Blog Adorare

  • indlæg
    8
  • kommentarer
    0
  • visninger
    1.069

Om denne blog

Indlæg i denne blog

 

Ja, jeg hader sommer. Get over it.

"Ej men altsååå, sidder du bare og lumrer indenfor? Du skal da ud i det gode vejr og nyde det." Hør her, fjols. Hvis jeg sætter mig udenfor i solen, så går der maks 10 min før jeg ligner et honningmarineret svin. Jeg glinser og drypper nærmest. Både pga. den lummerhede varme, men også pga. de fem liter solfaktor 80, som jeg som rødhåret er nødt til at påføre, hvis jeg ikke vil ligne noget der er blevet rullet i en jordbærplantage. Hvorfor pokker er der den der danske regel om, at man skal elske sommeren, men man må hjertens gerne hade vinteren? Vi har fire årstider - jeg tror faktisk det er okay, at vi er nogen, som foretrækker de køligere af slagsen. Ja, sommer i Danmark kan være dejlig. Et skyggested en lun sommeraften er vidunderlig. Det samme er maks 24 grader og en let vind fra nord. Men alt over 25 grader er direkte vammelt. Luftfugtigheden er så høj, at man lige så godt kunne sætte sig i et dampbad i en flyverdragt. Seriøst; man sidder stille og drivsveder. Og nej; jeg brokker mig ikke om efteråret og om vinteren. Bare lige for at komme dem i forkøbet, som vil sige: "Ja ja ja, det er lissom bare så typisk dansk. Når det er varmt brokker vi os. Men når det er koldt, brokker vi os fandeme også." Mums - om tre måneder kan vi igen begynde at hygge os med stearinlys og hygge.

Adorare

Adorare

 

"#¤/&%@*£!"#¤#&!!!@£$!

Jamen arghh....netdating. Hvad sker der med voksne mænd? Hvorfor skriver de på samme niveau som en elev i 8. klasse? Hvem har fortalt dem, at det er charmerende? Jeg har gennem tiden skrevet med nogle stykker og der tegner sig altså et billede. Et grimt billede. - "Jaaa, dåbsattesten siger godt nok, at jeg er 40 år. Men jeg føler mig stadig som en ung knægt på 22." Nå...gør du det? Jamen, det er da egentlig ærgerligt for dig, for jeg søger en voksen mand, som står ved sin alder og ikke en mand, som ikke vil acceptere, at han ikke længere er i 20'erne. - "Hej frække." Hør her, jeg er ikke 1-800-Dial-A-Fuck. Min profiltekst lægger på ingen måde op til, at jeg søger sex. Hvorfor helvede kalder du mig så frække? I bund og grund aner du ikke, om jeg er frigid. - "Hej søde...smiler....tak for din besked...den var sjov....Griner." Flashback til Ofir-chatten år 2000. Hvad bliver det næste? At han skriver: "Hælder lige et glas rødvin op til dig og kysser dig blidt og spørger, om du har haft en god dag." Jeg behøver ikke virtuel rollespil. Nå! - "Knuuuuuuuuuus/knuser/knuz." Denne er den værste. Hvad fanden sker der for alle de knus? Det er groft sagt en ond tendens der er ved at brede sig. Vær dog en mand - og ikke en opmærksomhedshungrende teenager. - "Uhh, nu er der 167 timer til vi ses." Ja, og nu er der 15 min. til at jeg mister interessen for dig. For good. Det der med at tælle timer kan accepteres, hvis man ER i et forhold. Ikke hvis man kun skal starte med at date. Gud hvor lyder jeg emsig. Men suk altså - jeg savner kontakt med en mand, som kan finde ud af at tage tingene stille og roligt. Og som ikke har behov for at 'knuuuuuuuuuuuse' mig i hver besked. Måske jeg bare har nået det der punkt, hvor man har fået nok af at date. Og så søger man bevidst efter fejl hos det modsatte køn? Jeg ved det ikke... Men...nej...fandeme nej! Det burde være muligt at finde en mand, som har lyst til at date på god gammeldags måde. Og som har udviklet sig rent verbalt og skriftligt siden 8.klasse.

Adorare

Adorare

 

Unge mænd i gamle biler.

Der er noget jeg ikke helt forstår. På diverse applikationer på Facebook og på diverse datingprofiler er der flere og flere mænd der har taget et billede af dem selv - bag rattet i deres bil. Nogen holder stille på en parkeringsplads. Andre har simpelthen taget billedet mens bilen var i fuld fart. Hvorfor? Er det mig der er gammel? For jeg kan virkelig ikke se noget lækkert ved det. Tværtimod, så synes jeg det er lige så tiltrækkende, som 'Arto-trut-alt-for-meget-lipgloss-munden'. Et par gange er jeg også stødt på profiler, hvor manden har uploadet et bette filmklip. Der har de så filmet ud gennem forruden mens de kører. Jeg forstår det virkelig ikke. Gør du? Og hvis ja; vil du oplyse mig?

Adorare

Adorare

 

Debatten på godt og ondt.

Indrømmet; jeg er lige så afhængig af debatten, som jeg er af Se & Hør. Fantastisk tidsfordriv, hvor man skiftevis griner og græmmes. Og da jeg efterhånden har brugt mange timer herinde gennem de sidste fem år, så kan jeg vist også bruge tid på at gøre status over plus- og minussiderne. Plus: -Det kan være ret lærerigt. Jeg har i hvert fald lært en del herinde. Om alt fra a-z. -Man får mange billige grin. -Jeg har mødt nogle skønne mennesker, som med glæde er blevet tilføjet til min vennekreds. -Der er mange herinde, som strækker sig utrolig langt for at hjælpe andre debattører. Uanset om det er mental eller materiel støtte. -Man kan få bekræftet nogle fordomme. -Man kan få manet nogle fordomme til jorden. Minus: -Der er alt for mange autodidakte læger herinde. Det er fint at folk vil hjælpe, men visse ting bør overlades til mennesker med den rette viden. -Der er alt for mange autodidakte psykologer herinde. Én ting er at have erfaring, som man kan dele videre. Noget andet er at skyde diagnoser i skoene på andre. -Der er for langt mellem de rigtig gode trolls. -90% af brugerne herinde har pudsigt nok en kronisk pletfri moral. -Folk kan knap nok oprette en tråd om deres dårlige/sjove/spøjse vaner uden at der straks bliver udstedt en diagnose. Der bliver simpelthen mindre og mindre plads til minoriteter. (Eller helt normale mennesker). Nogle dage hænger debatten mig langt ud af halsen. Andre dage kan jeg ligefrem glæde mig til at læne mig tilbage i sofaen med et krus kaffe og lade mig underholde. Jeg har holdt pauser og jeg har skiftet profil. Men gad vide om man en dag bliver så mæt af det, at det er definitivt slut? Det vil være en ambivalent følelse. Vedmodigt og lettet på samme tid.

Adorare

Adorare

 

Bedste, kære Bedste.

Min bedstemor er ubeskrivelig. 98 år, bedre hukommelse og syn end jeg har og en kronisk kilde til glæde og morskab. Hun har sine egne meninger og er ikke bange for at sige dem højt. Hun besluttede sig en dag for, at hun ville have en fugl. (Eller 'fouwl' som hun udtaler det). Så mine forældre kørte hen til den lokale 'Bonnie' og købte en undulat til hende. Bedste døbte den straks Putte og alt var fryd og gammen. Indtil om aftenen... Der ringede telefonen hos mine forældre. Da min mor tog røret, drønede lyden af et tv på maks volume og en høj skræppen fra en undulat ud af røret...efterfulgt af en vred bedstemor. 'Den dumme fouwl...jeg kan ikke høre hvad jeg selv tænker'. Bedstemor er halvdøv, så hun har altid skruet godt op for tv'et. Problemet var jo bare, at jo højrere lyden var, jo højere pippede og skræppede Putte. Det prøvede min mor at forklare, men Bedste snerrede vredet tilbage: 'Den skal lige godt ikke få lov at bestemme over mig'. Næste dag blev Putte leveret tilbage til dyrehandleren og erstattet af et par zebrafinker, som passede bedre til Bedstes temperament. Juleaften for ca tre år siden: Mine brødre, svigerinde og jeg sidder ved bordet og taler om en overfladisk bekendt, som der går rygter om, er bøsse. Bedste lytter med fra sidelinjen og spørger så: 'Bøsser? Hvordan foregår det når de skal være sammen?'. Min storebror svarer hende, at det kan vi lige tale om senere. Bedste nikker og tygger videre på andestegen. Dog med et eftertænksomt skær over sig. Pludselig lægger hun bestikket fra sig, læner sig tilbage i stolen og udbryder højt: 'Sig mig engang...vil det sige at de er røvpulere?' Det kunne vi ikke så godt modsige hende i - men vi havde så ikke lige forventet sådan et ordvalg fra den lille dame med vandonduleret hår og spinlonkjole. Men hun er herlig. Og elskelig. Og hun efterlader stribevis af fodspor i alles hjerter. Bedste, kære Bedste - som bliver dødhamrende fornærmet hvis hun ikke vinder pakker i pakkespillet til jul.

Adorare

Adorare

 

Det er da fint nok med sommer, men…

når man er rødhåret, er der altså visse gener forbundet med den årstid. ¤ Det er tæt på, at man får soleksem når man ser vejrudsigten. ¤ Man ejer ikke pigment i kroppen og ligner derfor en der har væltet sig rundt i en bunke hindbær. ¤ Med mindre man har solfaktor 50 på. ¤ Så ligner man til gengæld bare en svedig klump gærdej. Jeg har trænet min hud lidt op og kan nu opnå at få en kulør på armene, brystet og i ansigtet, som minder lidt om solbrændthed. Rød og brun. Det brune er fregnerne. Benene har jeg opgivet. De bliver bare spættet. Men så er det jo godt, at der findes selvbruner… Der rendte jeg bare også ind i et mindre problem. Bag på på tuben stod der, at farven ville fremtræde efter et par timer. Det gjorde den så bare ikke på mine ben. De var stadig uhyggelig blege. Så jeg smurte dem da bare ind igen. Og igen. Og så gik jeg i seng... Da jeg vågnede havde jeg smukke brune ben. Det så helt naturligt ud. Hvis man er født i Uganda vel at mærke. Vejret var ubarmhjertigt varmt og jeg skulle have ærmeløs kjole på. Smukt syn. Smukt farvespil, mellem mine arme og mine ben. Makaroni møder træstammer. Men jeg tog af sted til det jeg nu skulle. Udendørs arrangement. Masser af mennesker. Og Mek Pek på scenen, som min søn på det tidspunkt var en stor fan af. Efter koncerten kunne man komme op på scenen og få autografer. Og det skulle vi selvfølgelig. Lagde godt mærke til, at der blev kigget oppe på scenen. På mine ben. Men fortrængte det. Kunne jo alligevel ikke ændre på tingenes tilstand. Vel nede fra scenen, satte vi os på græsset for at slappe af. Og der så jeg det: Min hud er åbenbart så bleg, at ikke engang selvbruner vil hægte sig fast. I hvert fald, så var farven begyndt at glide af. Det mindede mest af alt om løbesod. Jeg kan meget bedre lide efterår…

Adorare

Adorare

 

Læsertips.

Gang på gang bliver jeg overrasket over hvor fantasifulde visse ugebladslæsere er. Se blot her, hvilke fantastiske læsertips man kan læse i f.eks "Ugebladet Hjemmet". Jeg citerer: -"Engangsbadehætter er alletiders som låg til salat- eller dessertskålen, samt diverse skåle i køleskabet eller skålen med dej der skal hæve". E.N. -"Hvis du har problemer med fugle, som flyver ind i vinduerne, så hæng en cd op i vinduet. Den blanke side virker som en regnbue når solen skinner på den og fuglene flyver ikke længere ind i vinduet. Den er meget dekorativ og så slipper man for at samle døde fugle op." H.K. - (dekorativt??) -"Elsker du hjemmelavet remoulade, men har ikke tid til at lave den selv, så køb en remoulade og tilsæt lidt flødeskum. Det gør den let og luftig og så smager den som hjemmelavet." K.N. - (Let??) -"Når man skal håndvaske små stykker tøj som f.eks undertøj, kan det lægges i en plastikbøtte med tætsluttende låg sammen med vand og sæbe. Ryst derefter bøtten godt. Det fungerer som en lille vaskemaskine." B.J (Jeg plejer så at vaske mit undertøj i en rigtig maskine) -"Skulle du være så uheldig at få svamp i munden, så skal du blot spise ananas - enten på dåse eller frisk. Nogle skiver om dagen er nok. Svampen forsvinder i løbet af et par dage. Det er et mirakelmiddel og så er det meget billigere end det medikament, som lægen anbefaler" M.R (Okay...jeg tror bare jeg holder mig til det lægen anbefaler.) - Jeg har et lille husråd fra Norge, som er genopdaget i 1997. Det stammer helt tilbage fra Vikingetiden, så det er bare gået lidt i glemmebogen undervejs. Til ammende kvinder med sår eller rifter på brystvorterne: Læg et par muslingeskaller henover brystvorten og lad mælken løbe ud i skallen. Der opstår et fugtigt miljø så der ikke dannes skorpe på såret og samtidig heler modermælkens indholdsstoffer huden. - Myg kan ikke lide eddike og derfor kan man smørere eddike på hals og hænder for at undgå at blive stukket. (Jeg tror faktisk, at jeg hellere vil stikkes af myg end at lugte af et glas syltede agurker.) - Hvis man har svært ved at falde i søvn, så tag et par varme sokker på, inden du går i seng, og sov med dem på – det skulle have en god effekt, og så er det uden bivirkninger og ganske gratis. () - Vi har i mange år brugt ægte tæpper som bilmåtter – de er uslidelige og så skal man ikke kimse af herlighedsværdien. (Okay Arne fra Espergærde...det lyder sandelig...) - Her kommer et tip af de mere specielle. Jeg er nemlig meget plaget af hård du på fødderne. Mange af dem, der også går meget på deres arbejde, kan sikkert nikke genkendende til det. Jeg har fundet en meget effektiv måde at komme det til livs. Jeg troede, at jeg var den eneste og mange har da også rystet på hovedet - eller trukket på smilebåndet. Jeg så dog for nyligt en udsendelse med “Trinny & Sussanah” (What not to wear), der skulle lave en make-over på en kvinde. Og hun gjorde ligesom jeg, når hun skulle fjerne hård hud. Og det blev betegnet som “lidt for landligt”. Jeg bruger nemlig ryste-pudseren (for mit vedkommende en såkaldt slibemus). Betragt den som en stor, motoriseret fodfil. Den kan især bruges, der hvor det er særlig galt - for de flestes vedkommende er det på hælen. Du skal naturligvis omgås dette tip med en vis forsigtighed - og prøve dig frem. Brug forholdsvis fint slibepapir til ryste-pudseren. Du kan bruge din rystepudser eller slibemus både på tørre og våde fødder. Vælger du at gøre det på tørre fødder, så gør det udendørs eller et andet sted, hvor det gerne må støve. Det støver nemlig forfærdeligt. () Afprøvning af ovenstående er på eget ansvar.

Adorare

Adorare