Blog Potemis

  • indlæg
    4
  • kommentarer
    0
  • visninger
    379

Kærlig weekend

Potemis

178 visninger

Fredag endte vi med at tage ud på vores gamle kollegie. Hvor vi mødtes.. Det var hyggeligt og jeg var superflot synes jeg da selv. Men varmen havde gjort sit indtog på vores kroppe og da så naboen skrev at frk.hund larmende forsøgte at samle flokken tog vi hjem. En smule lettede faktisk, over at have en undskyldning for at smutte hjem og sove. Selvom 10 km ikke lød særlig spændende på cykel. Men det var køligt og rart.

Lørdag var sådan lidt lala. Hr.kæreste skulle egentlig ned og træne men så insisterede hans venner på at han skulle ud på kollegiet igen, og spille fodbold og blive der HELE dagen. Jeg var ikke helt tilfreds. Vi skulle jo have hygget og følges derud senere til aftensmad. Men, jeg lod ham smutte. Jeg gad ikke høre på "hvornår kan du være klar??????....???". Som fredag hvor jeg også lod ham smutte halvanden time før fordi han bare stod og trippede midt i aftensmaden. Men altså, lørdag aften blev så dejlig..

Vi tog frk.hund med og mødte kammeratens søde nabo. Og hendes 9 uger gamle papillion. NÅÅÅÅRH.. Jeg ville så gerne have den med hjem. Og 2 minutter efter vi har mødt hende første gang langer hun den der lille bitte klump pels med ører over til mig og siger "du må gerne holde ham.." Åhh.. .. Jeg kan slet ikke stå for de små hvalpe... Frk.hund er dejlig.. Den allerdejligste hund i hele verden, men hold da helt op hvor var den lille der dog sød!

Så snakkede vi lidt med kammeratens nabo og lod hundene snakke lidt, og så var der hjerter i flødesovs med kartoffelmos og øl til.

Og så var der bare hyggedruk med hr.kærestes kammerat, kammerats lillebror og et par piger der stødte til senere. Vældig hyggeligt. Og så i baren. Frk.hund fik ansvaret for at vogte kammeratens lejlighed i sin spritnye kurv jeg havde fragtet med bag på cyklen.

Og så var der 80'er tema.. Og der var "Vågner i Natten" med hr.kæreste som så mig dybt i øjnene og skrålede med mig og sagde "Du har bare den dejligste stemme"... (Så så man lige mig smelte helt der!).. Og så var der dans og hr.kæreste forsøgte at bestille "Vågner i Natten" igen, og efter 3.gang (og to omgange "Midt om Natten") kom vi på dansegulvet og skrålede og dansede tæt igen.. Åh hvor var det bare ... Helt enormt romantisk!

Og så spillede de Lis Sørensen mens vi stod der og lige som man bare ikke troede det kunne blive bedre læner lækre hr.kæreste sig helt ind til mig og synger "læg din varme kind, ind mod min, og lad mig hviske jeg er din"... Og så kiggede han på mig med de der søde varme strålende øjne på den der helt specielle frække flirtende måde, så det var næsten som vi lige havde mødt hinanden og bare stod og skulle have hinanden for en enkelt nat.. Det var supernice....Jeg blev lige forelsket 20 gange i minuttet der.. Der var bare ingen andre end os i hele verden, lige der...

Så kørte vi hjem, mig med frk.hund i cykelkurven og hendes kurv på bagagebæreren, egentlig lidt skidt og lidt snaldret, men ellers i godt humør det meste af vejen indtil hr.kærestes brok over at det var koldt og hans ben gjorde ondt og hans fod gjorde ondt og hans hovede, og maven og han var fuld og der var langt og hele verden var bare imod ham. Så bad jeg ham holde kæft og sagde at så måtte han lære at tage sko på når han skulle spille fodbold og i øvrigt lade være med at vælte sådan rundt.

Vi var hjemme kl. 4. Til kolde røde pølser. De billigste mest sundhedsskadelige man kan få i Rema. <3

Og idag... Så vi watchmen. (Verdens allermest længste film!) og så blev det hele lige lidt kærligt igen. Og igen. Og så ned og soppe rundt i Odense Å. Og jeg fandt en gammel forstenet hestetand. Måske. Og jeg fik nutella-mad. Og nu er der lasagne om lidt. Og cola. Jeg er i himlen i dag. Den kærligste himmel der findes..



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind