Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Maiken Jensen's Blog

  • indlæg
    4
  • kommentarer
    0
  • visninger
    10.514

HEJSA

Maiken Jensen

2.069 visninger

Mit navn er Lise.. Det har jeg sagt utallige gange efter at have ringet på dørklokken og døren åbnede. (Det var ikke altid at den gjorde det. Selvom man havde en aftale og kunne fornemme at der er nogen hjemme.) Men når ellers at den åbnede - og det skete for det meste. Jeg kom jo hverken med inkasso eller vagttårnet! Så ville han som reglen give mig elevatorblikket, med meget store pupiller og spørge: "Er du øh..?"

"Ja" ville jeg så svare bramfrit.

"Så må du nok hellere komme indenfor"

Jeg er en pige, kvinde, tøs, mær eller hvad du nu vil kalde det på 36 år, da jeg begynder på denne blog. (født 4. marts 1976) Jeg blev gift med en meget kærlig og meget overbærende mand for cirka 4 år siden. Jeg arbejder i et supermarked, hvor jeg fylder varer op og betjener kassen. Et fint arbejde, indenfor de rammer som det har. Et arbejde som jeg er glad for. Men ikke et arbejde som giver alverden i løn og slet ikke i forhold til hvad jeg har været vant til. At forklare mit C.V. til en jobsamtale er også en kamp op ad bakke.

Jeg har prøvet at flyve til England. Bo på første klasses hotel, shoppe i London, spise en overdådig middag og deltage i et selskab med nogle af de førende engelske adelsmænd. Arbejde i 4 timer, flyve hjem igen med 2000 £ på lommen. Alt betalt. - Den historie kommer vi tilbage til.

Jeg har haft imellem 800 og 1000 sexpartner (Nok endnu flere) både mænd og kvinder. En stor del af dem som dejlige faste kunder.

En Psykolog ville sikkert kalde mig nymfoman. Jeg har også forståelse for hvis du tænker at jeg er en mær eller en billig tøjte. Det med billig skal du dog nok tage med et gran salt. Jeg tager imellem 1000 og 2000 kroner i timen.

Så kan man undre sig over hvordan at en frisk ung pige fra et akademikerhjem, med en tryg barndom, en god skolegang og gode karakterer. Derefter en okay studentereksamen og udenlandsophold. Hvordan hun bliver prostitueret. - Også faktisk syntes at have det godt med det. Mine forældre har helt sikkert haft højere drømme for mig.

Jeg bruger mest titlen luder - kan dog selv bedst lide ordet “Glædespige” Det har bare et romantisk præg, som ikke altid passer til. Det kan også være et hårdt arbejde med lange (Læs kedelige) vagter. Det kan være både psykisk og fysik krævende. Det er et arbejde, som har givet mig rigtig mange glæder, fantastiske oplevelser og gode minder. (Jeg ved godt at mange kollegaer gør himmelvendte øjne nu) Det er en glæde at glæde andre og få noget igen.

Når det er sagt; så er det også det som er branchens store svøbe. Dem der er i det af nød eller tvang. Jeg tror på at det er hemmeligheden i alt hvad men gør. At man har lysten og selv får noget ud af det. (Her mener jeg ikke kun penge.) Ingen kan holde til kun at give. Jeg tror det er noget med at mene det som man gør. At have viljen. Hvis man gør noget man ikke har lyst til, så går det galt. Man bliver jo heller ikke Tømmer, hvis man ikke kan lide at arbejde med træ. - Her har vi som samfund helt givet en stor udfordring.

Det har også givet knubs, frustrationer og ikke mindst sygdomme. – Jeg kommer nok aldrig til at føde børn. Det har klamydia ødelagt. Hjælper bare ikke at blive ved med at græde over det. For jeg har sandelig grædt. Jeg vælger at se på det lyse. Jeg har haft en spænende ungdom, mødt mange mennesker, haft en masse dejlig sex og ikke mindst tjent gode penge.

Når jeg skriver dette så er det for at fortælle min historie og give et lille indblik i en verden som nok ikke ret mange kender. Du kan betragte det som mit indspark til debatten om prostitution og købesex i Danmark. Jeg vil hverken opfordre eller fraråde andre at søge ind som sexarbejder. Blot at fortælle om mine oplevelser og mit liv. Jeg vil ikke skamme mig over hvad jeg har bedrevet . Det står jeg gerne ved. Omend jeg ikke ligefrem reklamer med det. Mest fordi at det kan være kontroversielt og jeg måske ikke altid gider bruge tid på den snak og diskussion som der kan opstå.

Kan jeg så hjælpe andre til at undgå en faldgruppe. Så er det bar' dejli'...



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Gæst
Dette blogindlæg er lukket for yderligere kommentarer.
×
×
  • Opret ny...