Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Venter på jobsamtale hos et rekrutteringsbureau

Wunderboy

50 visninger

Jeg har nu gået ledig i 8 måneder. Desværre 8 lange måneder med kun et forløb gennem et rekrutteringsbureau hos en virksomhed i Århus. Vi var kun 2 kandidater tilbage i feltet, men virksomheden valgte desværre den anden kandidat

Jeg sender 2-3 ansøgninger hver uge, men jeg kan godt mærke, at det er alderen der ikke længere taler til min fordel. Egentlig lidt mærkeligt at 45 år skulle være et problem, men det må jeg bare konstatere, at det er. Hvis man kigger i rekrutteringsanalysen fra Ballisager kan man se på besvarelserne fra HR-chefer, at alder reelt spiller en stor rolle ved udvælgelsen af medarbejdere. 

Jeg tænker jo alder og erfaring som en positiv ting, men fra arbejdsgiverens side af skrivebordet er holdningen en anden. De frygter langsom indlæring og manglende forandringsparathed. De frygter også at man ikke er skarp på digitalisering og ikke kan begå sig blandt de andre kollegaer. Skal vi have det gamle fjols med på fredagsbar og til det månedlige sociale arrangement med go-cart og paint ball? Har vi overhovedet den samme humor, eller falder vi i generationskløften ved første sociale small talk? 

Så er det nemmere for rekrutteringsbureauer og arbejdsgivere at kaste sig over de unge og hurtige hanløver, som kan det hele til det halve. Problemet er bare at hanløverne hurtigt er ude af vagten igen og så starter møllen forfra igen. Det er som om at virksomhederne er helt blide for hvad omkostningerne til rekruttering af nye medarbejdere reelt er. Hvor mange ressourcer bruger firmaet ikke på at træne en ny medarbejder op? 

Hvorfor tør ingen satse på erfaring og kompetencer fra en lang karriere? Jeg lovede mig selv at jeg ikke ville trække offerkortet inden jeg skrev dette indlæg...... ok jeg kan godt se at det er halvvejs op ad lommen her. Men jeg føler virkelig at jeg er tidssvarende, er digitalt fremme i skoene, har kompetencer i digital markesføring, drift og økonomi...... og alligevel kommer jeg ikke til den famøse samtale.

Jeg har gået til en del møder hos min A-kasse som opfordrer mig til at netværke mere. "Gå ud og få dig en kaffesnak" med dine kontakter. Skriv til folk på LinkedIn og spørg om de ikke kan give dig en halv time af deres tid. I min optik kunne de ligeså godt have sagt, gå ud og prostituer dig selv som en anden sælger. 

I denne uge i kontakt med et nyt rekrutteringsbureau Next Rekruttering, som jeg havde en fornuftig samtale med. De har dog ingen job på hylden inden for min branche i øjeblikket, men ville gemme mit CV. Så håber jeg at de griber fat i mig inden stillingsopslaget ryger på jobindex. 

 

  • Synes godt om 1


0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind
×
×
  • Opret ny...