Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

lindegaardlarsen

Samværssabotage, forældremyndighed og ligestilling

Recommended Posts

lindegaardlarsen

Der er noget helt galt i samfundet idag omkring samvær, forældremyndighed - manglende konsekvenser for selvtægt, samværssabotage og domstolenes varetagelse og medvirken til ligestilling, hensynstagen til forældremyndighedslovens § 12 og 13 omkring samværssabotage - beder Dem spørge Dem selv om dette:

- Hvorfor udbetales børnefamilieydelsen kun til moderen? Hvorfor skal den far, der tager barselsorlov, tigge mor om husholdningspenge?

- Hvorfor inddrages fædre ikke mere i omsorgen for småbørn f.eks. i mødregrupper.

- Hvorfor registreres børnene hos myndighederne under moderens personnummer og aldrig under faderens?

- Hvorfor er der ikke lige mange mænd og kvinder blandt de ansatte i ligestillingsministeriet og i statsamterne? Burde man ikke tilstræbe ligestilling?

- Hvorfor er samværssabotage ikke strafbart (ifølge straffelovens § 215) som anden børnebortførelse?

(I praksis betyder det, at mange mødre uden større problemer kan bortføre barnet, så det ikke ser faderen.)

- Hvorfor skelner lovgivningen mellem bopælsforælder og samværsforælder? Er det ikke diskrimination af den ene forælder?

- Hvorfor er det næsten umuligt at få straffet de personer, der under sager om forældremyndighed og samvær fremsætter falske anklager om vold og incest? Vil myndighederne ikke anvende straffeloven mod mødre?

- Hvorfor gælder ligestillingslovens forbud mod kønsdiskrimination ikke vedr. forældremyndighed og samvær?

Anmoder om svar, hvis der er nogen der tør tage hul på disse spørgsmål

I dag og som for 10 år siden har stadig intet ændret sig på dette område, i alle tilfælde ikke i Danmark, er bevidst om Deres og andre partiers gode intentioner og holdninger herom, bl.a. i forhold til ligestillingspolitiken, men denne efterleves ikke af hverken domstole eller statsamterne - den eneste taber i dette spil er de børn der går tabt, og for visse børns psyke, idet flere tror, at det er deres skyld og, at de har gjort noget galt.

Derfor kære politiker, jeg håber at De eller andre partier på et eller andet tidspunkt tør handle i disse sager, fremfor blot at udtrykke gode intentioner herom - samt holde opsyn med, at de gældende regler der er i dag efterleves af både domstole og statsamter.

I dag åbnes der i stedet en ladeport af chikane muligheder med statsamternes og domstolenes velsignelse, savner konsekvens for disse udøvende handlinger, således at selvtægt ikke blot belønnes, hvilket sker i de fleste tilfælde.

Det er vore børns fremtid og forhold til de trygge familieværdier og deres opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert der står på spil, vi lever trods alt i et retssamfund, hvor demokrati burde være en af grundpillerne, selvom den i sådanne sager virker som en by i Rusland.

Har selv været udsat for samværssabotage i stor stil, hvor vores datter på 3, som jeg har taget mig af, af sin mor blev "bortført", adskillige fogedsager vidner om samværssabotagen, med dagbøder og tvangsafhentning.

Politiets indblanding, idet barnemoderen 1 dag ringede og truede med at tage sit eget liv og barnets, forsvandt og måtte via myndigheder med advokats hjælp sikre mig deres trivsel, efter 1 måned kom sms med fornyet trussel om at tage barnets liv.

Senest har moderen formået at udøve samværssabotage i 6 uger.

Jeg er en almindelig familiefader, hverken ryger eller drikker, i Landsretten blev moderen tilkendt forældremyndigheden, med eneste begrundelse, at Laura havde en halv-bror, for hvilken hun overfor hans far har udøvet samværsssabotage i over 2 år.

Ingen af de ovenstående hensyn er taget, hvem barnet har været mest vant til, hvem barnet er mest tryg ved, moderens kraftige tilkendegivelser om, at hun finder den samværsberøvende adfærd iorden, samt at hun har udvist stor manglende evne og forståelse for barnets trivsel at varetage erhvervet som bindeled forældrene imellem, beviserne omkring sabotagen, truslerne samt moderens nuværende sindstilstand, har bl.a. over for Landsretten nægtet dem, at de må se hendes sygejournaler.

Efter markante tilkendegivelser fra undertegnede og min advokat har Landsretten ikke bevilliget børnesaglig undersøgelse - hvilket efter min overbevisning burde og er yderst relevant i sådanne sager.

Ønsker at indbringe dette for den 3. instans, højesteret - ved det bliver svært, at få tilladelse hertil, men mener ved at der bl.a. ikke er lavet børnesaglig undersøgelse, klarlæggelse af moderens "sygdom", samt den fortsatte samværsberøvende adfærd til skade barn og sin søster / anden forældrepart imellem - hvilket er helt klart stridende med § 12 og 13. ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
bos1

og hvordan kan det være at når man påpeger disse ting i offenligt rum bliver der grint af en og folk tænker sikke en tosse

var det ikke snart på tide at manden/faren fik de samme rettigheder som kvinder/mødre

husk ligestilling skulle jo gerne gå begge veje

prøv for den sags skyld at kigge efter pjecer med oplysninger til den kommende far hos lægen.jordmoderen.hospitaler og hvor de ellers burde ligge.

har selv fundet 2 indtil videre

:en på 4 sider hvor der så skulle stå alt det farmand har brug for (til grin i mine øjne )

:den anden er om hvordan du som far undgår at slå og råbe af dit barn (er det kun fædre der kan finde på dette)

jeg har nu i 5 år kæmpet min egen lille kamp for mænds rettigheder og accept af at man som far har børnene boende når far og mor går hver til sit men en gang imellem er det lidt som at slå i en dyne

det skal til sidst lige siges at de 2 børn jeg har med min x bor hos mig og har gjordt det hele tiden uden problemer

men jeg har bare for tit oplevet andre fædre stå og råbe for døve øre

men med den rigtige advokat ved sin side kan meget lade sig gøre

hel og lykke med din sag håber det kommer til at gå

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
finedrengen

Hejsa

Så er det vist på tide at tøre øjene, og tage en kiks.

En rigtig årsag til uligheden, er at mødre ofte vinder retsagerne om forældremyndighed. Det gør de ofte fordi fædrene NÆSTEN ALDRIG tager barselsorlov.

Jeg oplever ikke at det er far der bliver diskrimeneret, men samværsforældreren. For selv om det er mor der er samværsforældre, får hun ikke børnefamilieydelse.

Heldigvis lader det til at der er forbedringer på vej i lovgivningen, måske 2 skridt frem og et tilbage(man kan jo håbe)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
hansen.19779

Finerdrengen vi er helt enige i det du skriver..

Jeg har lidt svært ved at krapere at mændene synes de har det så hårdt, fordi de ikke får lov til at se deres børn, når de bliver skilt. For det er jo mødrene er er nogle "dumme" køer...

Men hvad så med den her:

Jeg er selv vokset op hos min far, min biologiske mor forlod min far og to små børn for en anden mand. Hun var i øvrigt gravid med min bio.-lillebror.

Jeg var 1½ år gammel.

Efter hvad min far siger, så forlod min bio.-mor ham, fordi hun ikke kunne lide piger" (med piger menes mig, da det andet barn der bliver efterladt var en dreng).

Min bio.-mor (som jeg har haft sporadisk kontakt med i mine voksenår), siger at det var fordi min far opførte sig som en femårig og ville tage sit eget liv, hvis han ikke fik lov til at beholde os..

Der bliver i statsamtet aftalt samvær, som han bliver ved med at spolerer. Moderen må ikke komme et minut for sent, så er faderen væk med barnet og de gange hvor hun kommer og henter børnene er drengen dybt ulykkelig fordi deres far har lovet dem at de skal hjem til deres bedsteforældre (farforældre) at have slik, sodavand og lagkage.

Da min lillebror er blevet et år indkaldes min far til møde angående hans ret til at se hans søn. Min far farer afsted til mødet og glæder sig vildt til at få samvær med sin 1-års gamle søn, som intet kendskab har til ham. Min mor kæmper som en ørn for at min far ikke skal få lov til at se ham, fordi hun ikke må se os for min far. Til sidst indgår de en aftale: "Ingen af dem ser det det barn/de andre børn, som der bor ved den andens forældre"

Jeg er selv en af de børn, der har måttet betale prisen af sabotage fra bopælsforældren og i det her tilfælde er det faktisk faderen vi snakker om.

Min far har også så ondt af alle fædrene, fordi de ikke må se deres børn, men han gjorde det selv mod min bio.-mor. Jeg kan ikke se forskellen, måske kan I?

Det skal oven i det hele tilføjes at min far har lavet omsorgssvigt på det groveste - der er tale om to børn (min bror og mig) der i en periode ikke har kunnet tage vare på hver vores barn. Min bror var på mor-barn-hjem i fire år, hvor han skulle lære at være forældre for hans barn, som han har sammen med en eks. Han blev først sluppet ud, da han fandt sin kone og de forblev sammen, fordi hun kunne tage vare på barnet.

Jeg selv har måttet anbringe min datter i frivillig familiepleje, fordi jeg gik ned med en meget kraftig efterfødselsreaktion, som min far bare bagtaliserede og ikke tog alvorlig.

Min datters biologiske far havde ingen kontakt til hende og ønskede det heller ikke før han fandt ud af at hun var anbragt uden for hjemmet, så mente han at jeg havde opgivet som mor, og derfor var en dårlig mor og så måtte han jo være selvskrevet til at få den fulde forældremyndighed, sagde han til et møde på statsamtet. Det forklarede statsamtet ham så lige at han ikke var. Der var jo ingen kontakt til barnet, og det anede ikke hvem han var og han boede jo stadigvæk hjemme ved far og mor, kunne de se.

Jeg var ikke en dårlig mor, men netop det modsatte, jeg indså at jeg IKKE magtede opgaven som forældre og valgte at give hende det jeg ikke kunne på daværende tidspunkt, en familie, der kunne tage sig af hende og give hende kærlighed og omsorg.

Statsamtet og kommunen nægtede ham samvær, bla

Nu er jeg gift og har underskrevet hjemgivelses-aftalen, så hun kan komme hjem til hendes lillebror, hendes stedfar og mig at bo, og så er hendes far velkommen i hendes liv.. Hvis kommunen og statsamtet giver ham lov!

De er nu dem der har det sidste ord i denne her sag og min datter har et meget skrøbelig sind, det har en børnepsykriater fastslået, så det bliver nok svært for ham at få lov til at se hende :boo:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
finedrengen

De er nu dem der har det sidste ord i denne her sag og min datter har et meget skrøbelig sind, det har en børnepsykriater fastslået, så det bliver nok svært for ham at få lov til at se hende :boo:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
hansen.19779
Nej, du kan altid beslutte om far skal have samvær frivilligt, men du ønsker måske at forsætte i din fars fodspor? (at sabotere kontakten med samværsforælderen)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.