Blog Adorare

  • indlæg
    8
  • kommentarer
    0
  • visninger
    1.050

Bedste, kære Bedste.

Adorare

209 visninger

Min bedstemor er ubeskrivelig.

98 år, bedre hukommelse og syn end jeg har og en kronisk kilde til glæde og morskab.

Hun har sine egne meninger og er ikke bange for at sige dem højt.:-D

Hun besluttede sig en dag for, at hun ville have en fugl. (Eller 'fouwl' som hun udtaler det).

Så mine forældre kørte hen til den lokale 'Bonnie' og købte en undulat til hende.

Bedste døbte den straks Putte og alt var fryd og gammen. Indtil om aftenen...

Der ringede telefonen hos mine forældre. Da min mor tog røret, drønede lyden af et tv på maks volume og en høj skræppen fra en undulat ud af røret...efterfulgt af en vred bedstemor.

'Den dumme fouwl...jeg kan ikke høre hvad jeg selv tænker'.

Bedstemor er halvdøv, så hun har altid skruet godt op for tv'et. Problemet var jo bare, at jo højrere lyden var, jo højere pippede og skræppede Putte.

Det prøvede min mor at forklare, men Bedste snerrede vredet tilbage:

'Den skal lige godt ikke få lov at bestemme over mig'.

Næste dag blev Putte leveret tilbage til dyrehandleren og erstattet af et par zebrafinker, som passede bedre til Bedstes temperament.

Juleaften for ca tre år siden:

Mine brødre, svigerinde og jeg sidder ved bordet og taler om en overfladisk bekendt, som der går rygter om, er bøsse.

Bedste lytter med fra sidelinjen og spørger så:

'Bøsser? Hvordan foregår det når de skal være sammen?'.

Min storebror svarer hende, at det kan vi lige tale om senere.

Bedste nikker og tygger videre på andestegen. Dog med et eftertænksomt skær over sig. Pludselig lægger hun bestikket fra sig, læner sig tilbage i stolen og udbryder højt:

'Sig mig engang...vil det sige at de er røvpulere?'

Det kunne vi ikke så godt modsige hende i - men vi havde så ikke lige forventet sådan et ordvalg fra den lille dame med vandonduleret hår og spinlonkjole. :-D

Men hun er herlig. Og elskelig. Og hun efterlader stribevis af fodspor i alles hjerter.

Bedste, kære Bedste - som bliver dødhamrende fornærmet hvis hun ikke vinder pakker i pakkespillet til jul.



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind