Blog Orchidaceae

  • indlæg
    3
  • kommentarer
    0
  • visninger
    207

Om denne blog

Indlæg i denne blog

 

Den glade banan

ligner mig i dag. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg søger ind på drømmestudiet i år. I dag fik jeg så det, jeg har ventet på i denne uge: et kvitteringsbrev fra universitetet, der beviser, at de har registreret min ansøgning og er igang med at behandle den! På en måde er dette brev langt vigtigere end selve optagelsesbrevet, for jeg ved, at så længe alt det praktiske går, som det skal, så er jeg sikret en plads. Heldigvis har jeg i mine gymnasieår været så målbevidst, at jeg kom ud med et gennemsnit på 11,6. Det betyder, at jeg ikke behøver at sidde og krumme alt for meget tæer, selvom universiteterne oplever en kæmpe stigning i antallet af ansøgere. Og det er en stor lettelse! Så nu er det bare med at vente de sidste 15 dage på, at det bliver officielt. Jeg glæder mig så meget Sådan her står det på universitetets selvbetjening: Prioritet 1: Psykologi (kvote 1) Adgangskrav opfyldt

Orchidaceae

Orchidaceae

 

Frantic tick tick tick tick tick tock

Hvor ville det dog være rart, hvis tiden ville gå lidt hurtigere. Og langsommere. Eller bare mere passende. Jeg venter. Jeg HADER at vente. Især når man ikke ved, hvor længe man skal vente! Afsluttede et supplerede GSK fag for 2 uger siden, som gerne skulle sikre mig en plads på universitetet til sommer. Nu kommer stressen så efterhånden på banen, for jeg har endnu ikke fået det lille brev, jeg så desperat mangler - beviset på, at det er gennemført, bestået, done! Og det næste problem kommer jo så med, hvornår og hvordan det hele registreres på optagelse.dk. Argh! Jeg synes lige pludselig, at 5. juli er skræmmende tæt på. Jeg ved også, at jeg kommer til at blive dødnervøs, når papirerne skal udfyldes. Jeg er 99,9% sikker på at komme ind pga. gennemsnit... Men tænk, hvis jeg laver en eller anden åndssvag fejl? Tænk, hvis jeg gør noget forkert, så jeg ikke bliver optaget. Tanken er forfærdelig, det her er DRØMMEN, det eneste, jeg virkelig har villet med mit liv.. Det MÅ bare ikke fejle. ... Søde Postmand, kom til mig...!

Orchidaceae

Orchidaceae

 

"Jobtilfredshedsundersøge lse"

Sådan en fik jeg ind af mailboxen i dag - eller link til en, der skulle besvares, naturligvis. Lad mig først lige skrive det helt grundlæggende: Jeg er 20 år, har holdt et såkaldt "sabbatår" (ikke meget frihed over det, men fred være med det) efter gymnasiet og har siden september sidste år arbejdet i et telemarketing firma. I starten var det en rar afveksling: stabilt 8-16 job, når man havde FRI, når man havde fri, og ikke skulle knokle med lektier i weekenden mv. Jeg har også fået nogle ret gode kolleger. Så der har helt sikkert været plusser. Problemet er så, at jeg på nuværende tidspunkt er kørt så surt i det, at jeg knap nok er min løn værd. Jeg har altid haft høj arbejdsmoral, men nu, hvor jeg har under 20 dage tilbage, er jeg simpelthen så ufatteligt ligeglad med mine opgaver. Det kommer sig af en kombination af mange faktorer, som sammenlagt fylder utroligt meget for mig. Jeg får en dårlig løn, vi har meget lidt indflydelse på vores opgaver, vi bliver overvåget af en høg af en leder, vi bliver målt og vejet på, hvor meget vi når og man føler sig generelt meget lidt værdsat. Endvidere er vi endelig blevet ramt af den store, stygge krise, hvor en række gode kolleger er blevet afskediget. At de så kort tid efter vælger at ansætte nye medarbejdere vælger man fra ledelsens side at lade være med at kommentere, selvom de andre (i hvert fald på papiret) blev fyret pga. manglende arbejdsopgaver. Og det bliver jeg sgu lidt bitter i munden over. Men som jeg ellers sad der og udfyldte mit skema, kom jeg til at tænke på, om det havde været anderledes, hvis det her var endestationen. Hvis jeg på en eller anden måde vidste, at jeg ikke ville komme videre, og at det her måske var det bedste, jeg ville kunne få. Ville jeg så se de mere positive ting? Ville glasset være halvt fyldt? Jeg føler generelt ikke, at jeg er en sortseer, men jeg kan mærke, at jeg er stået helt af nu. Nu skal de sidste dage bare overståes, så jeg kan komme videre med mit liv. Sandt sagt, så føler jeg mig udhungret rent udfordringsmæssigt. Jeg trænger til at LÆRE noget. At BLIVE noget. Selvom man måske kunne ønske, at man hvilede lidt mere i det, man faktisk ER. Jeg håber i hvert fald, at nogle af mine kolleger har det bedre med det, end jeg er. For de står ikke med et ben i hver lejr, som jeg selv gør.

Orchidaceae

Orchidaceae