Ella

  • indlæg
    3
  • kommentarer
    5
  • visninger
    351

Fanget i nutidens digitale fængsel

Elleia

236 visninger

Når jeg har ville indlæg, fordi jeg havde noget på hjertet, var min reaktion altid at åbne facebook, kigge ned på instagram og svare den nyeste besked på tinder, og nu hvor jeg var på tinder, kunne jeg jo lige så godt swipe et par gange.. for tænk nu hvis.. Og så en time efter ville jeg lukke det blanke indlæg på dindebat ned. 

Og det er mit liv. Det har været mit liv. Og jeg kan ikke sige, at det var mit liv. Men jeg er opmærksom, og jeg ønsker ændringer. For jeg lever ikke længere et tilstedeværende liv. Jeg er ikke en del af - jeg er den frygteligt millennial generation, der har telefonen klistret i hånden, ikke tør knytte sig, skal bevise og præstere. Jeg er blevet sat tilbage i rækken, og jeg er fanget i et fængsel. Et fængsel, som jeg selv er en del af at skabe. For jeg åbner instagram, som det første om morgenen, når jeg har snoozet min alarm til sidste sekund. Jeg bruger den første time på at ubevidst at være utilfreds med mig selv, fordi det første jeg så, før jeg overhoved var helt vågen, var et bikinibillede i Venice Beach med 10.000 likes, som en af mine følgere havde liket. En af de følgere, som jeg for 3 dage siden matchede med på tinder, skrev et par beskeder frem og tilbage med, udvekslede Instagram med, for derefter aldrig at starte en samtale med. Og der er han nu.. en del af kategorien af folk, der nu ligger i mine instagram følgere, som jeg aldrig rigtig har talt med, men som jeg ved er i samme by som mig, og som jeg, og gengældt, har erklæret overfor, at jeg finder vedkommende (nej.. ikke vedkommende.. men vedkommendes 4 specielt udvalgte billeder fra 2015) attraktive. For velkommen til mit liv. Og er jeg glad? Næ. 

For jeg har levet et liv med konstant søgen efter digital anerkendelse. En søgen efter at være god nok. Jeg har levet mit liv med al min opmærksomhed på instagram, søgt efter det perfekte spot til at uploade en mystory for at vise, at jeg er det værd. For det er en anden ting.. at uploade stories på instagram, så jeg kunne vise dem fra tinder, at jeg har værdi. Mere værdi end de 2 timer, som de brugte med mig på en date til et glas vin, for derefter aldrig at ses igen efter: "tak for i aften, lad os ses igen!". Og så kom næste match, jo.. og han var også de 2 cm højere. Og jeg er sikker på, at det er samme tilfælde med dem. Hun havde lige den ene skål større bryster end jeg.

For jeg er knækket. Jeg er ikke opvokset i mange skift, og jeg er opvokset med forældre, der konstant mindede mig om min værdi, min styrke og mindede mig om, hvad ægte kærlighed er. 

Og det er hvad jeg har søgt. Jeg har været én af dem, som har åbnet tinder i håb om, at jeg ville finde min kommende mand. Dét, der skræmmer alle. Dét, der ville skræmme mig, hvis han lagde ud med. Det forkerte svar til: "hvad søger du så her?" 

Men jeg duer ikke til one night stands, og jeg tager ikke en med hjem, som jeg ikke kender på et vis plan. Men det har jeg gjort, og jeg sidder lige nu 0 i min besked indbakke, flere hundrede på min instagram, en god bunke på snapchat. Og jeg har haft været på.... wow... 50 dates? Jeg tør ikke tælle. Jeg har ikke haft sex med 50. Men jeg har haft sex med 10, måske 11 efter jeg blev single for 1.5 år siden. Ham, som var mig utro med en pige, der havde lidt større bryster end jeg. 

For det er den verden, som jeg bliver præsenteret for lige nu. Den verden hvor det ikke betyder noget, om du er et godt menneske. Du skal udfylde en checkliste først og fremmest fysisk - dernæst er der et par punkter med at du gerne skulle være sjov og sådan.. men det kan vi tage senere.. senere.. når vi har ghostet hinanden og ikke længere snakker men stadig følger hinandens falske, opstillede, perfekte hverdag på Instagram. 

Jeg har stadig Tinder på min mobil, og jeg gav i morges mit telefonnummer til en fyr, som jeg har haft skrevet lidt med derinde et par dage. Jeg tror ikke, jeg er den værste bruger af tinder. Men jeg er en del af kulturen, og jeg er en del af de ødelagte, håbesløse, deprimerede unge, der ikke længere tror på, at virkelig og ægte forbindelse er en ting. Jeg ødelægges ved tanken om, at jeg ikke kan finde en, der aldrig vil være mig utro, der ikke vil swipe videre på tinder efter en anden, en der ikke har 10 andre piger i indbakken, og en, der ikke er sporløst forsvundet om et par dages tid. 

Jeg har ikke slettet Tinder.

Men jeg prøver at finde min vej ud... og jeg prøver at finde min vej ind i noget, der er ægte og virkeligt. Min vej ind til mig selv igen. Til den jeg er i virkeligheden er, den mine forældre lagde deres liv i at skabe. Jeg bruger tid på at læse af interesse, jeg bruger tid på at gå til konferencer og events, og jeg bruger tid på at se dokumentarer. Jeg lægger fokus på universitetet. Jeg bruger tid på at træne mig selv til at lægge min opmærksomhed i noget i mere end 3 minutter af gangen. At fastholde mig selv i en opgave i et par timer. At sætte mål for dagen. At gøre mit bedste. 

Jeg prøver. Og jeg lykkedes. Jeg lykkedes med at skrive dette indlæg ud i ét, uden at tjekke instagram, uden at lade mig distrahere, uden at svare nogen på tinder. Uden at tjekke om nogen nye, eventuelt en som jeg datede én gang for 2 uger siden, har set min story på instagram, fra da jeg var ude og spise med min veninde i går aftes.... jeg blev i øjeblikket, helt alene, med mig selv, mens jeg lagde tid i det her. 

 

 



5 Kommentarer


Recommended Comments

Boycut dog alle de sociale medier.

Bevares jeg har da selv en Facebook, men der kan sagtens gå en måned mellem jeg tjekker den.

Og så er der en chat jeg bruger et par gange om ugen måske et par timer, kommer lidt an på hvem man lige møder der. Men der "kender" de fleste hinanden, dvs dem der er der har man næsten alle chattet med før.

Og så er der ingen billeder! Kun hvis man vælger at emaile dem til hinanden seføli.

Ingen Insta, Ingen Twitter, Ingen Snapchat, og ingen Tinder.

 

 

Share this comment


Link to comment
DenBruneMunk

Skrevet

Personligt er jeg ikke tilstede på nogle sociale medier, mener jeg.  Jeg har nogle forums som jeg besøger, ingen chatrum endnu.

Aner ikke hvor man finder nogle seriøse og fornuftige steder at tale med folk i chat, uden det skal handle om sex og lign. Så stadig søgende :)

Imens det blev skrevet, blev telefonen ikke taget, og email ikke checket. Kalenderen var off, og jeg havde ikke skrevet 1 sms i den periode. Jeg var 100% dedikeret til dette indlæg.

Share this comment


Link to comment
snoozz

Skrevet (redigeret)

Der er nu mange steder at chatte. Jubii chatten er særligt streng med at smide folk ud der skriver noget "upassende" - næsten for streng.

Så er der superchat.dk. Der er en seperat "afdeling" for dem der vil snakke om dates, sex osv. Derfor kommer det ikke så tit i den afdeling de kalder "generel chat" omend det ikke er forbudt, så kan emnerne være alt fra potteplanter til biler, rejser, ja alt mellem himmel og jord, man bestemmer selv. Kun få moderatorer,  hvorimod der næsten altid er en eller flere på Jubii. ;)

Redigeret af snoozz

Share this comment


Link to comment
DenBruneMunk

Skrevet

Jeg fik set på superchat, og mener det er grænse overskridende med de godkendelses krav de bruger, og så efterfølgende deres begrundelse for at skulle få slettet info, som man ikke kan , som de begrunder i en lov som egentlig er på vej til at være ulovligt i Danmark, logningsbekendtgørelsen mener jeg det hedder.  
Så den side fik synes jeg ikke særligt om, jeg kigger videre, der er nok andre alternativer hvor kravene ikke er koder som modtages og sendes fra ens mobil, det vil jeg simpelthen ikke.

Det var ellers et fint forslag, dog på kant med nutidens digitale fængsel, og det var lige præcis sådan et sted, som begrænser friheden og fængsler de brugere som benytter det, mener jeg.

Share this comment


Link to comment
snoozz

Skrevet (redigeret)

Æhhh, det står dig frit for at logge på uden nogen personoplysninger overhovedet?

Registreringen er kun til for at hvis man fx har brugt et bestemt bruger navn længe, så har man kode på, så en eller anden spade ikke kan logge en med ens nick og skaber sig åndsvag, så alle andre tror det er en selvom man slet ikke er der på det tidspunkt.

Men ellers er der jo gode gamle mIRC ;)

Redigeret af snoozz

Share this comment


Link to comment

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind