrig haft det dårligere.

Vi glemmer at hver aktion har en reaktion. Når vi glemmer vores børn, så medfører det en skade hos barnet, når vi behandler barnet godt medfører det glæde hos barnet. Hver gang en fyr eller pige bliver svigtet, rebounded eller er offer for utroskab så har dette en reaktion. Der er simpelthen et behov for at videregive den her følelse man får. Jeg tror personligt at dråben der fik mit bæger til at flyde over og droppe drømmen om familie og rejse til legionen var da en pige havde røvrendt mig, og brugt mig som rebound for hendes eks, for senere at smutte tilbage til ham igen. Jeg tog en chance og åbnede mig for hende, og oplevede et svigt. Her var jeg bare ikke god nok til at passe på mig selv.

Jeg har nogle gange fulgt med på debatsiderne i mine aftener. Og mit generelle billede er rystende. Man må gå ud fra det folk skriver på debatten er oprigtige og inderlige tanker og følelser. Jeg er rystet over hvor lidt konstruktive og hvor meget â€sig-selv-nærmest†vi egentlig er. Rystet over at man kan skrive flere sider om det utroskab ens fyr har begået overfor en, men kun en sætning om det utroskab man selv har begået.

Debatsiderne burde mere være et redskab til at gøre sig selv til et bedre menneske. Altså ærligt beskrive en situation og så bede folk om at komme med kritik. Tilfældet herinde er alt for ofte, at folk blæser en situation op (tydeligt fra en side) og beder folk bekræfte at man har ret og at det er kæresten eller vennen der er dum. Og det er ærgerligt at vi ikke bruger vores energi på at blive bedre mennesker selv, frem for at bruge energien til at blive bekræftet og få andre ned.

I dag er der en del af mig som er meget ulykkelig, og sådan vil det formentlig altid være resten af mit liv. Jeg har lært at leve med mit liv som det, men ser det bestemt ikke som et drømmeliv. Det er et liv på godt og ondt, jeg er nok blevet afhængig af mit liv samtidig med at jeg hader det. Jeg har dog besluttet at være tro mod mig selv, og det er derfor jeg skriver dette indlæg. Mit håb med denne her tekst er i stopper op, og ser på jeres liv.

- Tænker på om i måske kunne undvære lidt af jeres velstand med tanke på en familie i Afrika eller et andet sted i verden så de kunne få en lille smule af den overflødige velstand vi har, som alligevel ikke gør os lykkelige.

- Tænker på at der med børn følger et kæmpe ansvar og at man kun skal sætte dem til verden hvis man kan leve op til det,

- Tænker på at utroskab og det at rebounde kan ha vidtrækkende konsekvenser for andre.

- Tænker på at ikke alle mennesker har samme styrke og overskud som dig, og du derfor er nødt til at vise alle mennesker respekt og aldrig nedgøre folk.

- Tænker på at vi alle sammen kommer fra forskellige liv med forskellige forudsætninger, og at man faktisk skal behandle folk efter deres personlighed.

- Tænker på at hvis du selv er et menneske som ved du er i skudlinien for alt det jeg her skriver om, så er debatforum en fantastisk mulighed for ærligt at fortælle om det, og lade folk komme med konstruktiv kritik dertil.

- Tænker på at det kun er jul engang om året, og nytåret følger derefter, hvilket er en fantastisk mulighed for at undskylde ens dårlige handlinger overfor andre og sig selv og starte på en frisk igen.

HA EN FANTISTISK DEJLIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
debidut

Livet er en prøvelse for alle eller næsten alle for nogle kommer igennem som var det en leg. God jul til dig også.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
millemusen2006

knaldgodt indlæg.... håber du tør finde lykken en dag og ha en rigtig god jul

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.