Blog MissIce

  • indlæg
    9
  • kommentarer
    0
  • visninger
    771

Om denne blog

Indlæg i denne blog

 

I’m a wife to be….

Ja, kæresten har jo så, under kraftig indflydelse af Absinth-stiv mor, friet. Selve frieriet var vist ikke helt som hans mor havde forestillet sig, men det var mere i vores ånd, end hvis han havde været nede på det ene knæ. Forestil jer følgende scenarie: Vi har slået lejr for natten på vores familie-kanotur på Susåen. Efter et godt og solidt aftensmåltid sidder vi 7 mand høj omkring bålet og slukker tørsten i Irish Coffee og Absinth med rød sodavand. Kærestens mors stemme kan med jævne mellemrum høres vidt og bredt proklamerende ”JEG BLIVER SINDSSYG” (jf. Absinth’en, som angiveligt var grunden til, at Van Gogh skar sit øre af). Emnet ægteskab, bryllup og frierier kommer op, som så ofte før. Da jeg har hørt alle argumenterne før, rejser jeg mig og går hen til ”baren” (ja, alle remedierne står på et bord lidt væk fra bålet) og blander en Absinth mere til svigermor. Kæresten har åbenbart fået nok af alle hentydningerne, for da jeg kommer tilbage og rækker sviger hendes drink, spørger han ”Hvaaaaa Mette… vil du ikke gifte dig med mig?” – Jo jo, det vil jeg da godt. Og så var den aftale ligesom i stand. Kæresten synes dog, at det var lidt trist, at det ikke var ham der var blevet friet til, så jeg returnerede frieriet på samme uhøjtidelige manér. Svigermor sad med et noget forvirret udtryk i ansigtet…. Indtil hun gjaldede: ”VAR DET DÈT? JEG BLIVER SINDSSYG ”. Nå men, vi skal jo så giftes. Og lige så uhøjtideligt som frieriet var, lige så uhøjtideligt bliver brylluppet: Vi vil gerne have en giftefoged ud på kærestens mosters gård, hvor vielsen så skal finde sted på deres veranda. Derefter en havefest i et telt med masser af kulørte lamper og fest til den lyse morgen . Dog holder vi nok igen med Absinth’en, da der ikke er nogen grund til at gøre svigermor endnu mere SINDSSYG!

MissIce

MissIce

 

Feriestress....

Jeg tror, jeg er ved at få ferie-stress, hvis der overhovedet er noget der hedder sådan. På fredag går jeg på ferie i 2 uger – og nøj, hvor er der mange ting jeg gerne vil i de 2 uger. I den første uge er jeg bundet derhjemme, idet kæresten ikke har ferie. Men der er så mange ting, at se til derhjemme. Min TO DO-liste for ferieuge 1: - Sy nye betræk til puderne. - Sy nye gardiner - Lav inddækning til vinduesparti i stuen - Gør køkken skinnende rent - Sæt bageplader og ildfaste fade i blød i brun sæbe og salmiak - Gør ovn + mikro skinnende rene - Læs min. 3 bøger (klar til afhentning på biblioteket) - Se 11 afsnit af Criminal Minds - Se 8 – 10 afsnit af CSI: New York - Sov længe - Afprøv alle de nye og spændende madopskrifter som er indhentet i den seneste tid - Fyld fryseren op med portionspakket mad, så det bliver nemt senere hen Puuhhhhh….. Underligt, at man kan føle sig stresset over noget man gerne vil. For jeg VIL jo gerne få styr på alle disse ting. Men på samme tid, er jeg bange for, at jeg får sat barren for højt for mig selv – specielt, hvis det også skal føles som om, at jeg holder ferie. Nå, men nu har jeg i det mindste fået noteret de ting jeg gerne vil – så behøver jeg ikke gå og tænke over, om jeg glemmer noget. Og jeg kan hakke af, når jeg har nået et punkt.

MissIce

MissIce

 

Ambivalens…..

For snart en måned siden havde jeg en ”meningsudveksling” med min far. Vi overreagerede vist begge to – JEG gjorde i hvert fald, og jeg synes også at han gjorde. Men om han selv ser det sådan er jeg i tvivl om. Jeg fik umiddelbart efter fortalt ham, at jeg var ked af at have reageret så kraftigt, men at jeg stadig mente essensen. Jeg har kun set ham én gang siden, og der var der sådan en stiltiende overenskomst mellem os om, at vi holdt os hver for sig, men dog stadig i samme rum. I går ringede min mor så, for at sludre om løst og fast. Hende har jeg heller ikke snakket med ud over til de to ovennævnte lejligheder. Min mor er ikke som sådan indblandet i min fars og mit mellemværende. Men hendes og mit forhold lider lidt under det, da jeg ikke har haft den store lyst til at ringe eller kigge forbi. Jeg har haft brug for tid til at komme overens med mig selv omkring min far og jeg. Men min mor tager det nu i fin stil – hun ved godt, at det bare er en fase, både min far og jeg skal igennem. Men – og selvfølgelig kommer der et MEN! – min mor fortalte, at min far (igen) er blevet sygemeldt pga. stress. Han har snart været sygemeldt i 2 uger. Jeg har rigtig ondt af min far. Han har altid arbejdet hårdt, været dygtig og yderst omhyggelig med sit arbejde. Han har nærmest været en slags idol for mig på det område. Og jeg synes sgu ikke, at han fortjener den behandling han har fået på sit arbejde. (Jeg kender ikke alle detaljer omkring denne sygemelding, da jeg fik oplysningerne af min mor. Men det lyder som om det er samme problemstilling, som sidst han var sygemeldt pga. stress). Nu forstår jeg så bedre, hvorfor vi fór sådan i totterne på hinanden. Han har jo været presset ad helvede til, og så kommer jeg lige dér og smider mere ved på bålet, ved at angribe fra en anden front. En front som han troede var på hans side. Men det er jeg jo også, når det handler om hans stress. Men jeg er på den anden side stadig ikke enig på det punkt, hvor vi skændtes. På den ene side, har jeg medlidenhed med min far – på den anden side, kan jeg bare ikke give køb på min mening om, at jeg synes han tog fejl. Så jeg er skide ambivalent mht. ham for tiden. Det er rigtig hårdt, når man finder ud af, at FAR ikke er et overmenneske der kan alt, og altid gør det rigtige. Og når FAR altid har været den bedste i verden, så er det rigtig hårdt. Og når erkendelsen kommer til én midt i trediverne…. Puhhhh! Nå men, min mor inviterede os til at besøge dem i sommerhus i ferien. Og det vil jeg gerne. Dog håber jeg ikke, at stemningen bliver alt for trykket. Jeg kan håbe på, at min søster, svoger og deres lille datter kan komme forbi samtidig, så noget af fokus kan flyttes over på barnebarnet / niecen.

MissIce

MissIce

 

Små opgaver der vokser - vol. 2

Nå, vi fandt heldigvis et køle-/fryseskab som kan passe ind i køkkenet - på wupti.com. Jeg har læst nogle anmeldelser af wupti, og kan konstatere, at så længe man ikke har reklamationer, så er det et fint firma at handle med. Det er først hvis man skal reklamere eller ombytte at der kan opstå problemer. Så vi krydser fingre for, at køle-/fryseskabet holder målene, og at der ikke er transportskader eller noget andet som gør, at vi skal have fat i dem efterfølgende. Og nu må fragtmanden faktisk godt se at ringe og meddele, hvornår han ankommer (inden for 4 hverdage), så vi kan få kigget på sagerne. I går var vi ude at købe en ny sofa (hvem sagde SP-opsparring?). En fin rød lædersofa, som jeg bare er skrupforelsket i. Der er bare den lille finte, at sofaen først kan afhentes efter 8 hverdage – og at den er lige 10 cm længere end vi havde målt op til at have plads til. Nå, men vi må vel klippe en hæl og hugge en tå, for at få plads. Sofaen er så lang, at den vil komme til at stå så tæt på vores DVD-reoler, at vi ikke kan komme til de nederste hylder. Det bliver vel noget med, at vi skal have købt 2 DVD-reoler mere….. Endnu en finte: Der sidder en stikkontakt dér hvor de nye reoler så skal stå – så vi bliver nødt til at skære et hul i bagpladen på en af reolerne, så stikkontakten med tilhørende stik osv. kan stikke ind i reolen. Heldigvis vil det være på den nederste hylde og gemt bag sofaen. Når man nu får sådan en fin ny sofa, så bliver man jo nødt til at få nye gardiner også, ik?? Behøver jeg sige, at vores vinduer åbenbart ikke har standardmål, og vi derfor ikke bare kan gå ud og købe fx rullegardiner. Jeg har engang set en indretnings-dims i fjernsynet lave en, synes jeg, genial gardinløsning. I stedet for borter og ”jeg-skal-komme-efter-dig-af-inddækninger” kan man, med lidt snilde og held, lave en halv kasse, som man hænger op på et par hyldeknægte. Kassen består af en front, en top, og et endestykke i hver ende. Man laver den i noget tyndt spånplade el. lign, beklæder den med pladevat og derefter samme slags stof som gardinerne, og smækker den op på de nyopsatte hyldeknægte – og voila, så har man inddækket det øverste af gardinerne, så man ikke kan se toppen - på bedste amerikaner-vis. Så er det så det der med snilde og held kommer ind i billedet. Jeg kan godt forudse et par kritiske punkter i min plan. For det første er jeg ikke specielt håndværksminded. Dog har jeg heldigvis en meget hjælpsom svigerfar, som er tømrer – så med lidt kyndig vejledning og lån af hans værksted, skulle det være muligt, at kæresten og jeg kan få flikket den halve kasse sammen. Næste kritiske punkt er hyldeknægtene. Væggene omkring vores vinduer er ret porøst – hvorfor, aner jeg ikke. Men jeg kan lige forestille mig, at det bliver et helvede at sætte hyldeknægtene op – og at sætte dem op inden for rammerne af kassen. Hmmm, gad vide om jeg har tænkt alle scenarier igennem? Sikkert ikke – men så bliver der mere at blogge om, fra mit Gør-det-selv-helvede.

MissIce

MissIce

 

Små opgaver der vokser.

Vi har besluttet af vores køle-/fryseskab trænger til udskiftning. Dels er det en model anno før krigen, og dels har det tillagt sig en vane med at stå og køle i mange timer ad gangen. Vi bor i en ældre lejlighed, og køkkenet er lige så gammelt som resten af bygningen. Vi har i flere omgange overvejet om et nyt køkken ville forhøje værdien af boligen, er vi kommet frem til, at det ikke kan betale sig at sætte nyt køkken ind – og vi kan alligevel ikke udtænke et mere funktionelt køkken, end det vi har nu. Og så synes vi egentlig det er ret charmerede med det oprindelige (lille) køkken. Nå, men tilbage til køle-/frydeskabet. Vi har målt og målt – målt størrelsen på det nuværende køleskab, målt på sokkel og målt på aftrækket, som egentlig bare er en rist på ca. 10 cm over køleskabet. Vi har målt bredde og dybde – ja, vi har målt på alt hvad der kan måles på! Men nu om dage skal køle-/fryseskabe åbenbart være så store, høje og dobbeltfløjede som muligt. Det er bare ikke muligt at finde et køle-/fryseskab (med frys i bunden), som kan passe ind i hullet. Her troede jeg, at det bare var et spørgsmål om, at klikke ind på diverse hvidvareforhandleres hjemmesider, og så ellers vælge…. Og jeg har endda allerede arrangeret lån af køretøj til at fragte vores nye køle-/fryseskab hjem i. Men nej, så let skulle det altså ikke være. Nu står vi så vist overfor at skulle vælge imellem et helt nyt køkken, eller at beholde vores førkrigstids køle-fryseskab. Det kan da bare ikke passe?

MissIce

MissIce

 

Lørdag aften - alene hjemme i tøse-land.

Jeg er alene hjemme, da kæresten er på døds-druk. Og da det er sjældent jeg er alene hjemme, skal jeg rigtig bruge tid på alt det dulleri, som jeg så sjældent får gjort, når kæresten er hjemme. I ved: langt bad med duftlys og sådan noget fancy-smancy-duftolie til badet. Hårkur en masse. Ansigstmaske og cremer til op til begge albuer. Neglepleje og - lak. The works! Men der mangler sgu noget.... noget testosteron. Så alt dette foregår, mens James May, Richard Hammond og Jeremy Clarkson giver den gas i Top Gear :rocker: Arhhhhh, dejligt med en "fri"-aften, hvor jeg kan gøre som jeg vil

MissIce

MissIce

 

Våd weekend

Jeg sidder her på arbejdet, og glæder mig til at holde weekend. Men først og fremmest bliver det spændende at se, om jeg i det hele taget kan komme hjem. Når der kommer så meget vand ned fra himlen, som der har gjort og stadig gør, så bliver der oversvømmelse i vores bebyggelse. Jeg sidder og mindes oversvømmelsen den 5., 6. og 7. juli 2007 – Hvor jeg måtte parkere bilen for enden af vejen, og vade igennem vandmasserne for at komme det sidste stykke hjem. I starten af vores vej ligger der en sø, som bliver brugt til overskydende vand – altså når kloakerne ikke kan tage mere regnvand, så bliver vandet ledt ud i vores sø. Og når søen så ikke kan komme af med dens overskydende vand – ja, så får vi oversvømmelse. Og i den blok der ligger nærmest søen, der ligger vores ejendomsmesters kontor i kælderen og alle bebyggelsens el-styrrings-dimser er også placeret i denne kælder. Ved sidste oversvømmelse stod der hele tre pumpebiler og pumpede vand op af ejendomsmesterens kælder – de havde ikke nogen steder at pumpe vandet hen, så det blev bare pumpet op på vejen, hvorefter det selvfølgelig løb ned i kælderen igen. Men for at minimere skaderne pumpede alle 3 biler i døgndrift i 3 døgn. Dog løb skaderne op i anseelige summer, som forsikringen jo ikke dækker, fordi det er force majeure. På min kamp igennem vandmasserne mødte jeg ejendomsmester Madsen siddende på en bænk, med fødderne i vand og et temmelig træt og anstrengt udtryk i øjnene. Stakkels Madsen. Kommunen lovede ellers efter 2007, at de ville udbygge kloaknettet, men de er ikke nået til det praktiske endnu. Så gad vide om Madsen allerede nu har det samme udtryk i øjnene, som ved sidste oversvømmelse. Stakkels Madsen. Nå, men hvis jeg ikke kan få bilen med helt hjem, så kommer den dog i det mindste til at stå på den rigtige side af vandmasserne. For en bil, der er lukket inde, kommer man ikke langt i. Og både jeg og kæresten har brug for bil her i weekenden. I aften skal vi nemlig i biografen og se Sorte Kugler. Og i morgen skal kæresten i byen med en af kammeraterne. Biografen kunne vi nok godt komme til uden bil, men kærestens bytur ville blive temmelig besværliggjort af en indespærret bil. (Nej, han skal ikke køre efter at have drukket – han overnatter ude). Nu tror jeg lige, at jeg vil checke DMI’s prognoser – både for min egen skyld, men også for Madsens.

MissIce

MissIce

 

… nu også som jaloux kæreste?? Eller hvad?

Tja, jeg må jo nok erkende, at jeg ikke er helt tilfreds med situationen derhjemme. Kæresten min sad i går og chattede med en x-kæreste på Facebook. Hun fortæller, at hun skal holde fødselsdag med/for sin mor i dag. Moren sidder, som jeg forstår det, i baggrunden og inviterer impulsivt min kæreste over til en kop fødselsdagskaffe. Kæresten takker ja, og siger samtidig til mig ”de skal ud at spise senere, så det bliver bare et hurtigt smut forbi til en kop kaffe”. Så langt, så godt – ingen problemer fra min side. Som samtalen mellem kæresten og hans x-kæreste(s mor) udvikler sig, bliver min kæreste pludselig inviteret med ud at spise – x-kæreste, x-kærestes søn og x-kærestes mor + min kæreste (så vidt jeg ved, er der ikke inviteret andre). Nu begynder mit problem at melde sig på banen. Jeg synes godt nok det er en underlig konstellation – skal min kæreste nu til at lege Far, Mor og Børn med en anden kvinde? Det skal lige siges, at jeg ikke kender x-kæresten, så jeg er ikke naturligt inkluderet, når der sker noget på den front. Det er ikke fordi jeg ikke VIL kende hende – der har bare aldrig været lejlighed til at lære hende at kende. Jeg har heller ikke noget problem med, at jeg ikke er involveret i alt hvad min kæreste foretager sig. Fx skal han i weekenden i byen med en kammerat – her har jeg meldt mig ud af ligningen, så de to kan få noget kvalitetstid uden forstyrrende elementer (=mig!). Et andet eksempel er, at han i vinter hjalp omtalte x-kæreste med at installere en DVD-afspiller, og fik nosset så grundigt op i kanal-indstillinger, at det tog en hel aften. Jeg kan sagtens underholde mig selv, når kæresten ikke er hjemme. Der er bøger der skal læses, fjernsyn der skal kigges, dulle-ting der skal ordnes, osv. Osv. Jeg er egentlig ikke bange for, at min kæreste skal være utro – han er rigtig god til at fylde op på forholds-kontoen. Han er kærlig, omsorgsfuld, og omhyggelig med at fortælle, at han elsker mig. Hvorfor irriterer det mig så? Hvorfor kan jeg ikke bare forliges med, at min kæreste tager ud at spise med en veninde, og fejrer dennes mor? Hvorfor er der en tanke der nager i mit baghoved om, at det da er noget underligt noget, at han skal med ud som en anden lille familie? Og hvorfor synes jeg det er underligt, at han tager med ud at spise, når jeg har det helt fint med tanken om, at han tager forbi til en kop kaffe? Hvad i alverden sker der? Er det PMS? Er det mindreværd? Er det jalousi? Hvad er det for en monster der dukker op i mit hoved?

MissIce

MissIce

 

At blogge eller ej….

Jeg har aldrig kunnet holde gang i en dagbog længe nok til, at det blev en indarbejdet vane. Jeg har aldrig blogget, og jeg har oftest glemt, hvad jeg ville sige, når jeg har ramt ”Quote”-knappen. Hvad fanden laver jeg så her? Tja, det er et rigtig godt spørgsmål, om kan besvares på mange måder: - Jeg skal bare lige prøve, så jeg kan sige, at jeg har været her. - Jeg har igennem tiderne indkøbt masser af fine dagbøger, med intentionen om, at NU skal jeg være sådan en Nynne-agtig én, der beskriver ups and downs, og som om mange år vil kunne se tilbage på et liv levet og dokumenteret i en ordentlig stak dagbøger, og som har al materialet til min biografi liggende klar til at sende direkte i trykken. Denne blog er så den nyest anskaffede dagbog i flot indpakning. - Nogle gange må jeg sætte mig på mine hænder, for ikke at komme til at poste et indlæg som med garanti vil sende mig til tælling i minimum en måned. Og indtil videre, i denne debat-blog, ser det ud til, at jeg her vil kunne få afløb for alle mine ”sur-gammel-kælling”-opstød. - Det hænder, at der er en tanke der bider sig fast. Disse tanker er dog langt fra altid nok til en tråd eller et indlæg. Men disse tanker har jeg så nu mulighed for at lægge i ”mindekarret”, som gode gamle Dumbledore ville have sagt. Kun tiden vil vise, om jeg kan holde ved denne blog, eller om den skal stuves væk, sammen med alle de andre dagbøger, hvor der kun er skriblet lidt på de første par sider. Men én ting ved jeg – jeg er meget bedre til at læse blogs end jeg er til at skrive dem. Dette er en opfordring til alle jer andre – lad mig følge med i jeres liv og færden, og lad mig få indblik i, hvad I gør jer af tanker.

MissIce

MissIce