Blog Evapeva

  • indlæg
    1
  • kommentarer
    0
  • visninger
    412

Ord og mig.

Evapeva

178 visninger

Jeg har et eller andet med ord. Jeg finder rigtig, rigtig mange ord rigtig, rigtig grimme. Enten er de grimme i munden på folk, som udtaler dem underligt eller bare anderledes, eller også er de bare grimme i sig selv.

Et ord som jeg alle dage har hadet, er ulk. ULK?!?!? Wtf? Stakkels fisk i Vesterhavet, men altså. Come on - det er fandme ikke for heldigt.

Egentlig kan alle ord miste deres betydning fuldstændig, hvis man gentager dem højt for sig selv tilpas mange gange. Nøgle. Nøgle. Nøøgllee. Grimt ord - betydning gone.

En anden ting er dialekter. Da jeg er jyde, og boede nogle år på Fyn, fandt jeg hurtigt ud af fx ikke at udtale det dersens i Stimorol-pakkerne som "tøggummi". De andre i min gymnasieklasse var færdige af grin. Og så hed det forresten ikke "feed" men "fedt", hvis noget var ja, fedt.

Efter nogle år på Fyn vendte jeg tilbage til Vejle og mødte en fyr fra Horsens, som jeg er kærester med i dag - altsåå... Folk fra Horsens. De snakker eddermame underligt. Forestil jer dette scenarie.

Manden tager mit historieblad, som jeg knapt har åbnet og kigget i, ud på toilettet for at glo i det, mens han skider.

Der er ikke mere toiletpapir, så det går han ud i entréen efter.

Jeg fjerner historiebladet som en ninja, mens han står med hovedet inde i kosteskabet, for det skal satme ikke stinke af lort bagefter (jaja det kan godt være, det ikke gør det sådan i virkeligheden, men altså)!

Manden fiser ud på lokummet igen og sætter sig til rette, men inden længe råber han "hvor er bladet henne?!", hvortil jeg giver en ganske fornuftig forklaring (den selvsamme som I har fået). "Nå" og nu kommer det: "Det opdog jeg slet ikke!".

.... h... Hvad???!! OpDOG?!

Ej men det bliver værre, for han kan jo heller ikke udtale ordet prut, vel.

Prut er med u, men udtales i daglig tale med o, right? Han siger prut med et tydeligt u. Findes der andre, der gør det?! Når jeg så forklarer ham det, så kan han ikke høre forskellen.

Mjah, sådan er der så meget her i livet. Det glipper bestemt også på danskstudiet på uni fra tid til anden, hvor én en dag sad og udredte en masse om nogle fester, der skulle planlægges i baren. "og så... bla bla... på hendes eget initiv".

Alle taber skuffen, og én beder ham gentage. "Ja, hun gjorde det på eget initiv." Dét hedder det så fra nu af. :D

Men noget, som jeg bare ikke kan tåle, altså SLET, slet ikke... er udtalelser om, at man lige sidder og "nyder" en øl/is/cigaret. Nyder? Damn, det er underligt. Gør man nu også det? Altså jeg ryger temmelig meget, og jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke sidder og "nyder" en cigaret (jaja nu vil nogle måske tænke, at så kan jeg bare holde, men til dem kan jeg sige: Dette er MIN blog :devil:).

Kæft jeg er underlig oveni. Men jeg hygger mig nu meget med det alligevel. :D



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind