Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Phony_Pony

Forkert udtale

Recommended Posts

Llllotus

Nu sidder jeg og læser med i denne tråd, og det er altså bemærkelsesværdigt, at det langt oftest må antages at være folk uden nogen relevant uddannelse inden for sprogområdet, der udtaler sig om, hvad der er "rigtigt" og "forkert" dansk, og om, at sproget bliver "dårligere" eller er "i forfald" - i forhold til, da disse folk SELV voksede op og lærte det danske sprog.

I princippet er jeg ligeglad, for min uddannelse har heldigvis givet mig en indsigt, der tillader mig at udvide min horisont. Jeg ærgrer mig bare over, at tendensen til at se sit eget sprog som målestok for korrekt sprog til alle tider har eksisteret og til alle tider vil eksistere. Dvs. vores oldebørn vil opfatte udtaler som bedler, sennop, begrund af osv. som korrekte udtalemåder, men derimod opfatte nye sprogforandringer som ukorrekte - uden tanke på, at de også selv bruger ord, der er gennemgået forandringer, enten i udtale, ortografi, morfologi eller andet.

På samme måde bruger I også ord, der ikke oprindeligt har været udtalt, stavet eller bøjet sådan, som I gør det.

Der er fx en, der ikke kan klare at høre verbet "bede" i sin nye datidsform "bedte". Der skal man lige være opmærksom på, at datidsformen af fx verberne "gale" og "grave" også har været bøjet anderledes før i tiden, nemlig i formerne "gol" og "grov". Hvorfor er det ikke et problem, at disse nu er blevet til "galede" og "gravede"? Svaret ligger jo lige for: Vi er vokset op med de nye former, og derfor er det de nye former, der ligger fast i vores ordforråd.

Jeg ville ønske, at fok ville være mere opmærksomme på, at målestokken for "korrekt" sprog er lig med hver enkelt sprogbrugers måde at bruge sproget på - og at de ville tage dette med i betragtning, før de går i rette med de andre, der ikke kan tale "korrekt" dansk. "Korrekt" er ikke udtryk for, hvad der er bedst, for der findes ingen universel sandhed for, hvilken slags sprog der er bedst.

Bare lige et par tanker fra en sprognørd, der trods alt har forsket i emnet og har sat sig ind i de forskellige problematikker, der opstår i forbindelse med sprogforandringer.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dgd2007
Bare lige et par tanker fra en sprognørd, der trods alt har forsket i emnet og har sat sig ind i de forskellige problematikker, der opstår i forbindelse med sprogforandringer.

Men hvis vi ikke kalder det korrekt og forkert - men fx hhv. vederkvægende og irriterende ... må vi så? :D

PS: hvad betyder "begrund"? :gruble:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dgd2007
Begrund af = på grund af.

Ganske udbredt version blandt ungdommen.

:lun: Kan huske, min datter en overgang som barn havde et kraftudtryk, der hed: "begudgrund" :D ("Det er det da, begudgrund!")

Det var vist sådan en blanding af "ved gud" og "med god grund".

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dgd2007
Nu sidder jeg og læser med i denne tråd, og det er altså bemærkelsesværdigt, at det langt oftest må antages at være folk uden nogen relevant uddannelse inden for sprogområdet, der udtaler sig om, hvad der er "rigtigt" og "forkert" dansk, og om, at sproget bliver "dårligere" eller er "i forfald" - i forhold til, da disse folk SELV voksede op og lærte det danske sprog.

[...]

Tænkte lidt mere over dit indlæg ... :gruble:

Du har selvfølgelig ret i, at der ikke er noget universelt "rigtigt" sprog. Ret beset er sproget jo bare en masse lyde, som vi er nogenlunnde enig om har nogle bestemte betydninger. Det kunne lige så godt være nogle andre lyde, der havde betydninger - hvad det jo også er andre steder i verden :)

MEN når du bare affejer sprogforummets diskussioner som udtryk for, at deltagerne ikke ved dette, overser du så ikke en vigtig detalje?

Sagen er jo, at når nogen begynder at bruge nogle andre ord om det samme eller de samme ord på en helt anden måde, end "vor mor lærte os" - så ligger der jo altid noget i det.

Det kan fx være så enkelt som at mens vi er unge, synes vi det er sjovt at sige noget, som forældrene ikke forstår.

Hvis vi er pædagoger eller foredragsholdere prøver vi måske at finde nogle nye udtryk, der bedre beskrier, hvordan vi synes andre bør anskue et bestemt fænomen.

Hvis vi er eksperter i et eller andet, så bruger vi måske nogle bestemte og usædvanlige ord fordi så ved vi, at alle kollegerne ved præcis hvad vi mener (plus måske en lille smule, at så ved alle de almindelige det ikke :D)

Hvis vi er ny-udklækket journalist, vil vi måske gerne ligne nogen fra BBC eller CNN - og begynder at snakke lige som dem.

Hvis vi er en halvstuderet røver, der er blevet konsulent i virksomhedsledelse eller IT, kender vi måske kun begreberne fra de engelsksprogede kurser og bøger vi har pløjet os igennem og bruger dem råt eller nogle hjemmelavede oversættelser.

Hvis vi er medlem af rød blok siger vi måske "indgreb" eller "nedskæring", mens hvis vi er fra blå blok kalder vi nøjagtig det samme for "reformer" og "fremtidssikring" ;)

Der "ligger altid noget bag", hvordan man bruger ordene, og når man evt. begynder at bruge andre ord end de sædvanlige.

Så jeg vil mene, at meget af den stejlen over bestemte udtryk faktisk går på det, man fornemmer, der ligger bag bestemte udtryk. Og så er det jo meget relevant!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dgd2007

Ved ikke, om der ligger noget bag... Men for hævled, kære journalistpraktikanter: det hedder national (eller landsdækkende)! Ikke national :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

EJ der var den bedste for et par dage siden, hvor "har løjet" blev til "har løjen"

Det lød meget morsomt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dgd2007
EJ der var den bedste for et par dage siden, hvor "har løjet" blev til "har løjen"

Det lød meget morsomt.

:) Den hørte jeg også - det var endda en ung mand. Men han kom nok derfra, hvor man også siger "en hus". :savl:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sus69Dk
Ved ikke, om der ligger noget bag... Men for hævled, kære journalistpraktikanter: det hedder national (eller landsdækkende)! Ikke national :D

Er det ikke tilbage til at de gerne vil lyde lidt mere engelske i deres udtale? :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
El_Campeone

I dagens udgave af Radioavisen sagde oplæseren, at politiet kom og anholdte røveren.........

I en TV-reklame for mobiltelefoner står der en pige og siger: "Det var helt vildt let at få et abonnement - de stod nede på gaden og sælgede det"........

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

Det er ikke en udtale, men sad lige og så DR update hvor "rekordforsøg" blev til "rekortforsøg"

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...