Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Maiken Jensen's Blog

  • indlæg
    4
  • kommentarer
    0
  • visninger
    10.514

Blommerne

Maiken Jensen

2.127 visninger

Her kommer endnu et udpluk fra den ene af mine to blogs. Denne gang hentet fra "Historien om Lars" Det samlede værk er også ved at være skrevet færdig. (Der mangler lidt i korrekturen) Hvis du gerne vil læse det i sin helhed, så send mig en mail eller skriv en kommentar med din mail. Min mail er: maikenjensen76@gmail.com oksleth.wordpress.com

Far var en gammel hippie. Helt bogstaveligt. I 1988 fyldte han 50. I den anledning var græsset blevet slået og der var dækket op til et haveselskab for omkring 40 mennesker. Snakken gik lystigt, på den lyse sommeraften, ved bordene og rundt ved bålene og grillene.

Som jeg husker det var der nogen der nyligt var kommet hjem fra sommerferie i Jugoslavien og havde medbragt Slivovits, nået som delte meningerne. Dem der kunne lide det og dem der ikke kunne fordrage det. Der var en kvinde på et tidspunkt som sagde at hun fortrak de friske blommer. Hvilket - udover dumsmarte og frække bemærkninger- Medførte at min onkel Alfred prikkede til mig og spurgte om ikke jeg dog kunne skaffe nogle blommer et eller andet sted. Det mente jeg dog ikke at kunne. Nu har Alfred aldrig været det mest seriøse indslag i vores familie. Han kendte også godt til mit forhold til naboen. Som for øvrigt lige havde plantet 3 blommetræer to år eller tre tidligere. De stod nu fyldte med moden frugter.

”Hvad med dem der?” Sagde han og pegede der over.

Tanken var fristende. Ikke så meget for damerne og selskabets skyld. Mere som et led i min stadige puniske krig i mod naboen. Det var der at jeg så muligheden. Hvilket Alfred udemærket godt vidste. Desværre ville det kræve 3 – 4 spande og en trappestige. Desuden ville det tage det meste af en halv time at plukke alle de blommer. Naboen var i stand til at være ude i haven på 30 sekunder. Jeg havde flere gange prøvet at tage tid på ham. Sidst men ikke mindst ville min far glemme alt om sin pædagogiske baggrund og blive stiktosset. Ærgerligt men det kunne ikke lade sig gøre. Bare vade over og spørge om vi måtte få dem. Det ville være halsløs gerning. Det ville der heller ikke være nogen sejr i. Skulle det ende med at han rent faktisk gav os dem. Så ville det føles som et nederlag at få den tilkendegivelse. Tanken blev dog ved med at nage mig, om det ikke kunne lade sig gøre. Efter et lille kvarters tid så var ideen der. Jeg fik fat i Alexander og Lise. De var nemme at finde. Når man først har fundet den ene så havde man også den anden. Vi listede os igennem hullet i hækken. Hen til hvert sit træ. De stod på række langs hækken over mod os. Cirka 3 meter fra. De var jo stadige små, elastiske og spændstige i vedet. Vi greb hårdt fat om hver sit og krængede dem hårdt bagover væk fra hækken, så gav vi slip. Det virkede. Træerne svingede tilbage, blommerne blev slynget af og fløj i en flot bue ind over hækken og regnede ned over selskabet. Hvor var det et flot syn. Jeg stod og hoppede i min iver og glæde. Så meget at jeg helt glemte at jeg var på naboens grund. ”LARS” råbte Alexander. Så vågnede jeg op. Naboen var allerede på havestien. Jeg spurtede over til hullet, gled i blommer men kom dog hurtigt op igen og hjem i sikkerhed.

Sikkerhed var måske så meget sagt. Min far havde allerede fået fat i Lise og Alexander. Så jeg gik bare hen for at stille mig op i køen til skideballer. Han kiggede på mig. Efter mit fald var jeg smurt ind i blommesaft fra top til tå. Da jeg så var kommet ud på den anden side hækken. Havde jeg fået en masse afslået græs på mig. Så jeg har set skrækkelig ud. Han kiggede en ekstra gang på mig, så på hans selskab der sad i tusmørket og spiste blommer. Så slog han en skraldelatter op.

Nabo: 0 - Skarnsunger: 1

Da jeg bagefter stod inde i badet og vaskede blommer ud af håret tænkte jeg på hvordan det kunne være at der lå så mange blommer lige der. Det var foran det træ som Lise havde ’skudt’ Så jeg blev enig med mig selv om at det måtte være fordi at hun var pige. De kunne ikke det med at skyde og sådan. Selvom det var en tanke som jeg skammede mig over. Nogle dage efter gik forklaringen dog op for mig. Det ville også være sket for en dreng af samme højde og drøjde som hende. Hun er lidt lavere end Alexander og mig. Derfor har hun ikke fået fat så højt oppe og med sin mindre styrke kunne hun ikke tvinge sit træ ligeså meget som os. Derfor havde hun ikke fået det samme moment. Hendes blommer havde taget en lavere og mere vandret bane en vores. Derfor var de ikke fløjet så langt. Det beroligede mig at jeg nok alligevel ikke var mandschauvinist.

På det her tidspunkt var jeg ikke klar over det. Men jeg havde lige lavet nogle simple ballistiske beregninger. Noget som min fremtid ville komme til at byde på en hel del mere af.



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind
×
×
  • Opret ny...