Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

denforsigtigesaks

Velkommen til Holland - digt

Recommended Posts

denforsigtigesaks

Inspireret af Kaithias tråd i baby poster jeg det her digt, som jeg fik på børneafdelingen på Skejby.

I indledningen står der, det handler om at være forælder til et handicappet barn, men jeg synes det kunne være så mange andre ting også. Det beskriver tabet af den drøm man havde om hvordan ens liv skulle være med sit barn. Og det er så dejlig konkret beskrevet.

Jeg har selv gået og tænkt, at jeg da kunne have ladet være med at drømme så rosenrødt om at få barn, siden jeg kunne blive så ked af at Andrea måtte ud alt for tidligt, og det forløb vi skulle igennem efterfølgende.

Men det er åbenbart helt normalt og nødvendigt at drømme på den måde, kunne jeg se. Det er jo da meget rart at have læst et par rejsebøger og lagt sightseeingsplaner:-D

Måske er der andre der kan bruge det..

Velkommen til Holland

Af Emely Perl Kingsley.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det er at leve med og opdrage et barn med handicap – bedt om at hjælpe mennesker, som ikke har haft den enestående erfaring, med at forstå den, med at forestille sig, hvordan det ville føles.

Det er sådan her…

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse - til Italien.

Du køber en masse rejsebøger og lægger eventyrlige planer.

Colosseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig. Du lærer dig nyttige vendinger på italiensk. Alt er meget spændende.

Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen. Du pakker dine kufferter og tager afsted. Flere timer senere lander maskinen. Stewardessen kommer ind og siger: ”Velkommen til Holland”.

”HOLLAND?!?” råber du.

”Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien! Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!”

Men der er lavet om på fartplanen. Maskinen er landet i Holland, og der må du blive.

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt, fælt, snusket sted, fuld af pest, sult og sygdom. Det er bare et sted, som er anderledes.

Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger.

Og du må til at lære et helt nyt sprog.

Og du møder mennesker, du ellers ikke ville have mødt.

Det er som sagt et sted, det er bare anderledes.

Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke nær så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret, ser du dig omkring… og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland… og Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter.

Men alle, du kender, har travlt med at rejse til og fra Italien… og de praler af hvor vidunderligt, de havde det der. Og resten af dine dage vil du sige: ”Ja, det var der, jeg skulle have været; det var det, jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil

Aldrig, aldrig, aldrig

nogensinde fortage sig…, for tabet af den drøm er et tab af stor, stor betydning.

Men… hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning, at du ikke kom til Italien, bliver du aldrig fri til at værdsætte og nyde det helt specielle, det virkeligt vidunderlige… ved Holland.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kaithia

Søde Saks. Der er så godt et digt! det varmede meget, da du sendte det til mig! For det fik sat ord på en masse tanker hos os, som kan være svære at beskrive til andre, og for andre at forstå. Med dette digt i hånden er det blevet nemmere :)

Jeg kan så godt lige denne del af digtet: Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret, ser du dig omkring… og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland… og Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter.

Det fremhævede er nu en talemåde herhjemme :) og jeg tænker på lige den del af digtet når jeg er ked af det. Det er lidt det samme som at sige, at over skyerne er himlen altid blå, og der skinner solen.

Jeg tror det er vigtigt, at man har noget godt at tænke på når man står i en svær sitiuation. Bare en lille ting man kan smile af, så hjælper det hele.

Herhjemme har vi en anden lille frase vi bruger sommetider. Hvis vi er uvenner, så kan jeg godt finde på, lige der hvor kæresten er allermest sur at sige, "jamen du kan jo godt lige mig alligevel" Den første gang jeg sagde det stod han med åben mund og kiggede på mig, og sagde så jamen det er jo ikke DET det handler om :evil: EJ hvor uretfærdigt - nu har jeg ikke noget at sige.

Det måtte vi jo grine lidt af ;)

:kys: kys til sig kære saks

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat

Jeg hader det digt :blush:

Jeg hader det, fordi jeg synes, at det romantisere det der med at få et handicappet barn. Alt efter hvor handicappet barnet er, så handler det altså ikke om at kommet på en anden ferierejse end det man først havde regnet med.

Jeg har skrevet det før om det digt og nu gør jeg det så lige igen: Jeg synes, at det her hjemme mere kan sammenlignes med, at man flytter til et helt andet land uden at blive spurgt, om man vil med og det land ligger så langt væk, at man med sikkerhed ALDRIG kommer til at forstå sproget eller kulturen og man får ALDRIG lov til at komme hjem igen.

Så kan det sgu godt være, at tulipanerne er smukke, men det opvejer det altså ikke.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
denforsigtigesaks

Jeg synes faktisk det er lidt sjovt du siger sådan Splat, for sådan har jeg det altid når folk bruger klicheen: Jamen h*n var da det værd.

Øhhh tænker jeg altid, det er to forskellige ting, det holder ikke op, fordi man har fået noget andet. Må man ikke have lov til begge dele, både at være ked af noget og samtidig glad for noget andet, istedet for f.eks.: det var en røvfødsel MEN det var jo det værd, så nu glemmer vi det.

Men sådan har jeg slet ikke læst digtet, jeg har bare læst det som at det var ok at forestille sig, at det hele nok skulle gå godt, istedet for at gå og dunke mig selv oveni hovedet med, at jeg var for naiv.

Men synes du så ikke du kunne bruge rejse-metaforen til noget?

Det med at vænne sig til at være i Holland, det tænker jeg mest som, at man bliver nødt til at vænne sig til en anden identitet.

Men samtidig står der jo også at "smerten ved det aldrig vil gå væk". Så det er jo dobbelt.

Det er måske lidt fagnørdet det her..:gruble::)

Jeg synes f.eks vores forløb har været som at blive hentet af lufthavnsbussen midt om natten uden at have nogen kuffert at tage med og uden at have sagt farvel til nogen. (Jeg ser det nemlig også som at rejse et sted hen for at blive..) Og så synes jeg det har været en sejltur vi har været på faktisk. Det tooooog så lang tid inden vi kom hjem fra sygehuset og ofte var der overhovedet ingen vind.

Nå nu gik jeg lidt amok i dem - metaforerne.:blush:

Jeg faktisk ikke det havde været postet før.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Jeg synes faktisk det er lidt sjovt du siger sådan Splat, for sådan har jeg det altid når folk bruger klicheen: Jamen h*n var da det værd.

Øhhh tænker jeg altid, det er to forskellige ting, det holder ikke op, fordi man har fået noget andet. Må man ikke have lov til begge dele, både at være ked af noget og samtidig glad for noget andet, istedet for f.eks.: det var en røvfødsel MEN det var jo det værd, så nu glemmer vi det.

Men sådan har jeg slet ikke læst digtet, jeg har bare læst det som at det var ok at forestille sig, at det hele nok skulle gå godt, istedet for at gå og dunke mig selv oveni hovedet med, at jeg var for naiv.

Men synes du så ikke du kunne bruge rejse-metaforen til noget?

Det med at vænne sig til at være i Holland, det tænker jeg mest som, at man bliver nødt til at vænne sig til en anden identitet.

Men samtidig står der jo også at "smerten ved det aldrig vil gå væk". Så det er jo dobbelt.

Det er måske lidt fagnørdet det her..:gruble::)

Jeg synes f.eks vores forløb har været som at blive hentet af lufthavnsbussen midt om natten uden at have nogen kuffert at tage med og uden at have sagt farvel til nogen. (Jeg ser det nemlig også som at rejse et sted hen for at blive..) Og så synes jeg det har været en sejltur vi har været på faktisk. Det tooooog så lang tid inden vi kom hjem fra sygehuset og ofte var der overhovedet ingen vind.

Nå nu gik jeg lidt amok i dem - metaforerne.:blush:

Jeg faktisk ikke det havde været postet før.

Jeg er egentligt med på metaforen i digtet - jeg tror bare, at jeg hader sammenligningen og så hader jeg virkelig, at det kommer til at se ud som, om det hele handler om at vænne sig til det nye og det på en lidt nuttet måde.

Jeg elsker min unge og er jeg glad for, at jeg har fået ham. Han har lært mig så meget om mig selv og lært mig at se verden på en ny måde. Altså jeg elsker min unge, men jeg kunne helt ærligt godt undvære hans handicap.

Jeg synes, at det er benhårdt arbejde. Jeg synes ikke, at det er nuttet eller hyggeligt og det er ikke kun et spørgsmål om at vænne sig til det nye og acceptere det tabte.

Måske passer det digt på fx at føde for tidligt eller på mindre små handicaps. Jeg synes lidt, at det næsten latterliggør, hvor hrådt det har været at være en autists mor.

Jeg ved ikke, om det er noget vrøvl for andre. :genert:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sabai
Jeg er egentligt med på metaforen i digtet - jeg tror bare, at jeg hader sammenligningen og så hader jeg virkelig, at det kommer til at se ud som, om det hele handler om at vænne sig til det nye og det på en lidt nuttet måde.

Jeg elsker min unge og er jeg glad for, at jeg har fået ham. Han har lært mig så meget om mig selv og lært mig at se verden på en ny måde. Altså jeg elsker min unge, men jeg kunne helt ærligt godt undvære hans handicap.

Jeg synes, at det er benhårdt arbejde. Jeg synes ikke, at det er nuttet eller hyggeligt og det er ikke kun et spørgsmål om at vænne sig til det nye og acceptere det tabte.

Måske passer det digt på fx at føde for tidligt eller på mindre små handicaps. Jeg synes lidt, at det næsten latterliggør, hvor hrådt det har været at være en autists mor.

Jeg ved ikke, om det er noget vrøvl for andre. :genert:

Jeg synes ikke det er noget vrøvl!

Som jeg læser det, synes jeg det er et rigtig godt digt om i det hele taget at blive forældre. Jeg tror også det dækker en barsk start, eller som du siger mindre handicaps.

Men som jeg kender familier med svært handicappede børn, så er de ikke bare landet i Holland og skal lære at nyde tulipanerne og undvære vespaen. De bliver flyttet fra land til land hver morgen, uden nogen rigtig mulighed for at vænne sig til omgivelserne. Med konstant jetlag og nye tourguider. Uden nogensinde rigtig at have tid til at sætte sig ned og tænke over omvæltningen.

Jeg ved ikke hvor mange gange vi har troet vi var på vej tilbage til Danmark, bare for at blive smidt af et sted i afghanistan og måtte kæmpe os tilbage over grænsen.

Nu går jeg amok i metaforer, men jeg tror I forstår hvad jeg mener.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Jeg synes ikke det er noget vrøvl!

Som jeg læser det, synes jeg det er et rigtig godt digt om i det hele taget at blive forældre. Jeg tror også det dækker en barsk start, eller som du siger mindre handicaps.

Men som jeg kender familier med svært handicappede børn, så er de ikke bare landet i Holland og skal lære at nyde tulipanerne og undvære vespaen. De bliver flyttet fra land til land hver morgen, uden nogen rigtig mulighed for at vænne sig til omgivelserne. Med konstant jetlag og nye tourguider. Uden nogensinde rigtig at have tid til at sætte sig ned og tænke over omvæltningen.

Jeg ved ikke hvor mange gange vi har troet vi var på vej tilbage til Danmark, bare for at blive smidt af et sted i afghanistan og måtte kæmpe os tilbage over grænsen.

Nu går jeg amok i metaforer, men jeg tror I forstår hvad jeg mener.

Årh, jeg bliver forstået :love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jeg hader det digt :blush:

Jeg hader det, fordi jeg synes, at det romantisere det der med at få et handicappet barn. Alt efter hvor handicappet barnet er, så handler det altså ikke om at kommet på en anden ferierejse end det man først havde regnet med.

Jeg har skrevet det før om det digt og nu gør jeg det så lige igen: Jeg synes, at det her hjemme mere kan sammenlignes med, at man flytter til et helt andet land uden at blive spurgt, om man vil med og det land ligger så langt væk, at man med sikkerhed ALDRIG kommer til at forstå sproget eller kulturen og man får ALDRIG lov til at komme hjem igen.

Så kan det sgu godt være, at tulipanerne er smukke, men det opvejer det altså ikke.

OK, sådan ser jeg slet ikke på det. Jeg synes, det er et godt digt, som beskriver situationen rigtig godt.

fynbo1965

*mor til 2 udvilkingshæmmede og 1 almindeligt barn*

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
OK, sådan ser jeg slet ikke på det. Jeg synes, det er et godt digt, som beskriver situationen rigtig godt.

fynbo1965

*mor til 2 udvilkingshæmmede og 1 almindeligt barn*

Men det er jo kun godt for dig. Jeg ville da gerne have det sådan lidt små romantisk med min søns handicap, men det har jeg altså bare ikke. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kaithia

Jeg elsker min unge og er jeg glad for, at jeg har fået ham. Han har lært mig så meget om mig selv og lært mig at se verden på en ny måde. Altså jeg elsker min unge, men jeg kunne helt ærligt godt undvære hans handicap.

Der kan jeg kun være enig :gogo:

Jeg kan og bliver stadigvæk vemodig når jeg hører andre fortælle om hvordan deres børn hører det ene eller det andet. Men jeg vil samtidig ikke side og blive mut over det, men forsøger at være glad på deres vegne - Det er jo fedt for dem.

Jeg vil jo også bare gerne have at min baby er normal, og som jeg også skriver i den anden tråd bliver opfattet som normal.

som du også skriver, så passer digtet nok bedre på nogle handikaps (hvor jeg altså hader det ord :blush: ) end på andre. men jeg har slet ikke set digtet som en latterliggørelse på nogle måder, men mere som et forsøg på en accept af at tingene nu er anderledes end det man drømte om.

Men du har ret i, at digtet på nogle områder er sukkersødt - men tror du ikke det er for at folk nemmere kan sætte sig ind i ens tilværelse??

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.