Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

catty24

Angst Klubben

Recommended Posts

Gæst
Hej :genert:

Jeg lider også af panikangst og socialfobi.

Det er svært for mig at skrive om det, da det kan udløse et angstanfald både at læse om angst, snakke om det og skrive om det.

Jeg vil prøve så godt jeg kan.

Jeg er 21, havde mit første voldsomme angstanfald omkring december 2005. (Har haft en masse angst-lignende- anfald inden. Men i december blev det rigtig voldsomt)

Jeg blev student i 2006 - klarede lige akkurat at komme igennem det. Efter jeg fik min studentereksamen, lagde jeg mig bogstavelig talt hjem i min seng og blev der i 2 måneder.

Jeg startede i ambulant forløb hos en psykiater på hospitalet i slutn. af august.

Blev indlagt på psykiatrisk afd. i slutn. af oktober. Her mødte jeg de mest inkompetente fu*khoveder forklædt som "behandlere".

Mine forældre fik mig udskrevet i slutn. af januar.

1. februar startede jeg til psykolog på angst og ocd klinikken. Der går jeg stadig og det er rigtig godt for mig.

Undskyld mit lange indlæg :blush:

Du skal på ingen måde undskylde - velkommen til :ae:

Flot at du får skrevet, om end det kan udløse din angst... Jeg kan heller ikke så godt tåle at høre om sygsom og lignende - det kan sætte en masse tanker i gang...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Du skal på ingen måde undskylde - velkommen til :ae:

Flot at du får skrevet, om end det kan udløse din angst... Jeg kan heller ikke så godt tåle at høre om sygsom og lignende - det kan sætte en masse tanker i gang...

Tak :blushing:

Det sætter nemlig alt i gang. Jeg begynder at skrive, jeg tænker over, hvordan det nu føles under et anfald, jeg føler jeg ikke kan få vejret og bliver svimmel - og så starter det hele.

Jeg er bare ved at være så træt af det hele. I forhold til jer andre har jeg jo ikke lidt under det så længe. Men nu er der gået over halvandet år. Det sidste år har jeg bare har siddet herhjemme (Har selvfølgelig været til behandling). Jeg er ikke i stand til at have et arbejde og jeg er slet ikke klar til at skulle starte i skole allerede.

Hvad laver I andre til hverdag?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Så meget som muligt :)

Dog ikke arbejde eller skole, endnu. (jeg er på førtidspension)

Det tror jeg også er rigtig vigtigt. For hvor er det dog nemt bare at kaste sig i sengen eller falde i staver foran fjerneren.

Det lyder også som noget af en omgang du har været/er igennem. Jeg synes det er RØV sejt, at du har overskudet til at tænke, at du vil af med din diagnose, selvom læger osv. siger det ikke er muligt :gogo: Fed spirit!

Jeg er absolut enig med dig i, at det er vigtigt at opsøge de ubehagelige og angstfremkaldende situationer. Men indimellem føler jeg mig sgu lidt åndssvag - jeg tænker, hvorfor fanden gider du at udsætte dig selv for det du VED er så uoverskueligt.

Men min psykolog har fået mig til at indse, at ja, det er møg ubehageligt at skulle bringe sig selv i en situation man hader - men at man giver angsten endnu mere magt ved at lade den styre, hvad man gør og ikke gør.

Jeg er så heldig, at jeg har en familie og en kæreste, der har holdt mig ud. For jeg har på ingen måde været nem at være i nærheden af. Jeg ved, at min kæreste har overvejet at skride - og jeg bebrejder ham det ikke. Men jeg er sikker på, at jeg har været igennem det værste - og at det (forhåbentlig) kun kan gå fremad nu.

Edit; Jeg tager ingen medicin mere. Jeg blev fejldiagnosticeret da jeg var indlagt - så jeg fik antipsykotisk medicin, uden at være psykotisk. Det forværrede mig angst. Så jeg forlangte at blive trappet ud - og har ikke fået noget medicin siden slutningen af januar.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Tak, det lyder osse til at du har fat i den lange ende.

Er det angst for medicin som gør at du ikke tager det? for antidepressiver ville sikkert hjælpe meget på din angst.

Jeg har taget antidepressiver - flere slags. Uden virkning. Og jeg har ikke lyst til at prøve flere nu - for jeg har fået et ret stramt forhold til al slags medicin (selv panodiler og vitaminpiller) efter jeg fik noget jeg ikke kunne "tåle" oppe på afdelingen.

Jeg tror på, at jeg kan klare de uden. For det går bedre nu hvor jeg er "clean".

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
Fair nok.

Det som er fedt uden medicin, er at man tvinges til at komme frem med copingstrategier, plus det at man kan tilskrive alle ens fremskridt, en selv.

Det lyder dog som noget medicinangst, og det er vel osse angst som skal copes? I hvert fald må du gerne tage dine vitaminpiller :P

Hvad betyder det? :genert:

Edit; Og ja, man kan vel godt kalde det medicinangst. Hvis jeg tager en panodil fx. så føler jeg at jeg kan følge dens tur genneem kroppen. Altså fra munden - ned gennem halsen og videre rundt i kroppen. Jeg føler mig dopet - jeg føler ikke jeg kan kontrollere mig egen krop når jeg tager en hvilken som helst form for medicin.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K
En copingstrategi er en måde at håndtere en given situation på. Og hvis man ikke er på medicin, som jo bare dæmper det, så er man nødt til at finde på ting der virker selv - jeg ved det for jeg har som sagt gået ubehandlet i lang tid.

Jeg var osse ekstremt pilleangst før i tiden, men nu er jeg det ikke mere, jeg har det sådan at jeg tager den hjælp jeg kan få.

Hvor tit går du til psykolog? og hvilken slags psykolog er det?

Jeg går til psykolg 1 gang om ugen. Lige nu er hun desværre på 3 ugers ferie - det er ret hårdt at undvære hendes hjælp synes jeg. For jeg får ligesom et boost og kan klare lidt mere når jeg har været oppe hos hende. Hun er bare en helt alm. psykolg der har specialiseret sig i angst og ocd problematikker.

Jeg hader faktisk, at det er sommerferie. Min mor - som jeg er meget knyttet til (nogen mener nok det er FOR meget) er på ferie. ØV!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Trina_K

Jeg var osse ekstremt pilleangst før i tiden, men nu er jeg det ikke mere, jeg har det sådan at jeg tager den hjælp jeg kan få.

Det forstår jeg godt. Selvfølgelig skal man tage al den hjælp man kan få. Jeg ser bare ikke piller som en hjælp - men mere som en fjende der holder med angsten..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
den_generte123

Jeg har også angst, som I ved.. social angst. Begyndte for 4 år siden og varierer meget i styrke.. Jeg vil så gerne have hjælp, men føler desværre ikke jeg har nogen muligheder for det. Kan ikke få en henvisning og er studerende, så har ikke råd til at give 800-900 kr. om ugen.. så lige nu sidder jeg bare fast, hvilket ikke gør tingene lettere.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24

Velkommen til de nye :wave:

Kan kun nikke genkende til det med at få det skidt når der snakkes om sygdom osv puha.. :tie:

Jeg har gået hjemme de sidste 6 år, har haft isoleret mig selv fuldstændig...

Men begyndte for 2 uger siden i noget aktivering, hvor jeg er afsted 10 timer om ugen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24

Kristian-Skjold - Dejligt at se dig herinde :kys:

Benzoer, er det det samme som Diazapan/Hexalid?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...