Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

janni_chan

Endometriose Støttetråden

Recommended Posts

sorenspige
Åååh hvor jeg hader endo.... Har været tid til smerter i den forgangne uge - og det trækker bare ud - på 10 dage nu.......

Skal på Riget d. 25 januar, fik flyttet tiden fra ultimo april - netop fordi det bare bliver værre og længere - SUK!!! DYBT suk!!

Det lyder sindssygt hårdt :ae:. Håber, de kan hjælpe dig på en eller anden måde snart.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
miss_sommerfugl

Jeg er jo steriliseret på den "hårde" måde ;)

Jeg får stadig hormoner netop grundet endoen og endda nogle der normalt ikke ville blive givet til kvinder på +30 ;) Man laver netop en afvejning omkring risiko for blodpropper vs. behandling af et langt mere tilstedeværende problem i endoen

Så en normal sterilisation vil ikke give nogen reelt ændring i behandlingen af din endometriose sådan som jeg umiddelbart ser det

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Nille

Jeg er steriliseret pga jeg først og fremmest ikke skal have flere børn og fordi jeg ikke tåler prævention med hormoner.

Jeg vil tro, det som vil være anderledes i forhold til din behandling for endo vs P-piller, er at du vil kunne opleve værre smerter, evt værre blødning, ja i det hele taget en forværing i forhold til smerter.

Det eneste de kan gøre for mig i forhold til min endo, er at give mig hormonspiral, trods sterilisation, men i kraft af, at jeg ikke tåler de hormoner og jeg har øget risiko for ovariecancer, som jeg går i årligt kontrol for, er det ikke nogen mulighed alligevel.

Så jeg har voldsomme smerter 2xmånedligt(ved æl og mens), bløder rigtig meget ved mens og har ofte blærebetændelsessymptomer, da endo'en også sidder der. Så her hedder det smertestillende en mas.

Så hvis jeg var dig bonse ville jeg opveje de ting du skriver i forhold til din medicin, farligheden af P-piller og smerterne ved ikke at tage P-piller mod endo'en mod hinanden. Evt kunne du forsøge dig med en pause fra P-pillerne, og se om det vil gøre en forskel på dig og have indflydelse på din endometriose.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
miss_sommerfugl
Det lyder sindssygt hårdt :ae:. Håber, de kan hjælpe dig på en eller anden måde snart.

Skal til egen læge imorgen og lige have hende opdateret.

Er nødt til at bede om noget andet end dolol for føler næsten jeg spiser dem som tic-tacs når underlivet kører derudaf...

Ved ikke om det fysisk er kramper eller om det er skarpe smerter så ved ikke om stesolid eller ketogan er bedst... Fik begge dele i 07/08 men kan helt ærligt ikke huske hvad der virkede bedst...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
shoppinggirlen

Nogle af jer der mellem ægløsning og mens, oplever udflåd med lidt brunt/ rødt i og milde mens smerter i ca 4-5 dage ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
OoXxXoO-miss

Hey d'damer  :wave: 
Jeg skriver fordi, at jeg nok inderst inde er usikker på, om jeg tager min læges tid unødvendigt. 
Jeg har fået en tid ved min læge mhp om jeg skal sendes videre til noget udredning for endometriose. (men når jeg læser omkring andres smerte, tænker jeg: "okay, SÅ stærke smerter har jeg nu heller ikke") 
Og mest af alt, så ved jeg ikke hvordan andre oplever smerterne. 

Jeg har aldrig haft en normal menstruation, da jeg kom på ppiller efter min 2. mens, da den varede i + 30 dage og var så kraftig at jeg kunne bløde igennem bind, trusser, bukser og en lang cowboyjakke på hvad der svarer til 20 minutter. Og hertil kommer at den første mens lå 3/4 år for inden, hvor jeg kun pletblødte i al den tid. Og siden da har jeg så været på ppiller.
Min menstruation er fortsat kraftig, og der er altid smerter inden jeg  er begyndt at bløde, og så self. mens jeg bløder. Det er ikke noget jeg tager smertestillende for, for det har bare altid været sådan. Smerterne er altid en følelse af at underlivet trækker sig sammen, og dertil så kan smerterne til tider trække om i endetarmen, og andre gange kommer det jag der er så kraftige at jeg bukker sammen, jeg kan simpelthen ikke stå oprejst, og andre gange igen, føles det som om at smerterne sidder i siden af underlivet. 
Lige nu sidder jeg f.eks med en følelse af at jeg faktisk har lette menstruations smerter (følelsen af at det hele trækker sig sammen) uden at jeg har min menstruation, og i forrige uge, også uden for menstruationen, fik jeg spontane jag i underlivet. (Det nemmeste er at forestille sig at der er en der jager en syl eller kniv op, det er sådan en skarp smerte)

Derudover har jeg to gange oplevet at have en lille uges tid med så voldsomme mave smerter (Der kom i jag, og som jeg vågnede af) at jeg var nødt til at blive hjemme. 

 

Jeg oplever også ofte at min kæreste ikke kan trænge helt op i mig uden det gør ondt, men hvorvidt det bare skyldes at min kæreste kommer for langt op eller en bagudbøjet livmoder har jeg ingen idé om.
Jeg læste faktisk at en bagudbøjet livmoder kunne skyldes endo. Og det "pudsige" ved den bagudbøjede livmoder er, at jeg aldrig før havde fået det påtalt før end for et lille års tid siden, hvor jeg fik lavet et rutine tjek. 

 

Hertil har jeg bare altid haft en eller anden underlig fornemmelse af at der var noget der ikke helt var som det skulle være i mit underliv, forstået på den måde, at jeg egentlig altid har gået med en følelse af at jeg enten ikke kan få børn, eller at jeg vil have meget svært ved det (En sådan følelse kan en læge self. ikke bruge til noget)
Ja. Jeg kan ikke finde ud af om det er mig der ser spøgelser hvor der ingen er, eller om det er reelt nok at bruge min læges tid på en samtale. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Juki

Jeg hiver lige den her tråd frem fra gemmerne.. :genert:

 

Jeg har en tid ved min læge i næste uge, da jeg bliver vanvittig syg med feber og influenza, hver gang jeg har menstruation. Det er især tiltaget indenfor de sidste år. Smerter har jeg også i variende grad, nogle gange er de uudholdelige og andre gange gør det "bare" ondt eller føles ubehageligt, men ikke noget jeg tænker der er alarmerende. 

 

Jeg har kunne læse mig frem til at man kan behandle med fx p-piller og/eller operation. Nogle steder står der at man kan starte med at behandle med p-piller, uden pause, for at se om der er en gavnlig effekt og andre steder står der at man ikke bør behandle det uden diagnose er stillet via kikkertundersøgelse eller ultralydscanning (hvis jeg husker rigtigt)

 

Hvad er jeres erfaring med det?

 

Og så har jeg måske brug for lidt beroligende ord, da jeg har det med at begynde at fantasere om det værste :genert:

 

Især sådan en kikkertundersøgelse kan jeg ikke helt overskue og slet ikke en operation! Men.. Hvis det nu skulle blive aktuelt, hvordan og hvor længe foregår sådan noget så? Hvor hurtigt kom I på benene igen?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
miss_sommerfugl

Kikkertundersøgelse og operation gøres i ét og samme indgreb. 

Det tager mellem 1 og 2 uger at komme sig, afhængigt af om du har en aktiv hverdag eller ej. 

Det er naturligt at være nervøs for fuld narkose, men det er ikke slemt. Man falder jo heldigvis hurtigt i søvn. Det værste er ventetiden. 

 

Man kan dog godt "bare" gå i gang med behandlinger - de fleste læger foretrækker at forsøge medicinsk behandling først (fx p-piller fordi der jo altid er en lille risiko ved operation - og operation kan nogle gange betyde man efterfølgende danner arvæv i bughulen, så du skal ikke være nervøs for at de griber til det som det første.

Og du har jo også selv noget at skulle have sagt - hvis du ikke ønsker en kikkertundersøgelse, så er det jo heldigvis frit for at takke nej og forsøge de medicinske ting først. 

 

En kikkertundersøgelse foregår ved at man møder fastende på hospitalet. Man bliver klædt om, og de henter en ned til operationsstuen når de er klar. De tjekker ens cpr-nummer et utal af gange for at sikre at det er den rette patient og at du er indforstået med hvad der skal ske. 

Man får en masse elektroder på brystkassen og de lægger drop. Når du og personalet er klar, får du bedøvelsen. Det kan faktisk godt føles lidt rart i kroppen - man føler sig meget afslappet og let - og bum så sover man. Selve undersøgelsen tager ikke så lang tid. De puster bl.a lidt "luft" (MENER det er CO2 men kan ikke huske det) ind i bughulen så de kan få plads til at kikkerten kan se ordentligt. 

Så fjerne/brænder de det væv de måtte se, lukker så meget luft ud som muligt, giver hvert af de 3-4 små sår et sting, og man bliver vækket. På opvågningen holder de øje med dig, og du får lidt vand og eventuelt smertestillende hvis du har ondt. Her skal man ikke være helt, for hvis man ligger og spænder af smerter, kan det påvirke helingsprocessen.

Når man er frisk nok, kommer man videre i en seng enten på stuen eller i et stort lokale med andre der også er blevet opereret. Når personalet og du er enige om at du er frisk nok og du har spist og drukket lidt og ikke mindst stolt kan fortælle du kan gå på wc og tisse lidt, så får man lov at komme hjem. De første par dage kan man få ondt i skuldrene af at de sidste rester af luft presser op på mellemgulvet som presser videre op mod skuldrene - det kan afhjælpes ved at gå lidt små ture i hjemmet. Man styrer selv hvor meget man vil lave, men de anbefaler naturligvis at man hviler godt i starten. Det kommer af sig selv, da narkosen sidder lidt i kroppen nogle dage, så man er lidt træt. 

Derfra så aftaler man oftest også en kontrol på hospitalet hvor man taler med lægen om, om man har haft en effekt af operationen og hvilken behandling man skal have fremover. 

Jeg er blevet opereret seks gange pga endometriose, så jeg kender turen - men det betyder ikke jeg ikke har været nervøs hver gang. Den ene operation var åben, dvs på størrelse som ved kejsersnit. Det var lidt hårdere at komme mig over end de andre, men jeg er også blevet opereret i albuen for en skade - og det er langt nemmere at komme sig efter en operation for endometriose, end dem i albuen. 

 

Spørg ENDELIG løs hvis det er - eller skriv til mig privat 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
miss_sommerfugl

Hey d'damer  :wave: 

Jeg skriver fordi, at jeg nok inderst inde er usikker på, om jeg tager min læges tid unødvendigt. 

Jeg har fået en tid ved min læge mhp om jeg skal sendes videre til noget udredning for endometriose. (men når jeg læser omkring andres smerte, tænker jeg: "okay, SÅ stærke smerter har jeg nu heller ikke") 

Og mest af alt, så ved jeg ikke hvordan andre oplever smerterne. 

Jeg har aldrig haft en normal menstruation, da jeg kom på ppiller efter min 2. mens, da den varede i + 30 dage og var så kraftig at jeg kunne bløde igennem bind, trusser, bukser og en lang cowboyjakke på hvad der svarer til 20 minutter. Og hertil kommer at den første mens lå 3/4 år for inden, hvor jeg kun pletblødte i al den tid. Og siden da har jeg så været på ppiller.

Min menstruation er fortsat kraftig, og der er altid smerter inden jeg  er begyndt at bløde, og så self. mens jeg bløder. Det er ikke noget jeg tager smertestillende for, for det har bare altid været sådan. Smerterne er altid en følelse af at underlivet trækker sig sammen, og dertil så kan smerterne til tider trække om i endetarmen, og andre gange kommer det jag der er så kraftige at jeg bukker sammen, jeg kan simpelthen ikke stå oprejst, og andre gange igen, føles det som om at smerterne sidder i siden af underlivet. 

Lige nu sidder jeg f.eks med en følelse af at jeg faktisk har lette menstruations smerter (følelsen af at det hele trækker sig sammen) uden at jeg har min menstruation, og i forrige uge, også uden for menstruationen, fik jeg spontane jag i underlivet. (Det nemmeste er at forestille sig at der er en der jager en syl eller kniv op, det er sådan en skarp smerte)

Derudover har jeg to gange oplevet at have en lille uges tid med så voldsomme mave smerter (Der kom i jag, og som jeg vågnede af) at jeg var nødt til at blive hjemme. 

 

Jeg oplever også ofte at min kæreste ikke kan trænge helt op i mig uden det gør ondt, men hvorvidt det bare skyldes at min kæreste kommer for langt op eller en bagudbøjet livmoder har jeg ingen idé om.

Jeg læste faktisk at en bagudbøjet livmoder kunne skyldes endo. Og det "pudsige" ved den bagudbøjede livmoder er, at jeg aldrig før havde fået det påtalt før end for et lille års tid siden, hvor jeg fik lavet et rutine tjek. 

 

Hertil har jeg bare altid haft en eller anden underlig fornemmelse af at der var noget der ikke helt var som det skulle være i mit underliv, forstået på den måde, at jeg egentlig altid har gået med en følelse af at jeg enten ikke kan få børn, eller at jeg vil have meget svært ved det (En sådan følelse kan en læge self. ikke bruge til noget)

Ja. Jeg kan ikke finde ud af om det er mig der ser spøgelser hvor der ingen er, eller om det er reelt nok at bruge min læges tid på en samtale. 

 

 

Nu er det selvfølgelig længe siden du spurgte, men jeg ville bestemt lige tale med min læge. 

Man behøver ikke have invaliderende smerter fra endo'en, men når du har smerter imellem også, så ville jeg da lige vende det med min læge 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites



×
×
  • Opret ny...