Søg

Viser resultater for 'feminisme'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags efterfulgt af komma
  • Søg efter forfatter

Indholdstype


Fora

  • Åbent forum
    • Åbent forum
  • Debatten
    • Hjælp til Debatten
    • Rundt om Debatten
  • Livsstil
    • Bolig
    • Fest & Højtider
    • Horoskop & astrologi
    • Liv & sjæl
    • Mad & drikke
    • Mode, stil og shopping
    • Sex & samliv
    • Skønhed
    • Sundhed
    • Spørge-Jørgen
  • Politik, Kultur & Samfund
    • Politik & Samfund
    • Trafik & Transport
    • Kunst & Kultur
    • Sprogforum
    • Historie
  • Forældre & Børn
    • Graviditet & fødsel
    • Udstyr til børn
    • Forældre & Børn
    • Fertilitetsbehandling
    • Mistet et barn
  • Underholdning
    • Bøger & litteratur
    • Musik
    • TV
    • Kendte
    • Kun for sjov
    • Sport
  • Fritid
    • Biler, Både & Motorcykler
    • Ferie & Rejser
    • Kæledyr
    • Foto
    • Håndarbejdsforum
    • Maleri & tegning
    • Andre hobbyer
  • Karriere, Studie & Økonomi
    • Job & karriere
    • Studie
    • Penge & Privatøkonomi
  • Games & Gadgets
    • Anden elektronik
    • Computer & Internet
    • Mobiltelefoner & Abonnementer
    • TV & Hi-Fi
  • Køb & salg
    • Køb
    • Salg
  • Erotik
    • Erotiske noveller
    • Porno (film, stjerner, events osv.)
    • Sex & kinky

Blogs

Der er intet at vise.

Der er intet at vise.


Find resultater i...

Find resultater som...


Oprettelsesdatodato

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Sorter efter antal af...

2 resultater fundet.

  1. Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 2. Af Søren Nordvig Elliot tager kontakt til en pige. En gang i Rodgers liv tager han kontakt til en pige han krydser på en bro ved UCSB. Han siger ”hej” til hende og smiler. Men hun kigger ligegyldigt tilbage uden at smile. Det er selvfølgelig en stor bekræftelse på hans overbevisning om at ingen piger i hele verden vil have med ham at gøre og at han skal lide døden som jomfru. Intet i universet kan ændre det faktum mener han til sidst. En bekendt ved navn Addison har sågar også afsløret for ham at ingen piger nogensinde vil have sex med ham, da Rodger overfuste ham. Dette gjorde Rodger fordi Addison var lykkedes med at blive populær hos pigerne, ændre sin stil, ikke være nørdet længere og i stedet blive inviteret med til festerne hvor ”alt det frække sker”, forklarer Rodger. Addison måtte slette Rodger og de andre tabere fra sin facebook for at kunne opretholde sin nyvundne status hos de ”cool kids” han nu frekventerede på Malibu Beach. Pga. dette forræderi blev Rodger frygteligt rasende og hævngerrig. Det bliver dog ligesom alle de andre gange ikke til noget. De får senere snakket og bliver genforenet. Efter en episode hvor Rodger meget fuld til en fest oppe i Santa Barbara slår ud efter nogle piger og truer dem med at han vil slå dem alle ihjel og hvor han bliver skubbet ud over en kant af nogle fyre, brækker ankelen og får klø indtil en gruppe mennesker stopper mishandlingen af ham, advarer Addison, indviet i episodens hovedtræk, ham en nat nede i LA ved en strand om ”ikke at gøre noget dumt”. På dette tidspunkt har Elliot uigenkaldeligt besluttet sig for at iværksætte og planlægge sit slutprogram dersom løbet er kørt for ham. Han affejer Addisons bekymring med en beroligende forsikring. Elliot ændrer altså derved sin ydre adfærd i forhold til omgivelserne, fra at ytre sin vrede og inderste tanker til udvalgte folk, til at hemmeligholde den nu begyndende hævnakt. Han vælger at opgive håbet i sit indre om at tingene nogensinde kan blive bedre. Elliot som selverklæret taber og idéen om hævn. Rodger var selverklæret taber. Taber fordi han indså og observerede at den (for ham) allestedsnærværende dekadente alfa-han/hun kultur med al dens ondskab, fordærv og degenererede sex-aber, på trods af al dens urigtighed og uanstændighed, alligevel ikke gav ham en chance hos det andet køn, når han nu som den mest anstændige og gode af alle fortjente det mest. Denne erkendelse eller selverklæring er central, da det er hans modvillige accept af dette ”faktum”, der muliggør og ultimativt nødvendiggør behovet for en anden løsning på hans udfordringer. Det er dette behov for en anden løsning, der i mangel af bedre ideer, tvinger ham i retning af destruktiv og hævngerrig adfærd og akt. Havde han villet fjerne sit fokus fra det miljø han stræbte efter at få succes i, ville der objektivt set være en verden fuld af kvinder der ville finde en fyr med hans ydre vilkår interessant også selv om han var halv hvid og halv asiat og lille af højde og tynd osv. Det er selvfølgelig vel nok noget andet mht. hans meget forkælede og arrogante personlighed. Men det kunne der jo måske findes en kur på hvis der ellers var nogen der havde kunnet overbevise ham om det. Han var uden tvivl selv forpint over at han kun var halvt hvid da det ikke passede ind i hans meget racistiske verdensbillede og det er for så vidt et selvbestaltet traume han prøver at skjule i hans manifest, men som alligevel bryder igennem facaden. Han havde utvivlsomt også dyb sociofobisk angst og følte sig i de tidlige år meget frastødt af alle tanker omkring sex og var på mange måder meget umoden i mine øjne. Han døjede med en tilstand af eskapistisk infantilisme der dog også gav ham det pusterum fra den brutale pubertets virkelighed han åbenbart mente at have brug for. Elliots møde med pornografi og onani. Han støder på pornografisk materiale to gange i sin pubertet. Den første gang er en episode hvor en anden spiller i World of Warcrafts forum sender ham nogle nøgenbilleder af det andet køn. Det er en chokerende oplevelse for Elliot. Samtidigt fordømmer Elliot det nye Wow-spil der kommer, da flere almindelige mennesker og derved alfa-typer, synes at interessere sig for spillet. Det giver store problemer omkring slutningen af hans pubertet, da hans yndede tilflugtssted nu også indtages af folk der benytter spillet til at mødes og date og snakke om piger. Hans andet møde med pornografi, beskriver han som en fæl og horribel oplevelse. En person på en netcafe ser en pornografisk filmsekvens og den kommer Elliot til at se på. Elliot forfærdes over at nogle mennesker kan få sig selv til at gøre noget så grotesk og frastødende primitivt og beskriver det som et traume. Senere bliver han dog så seksuelt moden at han udvikler en vis seksuel tolerance over og lyst til at se film med seksuelle handlinger. Da Elliot sidst i puberteten begynder at fantasere og onanere hver dag, virker det også som om han har udviklet en naturlig balance og normal drift for en teenager på det punkt. Han beskriver hvordan hans fantasier kunne vare længe og vedvarende når han ville have en god onanisession. ”Det er det tætteste jeg kommer på at have sex”, konkluderer han. Tilsyneladende overvejer Elliot ikke muligheden for måske at søge en smule lykke hos en prostitueret, ud fra hvad han afslører i manifestet. Men det kan tænkes enten at have været alt for frastødende en tanke for ham eller måske faldt det ham ikke rigtigt ind, at den mulighed også kunne være der for ham. Sandsynligvis ville han have følt sådan en plan som en nedladende handling at skulle gennemføre overfor sig selv. Endelig nævner Elliot også at et han med tiden begynder at blive mere bevidst om, at det at begære og nyde et godt måltid mad giver en vis kropslig tilfredsstillelse, der kan ligge en anelse i retning af det seksuelle, kropslige begær og nydelse. Derfor sørger han for, som han siger, at smovse sig igennem og sætte al den pris han kan, på de gode måltider der i familiens samvær og sociale sammenhænge kommer hans vej. Rodgers familiære og psykologiske forhold. Rodger manglede i ekstrem grad indføring i voksenlivet og hans sociale angst og forfængelighed hindrede ham voldsomt i et sådant naturligt forløb og udvikling. Den hårdhændede behandling den marokkanske stedmor udsatte ham for har nok episodisk forvoldt ham stor ydmygelse af sådan en art at også et normalt barn vil have haft pådraget sig skadevirkninger. Det er selvfølgelig i den henseende ud fra det sparsomme materiale og måske tvivlsomme sandhedsværdi i Rodgers manifest, relativt svært at bedømme og kræver at man ser mere indgående på hele strukturen og til eksempel kender den filosofiske pædagogik bag stedmoderens opdragelsesmodel. Det får vi naturligvis ikke noget dybere indblik i ud fra Rodgers manifest. Men hvis det ellers, objektivt set, har foregået nogenlunde som beskrevet må det have været nogle alvorligt usunde, ydmygende og kastrerende oplevelser. Særligt skal det ses i lyset af farens manglende støtte til sin søn, og hans derimod passive og totale suverænitetsafgivelse til stedmoderen. Stedmoderen får den totale magt over ham og forvalter den exceptionelt hårdt set med almindeligt målestok. At hun f.eks. permanent forbyder sin stedsøn Rodger adgang til farens hus fordi han uden at banke på hoveddøren, går ind for at slukke sin tørst med et glas vand, efter en længere gåtur ude i heden, kan tjene som eksempel. Han bliver så at sige smidt på porten og han prøver at fange sin fars medlidenhed uden held. De afkræver ham en undskyldning til en start. Rodger afviser og føler sig uretfærdigt behandlet og ydmyget over at hans egen far sætter hans ældste søn på porten og dermed sætter sin egen søn af blodbånd lavere end den udefrakommende, invasive stedmor. Omvendt kan man også diskutere om det ostensivt er et forvredet kvindesyn eller had til stedmoderen, der kommer lidt til overfladen og at det vi kan læse i virkeligheden er forældrenes bekymrede forsøg på at reagere herpå? Det vides ikke. Tingene bliver kun lettere udredt mange måneder senere da bedstemoren kommer fra England på familiebesøg og kræver at familien genforenes. Til yderligere eksemplificering fortælles om hvordan stedmoderen i løbet af barndommen bruger en suppe som straf ved at tvinge ham til at spise denne suppe, da hun opdager at han ikke kan fordrage denne suppe. Der er flere eksempler i hans manifest og Rodger nævner at hendes overgreb var hverdag for ham så længe han kan huske stedmoren være en del af hans liv, og hvis det ikke er tilfældet objektivt set, er det i hvert fald den subjektive oplevelse Elliot har af sit liv. Jeg synes det tegner et lidt tvivlsomt billede af stedmorens og faderens roller som forældre til Elliot. Man kan måske derfor granske lidt her hvis man søger årsager til Rodgers sociale angst og underkuede forsigtighed. Meget af den forsmåede værdighed han ifølge ham selv har følt som barn, resulterer i higen efter selvværd og accept/kærlighed, senere udmøntet i de urealistiske høje narcissistiske tanker om hans egen storhed/værdi, som kompensation for hans dybe mangel på selvværd og vel applikeret eller kanaliseret overlevelsesdrift. Hans årelange indestængte had via hans krænkede narcissistiske selvbillede til PUA’er eller alfahanner/hunner er derfor også en overkompenseret reaktion på det urimeligt og for ham absolut kvælende lille jeg/under-jeg han har følt sig trængt ned i, i mødet med den (i hans øjne ikke mindst) voldsomme og ublu amerikanske køns og teenagekultur og generelt med voksen og kønslivets mere driftsbetonede akter. Hans angiveligt noget forkælede barndom, og i så fald at denne forkælelse og manglende krav har været der fra tidlig barndom, har den kun styrket den psykologiske konflikt mellem ham og stedmoderen og gjort det endnu mere umuligt for Rodger selv at balancere et sundt overjeg/jeg/id. Det er måske netop det stedmoderen ubevidst forsøger at udligne/kurere gennem sin hårde behandling!? Effekten for mig at se er mere ild på bålet, men kan ikke udelukke at han samtidig havde brug for den konflikt/grænsesætning i hans psykiske udvikling hvis han havde været mere normal udviklet og i stand til at modtage behandlingen. Jeg mener dog også metoden er yderst skadelig for en mand som ham, hvis det ikke følges op mere indgående og pædagogisk korrekt. Stedmoderens dominerende rolle har skabt grobund for en dobbeltbinding på kritiske punkter, mellem Rodger og hans mor og Rodger og hans stedmoder. Forholdet til sin stedmoder, kan tænkes at udgøre et dysfunktionelt elektra-kompleks der igennem psykisk vold, svigt og fornedrelse har haft en ekstra kastrerende effekt på ham i sådan en grad at den grundlæggende seksuelle nysgerrighed og emotionelle tillid til det andet køn har været afskåret og skadet fra tidlig barndom. Forkælelsen og det idealiserede kvindesyn har yderligere kompliceret bindingen til det andet køn og har virket forstyrrende på Rodgers kønsmæssige adfærdsudvikling. Rodgers mor af kinesisk afstamning, men opvokset i det malaysiske, ser jeg ikke spiller nogen negativ rolle i Rodgers liv som mor eller opdrager. Tværtimod. Hun virker som en god og sund opdrager, der godt konstituerer hans udvikling og opvækst. Hun virker som et meget positivt og resursefuldt menneske. Hun hjælper ham adskillige gange igennem konflikter og kriser og er der altid for ham. Rodgers far virker som om han vil det bedste for sin søn. Hvem vil ikke det. Han virker til gengæld som han har brugt mindre tid med hans søn, end han måske kunne ønske sig, pga hans arbejde. En almindelig problemstilling. Desværre bevirker den mangel på kontakt med sin søn også at det virker som om han ser meget lidt af alvoren i sin søns problemer og pinsler i pubertetens første år og frem. Han giver dog sent i forløbet sin søn en bog: ”Laws of Attraction”, da det begynder at gå op for forældrene at det står rigtig slemt til med Elliots socialangst og dermed følgende akavethed omkring piger. Bogen handler om at tænke positivt – at bruge positive tanker om de mål man vil nå og så næsten på magisk vis; vil man nå det, forklarer Rodger nærmest hånende og nedladende i manifestet. Det kan være mod sin far i trods, pga. denne ”nemme fidus” og billige ”løsning” på sin søns enorme problemer, at han lader så hånt om denne gave. Man fornemmer derved Elliots egen fortvivlelse og sorg over farens manglende hjælp. I stedet for at øve sig på sine sociale færdigheder bruger Rodger bogens budskab aggressivt til at spille de mange penge, han ved forskellige lejligheder har fået skrabet sammen fra sin familie, op på lotteri, for derved at kunne vinde en masse penge og derved blive attraktiv hos pigerne. Man kan have sine tvivl men Rodger fremfører det som om han vælger, måske igen i hånefuld trods og sorg, at tro på budskabet og at tage dets løfter om magi så alvorligt og konkret at han beder, som bogen inspirerer ham til, til højere magter om at lade ham vinde den store gevinst. Han kører sent aften en lang tur ind i nabostaten Arizona for at nå at være med i spillet og dette gentager sig adskillige gange. Måske kan man tilskrive denne adfærd nogle psykologiske udsving under det store pres jeg formoder hans psyke befinder sig i, idet han på daværende tidspunkt har besluttet at dette er hans absolut sidste udvej for at komme ud af jomfrudommen nogensinde. Hvis han ikke vinder den store gevinst nu, kan han umuligt undgå at udføre sit slutprogram, ”Day of Retribution”. Det vil han også for alt i verden undgå, da han selvfølgelig ikke har lyst til at dø objektivt set. Han må derfor formodes at have været under enormt pres fra sine egne vilkår. Døden gør ham bange. Han frygter den. Bare en af disse kvinder ville være bare lidt sammen med ham på en date og give ham bare én chance, for at bevise sit værd, ville han afbryde det hele, forklarer han igen. Den der kommer tættest på rodgers tanker irl (in real life) er hans gamle ven James, der også er jomfru. En stille og rolig fyr der har valgt at tage sin jomfrudom på en helt anden afslappet måde og som slet ikke deltager i ungdommens ”scoreræs” fornemmer man i manifestet. Denne bakker dog også ud da deres konversationer bliver for ekstreme for James. Hele hans barndom har forældrene vidst at han var genert og havde problemer med kontakt. De forsøger tit at lave legeaftaler osv. Man fornemmer også at de tydeligvis skifter taktik når det ene ikke virker, til noget andet. Desværre virker det som om deres tiltag aldrig rigtig får den gennemslagskraft man kunne ønske. Rodgers reelt potentielle sociale position i hans favorit sexhierarki Da jeg mener at en del debat ville kunne undgås ved at kigge på nogle generelle ting omkring et sexhierarki. Jeg vil derfor give min objektive vurdering af Rodgers reele position i det sexhierarki han håbede at blive en del af i Santa Barbara, set i det objektive lys, at man trækker hans reele adfærd fra,tildeler ham status som ukendt personlighed og kun fokuserer på hans ydre vilkår, fysik, økonomi, tøjstil, familiære status og biologisk ophav osv.: Kunne Rodger teoretisk have fundet en plads i dette hierarki? Svaret er: Ja. I ALLE hierarkier har ALLE teoretisk en chance som udgangspunkt. Det ville de fleste udover PUA’er nok også være enige i. Alt er et spørgsmål om psykologi og personlighed. Derfor ville Rodger selvfølgelig også have kunnet opnå en form for menneskelig kommunikation og interpersonelt forhold i dette partikulært ”svære” miljø. Han nævner også selv at han observerer en ung asiatisk mand snakke med en ung kvinde, til en fest i miljøet. Han vælger tilsyneladende ikke at bruge denne observation til en positiv sammenligning med hans egen situation, på trods af dens potentielt opsættende effekt. Efter min mening ville Rodger, selv i dette miljø, kunne have mødt nogle piger han teoretisk ville kunne matche, da disse faktorer, som Rodger så som så afgørende for hans succes er så ubetydelige i forhold til ens personlighed. Det handler alt sammen om hvad man gør det til. I kønslivet og i al kurtisering, særligt ungdommens, gælder grundsætningen: Verden vil bedrages! En erkendelse der kunne have været ualmindeligt nyttig for ham at indse. I stedet for at fokusere på sin egen egoistiske selvforherligelse kunne han med fordel have prøvet at sætte sig lidt ind i hvilke kvaliteter sine kvindelige medmennesker rent faktisk ville være interesseret i hos en mand. Hans eget bud var et fastlåst overfladisk, forvredet og stereotypt filmisk billede af virkelighedens og kærlighedens rammer. Slutspil. En jernhård vilje, drevet af dyb jalousi, afmagt og vrede, mod ikke at falde i hak, gå på kompromis, ændre sine holdninger og attitude og opnå sociale succeser, holde op med at læse verden og sig selv negativt, nuancere sit verdensbillede og livsmål, søge andre løsninger og årsager for verdens uretfærdigheder osv. osv., holdte ham fra at lykkes bedre i denne verden. Han bemærker selv måske lidt spørgende og undrende et eksempel på hans egen stædige natur, da han i de første skoleår i England, som den eneste nægter at gøre som de andre børn. Vi kan i øvrigt i den forbindelse som kuriosum kun gisne om, at hans skæbne kunne have gået i en helt anden retning, hvis familien var blevet boende i England og han var blevet integreret i en lidt mere europæisk kultur som den engelske. Den parallelle sunde og naturligt modnende udvikling foregik tydeligvist også i Elliots liv. Og han kan ikke helt frasige at tage ved lære af livet, når man læser hans refleksioner, skulle det være hans mission ikke at lære noget. Denne udvikling gik på grund af alle hans vanskeligheder og måske også en portion biologisk/fysiologisk part, væsentligt langsommere end gennemsnittet fra tidlig pubertet som igen selvforstærkede decelerationen af den psykiske modning mærkbart. I stedet øgedes ophobningen af vrede og frustration, og voksede til at blive en fast del af hans personlighed. Hans nærmest fatalistiske drift og mentale fokus på smerte, jalousi, afmagt og fornedrelse, bunder dybest set i de autonome ukontrollerbare psykoseksuelle og driftsmæssige følelsesanlæg som alle mennesker besidder, som øges og intensiveres i ungdommen hvor virilitet og kapaciteten er maksimal. Håndteres disse drifter ikke korrekt kan man udvikle sig problematisk. Jeg tror desværre Elliot undertrykte hans drifter længe pga hans store overjeg (måske stedmoderens blandt andet) og det forsvindende lille jeg og det absolut til tider undertrykte id. Han var infantil og evasiv, manglede fuldstændig selvværd og selvironi og det udviklede sig til social angst, arrogance og narcissisme. Alt sammen opsummeret manglede han en grundlæggende følelse af eksistensberettigelse og søgte en dyb form for kærlig bekræftelse af at være god nok som menneske. Alle mennesker søger dybest set at give og opnå kærligheden igennem livets handlinger, men alle har deres egne individuelle vilkår at søge eller give den ud fra. Det var i mine øjne utvivlsomt kærligheden med alle dens vrangsider hele hans liv handlede om. Denne lyse energi som alle væsener i universet drages af. Det hele pin-pointer han selv i manifestets første ord ”humanity” og det er ikke en tilfældighed, men resultatet af hans lillehjernes millioner af kalkulationer, der nøjagtigt ender med denne start på hans endelige farvel til denne verden. Desværre, inden han nåede at drage nytte af den positive og sunde del af sin personlige udviklings begyndende forløb eller det omgivende samfunds behandlingsmuligheder, og et lys måske kunne have været tændt for enden af tunnelen af hans lidelser, gav han op. Indhyllet i opbygget had og gnistrende vrede forsøgte han at udføre sin ”Day of Retribution”, der stort set mislykkedes i forhold til hans grusomme plan, men dog forårsagede mange menneskers død og lidelse, hans egen inklusive. Havde han valgt livet, ville der ikke komme nogen nemme løsninger på hans vej. Den viden besad han og han valgte anderledes.
  2. Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 1 Af Søren Nordvig Prolog Da der florerer en masse forskellige forklaringer og ideer på nettet, lige fra teorier om kvindehad og misogyni i forbindelse med Elliot Rodgers personlighed og motiver til at dræbe sine medmennesker, til konspirationer om at modstandere af amerikansk våbenlov i ledtog med propagandaskuespillere har skabt historien om denne Elliot Rodger i politisk øjemed og at den skulle være fuldstændig falsk, vil jeg gerne prøve at korrigere nogle af disse i mine øjne fejlagtige anklager og bizarre eller paranoide opfattelser. Der kan nemlig være noget fornuftigt for alle ved sagligt at søge sandheden om hvad der virkelig gør sig gældende i en horribel sag som denne, som vi kun for nyligt lærte at kende i medierne. Jeg mener derfor at det kan komme til alles fordel at vi også her i Danmark prøver at diskutere sagligt eller advare om eventuelle elementer i en kultur, hvor nogle enkelte ting måske kan stå lidt galt til. Det bør ikke kun hænge som en byrde på en stats kriminologer, politifolk, politikere, eksperter og psykologer at prøve at forstå og tage ansvar, men også på almindelige folk at forsøge at forstå og tage ansvar for, hvordan nogle af vores børn måske går rundt og tænker eller har det, fungerer eller ikke fungerer. Det er et kollektivt ansvar og en opgave vi alle kan være med til at løfte i fællesskab gennem folkelig oplysning og dialog. Derfor vil jeg kort forklare lidt generelt om temaer som alfa-adfærd, feminisme og vestlig kultur og perspektivere disse lidt i relation til Elliot Rodger sagen. Jeg vil også gerne give læseren et indtryk af indholdet af det ca. 140 sider lange manifest, denne Elliot Rodger udfærdigede lige op til hans bersærkergang. Jeg har kogt det ned til en spiselig størrelse, og fremhæver de ting i manifestet som jeg synes kan være af relevans eller betydning for en større forståelse for nogle generelle problemstillinger eller en mere indgående indføring i forståelsen af personen, Elliot Rodger og dennes liv og motivbasis. Jeg mener det er vigtigt at f.eks. ikke-engelsk-læsende danskere får en mulighed for at sætte sig ind i og forstå denne sag bedre, end de danske medier har vist vilje til at dække, hvis man er nysgerrig eller interesseret i at forstå den konkrete sag. Jeg tror at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker kan blive drevet helt derud hvor denne Elliot Rodger endte. Hvis mit bidrag kan anspore til en større indsigt eller udvide nogles horisont en anelse eller give anledning til yderligere spørgsmål er det ikke forgæves. Jeg har tilladt mig løbende at komme med min egne uforbeholdne påstande, vurderinger og kommentarer, som jeg overfladisk gennemgår i behandlingen af sagen. Til hvilken grad denne Elliot Rodgers manifest er et manipuleret dokument og hvad enten det objektivt kan være en tvivlsom sandhedskilde i sig selv og derfor ikke kan tjene som objektivt bevis for nogen virkelighed, antager jeg stadig at dette manifest i det mindste er den subjektive historie denne Elliot Rodger har valgt at præsentere verden for. I det lys bliver den alligevel uhyggelig gyldig og uhyre vigtig for psykologisk at prøve at forstå manifestets eventuelle budskaber og morderens egne tanker, motiver og problemstillinger i præventivt og fremadrettet øjemed. Jeg er derfor mindre interesseret i det kildekritiske aspekt i manifestet og mere interesseret i at se hvad vi kan drage psykologisk, dog uden selv at være psykologuddannet. Elliot Rodgers tilhørsforhold på online-communities. Elliot Rodger var IKKE en af de PUA-tilhængere, der er så udskældte i den amerikanske feminisme. Han var PUA-Hater. PUA eller Pick-up-artist dækker over et begreb hvor mænd igennem selvtillidskurser og personlighedsfremmende foranstaltninger søger at forbedre deres chancer hos det andet køn. Elliot Roger var jomfru og medlem af incel-forummerne (INCEL: Involuntary Celibate – ufrivillig cølibat) PUA-Hate og Shy-Love som nogle af de mange sub-forummer på reddit han frekventerede i hans sidste tid. Her kendte brugerne i øvrigt til hans planer i lang tid og her kunne han i selskab med andre ulykkelige jomfruer af BEGGE køn finde ligesindede i hadet mod alfa-han/hunkulturen. Det er vigtigt at understrege at han IKKE var erklæret alfa-han eller misogyn, snarere det modsatte! Han idealiserede kvinder i ekstrem grad og havde en feminiseret beta-han personlighed og hadede alfa-hanner. Da en gerningspersons motiv og had ofte er et meget efterspurgt centralt spørgsmål, fordi folk blot via dette vejrer en simpel følelsesmæssig perception, i opfattelsen af, og ved dommen over det moralsk forsvarlige eller uforsvarlige eller den illegitime adfærd hos en person og dennes bevæggrunde, ville jeg være yderst forsigtig med at tegne et så simpelt billede som tabloid-aviserne er så dygtige til. Hvis man alligevel insisterer på at søge at sætte hans senere fremskredne had i prolongation til hans genuine karaktertræk og oprindelige motiver, kan valget ”højest” falde på at han med tiden kan siges at have udviklet sig til en indgetogent misantropisk karakter, udsprunget af hans enorme psykologiske udfordringer og den kultur han opvoksede i til dels også. Der findes ingen indikationer på et rationelt politisk baseret kvindehad. Rodgers sygelige antagelser og argumenter tager alle udgangspunkt i hans egne egoistiske behov og emotionelle problemstillinger, men disse kan naturligvis analyseres ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og en kultur som han selvfølgelig også er et produkt af. Der kan dog rationelt spores en dyb racistisk tro og tilgang til verden. Rodgers feminiserede beta-han problematik. Elliot Rodger var på mange måder et feminiseret barn. Ikke fra sin mor, men fra sin far, ifølge ham selv så vidt. Det er i visse kredse et kendt fænomen at nogle feministiske mødre vælger at opdrage deres drengebørn efter en idealiseret beta-han model. Tilnærmelsesvis rødstrømpe-modellen vi kender herhjemme fra 70´rne og 80´rne og som, måske i en anden version for nogle, måske stadig praktiseres den dag i dag. Disse forældre kan ofte kan have svært ved at indse eller forstå hvilke konsekvenser den selv samme feministiske revolution samtidig giver deres drengebørn i medgift. Beta-han modellen handler om den gode rare, eftergivende gentleman osv., hvor hun-kønnet er det idealiserede, kærlighedsgivende, glorificerede og gode væsen manden skal have en særlig ekstraordinær respekt for og hvor mandens dyder, troskab og hjælp belønnes med kærlighed (og sex) til gengæld for denne troskab. En postmoderne mand kan ligeså vel tænkes at opdrage sin søn sådan. Elliots far opdragede ham antageligt i den ånd. Det kan måske stadig klinge fint for de ældre generationer, men er tangerende til seksuelt selvmord for nutidens unge mænd og deres vilkår i forhold til de frigjorte, selvstændige og uafhængige kvinder. Elliot udviklede så tydeligvist dette idealiserede kvindesyn i hans opvækst. Menneskene har først og fremmest ved at studere primater, udviklet fænomenerne alfa/beta hanner og hunner. I nutidens feministiske og frigjorte vestlige samfund bliver rollefordelingen således mere naturlig og lig f.eks. primat-abernes. Rollefordelingen kan i den forbindelse for mænd ifht. kvinder i grove træk inddelt således at: Beta-hanner tilgår kvindens vennezone i ungdommen og op til reproduktion og evt senere som forsørger/faderrolle til kvindens afkom. Alfa-hanner tilgår kvindens seksuelle behov og kærlighedsliv og beskyttelse mod udefra kommende trusler. Derudover kan Alfa-hannens rolle bruges af kvinden som skræmmebillede i drengens opdragelse. Enten måske pga. af nogle kvinders fornægtelse, undertrykkelse i kulturen eller manglende indsigt i egne drifter, eller f.eks. pga. af en velmenende, idealiseret, politisk, feministisk og solidarisk tilgang til emnet og til ideer om hvordan rigtige mænd (og kvinder) bør opføre sig. I realiteten, hvorom alt er, øger det endnu engang de stærke alfa-geners overlevelse, da kun de stærkeste alfa-hanner vil kunne bryde succesfuldt ud af beta-modellens åg. På sin vis gør disse kvinder og mænd derfor deres afkom og dermed dem selv en teoretisk bjørnetjeneste ved at neddrosle barnets fremtidige reproduktive muligheder. Omvendt passer det måske netop fint ind i en monogam ægteskabskultur, hvor den seksuelle reproduktion kan planlægges årevis i forvejen, hvis en kvindelig mage da overhovedet vil kunne findes blandt de nye generationer af frihedselskende og selvstændige feministkvinder. Menneskene passer altså ifølge nutidig normativ opfattelse knap så godt ind i den kasse. Og her opstår sammenstødet med den moderne verdens single og frihedskultur på den ene side og den ufrie, men samfundskonserverende og konforme homogent monogame ægteskabskultur på den anden side, for alvor. Kærlighed og tiltrækning skal VINDES, ikke fortjenes/aflønnes. De fleste kvinder sætter nok udadtil stor pris på den frie og ideelt etiske ide at kærligheden skal vindes og forhold indgås i frie relationer, men vil lige så ofte måske også, på trods af bevidstheden om fortidens kvindeundertrykkende lænker, dog i det lidt mere skjulte, stadig kunne finde det attraktivt og fristende at bruge deres ”pussy-power” til at opnå et privilegium eller gode, økonomisk eller i naturalier, når visse muligheder byder sig, på trods af det politisk ukorrekte og selvdestruktive aspekt for kvindekønnets stilling og ret enhver prostitution i sig selv udgør. Det er blot det evigt gyldige kompleks eller paradoks om luderen og madonnaen de fleste kender og forstår. Men en beta-opdraget mandsperson, ville nok have nemt ved at forliges på luderens præmisser, men til evig tid forgude og tilbede den fjerne madonna han aldrig kan vinde, særligt i en selvstændig alfahun eller feministisk frigjort kvindekultur. Dette træk eller niveau ved alfa-adfærden om at VINDE kvindemenneskernes kærlighed kunne Elliot Rodger så af mange gode grunde ikke få sig selv op på eller erkende tilstrækkeligt, selvom han tilsyneladende kæmpede en ualmindelig brav kamp, set ud fra hans uheldige indre perspektiv, manglende indføring i voksenlivet og svære emotionelle vilkår. Elliot Rodgers skæbnesvangre paradoks består i på en gang at være en feminiseret beta-romantiker og samtidig være narcissist og storhedsvanvittig i sådan en grad at han altid ville føle sig berettiget til de højest socialt rangerende piger – i hans opfattelse ”smukke hvide blondiner”. De færreste kvinder ville til gengæld højest sandsynligt lade sig erobre af hans passive beta-adfærd. Den eneste kvindemodel der i princippet kunne passe, var karikeret set ”luderen” – en kvinde der ville affinde sig med at give ham sex, eller være hans kone, mod de rigdomme, overfladiske værdier og goder han passivt kunne ”betale med”. Om et egentligt følelsesmæssigt jævnbyrdigt kærlighedsforhold kan smedes ud fra de vilkår skal jeg i øvrigt ikke kunne afgøre for nogens vedkommende. Hans specielle opfattelse og verdenssyn skulle altså nok justeres en meget stor del hvis han ligeledes skulle kunne acceptere denne skæbne. Elliots ydre vilkår. De fleste kan nok blive enige om, at det for mange almindelige unge mænd i denne verden umiddelbart ville fremstå som en nærmest paradisisk nøgle, hvis man var i besiddelse af nogle af de ydre vilkår Rodgers var i besiddelse af. Studiemiljøet omkring Santa Barbara og Isla Vista, der måske kendes bedst i mainstream-USA for palmestrande, vilde ungdomsfester, frigjort sexkultur osv. Eller Rodgers familie, der havde gode forbindelser dybt ind i hollywood/ muligheder og rigdom (På trods af at de ikke var de rigeste, holdt de rige og magtfulde (Som f.eks, Lemelson-familien) hånden over dem, og støttede dem moralsk som økonomisk og vigtigst af alt: accepterede dem socialt som tilhørende toppen af den californiske families top. Hans overprivilegerede verden generelt med hans fine Bmw og designer tøj osv. Slægten Rodger er af aristokratisk herkomst på sin fars side (det betød særligt meget i Rodgers selvforståelse). Familiens ydre forhold udgør i stor grad grundstenen til hvorfor en så stor del af Rodgers selvbillede tegner en mand med særstatus. I Hollywood miljøet og jetsettet deromkring objektivt målt lå Elliot og hans familie nok nærmere i den lette ende af skalaen, hvor en Bmw vil svare til en Honda civic. Elliots personlighed kontra den vestlige alfakultur. Rodgers personlighed udgjorde flere feminiserede strukturer og værdier. Han idealiserede kvinder i usund høj grad og kæmpede lige til det sidste, (måske uden at vide det eller interessere sig for det) for flere af de mærkesager der gør sig gældende hos et stort segment af den amerikanske feminismes forkæmpere. Hans desperate kamp forsatte indtil de vilkår som denne feminiserede og infantile verdensanskuelse bød hans overlevelsesmuligheder, havde forhindret ham så meget i at opnå et sex og kærlighedsliv og socialt liv som heteroseksuel mandskarakter, at det lyserøde prinsesse-eventyr og gentlemandrømmene om Rodger som den gode hvide alfaderlige ridderfigur, med de rigtige manerer, måtte briste i en populærkultur som den amerikanske hvor der, præget af alfa-han /alfa-hun tankegang, kun er plads til vindere eller tabere. Her SKAL en mand interagere MEGET aktivt hvis han nogensinde skal se skyggen af et interesseret smil fra en ung kvinde og jo mere aggressivt og frembrusende jo bedre virker det tilsyneladende til. Grædende, uforstående, afmægtig, fornedret og dybt vred og jaloux sank denne pubertære karakter langsomt men sikkert ned af affaldsspalten i en emotionel psyko-seksuel og social deroute. Var Elliot Rodger blot et af naturens lunefulde evolutionære eksperimenter? Hvor Elliots beta-adfærd i princippet efter min vurdering repræsenterer over 80 procent af en given arbitrær mandlig befolkning på kloden, kan man alligevel søge et dybere svar i hans naturlige biologiske adfærd så langt at jeg kunne have en formodning om at Elliot Rodger hormonelt set var ret kvindeligt anlagt i sin balance, uden måske at have en homoseksuel seksualitet. Det er selvfølgelig ret normalt og alle mennesker rummer feminine og maskuline sider. Det forklarer selvfølgelig heller ikke hvorfor det gik så galt med Elliot. Der skal man nok snarere søge svarene i kulturen og hans psykologiske udvikling. Dog kan biologien netop være en stor medspiller for vores mere subtile og ubevidste valg og adfærd. Da jeg ikke er biolog skal jeg lade spørgsmålet være åbent og vil ikke forsøge at argumentere yderligere i den retning, endsige starte en snak om hormonforstyrrende kemikalier i fødevareindustrien eller i luftforureningen. Min pointe er blot at det skal være nævnt som et område af interesse for en samlet analyse af Elliot Rodger. Ganske givet er det at jo mere succes PUA-tilhængere får og jo mere stærk og selvbevidst en mandekultur kan blive, jo sværere bliver det tilsvarende at konkurrere om hun-kønnenes gunst inden for et givent sexhieraki, for de der ikke er med på noderne. Det gælder for næsten alle dyrearter og er en reproduktivt selektiv logik, der sikrer at de stærke gener overlever. Menneskene har udviklet sine egne komplekse adfærdsmønstre og kulturer for reproduktion. Den vestlige kultur har sin egen ”version af kærligheden”. Der er derfor muligvis ikke meget medlidenhed at hente hos de allermest hardcore af sådanne kulturer. Kunne man forsigtigt antyde at den alfa-han/hun kultur, der består i det højest socialt rangerende sexhieraki af USA’s teenagekultur, om noget nok ikke er der man skal forvente mest social ansvarlighed, medmenneskelighed eller social nåde til dem i bunden? Det ville måske være en fornuftig fordom. Faktisk mener jeg det modsatte også kan være tilfældet, eftersom jeg mener at kunne fornemme på blogs, at der også selv her er et positivt udslag af en feministisk ansporet bølge, hvor det gøres acceptabelt at vise social nåde. Dette træk kan i fremtiden få gennemsyrende effekt hvis det adapteres yderligere af den herskende feministiske sociale klasse og det etablerede A-hold i et vestligt samfund: Meningsdannerne, proselytmagerne og trendsætterne. F.eks.: at man lige går over og hilser på den ensomme unge mand på bænken, eller giver folk et smil eller small talker lidt, uden at det behøves at udløse sex og dermed ikke sagt at nåde også kan være en meget stærk maskulin værdi. Selv i lille homogene og jantelovsprægede Danmark, kan dette fænomen til tider observeres. Men igen, mange feminister, mænd og kvinder i den moderne verden, spiller også flere kort og antager flere roller i forskellige modsætningsfyldte situationer, når de prøver at navigere sig igennem livet med deres forskellige valg af overlevelsesstrategier i en flygtigt foranderlig verden. Lidt utopisk sagt, kan de ”bløde” gener få større overlevelsespotentiale, hvis så frem og i fald de unge piger i næste generation kan formå at gå op imod deres egne dyriske instinkter og i højere grad vælge kærlighed med intellektet så at sige. Ved at vi ”støtter” en fyr som Roger Elliot (karikeret set) og giver beta-manden en chance, kan feminismen måske nå et af sine ultimative mål om mere bløde, feminine, pacifistiske samfundsværdier. Måske bliver det endda en dag, for nu at perspektivere helt ud, en verden fri for krig, konkurrence, vold og magtkamp vi kan vågne op til, hvis de aggressive alfa-gener som mænd og kvinder besidder, derved kan udvandes med tiden og vi alle kan blive lidt mere androgyne. Men selvfølgelig; utvivlsomt har naturen ikke ”tænkt” det sådan, det behøves man ikke læse Mein Kampff eller være socialdarwinist for at kunne forstå. Valget af parringspartner vil nok altid være hæftet hovedsagligt på kvinders skuldre, mændene kan blot håbefuldt byde ind. Måske kan vi bruge Elliots vidnesbyrd som et skræmmende eksempel til at fastcementere at det vestlige samfund ikke helt er klar til at søge denne ultimative ligestilling og give mændene dette valg også, endnu i hvert fald. Elliot Rodgers forsøg på at interagere og opnå succes. Ifølge Rodgers ville hele verden være forandret fik han bare én chance hos det andet køn. Den sociale nåde der måske eksisterede omkring ham kunne i princippet også have lindret lidt af hans dybe frustration og intense jalousi, blot var han ikke i stand til at søge denne nåde eller medmenneskelighed aktivt selv eller modtage den hvis den kom serveret til ham på et sølvfad. Altid ville han selv dømme det som uværdig medlidenhed der ikke var godt nok til ham. Han satte hårdt mod hårdt i sin kamp for fuld accept af hans selvopfattelse. Desværre foregik dette forsvar mest kun inde i hans hoved. En åbnet konflikt kunne jo ellers have eskaleret forløbet på en måde så det omgivende samfund måske ville have været mere involveret noget før den tragiske ende. Hen imod slutningen får han dog gjort nogle angreb i fuldskab som man teknisk kan kalde aktiv modstand, men overfor politiet er det påstand mod påstand, så han slipper med en brækket ankel. I princippet kunne man også sige at han var meget uheldig i nogle af hans træfninger med mennesker. Ingen tvivl om at de situationer hvor han blev forulempet i visse tilfælde tangerer grov mobning og psykisk som fysisk vold. Der er tre væsentlige punkter her: Hans urealistisk høje selvværd, hans narcissistiske selvbillede og den dermed lukkede evne til at modtage omverdenens hjælp. Og egentligt er der for så vidt også det fjerde punkt, der går ud på at det omgivende samfund, USA, har massive problemer med at håndtere de svage, syge eller unormale mennesker på en favorabel måde til alles bedste. Sidstnævnte kan der dog, objektivt set nævnes et positivt eksempel på, hvor Elliot Rodger modtager hjælp på colleget til at klare hverdagen og de sociale udfordringer han møder. Han får rent faktisk snakket med nogle af disse hyrede mentorer, der er med i hjælpeordninger. Men som Elliot Rodger selv siger om en kvindelig mentor, der eskorterer ham lidt rundt på Campus; kan en hyret mentor, ligegyldig hvad de gør eller siger, ikke give ham det han mangler; erstatte den ensomhed der piner ham så meget i hans liv, som jo bunder i forestillingen om det lykkelige intime seksuelle samkvem med det andet køn. Disse mentorer får jo penge for at give ham selskab og støtte. Igen bare en uværdig og nedladende medlidenhed i hans øjne. En anden mandlig mentor forklarer ham at man jo ikke kan gøre meget andet, end blot at acceptere den alfa-kultur der hersker rundt omkring. Mentoren supplerer med at nævne et antal piger det selv lykkedes mentoren at ”nedlægge” og dyrke sex med, for ligesom at indgyde ham håb om at det også kan lykkes for Elliot. Det er så bare mere brænde på bålet for Elliot at få disse oplysninger. Han mangler ligesom fuldstændig en grundlæggende tro på at han overhovedet på nogle måder kunne opnå noget som helst i samme retning. Og hver gang han hører om andres succes, og det gør han ofte, påmindes han kun om sin egen fuldstændige mangel på samme. Elliot Rodgers forhold til alfakultur og seksualitet. Hele Rodgers manifest er gennemsyret af had til alfa hanner og hunner og deres voldsomme brutale og primitive dyriske seksuelle abeliv. ”Hvorfor vælger de smukke blondiner sådan nogle aggressive, frembrusende, pralende, grove og bøllede ulækre muskelmænd uden pli og hjerne??”, synes at være temaet, men det har lidt at gøre med de livsfjerne højt idealiserede præpubertære glansbilleder af fromme, magiske, hjertelige og seksuelt retfærdige ”rene” piger, der søger de ”gode gammeldags” ridderlige dyder hos en gentleman og han fortsætter: ”Hvorfor vælger de ikke mig, en fantastisk, tiltrækkende intelligent gentleman?? Jeg er magnificent!” Han idealiserer videre og i virkeligheden sidestiller han sig selv med pigerne og deres påståede egenskaber ganske profund, hvis man kigger lidt efter i det materiale der er udgivet indtil videre. Med tiden bliver Rodgers seksualitet mere udviklet og han lærer faktisk gradvist at acceptere sine lyster til sex med kvinder, på trods af kønsaktens evigt påmindende eksistentielt traumatiserende skade og skræmme effekt, der jo handler om liv og død og resurser, magt og overlevelse. En livskrise alle mennesker psykologisk gennemgår i puberteten og som Rodger nok mere end de fleste finder yderst skræmmende og forfærdelig og svær at håndtere. Men hvor han selv modnes lidt med tiden, finder jeg intet der umiddelbart ændrer hans idealiserede syn på kvinder som værende af naturen hjertelige seksuelt retfærdige glorificerede væsener. Han ender derfor også sit liv med alle sine spørgsmål ubesvaret, formulerer han dog selv. Han må opgive at finde svaret da han til sidst mener at alle muligheder i hans liv er udtømte, til fordel for at straffe dem der snød ham og ikke lever ”anstændigt” som de burde som ordentlige mennesker. Elliot Rodgers forhold til anstændighed og den multietniske massekultur. Netop anstændigheden angriber han meget. At ”holde” sig til sin stand. Hans eget fasttømrede billede af sin egen stand og samfundets værdier er på mange måder meget langt fra de frigjorte værdier de fleste unge nyder i dag. Det er en af de mest centrale kerner i Rodgers rent intellektuelle problematik. Han hverken kan eller vil indse at han ikke er mere interessant i hans foretrukne blondiners/pigernes øjne end f.eks. en flot eller bare en grim mexicaner eller en afrikaner med lidt muskler og en frisk stil, når nu Elliot har lidt britisk aristokratblod i sig og gerne vil opfattes som hvid og næsten ligeså vigtigt også, synes at han er meget smuk. Disse to værdier går igen som et uforståeligt og universelt eksistentielt uretfærdigt tema og spørgsmål i Elliots liv. Det virker som om ingen tilsyneladende har kunnet overbevise ham om at slaveriet virkelig er ophørt at eksistere og at mange af disse gamle værdier ikke helt gælder så dogmatisk rent juridisk eller kulturelt længere. Og dog skal vi passe på med at give ham helt uret i hans antagelse af at denne idé trives, idet at racediskrimination er meget mere dybt indlejret i USA´s historie og i den kollektive amerikanske selvforståelse end vi nok alle til samme grad begriber konsekvenserne fuldt ud af her i Europa. Selvfølgelig er Elliot Rodger også ligesom alle andre i den vestlige hemisfære et produkt af den vestlige kulturcivilisations udvikling som dybest set betinger sig på en grundlæggende kapitalistisk forestilling om materiel velstand og lykke i alle livets henseender og som i kønslivet historisk ansporet kommer til udtryk i sociale konstruktioner ved mandens evige forsøg på at fange og indkapsle kærligheden, ved at aftvinge eller minimere kvindens magt og naturlige ret til valg af parringspartner, igennem ophobning af overlegen materiel eller autoritær magt, funderet eller indlejret i en overvejende del af samfundets institutionelle funktioner. Men Rodgers observationssans fejler bestemt ikke noget som sådan. Han registrerer igen og igen og igen at noget er grueligt galt i verden og oplever dyb smertelig krænkelse og ydmygelse på daglig og til tider næsten minutiøs basis i årevis og frem til hans død, som en alt om sig gribende og grundlæggende tortur i tilværelsen han bare ikke kan forstå at han skulle have fortjent. Elliot Rodgers smertefulde ungdom og flugt fra piger. Hvad enten det er i familiens trygge skød når der er fest og en jævnaldrende pige er på besøg med familiens venner eller når det er ude i samfundet at Elliot sanser tilstedeværelsen af et kvindemenneske i selskab med en mand, gennemlever Elliot et horribelt skema af ukontrollerbare rædselsfulde følelsesmæssige udsving der altid ender med at Elliot må flygte, ofte grædende, væk. Disse faser vil jeg ikke prøve at uddybe nu, men derfor søger han typisk tilflugt på hans lille café for at drikke latte og studere bøger, hvor han bliver nød til at komme for ikke at blive vanvittig af at sidde på værelset efter at have gemt sig i 6 år på sit værelse og have spillet computerspillet World of Warcraft al den tid han overhovedet kunne komme til det, for derved måske at kunne udskyde sin problematik med social angst vedrørende piger. En angst der startede for alvor da han startede i mellemskolen og de første piger og drenge begyndte at pjatte sammen. Rodger indser at hans taktik kun giver ham en midlertidig pause, men håber og beder til at være mere klar til at konfrontere mødet med piger når han bliver større. Rodger tager grueligt fejl. Det bliver bare værre og værre. Faktisk kulminerer afmagten og den dybfølte rungende kogende vrede og fortvivlende jalousi i hans forpinte krop, kommer han bare til at se et glimt af et ungt par, der spadserer eller står sammen, eller bare snakker eller følges ad. Eller allerværst og mest ubærligt af alt: Hvis de rører ved hinanden eller kysser. Rodger lærer hurtigt at reagere ved stikke af hver gang det sker og om muligt løbe hjem og græde det ud og forsøge at komme af med de absolut frygtelige tanker der trænger sig på bagefter om hvad parret helt sikkert nu skal hjem og gøre i soveværelset. Han ved hvad de laver og kan ikke gøre noget ved det. Det er en anden mand og ikke ham der skal til at gøre noget i soveværelset med den kvinde. Afmagten og jalousien synes at udfylde hver eneste celle i hans krop som en tung og ubærlig smertens gift. Er han et sted hvor han ikke kan søge tilflugt og græde, som f.eks. skolens toiletter, begynder Rodger at ringe til sin mor og græde igennem der i stedet. Da han er 16 år opdager Rodger at en af familiens venners dreng på 12 år har fået en kæreste og Rodgers verden ramler sammen. En dreng på kun 12 år har allerede mistet sin mødom, men Elliot har ikke mistet sin mødom endnu, ræsonnerer Elliot i sit manifest. Han kan herefter kun tænke på hvordan han i afmagt vil dræbe denne modbydelige dreng. Og sådan fortsætter Rodgers liv med at alle mulige omkring ham får kærester og mister deres jomfrudom. Lige meget hvor Rodger går støder han ind i unge par og i high school begynder Rodger virkelig at erkende at hans sociale angst og problemer med piger giver ham flere og flere praktiske problemer, med at komme igennem hverdagen. Han gør sig umage alt han kan for at øve sig i at holde ud at være i samme rum som piger, eller være i nærheden af par. Han oplever med tiden at mestre en vis kontrol. Men den følelsesmæssige smerte synes ikke at blive aftagende for ham. Rodger måler hele tiden kun sin succes i forhold til om man er jomfru eller ej. Er dem omkring ham ikke jomfruer, er det negativt, da han jo er. Men han vender den ikke om og måler sin succes i forhold til alle de andre almindelige teenagere der også stadig er jomfruer ligesom ham selv, og undgår derved enhver forståelse af sig selv som et nogenlunde almindeligt individ, seksuelt erfaringsmæssigt set. I den forbindelse kan nævnes en gammel ven han har der også er jomfru. De bruger en del tid sammen på at diskutere emnet. Men kløften mellem dem synes dog for stor alligevel. Rodger kan ikke begribe hvordan og hvorfor vennen kan tage så let på sin tilværelse som jomfru og ikke engagerer sig emotionelt negativt på samme måde som Rodger. Da Rodger med tiden bliver for ekstrem i sine hadefulde ytringer om afstraffelse af alfahanner og hunner, bakker vennen ud og afbryder kontakten til Elliot. Elliot mister derved den sidste person der måske stod ham nærmest i problemstilling. Elliots valg af standpunkt og favorithierarkier. Elliot bliver på et tidspunkt en del af PUAHate forummet og cirkulerer i ”love-shy” og incel forummer på nettet, hvor han kan finde ligesindede at dele meninger og holdninger med. Men han nævner ikke rigtigt disse og deres betydning for ham i manifestet, måske netop fordi at det er her at han bliver inspireret, opfordret og guidet af andre brugere til at skrive et manifest og gennemføre hvad forummets brugere betegner som en ”Sodini/Breivik”. Disse forummers brugere er ifølge amerikanske nyhedsartikler opdelt i brugere med alvorlige og rigtige problemer som Elliot selv, brugere der i mindre grad tager debatten alvorligt og måske laver lidt fis og ballade og endelig ”trolls” fra f.eks. mere velfungerende sociale hierarkier eller lag, der nyder lettelse og tilfredsstillelse ved at komme ned og provokere og ”revse” lidt på de ulykkelige skæbner i forummet. Elliot Rodger nægter lige til det sidste at erkende at fyre der har held hos alfahunnerne i dag måske ikke bliver dømt så meget på hudfarve, etnisk herkomst, økonomi, blodbånd osv. De bliver, efter min mening, i et hvilket som helst vilkårligt vestligt seksuelt hierarki bedømt på deres fysik, udstråling og personlighed, dvs. f.eks. hvor store, stærke, kønne, reproduktive, intelligente, aggressive, udholdende, beskyttende, initiativrige, charmerende de fremstår. Altså ikke hvordan de ser ud, så meget som hvordan de agerer eller hvad de udstråler. En hovedpointe når Elliot fejlagtigt antager at bare man er passivt smuk og stirrer tomt ud i luften, vil kvinderne være interesserede og klare resten. Det er som om han forventer at kvinder skal kunne springe ud af deres roller, og aktivt ”score” ham. Rodger foretog sit livs ”valg” for i hvilket miljø han mente han hørte hjemme. Kun ét upperclass high-society miljø var godt nok. Én favorit og ingen andre ville han vælge. Hans valg var hans livsverden, hans indre sandhed. Havde han blot villet protestere over nogle sociale uretfærdigheder i denne verden var der sikkert en million andre ting han kunne have gjort. Men det var måske ikke Elliots mission? Han ville vise menneskene at han også var et menneske. Et værdigt menneske. Et menneske der fortjente en chance på kærlighedens alter også. Det første ord i hans manifest er ”humanity” og det synes at være hans valgte tema som udgangspunkt for hans grundlæggende vidnesbyrd. Hans favorit-hieraki passede dog utroligt dårligt til ham. Hans mindre krop, var allerede imod ham. Det erkendte han delvist uden i starten at ville acceptere det. Dog forsøgte han sig af samme grund i tiden omkring flytningen til Santa Barbara at gøre noget selvforbedrende – at dyrke work out og fitness. Det løb hurtigt ud i sandet, men beviser at det lykkes ham aktivt og ved egen hjælp at træde ud af sin hjælpeløse og miserable karakter og selv gøre noget for at forbedre sine chancer hos det kvindelige køn. Disse positive træk kommer til udtryk flere gange i forløbet. Dog ikke nok til at vende udviklingen, skønt det nærmede sig en realistisk mulighed for at han kunne have haft kommet i kontakt med en pige i tiden lige op til flytningen og senere da han går i byen med nogle studerende det lykkes ham at socialisere en smule med. Ved et eventuelt møde med en pige, ville han nok stadig komme til kort meget hurtigt, efter alt at dømme.