Blog allbymyselfnewyearseve

  • indlæg
    10
  • kommentarer
    0
  • visninger
    226

Præsentation - en blog om en spiseforstyrrelse

allbymyselfnewyearseve

55 visninger

Jeg er 28 år, kvinde, studerende og single.

Og så har jeg anoreksi. En anoreksi som jeg kæmper IMOD. Mit liv indeholder også en hel masse andet, og jeg ER en masse andet, men ærlig talt, så er min anoreksi på nuværende tidspunkt, enehersker over min livsstil, mine daglige gøremål og alle mine tanker.

Jeg skriver denne blog for min egen skyld, men jeg vil formulere mig, som om jeg skrev til dig. Og hvis du så også læser det, jamen så håber jeg da, at her står noget du kan bruge.

Jeg vil forsøge at skrive, så det ikke bliver så dødsens alvorligt og deprimerende det hele. Dette skal absolut ikke være en pive-tude blog (okay, helt kan jeg nok ikke undgå det hehe), men en blog hvor jeg forhåbentlig formår at heppe lidt på mig selv :)

I øjeblikket venter jeg på grønt lys til at starte i behandling. Jeg har været i behandling mange gange før, men denne gang er det anderledes. Jeg er SÅ kampklar (med hjælp :blush:), og denne behandling er lige præcis hvad jeg har brug for, så ja, forventningerne er høje og håbet er lysegrønt :)

Det er svært at forklare hvad anoreksi egentlig går ud på. Og når jeg først begynder, så kan jeg fortsætte i det uendelige. Men overordnet ser det for mig således ud:

Inderst inde så VED jeg godt med min fornuft, at jeg ikke er tyk. Men jeg FØLER mig tyk. Og så er det alligevel slet ikke dét det handler om.

Jeg indeholder to sider: mig og så spiseforstyrrelsen (fremover kaldet SF). Nogen gange er det SFder styrer og fylder det hele. Den har simpelthen skubbet mig ud af min hjerne. Og så handler det hele om mad/ikke mad, motion, selvhad, straf, regler, bebrejdelser, trusler, konsekvenser, angst o.lign. Ikke spor plads til glæde, kun løftede pegefingre og dårlig samvittighed.

Jeg føler meget sjældent aldrig sult - og det er med til at gøre, at det er ekstra svært at spise ”ordentligt”. Alt hvad jeg spiser føles som unødvendigt og at jeg ikke burde spise det – jeg har jo ikke brug for det – jeg er ikke sulten. Jeg spiser efter ”må”-principper og efter klokkeslæt. Altså efter ”okay, nu er kl. dét og sidst jeg spiste var kl. dét, så må det være ok eller nødvendigt at spise”. Så skal jeg selvfølgelig også tage højde for, hvor meget jeg har bevæget mig, hvor meget jeg sidst spiste, om der venter f.eks en familiemiddag i fremtiden osv… - det er et større regnskab. Jeg er helt fucked hvis regnskabet vælter. Hvis jeg f.eks. spiser mere end jeg ”burde”, eller hvis jeg ikke når at spise f.eks. aftensmad inden et bestemt tidspunkt - det skal nå at ”forsvinde” inden jeg går i seng. Eller hvis jeg vitterligt ER sulten, men at det ikke stemmer overens med om jeg burde være sulten – hvad skal jeg så gøre? Mine tanker kører rundt i et stort kaos, og handler kun om hvordan jeg kan ”gøre det godt igen”, eller finde frem til en løsning jeg kan leve med.

For det meste er både mig og SF i spil oppe i mit hoved. Det udløser ”skænderier så det brager” da de begge to gerne vil regere. Selvom jeg bliver enormt frustreret og ikke kan beslutte noget som helst (jeg ved ikke hvem jeg skal lytte til, og det er heller ikke altid at jeg ved hvad der kommer fra hvem, og SF har altid nogle MEGET gode argumenter), så er al den argumenteren frem og tilbage ikke helt ringe, da det betyder, at jeg kæmper imod – at mig kæmper en brav kamp for at smide SF ud af mit hoved.

Nogen gange er det KUN mig der er på spil (det skete en sommerdag i år 1985 ..haha) – og hold da kæft hvor er det lækkert! Så er det som om SF ligger og slumrer et eller andet sted (eller planlægger et ondskabsfuldt tilbagetog) og så er jeg bare 100% MIG. Glad, grinende, fri, uden bekymringer (udover hvad man nu normalt har), frisk på at lave alt muligt osv.. Den del af mig selv savner jeg afsindigt meget. Ikke kun i forhold til mig selv, men også i forhold til at kunne være sådan sammen med andre.

Men tro mig, en dag så siger jeg "what the MOTHERFUCK tænkte jeg på!" Og så vil jeg smutte en tur på stranden sammen med veninderne. Jeg vil rent faktisk ligge der i bikini og bare nyde solen og veninderne. Og så vil jeg enda spise en dejligt kølende is, og bare fortsætte mit liv som om intet var hændt. Jeg nyder jo bare :)



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind