Blog Blaine

  • indlæg
    3
  • kommentarer
    0
  • visninger
    294

Om denne blog

Indlæg i denne blog

 

Rygestop

Efter at have roeget mere eller mindre fast siden jeg var 10, er jeg nu stoppet med at ryge. Det er langt fra mit foerste forsoeg, men denne gang ser det ud til at lykkes helt uden problemer. Det er saa saert. For halvandet aar siden forsoegte jeg at stoppe med at ryge, ved at laese Allen Carrs bog "Endelig Ikke ryger". Jeg havde hoert masser af gode ting om den fra andre, og taenkte at det var vaerd at give det en chance. Det lykkedes mig ogsaa. Og holdt i lige omkring 2 mdr. Jeg havde stadig trangen til en cigaret ind i mellem, men jeg kunne haandtere den. Ind til jeg startede paa et kursus med en masse der roeg. Det pudsige er, at jeg ved hvorfor jeg startede igen. Det handlede ikke om, at jeg ikke kunne undvaere nikotinen eller noget i den retning. For mig var det om, at vaere en del af faellesskabet. Det var saa meget lettere at gaa ud og snakke med de andre naar jeg ogsaa havde en smoeg i haanden. Saa var jeg en del af faellesskabet. Jeg endte med at ryge i et par maaneder, hvorefter jeg flyttede til Australien. Endnu engang forsoegte jeg mig med et rygestop og det holdt i lige omkring to dage. Jeg var saa patetisk, at jeg gik ud i skraldespanden for at finde mine smoeger. Enden blev, at jeg roeg i smug eftersom min housemate paa ingen maade syntes om, at jeg skulle starte igen. I Maj maanede lovede jeg min kaereste, at fik jeg forlaenget mit visum, saadan at jeg fik et aar mere i Australien saa ville jeg stoppe med at ryge. Jeg fik mit aar, og saa maatte jeg jo goere noget ved det. De foerste 2-3 maaneder er gaaet med, at skaere ned. Saadan det meste af tiden i hvert fald. Saerligt naar han var i naerheden, eftersom han ikke kan udstaa det. Nu er det saa blevet til, at vi skal giftes, og jeg besluttede mig for, at der bare ikke kan vaere bryllupsbilleder af mig med en cigaret i haanden, saa stoppes skulle der. Op paa apoteket og tale med dem. Gode raad, hjaelpemidler osv. Jeg endte med at koebe en form for mint tabletter med nikotin i, planen var at jeg skulle bruge dem som erstatning for en cigaret. Jeg besluttede mig for en dag - det blev Fredag i sidste uge, havde roeg min sidste cigaret Fredag aften efter aftensmaden, og siden har jeg ikke roeget. Jeg har ikke brugt mine nikotin tabletter, jeg tygger en smule mere tyggegummi end normalt, men det er ogsaa det eneste. Jeg taenker af og til paa rygning, men det er i situationer hvor jeg taenker "naa ja, det er nu at jeg plejer at ryge". Og det er saa det. Der er ingen nikotin hunger, ingen humoersvingninger, ingen skoere indfald, eller 100 tyggegummi eller hvad man nu ellers kan finde paa. Jeg ryger bare ikke laengere.

Blaine

Blaine

 

Utilstraekkelig, paranoid eller maaske bare ikke god nok?

Ja, saadan en blanding af ovenstaande foelelser har jeg desvaerre ret tit. Som oftest i forhold til andre mennesker. Jeg har saa svaert ved at tro paa, at andre mennesker rent faktisk kan lide mig. Haha, det lyder fandme dumt naar jeg saetter ord paa det, men for at give et eksempel. Kaerestens venner og familie opfoerer sig altid meget paent og venligt over for mig, men jeg kan alligevel ikke lade vaere med at sidde tilbage med en foelelse af, at de ikke oprigtigt kan lide mig - at de opfoerer sig saadan, fordi de boer af hensyn til min kaereste. Jeg kan godt selv hoere hvordan det lyder Jeg ved jo godt hvor det stammer fra. En barndom praeget af mobning, og foraeldre der aabent har erkendt at de ikke kunne elske mig som de kunne elske mine soeskende. Den slags saetter naturligvis sine spor. Men hvordan kommer man saa videre derfra? Siger man bare til sig selv, at folk selvfoelgelig godt kan lide en? Eller dealer man bare med, at man maaske ikke noedvendigvis er en person som alle elsker. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg er ret traet af, at vaere paranoid, og foele mig utilstraekkelig paa naesten daglig basis.

Blaine

Blaine

 

Om at faa alt det, man slet ikke vidste man droemte om

Efter laengere tid som single, endte jeg pludselig med at faa en kaereste. Og naar jeg siger 'pludselig' skal det egentlig tages ret bogstaveligt. Jeg ville som saadan gerne have en kaereste, men ikke paa det tidspunkt, og egentlig slet ikke med ham som altsaa endte med at blive min kaereste. Maaden vi endte som kaerester paa, hoerer nok til en af de mere maerkelige. Vi aftalte at give det et forsoeg, foer vi saa meget som havde givet hinanden et kys. Det er er der selvfoelgelig en historie til. Vi har vaeret bofaeller siden februar, og jeg vidste stort set fra starten af, at han gerne ville vaere mere end det. Jeg var noget mere lunken. For at vaere aerlig, saa var jeg nok lidt mere interesseret i hans bror end i ham. Anyway, en aften snakkede vi paa msn og emnet kom paa partnere. Ashley mente, at det ville vaere bedst om jeg forblev i coelibat - for saa havde han ingen grund til at vaere jaloux. Det maatte jeg lige spoerge lidt naermere ind til, og han maatte saa langt om laenge erkende, at han godt ville vaere mere end venner. Og pludselig var det hele ovre paa min banehalvdel. Jeg meldte ud, at jeg var noedt til at have lidt betaenkningstid. Paa davaerende tidspunkt, var der stadig en vis risiko for, at jeg skulle rejse fra Australien efter en maanedes tid, og saa var der jo lige det der med, at jeg egentlig slet ikke ville ham. Enden blev dog, at jeg efter et par dages betaenkningstid gik med til at give det et forsoeg. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg gjorde det! Jeg droemte om en mand, der var hoejere end mig, slank, udadvendt og fyldt med selvtillid. I stedet fik jeg en, der er lige et par cm lavere, er 'godt i stand' som min kaere farmor ville sige, holder sig en del for sig selv, og er af de mest generte mennesker jeg nogensinde har moedt. Og alligevel foeler jeg mig som den heldigste kvinde. For han er skoen paa alle maader, og stik mod alle mine forventninger, saa er jeg blevet smask forelsket. Han er vaek i 2 uger med sit job - den foerste uge er ved at vaere gaaet - og jeg savner ham mere end jeg troede muligt. For fanden hvor er jeg glad for, at jeg stik i mod alle mine instinkter gik med til at proeve. For hvor er det dog bare det hele vaerd

Blaine

Blaine