Lykkes liv og tanker...

  • indlæg
    2
  • kommentarer
    2
  • visninger
    623

Om denne blog

Man må jo starte et sted i guess?:) Jeg er ikke perfekt og jeg er heller ikke verdens mester i, at lave blogs, så jeg starter her. ^_^

Dette vil blive min form for offentlig dagbog, der vil komme til at handle om, mit liv og hvad jeg går og tænker på. Jeg er en meget følsom pige, der ikke har haft den bedste barndom og som her i voksenlivet, også har mange ting jeg går og tænker på og som jeg fylder mit hoved med, hvilket ikke altid er let, at håndtere. :o Jeg er ok god til stave og skrive, hvis jeg selv skulle sige det, men med hensyn til komma og punktum, så er jeg rent ud sagt en spade til det, så bær over med mig. :engel: :)

Jeg håber, at i vil kunne lide min blog herinde, men forvent ikke at jeg er super god til det eller bliver det. ^_^ Jeg vil bruge bloggen til, at komme ud med ting jeg går med i mit hoved, så jeg ikke skal gå og bærer på for mange sten. :) Så her er jeg og jeg håber, at i vil kunne lide det jeg skriver eller syntes, at det er interessant, eller noget. ^_^

22449833_761131560761742_4636957201361978688_n.jpg

Indlæg i denne blog

 

Drømmen om at blive serviceassistent og få hue på

Som overskriften siger, så drømmer jeg om at blive serviceassistent på et hospital, det som man også kalder portør, men hvor man både gør rent og kører patient kørsel. Jeg var i praktik på Nordsjællands Hospital Hillerød tilbage i 2014, hvor jeg fik muligheden for at kører med patienter og fandt hurtigt ud af, at det var det jeg ville arbejde med. Min søster havde arbejdet som serviceassistent i 5 år på samme hospital, men det var altså ikke derfor jeg ville det. Min første drøm var at blive garderhusar, men da jeg indså, at det var en urealistisk drøm, så fandt jeg portør/serviceassistent jobbet interessant.   Jeg er en smule udviklingshæmmet dvs. at jeg husker ikke så godt, har en smule indlærings vandsligheder og har gået i special klasse og efterskoler hele mit liv. Jeg er god til dansk og nogenlunde til engelsk, men jeg er virkelig en taber til matematik og fatter kun langsomt logikken i det. Faget interessere mig slet ikke og det er self. det eneste fag jeg mangler, før jeg kan komme ind på uddannelsen. For ca. 4-3 år siden tog jeg først dansk enkelt fag, G niveau som svarer til 9.klasse på VUC og derefter engelsk G niveau, hvor jeg bestod med fine karakter efter min mening, men nu er jeg nået dertil, hvor jeg er i gang med matematik på basis niveau som svarer til ca. 7-8.klasse. Jeg førsøgte at tage basis for ca. 2 år siden, men knækkede halsen på det, fordi jeg ikke kunne følge med og fordi jeg ikke fik den ekstra hjælp jeg havde behov for, så jeg droppede ud og først nu i år, her i Januar måned, begyndte jeg så på matematik basis igen, men nu med hjælp fra en slags mentor, fra et skov projekt jeg har været ude i før VUC start. Jeg har hende som hjælp 2 gange om ugen, Mandag og Onsdag og jeg går i skole Tirsdag og Onsdag og bare at have fået denne her hjælp, er nok til at jeg er kommet længere end før og at jeg har troen på, at jeg kan komme igennem det, selv om jeg stadigvæk syntes, at det går lidt for hurtigt og jeg knap nok når, at forstå logikken i noget, før vi skifter emne, fordi vi skal lærer en masse på 5 måneder og så skal være klar til G niveau. Jeg håber virkelig, at jeg er klar til G niveau om 4 måneder og at jeg er klar til at kommet et niveau op og kan gennemføre matematik 9.klasses eksamen med mindst 02. Jeg forventer absolut intet, da jeg er virkelig dårlig til faget og vi ikke har ret meget tid at løbe på. Det er ret stressende for mig, da jeg har brug for så meget tid som muligt med, at forstå hver emne vi kommer igennem, men sådan er det jo desværre bare.   Jeg går allerede og drømmer om fremtiden, om at jeg om morgenen skal gå lidt længere ned ad den samme vej som VUC ligger på for, at komme i skole på Erhvervsskolen, hvor jeg er i gang med uddannelsen som hospitals serviceassistent. Jeg drømmer også om, at jeg bliver færdig og kan tage den lilla hue på med EUD skiltet og sige "Ha'! jeg gjorde det fandeme jeg gennemførte en uddannelse og jeg er ikke så dum som i går og tror!" Jeg vil smadder gerne have en hue på som for mig er et stort symbol på, at man fandeme har slidt og slæbt for, at få en uddannelse og at man har gjort sit bedste for, at nå dertil, hvor man kan tage den på og være skide stolt af sig selv. Desværre møder jeg tit og ofte også kritik overfor, at alle andre huer end de røde og blå, ikke burde eksistere, fordi det ikke er rigtige studenter der bærer dem og det bliver jeg faktisk en smule ked af, for gu fanden er folk, der tager andre uddannelser end de gyminatielle, ligeså meget studenter som dem med blå og røde. Det kan godt være, at uddannelsen ikke er ligeså stor som en gyminatiel, men det er altså heller ikke alle mennesker der er kloge nok til det niveau og andre huer end de røde og blå, er i min optik en stor sejer for dem, der viser dem frem for offentligheden. Selv jeg glæder mig til, at vise min frem når jeg en dag får den på hovedet. Jeg vil være pave stolt over, at vise folk, at jeg har præsteret noget i mit liv som har gjort, at jeg kan mit shit, til når jeg får mig et arbejde som serviceassistent.   Jeg tror selv på, at min drøm er realistisk også selv om jeg ikke er det klogeste hoved og at jeg har mine udfordringer her i livet. Jeg tror på, at jeg kan bestå den øv eksamen jeg på et tidspunkt skal op i, i Matematik 9.klasse på VUC og jeg derefter kan komme ind på uddannelsen som serviceassistent og i sidste ende få den lilla hue på og kalde mig selv for hospitals serviceassistent. Jeg har et mål jeg virkelig gerne vil gå efter, for første gang i mit liv og jeg har fandeme også tænkt mig, at nå i mål om det så skal tage mig længere tid end andre!

Miss_WarHorse

Miss_WarHorse

 

Når mor ikke kommer til jul alligevel

Ja, nu kommer min mor ikke og holder jul sammen med min moster, onkel og jeg, hvilket jeg jo alligevel havde glædet mig til. Samtidigt dunker jeg mig selv oveni hovedet, fordi jeg håbede eller troede for meget på, at det rent faktisk kom til at ske. For jeg må jo efterhånden have lært, at chancerne er ekstremt små, men nej nej, jeg håbede for meget og blev skuffet og ked af det. Denne gang var det dog ikke alkoholen eller billiard spillet, der var vigtigere end hendes egen familie, men derimod en historie om, at hun skulle have fået nogle nye piller, der skulle gøre hende syg/svimmel og at lægen havde sagt til hende, at hun kunne have været død, hvis ikke hun kom op til ham da hun havde fået det dårligt. Måske er det sandt og måske ikke, men en ting er sikkert, jeg syntes at det er for hurtigt, at aflyse når der alligevel var næsten en uge til, at vi skulle ned til min moster med toget d.23. Jeg havde endda en længere chat med min mor over Messenger, hvor jeg prøvede at prikke lidt til hende og fortælle hvordan jeg føler og at jeg savner, at være sammen med hende. Min mor og jeg ligner hinanden utrolig meget, både kreativt, psykisk og lidt udseends mæssigt. Min mor nævnte så på et tidspunkt i chatten, at hun var "nede", som er det udtryk hun bruger, når hun psykisk ikke magter eller kan overskue noget og det er også fair nok, men hun ved jo heller ikke hvordan hun har det mentalt d.23. Jeg skrev også, at fordi vi ligner hianden så meget, på så mange punkter, så var jeg næsten sikker på, at hun ville fotryde hvis hun ikke holdte jul sammen med mig og min moster, når hun havde chancen for det.  Jeg ved ærligtalt ikke, hvor længe jeg har min mor og om hun overhovedet er her næste år, på samme tid. Jeg fortalte hende også, at når jeg havde dage, hvor jeg aller mest bare havde lyst til at gemme mig væk under min elskede dyne og bare sove dagen væk, når jeg ikke kunne overskue dagen, så hvis jeg kom afsted til praktikken alligevel, så ville jeg tit få det meget bedre, fordi jeg var sammen med andre mennesker og at det kan være en stor hjælp, til at få ens dag til at blive bedre. Jeg skrev også, at hun sikkert ville få det bedre, af at være sammen med noget familie og, at det jo var 4 år siden vi sidst havde holdt jul sammen. Det var dengang Kristian, min papfar, stadigvæk levede og vi holdte den sidste jul sammen, inden han døde i januar. Vi holdte jul sammen hos min moster, så det kan selvfølgelig også være en årsag til, at det er svært for min mor, at vende tilbage til der, hvor han havde sin sidste jul. Men alligevel tænker jeg, at hun ville have godt af, at være sammen med mig og min moster og generelt bare være sammen med andre mennesker. Mor har endda rig mulighed for, at trække sig tilbage, hvis det bliver for meget, da hun ville have sit eget værelse og det samme gælder for mig, når jeg er hos min moster. Min moster ved, at jeg er introvert og generelt bare har brug for, at kunne trække mig tilbage, inden jeg bliver irriteret på folk eller hvis jeg bare har brug for ro i mit hoved. Så hvorfor skulle det være anderledes for min mor? Hun ville jo helt sikkert, have samme mulighed som mig. Alt i alt, så lyder dette nok som en klage sang og måske er det også det, men jeg er også bare ved, at være træt af dårlige undskyldninger fra min mor, for ikke at kunne komme, selv om jeg ved, at det er fordi hun ikke kan overskue det. Jeg syntes bare godt at hun kunne vente og se tiden an, i stedet for at aflyse, næsten en hel uge før det hele sker. Jeg ville bedre kunne forstå det, hvis det var på selve dagen, for så havde hun jo mærket efter på selve dagen og ikke en hel uge inden. Det er lidt hurtigt, at aflyse syntes jeg, men måske er jeg også bare "den dårlige datter" der bare ikke kan se hendes behov eller forstå hvordan det er i hendes sko. Jeg har virkelig prøvet, at forstå hende, med hendes barndom, psyke og misbrug, men det er svært ikke at blive sur eller skuffet på hende en gang imellem. Jeg kan jo heller ikke tvinge hende til noget, men altså, det er bare ikke særlig nemt, når man jo elsker sin mor, selv om hun aldrig rigtigt har været, en super mor. Jeg elsker hende jo stadigvæk!

Miss_WarHorse

Miss_WarHorse