Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

catty24

Andre med psykiske problemer? Nogen der har lyst til en snak.

Recommended Posts

the_miko

Det er tilsyneladende meget almindeligt at blive syltet i hovede og rÆv når man har depression. - Så er jeg måske alligevel ikke så underlig og aparte..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
skumplast
Det er tilsyneladende meget almindeligt at blive syltet i hovede og rÆv når man har depression. - Så er jeg måske alligevel ikke så underlig og aparte..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
skumplast

Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste, og kunne i den forbindelse vælge ny læge. Der har jeg valgt en jeg fik anbefalet som er god til depressioner. Men jeg er stadig nervøs for at skulle derhen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Smiling_Goat

Tja.. Så vil jeg da også være med.

Jeg lider af en depression, får piller - kan ikke huske hvad de hedder.

Pga. pillerne er depressionen skjult, jeg fungerer stort set normalt, hvilket jo er godt. Men nogle gange kommer det alt sammen op til overfladen. Jeg har en, for at sige det lige ud, rådden mor. Hun har altid negligeret følelser - blev skældt ud hvis jeg sagde at jeg elskede hende. Hun har aldrig lagt skjult på at hun kan lide min bror bedre end mig, og da en mand forsøgte at dræbe/voldtage mig, grinede hun af mig.

Så jeg er sådan set godt smadret når det kommer til at være sammen med andre mennesker.

En psykolog forsøgte engang at få mig ud af huset - jeg er under 18 - men min mor forbød mig bare at søge hjælp hos den psykolog.

Nogle gange føles det bare som om jeg sidder fast. Blandt andet blive hun vred hvis jeg snakker om at flytte hjemmefra når jeg fylder 18.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke hade min mor. Hvis jeg bare kunne det, ville det være så meget nemmere at skide på hende og bare flytte.

Så har jeg et problem der hedder at jeg ikke ved hvad jeg siger med mit kropssprog. Jeg tror at jeg "snakker" sjofelt, for min mangel for forståelse af mit kropssprog har fået mig i problemer med mænd mere end een gang.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
the_miko
Tja.. Så vil jeg da også være med.

Jeg lider af en depression, får piller - kan ikke huske hvad de hedder.

Pga. pillerne er depressionen skjult, jeg fungerer stort set normalt, hvilket jo er godt. Men nogle gange kommer det alt sammen op til overfladen. Jeg har en, for at sige det lige ud, rådden mor. Hun har altid negligeret følelser - blev skældt ud hvis jeg sagde at jeg elskede hende. Hun har aldrig lagt skjult på at hun kan lide min bror bedre end mig, og da en mand forsøgte at dræbe/voldtage mig, grinede hun af mig.

Så jeg er sådan set godt smadret når det kommer til at være sammen med andre mennesker.

En psykolog forsøgte engang at få mig ud af huset - jeg er under 18 - men min mor forbød mig bare at søge hjælp hos den psykolog.

Nogle gange føles det bare som om jeg sidder fast. Blandt andet blive hun vred hvis jeg snakker om at flytte hjemmefra når jeg fylder 18.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke hade min mor. Hvis jeg bare kunne det, ville det være så meget nemmere at skide på hende og bare flytte.

Så har jeg et problem der hedder at jeg ikke ved hvad jeg siger med mit kropssprog. Jeg tror at jeg "snakker" sjofelt, for min mangel for forståelse af mit kropssprog har fået mig i problemer med mænd mere end een gang.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Miss_goldie

Melder mig også her. Skal lige siges det her er min dobbeltprofil, men ville gerne være lidt anonym...

Føler mig ofte som palle alene i verden. Er bange for at møde nye mennesker fordi de ikke synes om mig... Føler mig ofte dum. Har meget få venner, som egentlig ikke er venner (det påstår de, men invitere ig aldrig med til fest eller til en bytur... Det er som om de skammer sig over mig).

Blev mobbet i folkeskolen, og har ikke haft en rigtig ven siden 2. klasse.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tazoom
Melder mig også her. Skal lige siges det her er min dobbeltprofil, men ville gerne være lidt anonym...

Føler mig ofte som palle alene i verden. Er bange for at møde nye mennesker fordi de ikke synes om mig... Føler mig ofte dum. Har meget få venner, som egentlig ikke er venner (det påstår de, men invitere ig aldrig med til fest eller til en bytur... Det er som om de skammer sig over mig).

Blev mobbet i folkeskolen, og har ikke haft en rigtig ven siden 2. klasse.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Miss_goldie
kender det der med palle alene i verden.. Har da veninder men kun en helt tæt på og hun bor meget langt væk fra mig. Jeg ved da hun altid er der og vi har da dagligt kontakt på den ene eller anden måde

men savner at have en at ses med og som kender mig rigtigt.. Har heller ikke let ved det med at møde nye mennesker.. Er meget genert og andre (specielt kvinder) opfatter mig som snobbet hvilket er helt forkert men åbenbart det signal jeg udsender..

Med mænd er det meget nemmere at komme i kontakt da de gerne går til mig. Desværre er det så gerne fordi de er interesseret i andet end venskab og jeg har en mand så det har ikke lige min interesse og ja så er man uinteressant igen.. Sku svært når man ikke selv tør gå til folk så kommer man nemt til at føle sig alene..

Hvorfor tror du dine venner er flov over dig??? har de sagt det?? Så er det i hvert fald ikke venner..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Miss_goldie
Du har lige beskrevet mig. Jeg er typen folk er sammen med, hvis de alligevel ikke kan finde andre. Har selvfølgelig fundet en super ven igennem min kæreste, men nogle gange trænger man bare til noget ved siden af.

Jeg var på "kostskole for problembørn" i 4. klasse, det var den lykkeligste tid i mit liv, på trods af daglige slag fra drengene.

Jeg har dog lagt mobningsproblemerne bag mig nu og det der er mit største problem nu er at håndtere stress og at jeg er alt for empatisk. Jeg gider altså ikke blive ked af det bare fordi en eller anden møgunge bliver skældt ud af sine forældre. Jeg gider ikke føle andres følelser! Jeg får ikke længere rigtige nedture, dem har medicinen fjernet. I sin tid kom de dog uden nogen reel grund, jeg blev ikke ked af noget jeg blev bare ked. Det kan man dog ikke ifølge min psykiater.

Nå det kunne være jeg skulle få taget mig sammen og bestilt en tid hos lægen så jeg kan få ny psykiater og justeret min dosis af piller.

Min største frygt er at jeg skal være på piller resten af livet. De fjerner min sexlyst totalt, og det kan hverken jeg eller min kæreste leve med.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst Bonse
Det lyder ike rart :(

Ville blive helt hysterisk hvis mine beroligene blev taget fra mig, ville slet ikke ane hvad jeg skulle gøre når jeg fik mine angstanfald..

Kan du ikke få en anden læge?

Knus herfra

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.