Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

catty24

Angst Klubben

Recommended Posts

Gæst
Jeg har snart været syg i over 10 år, dog med gode perioder, og jeg har ikke fået has på angsten endnu

Det er jeg ked af at høre... For 7 år siden, var jeg dér, hvor jeg ikke turde være alene, ikke turde sove, ikke turde gå uden for mit hjem, og var fysisk syg hele tiden... Jeg er ked af at høre, at du efter 10 år, stadig kæmper meget med din angst... Jeg lider stadig... Tvinger (som du også selv skriver) mig selv til at skulle gøre nogle ting, og overvinder hele tiden angsten lidt mere... Men ja, i det store hele, har jeg meget af tiden, kunnet leve et relativt almindeligt liv, hvor min omgangskreds (som ikke kendte til min sygdom) nok "bare" har anset mig som værende noget kedelig og ængstelig... Jeg har som oftest kunne holde et skjold op ude i the real world, for så at lade facaden krakelere fuldt ud der hjemme...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Ja det er ikke altid til at finde ud af hvad der er skyld i de dumme anfald :gruble:

Har du nogle idéer om, hvad der særligt tricker dine anfald?

Jeg ved, at jeg skal holde mig fra at høre om sygdomme f.x. - det er en sikker tricker. Jeg skal heller ikke opsøge store menneskemængder - som f.x. til en koncert, det får mig også til at freake ud...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Det er jeg ked af at høre... For 7 år siden, var jeg dér, hvor jeg ikke turde være alene, ikke turde sove, ikke turde gå uden for mit hjem, og var fysisk syg hele tiden... Jeg er ked af at høre, at du efter 10 år, stadig kæmper meget med din angst... Jeg lider stadig... Tvinger (som du også selv skriver) mig selv til at skulle gøre nogle ting, og overvinder hele tiden angsten lidt mere... Men ja, i det store hele, har jeg meget af tiden, kunnet leve et relativt almindeligt liv, hvor min omgangskreds (som ikke kendte til min sygdom) nok "bare" har anset mig som værende noget kedelig og ængstelig... Jeg har som oftest kunne holde et skjold op ude i the real world, for så at lade facaden krakelere fuldt ud der hjemme...

Den der med at blive fysisk syg af angsten, puha det er sådan jeg har det nu for tiden når den er rigtig slem.. Det er så ubehageligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Har du nogle idéer om, hvad der særligt tricker dine anfald?

Jeg ved, at jeg skal holde mig fra at høre om sygdomme f.x. - det er en sikker tricker. Jeg skal heller ikke opsøge store menneskemængder - som f.x. til en koncert, det får mig også til at freake ud...

Lige nu er det angsten for at min kæreste måske har kræft, der får min angst helt op og ringe konstant.. Man skal dårlig nok sige bøh til mig, så ligger jeg ude på toilettet og ryster og kaster op..

Under normale omstændigheder er det:

Stress, Mange mennesker. Sygdomsangst, og angsten for at være alene. og når jeg bliver presset.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Den der med at blive fysisk syg af angsten, puha det er sådan jeg har det nu for tiden når den er rigtig slem.. Det er så ubehageligt.

Ja, det er næsten det værste af det hele - og den efterfølgende angst for, at man fejler noget alvorligt :(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Lige nu er det angsten for at min kæreste måske har kræft, der får min angst helt op og ringe konstant.. Man skal dårlig nok sige bøh til mig, så ligger jeg ude på toilettet og ryster og kaster op..

Under normale omstændigheder er det:

Stress, Mange mennesker. Sygdomsangst, og angsten for at være alene. og når jeg bliver presset.

Jeg håber virkeligt, at der snart falder et (svar ang. din kæreste, så du kan få mere ro i sjælen :ae:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Ja, det er næsten det værste af det hele - og den efterfølgende angst for, at man fejler noget alvorligt :(

Ja, selvom man VED at angsten ikke er farlig, og det hele er noget for foregår oppe i hovedet :stoned:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Jeg håber virkeligt, at der snart falder et (svar ang. din kæreste, så du kan få mere ro i sjælen :ae:

Tak.. :kys:

Han skal scannes D.3, og en uge efter får vi svar...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Det er dejligt, men meget meget hårdt.. sover hele dagen efter at jeg har været afsted i 2 timer, og kan dårligt nokse ud af øjnene eller gå næste dag :lol:

Men det er bestemt godt for mig :gogo:

Åh, det kender jeg så godt. Når jeg vover mig ud bare i en times tid, så bliver jeg så træt, at jeg nærmest føler mig beruset. Og så skal jeg bare HJEM og sove.

Jeg har ikke lige læst alt det om din kæreste - men jeg har forstået nogenlunde. Jeg håber virkelig alt det bedste for ham. Og at der ikke er noget at være bekymret for.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Velkommen til de nye i tråden - dejligt at have nogle at dele sine tanker med :gogo::)

Jeg har formået at tage min uddannelse som pædagog, da jeg var under medicinsk behandling, og derfor kunne styre min angst nok til at fokusere på uddannelsen og herefter arbejde... Dog var der så ikke overskud til meget andet...

For 1½ år siden, fik jeg et voldsomt anfald ude på arbejdet, og måtte sygemeldes i 2½ måned... Kom herefter langsomt tilbage på min arbejdsplads med massere af støtte fra mine kollegaer, venner, psykolog og læge og sagsbehandler fra CAF (Center for ArbejdsFastholdelse). Jeg arbejder nu 26 timer om ugen, og nærmer mig støt men langsomt mine 37 timer om ugen :)

Hold kæft, hvor er det sejt gået altså. Du kan være SÅ stolt af dig selv :gogo: Jeg har slet ikke ord for, hvor godt jeg synes det er.

Jeg synes også det er godt, at dine kollegaer har kunne være med til at støtte dig.

Jeg har det sådan, at jeg helst ikke vil have at for mange skal vide det om mig. Jeg gider ikke kendes som Trine - hende den syge, som ikke tør at gå ud.

Jeg har selvfølgelig fortalt veninder og familie om det - det er jeg ligesom blevet nødt til, da jeg til sidst ikke kunne finde på flere undskyldninger for, hvorfor vi ikke kunne ses. Og hvorfor jeg lige pludselig aldrig kunne deltage i familiefødselsdage mere osv.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...