Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Skjuz_me

Succeshistorierne

Recommended Posts

sarabimor

en lang historie der er kortet meget ned !!! men skriv hvis i vil have detaljer......

Allerede i 1981 da vi efter et par års prøven endnu ikke var gravide, måtte der gøres noget, åbning af venstre æggeleder ( højre fjernet i 1979) i 1983 og besked på at prøve i 3 måneder og så ellers glemme alt om at blive forældre. hmmm.

1985 jubii reagensglasmetoden kommer til danmark og vi prøver lykken i københavn, øv øv spontan ægløsning, tager slukørede tilbage til århus igen. jahhhh 1988 metoden kommer til smilets by, og vi prøver i april men nej ikke noget der ville sidde fast, og igen i oktober, men hvad er nu det jubiii jeg bliver gravid, derværre mistede vi peter i 30. uge ( april 1989) på grund af moderkageløsning, en lille fin dreng på 750 g, men nu vidste vi i det mindste at det kunne lykkes. vi tanker nye hormoner i november (der skal gå så lang tid, da jeg skulle have kejsersnit, på grund af min tilstand) og vupti den sad der igen, dejligt nu skulle vi så bare vente, og jeg var indlagt fra 6. md. ja jeg nåede da lige at gå 18 dage længere denne gang og martin blev også født ved kejsersnit, da jeg heldigvis var indlagt, så ham fik de liv i, der står hurtig genoplivning i hans journal, og han vejede 1480g og var 42 cm lang, en fin fin dreng, som i dag er 15 år. skader jo lidt, men de er ski til at leve med, størrelse førerhund i briller og lidt kognitive ting, som jeg og min nye mand hjælper ham til at håndtere.

det var så min historie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Skjuz_me

Så må jeg vist hellere se at få skrevet min egen succeshistorie ned (tak, pluuuut fordi du mindede mig om det! :deer: ).

Jeg smed mine p-piller i januar 2004. I december 2004 var der stadig ikke sket noget, så vi gik til vores egen læge og fik med det samme en henvisning til en gynækolog med speciale i kvindesygdomme og graviditet.

Umiddelbart fik vi henvisningen med det samme fordi min mens-cyklus var helt umulig. Den var på mellem 28 og helt op til 48 dage, så det sagde åbenbart min læge, at ét eller andet var der "galt".

Efter at både min kæreste (30 år) og jeg (32 år) var blevet undersøgt (sædprøve for ham og en HSU for mit vedkommende) blev jeg sat på Pergotime hormoner for at stimulere min ægproduktion. Blev scannet i dagene op til at de mente min ægløsning var og så fik jeg besked på hvornår jeg skulle tage min ægløsningssprøjte (Ovitrelle).

Vi valgte selv at prøve hjemme selv, de første 2 gange efter jeg havde været på hormoner og ægløsningssprøjte - uden held. Det var ikke særlig fedt at SKULLE dyrke pligtsex og slet ikke på et bestemt tidspunkt, som ingen af gangene passede ind i vores "skema". :(

3. gang jeg var på hormoner (og dermed 3. behandlingsmåned) blev jeg insemineret og der var bid i første hug! :)

Vi har aldrig fundet en årsag til HVORFOR det ikke lige kunne lade sig gøre for os på "naturlig vis", men jeg har selv en (meget uvidenskabelig :-D) idé om, at mit "miljø" må være fjendtligt, så det dræber sæden med mindre den bliver sendt direkte op til livmoderen. Men det er som sagt bare min egen teori. :blush:

Skjuz *nu i 5. måned efter 1½ års "prøvetid"*

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
skabsfan
en lang historie der er kortet meget ned !!! men skriv hvis i vil have detaljer......

Allerede i 1981 da vi efter et par års prøven endnu ikke var gravide, måtte der gøres noget, åbning af venstre æggeleder ( højre fjernet i 1979) i 1983 og besked på at prøve i 3 måneder og så ellers glemme alt om at blive forældre. hmmm.

1985 jubii reagensglasmetoden kommer til danmark og vi prøver lykken i københavn, øv øv spontan ægløsning, tager slukørede tilbage til århus igen. jahhhh 1988 metoden kommer til smilets by, og vi prøver i april men nej ikke noget der ville sidde fast, og igen i oktober, men hvad er nu det jubiii jeg bliver gravid, derværre mistede vi peter i 30. uge ( april 1989) på grund af moderkageløsning, en lille fin dreng på 750 g, men nu vidste vi i det mindste at det kunne lykkes. vi tanker nye hormoner i november (der skal gå så lang tid, da jeg skulle have kejsersnit, på grund af min tilstand) og vupti den sad der igen, dejligt nu skulle vi så bare vente, og jeg var indlagt fra 6. md. ja jeg nåede da lige at gå 18 dage længere denne gang og martin blev også født ved kejsersnit, da jeg heldigvis var indlagt, så ham fik de liv i, der står hurtig genoplivning i hans journal, og han vejede 1480g og var 42 cm lang, en fin fin dreng, som i dag er 15 år. skader jo lidt, men de er ski til at leve med, størrelse førerhund i briller og lidt kognitive ting, som jeg og min nye mand hjælper ham til at håndtere.

det var så min historie

Puhhh, sikke da nogle oplevelser. Men du beviser jo at det kan lade sig gøre.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sis888

ja jeg kan jo også godt skrive en lille succeshistorie vi har prøvet i 4 år og været en masse igennem men nu lykkes det jeg har termin den 4 juli 06 :wave2:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
marie-tosen

Mit historie er ikke så lang.. Efter 2 IUI forsøgt i foråret blev min mand og jeg henvist til Skejby pga. hans meget dårlige sædkvalitet. Første gang jeg fik mens, kom jeg i behandling og det lykkes også at blive gravid. Er knap 5 uger henne og skal scannes den 3. januar.

Så kender desværre ikke min termin endnu - glæder mig.

Jeg troede ikke på at det ville ske for mig i første forsøg på Skejby, troede vi skulle kæmpe en meget længere kamp. Jeg er vildt lykkelig over det skete...

Held og lykke til alle.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
noahognana

2 børn :)

Har fået 2 børn ved IVF.

Startede i 2000 en månede før vores bryllup i juli smed jeg p-pillerne - man er jo optimist og ville det ikke være rart det var sket på dato´en??

Da der ikke var sket noget 1 år efter og min mand allerede har 2 børn fra et tidligere ægteskab kom vi rimelig hurtigt i behandling og jeg blev undersøgt på kryds og tværs - det måtte jo være mig der var noget galt med :(

Efter alle de undersøgelser man nu engang som kvinde kan blive udsat for, vælger min egen læge lige at sende en prøve ind af min mands sæd...uak - alderen trykker..vi får afvide vi godt kan glemme alt om "gør det selv metoden" :(

Januar 2002 begynder vi på Skejby og jeg bliver gravid i første forsøg, desværre taber jeg barnet i uge 7(et hårdt slag - da jeg faktisk bare troede "det var det") :trist:

I efterårsferien 2002 har vi kort forinden været i behandling igen og denne gang var der mange æg - 12 - jeg får sat 2 op, og denne gang sidder vi i en bus på vej til Paris (sammen med min far. svigermor og min mands 2 ældste børn) og jeg skal ringe til Skejby for at få svaret...posetiv - det var så fedt - vi tændte lys i Sacre cuire(ved ikke om det er stavet rigtigt) og bad for at det denne gang ville gå godt. Min mands datter tændte lys for at det skulle blive en pige :D

Jeg havde termin d. 21 juni, men allerede d. 15 maj kom en lille dejlig PIGE til verden.

I slutningen af 2004 meldte lysten sig igen, men vi viste jo godt at denne gang skulle vi selv betale og vi havde i mellemtiden fået de to store over for at bo så der ville være "fuld hus", men vi valgte alligevel at starte på Maigaard i Århus i januar 2005...

Denne gang fik jeg taget 26 æg ud - pyha det var en drøj omgang og jeg var simpelthen så syg. :boo:

Allerede i første forsøg stod vi med en posetiv prøve - stor lykke og denne gang var min termin sat til d. 22 november - atter en gang var barnet knap så tålmodigt som jeg og kom allerede d. 5 november - denne gang viste vi fra august at det ville blive en lille dreng.... :)

Så det er to lykkelige historier - og nu er det altså også slut for os - nu er der jo også 4 dejlige unger i huset ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
freya81

Tænkte at det var på tide at jeg skrev min succes historie.

Jeg fik konstateret PCOS for ca. et år siden. På det tidspukt havde jeg været stoppet med p-pillerne i ½ år og havde ikke set skyggen af min mens.

Jeg kom i behandling med Diane Mite i 4 mdr. og løbetrænede imens da jeg trængte til at smide et par kilo. Jeg blev ikke desideret tyndere, men fik strammet op og blev sundere.

I oktober 2005 fik jeg min første menstruation uden p-pille hjælp - fik ÆL i november - fik der efter menstruation i november, nåede at være på metformin i 1½ uge - fik ÆL i december og en positiv graviditetstest 2. juledag 2005 :lun:

Det kan lade sig gøre på næsten egen vis selvom man har PCOS - jeg mener selv at de par måneder på Diane Mita og et sundere liv gjorde at jeg fik ÆL.

freya 14+6

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
albright

Jeg har ikke ville skrive et indlæg her, før jeg var sikker på at alt gik godt, min datter er nu 4 uger, så here goes:

Efter en kraftig underlivsbetændelse viste det sig (efter to ekstrauterine graviditeter) at mine æggeledere ikke var til den store nytte.

Så vi startede IVF og det lykkedes i 1. forsøg!

Hun er en smuk og dejlig lille succes.

Held og lykke til alle jer andre.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sinor

Jeg har da vist ikke fået tilføjet min succeshistorie;)

Jeg smed p-pillerne i marts 2003 og vi forsøgte naturligt indtil november 2005, hvor vi kom i behandling på OUHs fertilitetsklinik. Vi blev erklæret uforklarligt barnløse, vi er altså begge sunde og raske.

I 3. IUI forsøg blev jeg endelig gravid:)

Jeg har termin 27. dec. 06!!!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites