Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Skjuz_me

Succeshistorierne

Recommended Posts

coolQ

Vejen til Albert født 11maj 06:love:

Ca 1 år efter jeg havde smidt p-pillerne var vi til vores første møde på OUH, vi blev ret hurtigt undersøgt hos egen læge og sendt videre, da han mente at jeg muligvis havde en eller 2 lukkede æggeleder pga en klamydia infektion.

Alle de prøver vi havde fået taget og de undersøgelse vi havde fået lavet, gav ingen forklarng på manglende streg på graviditetstesten, vi fik derfor titlen uforklarlige barnløse.

D 21/8-04 blev jeg insemineret for første gang, uden held.

Ved 2 IUI valgte jeg at få akupunktur sideløbende med behandling, hvilket gav bonus d 5/11-04 testede jeg positiv, men lykken varede kort allerede 10 dage efter endte jeg på operationsbordet med en graviditet udenfor livmoderen, min venstre æggeleder var så ødelagt at de fjernede den:trist:

Ved 3 IUI valgte jeg igen akupunktur 21/2 -05 kom svaret på blodprøven positiv med alt for lavt HCG endte i en biokemisk graviditet.

23/3-05 gik vi igang med ivf, første forsøg var ret mærkeligt blev spontan gravid i nedreguleringen, igen en biokemisk graviditet, ouh valgte at køre forsøget videre fik taget 3 æg ud og fik lagt 2 tilbage, men endte atter i en biokemisk graviditet:trist:

22/6 2 IVF og denne gang med en lykkelig slutning allerede 8 dage efter oplægningen testede jeg positiv.

I dag har jeg så skønne Albert og 2 æg på frost, hvornår de skal bruges ved jeg ikke lige endnu:)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
moorr

åååh har stadig svært ved at fortælle om det her da det kommer så tæt på igen - men det er en positiv historie og dem ville jeg gerne selv have i sin tid.

Efter at have prøvet i knap et år gik vi til lægen og fik efter nogle prøver en henvisning til hvidovre. Her blev jeg undersøgt på kryds og tværs. Først mente de at jeg havde en lukket æggeleder så vi gik direkte på IVF - dog uden held da ingen æg blev befrugtede, så de besluttede at de ville se hvad de kunne gøre ved den æggeleder og jeg kom til operation hvor de så da de var der inde kunne se at der var fin passage! Så jeg blev lukket igen!.

Så prøvede vi et ICSI - her var der ingen æg der var gode nok. Så åbnede de mig igen da de mente at jeg havde noget endometriose - men nej heller ikke det - så jeg blev lukket igen!!!!!!

Så endnu 2 ICSI - begge gange med æg til oplægning men ingen graviditet.

I mellemtiden var vi gået i gang med adoption, for målet var jo at få et barn og jeg har ikke haft behov for at det var mine gener der blev videreført, men jeg synes det koster rigtig mange penge at adoptere, så vi skulle lige spare sammen. De ringer så fra hospitalet og siger at de gerne vil prøve at give mig noget penicillin og gennemføre endnu et ICSI - vi tænkte at det kan vi jo lige så godt - og miraklet sker og jeg bliver gravid og får samme uge besked om at vi er godkendt til adoption!!! vild vild uge!!!

Efter vi fik vores søn var vi enige om at vi så ville adoptere nr to (har haft et brændende ønske om to børn) men så ringede de fra hospitalet og sagde at vi havde nogle fryseæg. Vi vidste jo godt at det ikke ville lykkes men sagde alligevel ja - da det jo var et gratis forsøg. Og mod alle odds var lykken med os igen og vi fik vores datter knap 1.5 år efter vores søn var født!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
itsamiracle

Hej med jer.

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive dette inlæg. Efter ikke at have været aktiv herinde i over et år, har jeg oprettet en ny profil herinde. Tidligere gik jeg under navnet Rose-et-eller-andet. Jeg har længe tænkt på atter at blive en del af debatten herinde, for det er bare så skønt et forum, men jeg har først taget mig sammen nu, hvilket nok hænger sammen med, at der er sket det fantastiske, at jeg er blevet gravid.

Jeg vil da lige kort fortælle min historie.

Efter som 26-årig at have været sammen med min ekskæreste i fire år, smed jeg p-pillerne i sommeren 2004. Vi havde begge fast arbejde og havde købt hus. Vi var klar til at blive forældre, men arbejdede ikke målrettet på det endnu.

Efter at have taget p-piller i 5 år kom min menstruation ikke i gang, hvorfor jeg gik til lægen, der henviste mig til en gynækolog. Det var egentlig ikke mhp. at komme i fertilitetsbehandling, men i første omgang blot for at finde ud af, hvorfor jeg ikke fik menstruation. Gynækologen undersøgte bl.a., om der var passage til æggelederne, hvilket der ikke var. Så var det, hun spurgte, om vi ikke ville henvises til OUH mhp. IVF med det samme. Det sagde vi ja til, da det gik op for os, at det nok ikke ville blive ligetil at blive forældre, og pludselig var vi i gang. Vi blev tilbudt et IUI-forsøg i ventetiden, selv om gynækologen advarede os imod at have for høje forventninger. Det så nemlig ikke for godt ud. Der var tre forhindringer: Min manglende ægløsning, den ikke-eksisterende passage til i hvert fald den ene æggeleder samt min ekskærestes let nedsatte sædkvalitet. Vi tog imod tilbudet, men resultatet var negativt. Det var i starten af 2005.

I foråret 2005 startede vi på OUH. Efter hormonbehandling fik jeg taget æg ud i starten af juni. Jeg mener, det var omk. 10 stk, hvoraf 5 blev befrugtet. Jeg fik ét lagt op og fire frosset ned. Under udredningen på OUH viste det sig, at jeg også havde PCO i lettere grad - endnu en forhindring. Nå, men et par dage inden jeg skulle teste, havde vi samleje, og jeg fik de voldsomste smerter. Vi ringede til vagtlægen, der sagde, at der nok ikke var sket noget. Dagen efter tog jeg hen på fertilitetsklinikken og fik fat i lægen, der havde lagt ægget op. Han sagde også, at der nok ikke var sket noget, og at sex absolut ikke kunne være farligt, hvilket vi også havde fået at vide tidligere i forløbet. Jeg var ikke bitter på ham, men derimod glad for ham. Han havde vores tillid, og han havde "lovet", at vi nok skulle få alle de børn, vi ønskede os.

Jeg skulle teste den 22. juni på min 27-års fødselsdag, men det negative svar overraskede ikke, idet jeg rettidig havde fået menstruation dagen før. Det mærkelige var, at jeg ikke græd en eneste tåre. Derimod reagerede jeg ved at gå fra min ekskæreste, og vi solgte huset. Senere er det gået op for mig, at simpelthen flygtede fra det hele - flygtede fra smerten.

Jeg gik i byen hver weekend, fandt en ny kæreste, begyndte på en uddannelse og flyttede i lejlighed. Jeg var en helt anden, nærmest manisk. Jeg havde en virkelig god periode, hvor jeg bare var så meget ovenpå. Men hele tiden vidste jeg inderst inde, at jeg på et tidspunkt ville blive mig selv igen og blive nødt til at have med at gøre, at jeg ikke sådan lige kunne blive gravid, og jeg genoptog terapien hos en psykiater, som jeg tidligere havde gået hos af andre årsager. Det gik bedre, og jeg var stadig meget forelsket i min nye kæreste, der fra starten vidste, hvad jeg havde været igennem. I august i år flyttede vi sammen.

Den 10. august holdt jeg fødselsdag for et par veninder, hvor vi skulle i byen. Jeg blev godt fuld, og dagen efter havde jeg det dårligere end nogensinde før. Det mærkelige var, at det varede ved i dagene efter. Jeg tænkte kort på, om jeg kunne være gravid, men slog det hen, da det var ret usandsynligt. Det var om fredagen, jeg var i byen, og onsdag havde jeg det stadig så dårligt, at jeg ved middagstid måtte tage hjem fra arbejde. Torsdag tog jeg til læge, fordi jeg begyndte at blive bange for at fejle et eller andet alvorligt. Hun mente, at jeg skulle tage en test, selv om jeg syntes, det var fjollet. Jeg indvilligede dog og bad til Gud, imens jeg ventede på svaret, der til min store overraskelse var positivt. Jeg græd helt vildt af glæde og kunne slet ikke fatte det.

Nu sidder jeg så her 17 uger henne og er bare så lykkelig. Jeg skulle nok have været i gang med IVF, når jeg er færdig med min uddannelse, men det slipper jeg for nu. Godt nok har jeg det godt, men det er alligevel lidt svært at overskue at skulle i gang med det igen, når jeg ved, hvad det indebærer. Dengang jeg stod midt i det, kendte jeg ikke forløbet på forhånd. Så jeg vidste ikke, hvor lang tid, det ville tage, og hvordan det ville være fysisk og psykisk. Heldigvis.

Jeg ved godt, at mit forløb ikke har været så langt som mange af jeres. I har prøvet i årevis og har været igennem flere skuffelser end jeg. Jeg har til gengæld det "problem", at jeg selv er adopteret og derfor har meget svært ved at skulle tage stililng til, hvorvidt jeg selv kunne tænke mig at adoptere eller ej.

Dengang jeg stod i det, hadede jeg, når folk sagde, at det nok skulle gå, og at jeg bare skulle lade være med at tænke på det, så ville det komme helt af sig selv. Det er ikke fordi, jeg nu skal til at sige, at de havde ret. Slet ikke, for jeg bliver lige så irriteret og såret, når folk nu siger, at jeg sikkert blev gravid fordi, jeg ikke tænkte så meget på det. For det er nemlig løgn! For det første har jeg altså visse fysiske "skavanker", og for det andet har jeg faktisk i det sidste halve år tænkt rigtig meget på det. Jeg har sørget over ikke at kunne blive gravid, og det har gjort vanvittigt ondt hver gang, jeg har set en baby, eller bare der er blevet snakket om graviditet eller babyer i nærheden af mig. En sorg og ulykkelighed som kun dem, der har prøvet det, forstår.

Det er netop derfor jeg nu har valgt igen at deltage herinde, for selv om veninderne og familien prøver at hjælpe og forstå, er det kun et sted som her, man opnår den fulde forståelse.

Puha, det blev alligevel et længere indlæg. Det var egentlig ikke så hårdt at få skrevet det hele ned, som jeg havde frygtet, og nu føles det rigtig godt at have gjort det. Jeg ved godt, at jeg er meget heldig, at jeg trods flere forhindringer er blevet gravid uden hjælp, men alligevel håber jeg, at min historie kan give jer lidt håb.

Mange tanker herfra.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
itsamiracle
Jamen tillykke :)

Mange tak!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Mullemus77

Så må jeg også hellere poste min historie.

Efter at have prøvet at blive gravid i 3½ år, testede jeg endelig positiv i september 2005. Dette var efter et helt IVF forsøg, et der var blevet afbrudt, og så et ICSI forsøg, som jeg blev gravid ved. Dette forsøg gik endda så godt at, der blev 14 befrugtede æg til fryseren.

Den 13/5-06 kom vores dejlige Gustav så til verden:love:

Vi får så nok aldrig brug for fryseæggene, for jeg har lige fundet ud af idag, at jeg er blevet gravid spontant. Så det ser sgu meget ud til at Gustav skal være storbror når han lige er fyldt 1 år:shock:

Så der skulle åbenbart bare hul på bylden:8:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
pluuuut
Så må jeg også hellere poste min historie.

Efter at have prøvet at blive gravid i 3½ år, testede jeg endelig positiv i september 2005. Dette var efter et helt IVF forsøg, et der var blevet afbrudt, og så et ICSI forsøg, som jeg blev gravid ved. Dette forsøg gik endda så godt at, der blev 14 befrugtede æg til fryseren.

Den 13/5-06 kom vores dejlige Gustav så til verden:love:

Vi får så nok aldrig brug for fryseæggene, for jeg har lige fundet ud af idag, at jeg er blevet gravid spontant. Så det ser sgu meget ud til at Gustav skal være storbror når han lige er fyldt 1 år:shock:

Så der skulle åbenbart bare hul på bylden:8:

Wow :D hvor er det skønt og dejligt med sådan en "mirakel" historie - tillykke :kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lotzen77

Hej søde piger

Så NU tør jeg poste min succeshistorie, for jeg sidder ved siden af min dejlige Frida - der i dag er 15 dage :love:

Kæresten og jeg blev enige om at få børn for ja 4 år siden må det efterhånden blive :gruble: De første ca. 2 år prøvede vi løs uden "hjælpemidler", derefter gik vi igang med temperaturmålinger, ÆL stiks, kanonkuren mv - uden held. Vi tog derfor til læge, og fandt ud af at kærestens sædkvalitet ikke var for god, men heller ikke katastrofal. Vi blev sendt videre til fertilitetsklinik, hvor vi mødte det dejligste personale der mente at vi skulle nok blive gravide ved en "simpel" insemination, for det var antallet af sædceller der var problemet. Men ak og ve, efter en "vask" viste det sig, at sædkvaliteten faktisk var rigtig dårlig og vi gik derfor igang med IVF. Jeg var en rigtig god høne og lavede derfor 25 æg i første forsøg, som desværre endte negativt :whine: stor var min sorg og jeg var sikker på at jeg ALDRIG skulle blive gravid. Derefter var vi igennem fryseforsøg og så endnu en IVF og ja stadig mange æg så efterfølgende fryseforsøg - alle uden succes. Jeg var bare slidt og rigtig øv! I starten troede jeg at jeg kunne klare alle de forsøg i verden der skulle til, men nu var jeg bare tyndslidt i psyken og jeg tænkte kun på piller, spray, sprøjter, æg osv. Så vi besluttede at holde en pause på ubestemt tid, for vi trængte bare til at slippe for "ræset". Under hele forløbet har vi begge gået til akupunktur og lægerne mente at kunne se, at kærestens sædkvalitet blev bedre. Jeg læste også en del faglitteratur om emnet og kæresten blev derfor sat på pillekur bestående af gelee royal, zink og folat, mens jeg selv spise fiskeolie og gravitamin. Derudover startede vi begge på zoneterapi (nåede 2 behandlinger)

Nå, jamen så skete der et mirakel og NEJ vi købte hverken hund, tog til Thailand eller stoppede med at tænke på barnet :evil: - men jeg blev "spontant" gravid. Vi var helt balstyriske og turde slet ikke tro på det - det var fantastisk :banan: Desværre blødte jeg en del de første fire måneder og jeg frygtede hver gang at NU havde jeg mistet, men nej hun holdt godt fast :lun: Derefter fik vi en rigtig øv-scanning i uge 20 der viste nogle cyster i hjernen :trist: men en scanning i uge 28 viste at alt var fint :klap: Men frygten den slap nu alligevel aldrig helt og det tror jeg bare aldrig den gør - det er vist en del af "parenthood".

Uanset frygt eller ej, så fødte jeg den 31. januar den dejligste babypige en uge før termin, men hun var heldigvis helt perfekt. Vores kærlighed til hende er så stor, jeg kan slet ikke forstå vores "held". Hun er den største gave man kan tænke sig og jeg undres dagligt over den store kærlighed vi har til hende, sådan et lille perfekt menneske :love:

Jeg håber virkelig at det er noget alle (der ønsker det) kommer til at opleve og jeg sender alverdens babybobler og babystøv til jer :gogo:

Til sidst lige et lille billede af Frida :love:

[ATTACH]319369[/ATTACH]

:wave: lykkelige Lotte

post-63016-13939802836171_thumb.jpg

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
chrisepigen75

Hejsa.. Her kommer så min succeshistorie... Vi har prøvet i 3 år, efter 1 års prøven tog vi til læge og gyn. og blev henvist til skejby, min kærstes haltudser svømmede for langsom. Har været igennem 4 iui forsøg hvor det ene lykkes,men graviditeten var gået i stå (ingen blink blink) så måtte ha' en udskrabning ;0( i feb. 06. så skulle vi jo så til den store tur, som blev udsat pga. for lav stofskifte der skulle være i orden + mit blodsukker min sukkersyge, fik næsespay i 3 uger i okt. PUHA.. og skulle så scannes, men blev afvist igen stadig pga. blodprøverne der ikke var helt fine ( total tudetur) ventede så til Dec. blev afvist igen igen min blodprøve skulle ned på 7% og var på 7,6% nedtur igen. Efter det tog vi det stille og roligt, satsede på at komme igang i feb./marts 07. Havde min sidste mens. midt i Dec. 06. pos. test JUBII... men turde stadig ikke tro på det før vi var blevet scannet. Det er vi så blevet og der var blink og alt er fint som det skal være. Så nu tør vi tro på det ;0) og vi gjorde det selv *S* og min datter på 10 (fra tidligere forhold) gælder sig vildt til at blive storesøster. Det var det herfra.... Alt held og lykke til alle jer dejlige mennesker.. Kram fra Chrisepigen

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
AquaDitte
Hej søde piger

Så NU tør jeg poste min succeshistorie, for jeg sidder ved siden af min dejlige Frida - der i dag er 15 dage :love:

Kæresten og jeg blev enige om at få børn for ja 4 år siden må det efterhånden blive :gruble: De første ca. 2 år prøvede vi løs uden "hjælpemidler", derefter gik vi igang med temperaturmålinger, ÆL stiks, kanonkuren mv - uden held. Vi tog derfor til læge, og fandt ud af at kærestens sædkvalitet ikke var for god, men heller ikke katastrofal. Vi blev sendt videre til fertilitetsklinik, hvor vi mødte det dejligste personale der mente at vi skulle nok blive gravide ved en "simpel" insemination, for det var antallet af sædceller der var problemet. Men ak og ve, efter en "vask" viste det sig, at sædkvaliteten faktisk var rigtig dårlig og vi gik derfor igang med IVF. Jeg var en rigtig god høne og lavede derfor 25 æg i første forsøg, som desværre endte negativt :whine: stor var min sorg og jeg var sikker på at jeg ALDRIG skulle blive gravid. Derefter var vi igennem fryseforsøg og så endnu en IVF og ja stadig mange æg så efterfølgende fryseforsøg - alle uden succes. Jeg var bare slidt og rigtig øv! I starten troede jeg at jeg kunne klare alle de forsøg i verden der skulle til, men nu var jeg bare tyndslidt i psyken og jeg tænkte kun på piller, spray, sprøjter, æg osv. Så vi besluttede at holde en pause på ubestemt tid, for vi trængte bare til at slippe for "ræset". Under hele forløbet har vi begge gået til akupunktur og lægerne mente at kunne se, at kærestens sædkvalitet blev bedre. Jeg læste også en del faglitteratur om emnet og kæresten blev derfor sat på pillekur bestående af gelee royal, zink og folat, mens jeg selv spise fiskeolie og gravitamin. Derudover startede vi begge på zoneterapi (nåede 2 behandlinger)

Nå, jamen så skete der et mirakel og NEJ vi købte hverken hund, tog til Thailand eller stoppede med at tænke på barnet :evil: - men jeg blev "spontant" gravid. Vi var helt balstyriske og turde slet ikke tro på det - det var fantastisk :banan: Desværre blødte jeg en del de første fire måneder og jeg frygtede hver gang at NU havde jeg mistet, men nej hun holdt godt fast :lun: Derefter fik vi en rigtig øv-scanning i uge 20 der viste nogle cyster i hjernen :trist: men en scanning i uge 28 viste at alt var fint :klap: Men frygten den slap nu alligevel aldrig helt og det tror jeg bare aldrig den gør - det er vist en del af "parenthood".

Uanset frygt eller ej, så fødte jeg den 31. januar den dejligste babypige en uge før termin, men hun var heldigvis helt perfekt. Vores kærlighed til hende er så stor, jeg kan slet ikke forstå vores "held". Hun er den største gave man kan tænke sig og jeg undres dagligt over den store kærlighed vi har til hende, sådan et lille perfekt menneske :love:

Jeg håber virkelig at det er noget alle (der ønsker det) kommer til at opleve og jeg sender alverdens babybobler og babystøv til jer :gogo:

Til sidst lige et lille billede af Frida :love:

wave: lykkelige Lotte

:lun: Åhr man...hvor er det dog en dejlig og livsbekræftende historie. Tak for at du ville dele den og kæmpe stort tillykke med din søde og smukke Frida :love: :love:

AD

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites