Blogs

Blogs på Jubii Debat

  1. Martintins blog om ALT

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 13
      visninger

    Seneste indlæg

    Jeg er netop hjemvendt fra skiferie i alperne, og på vej hjem lavede vi naturligvis det obligatoriske pitstop ved den danske-tyske grænse, så vi kunne tanke op på dåseøl, sodavand, matadormix, toffifee og hvad der ellers er at spare penge på. 
    For der er nemlig mange penge at spare, ved grænsehandel. 
    - For det er næppe for at opleve nordtysk kultur, at hundredevis af danskere spænder Brenderup traileren efter Berlingo'en en søndag formiddag. Det er nok snarere fordi der er billig 7-UP.

    Forklaringen på hvorfor det er billigere i Tyskland og dyrere i Danmark skal naturligvis findes i nogen af de utallige afgifter, som finansierer vores velfærd. 
    - Når du køber en Marsbar, så betaler du ekstra mange penge for den, så du senere, når du skal behandles for overvægt og diabetes grundet selvsamme MArsbar, så har du faktisk selv finansieret det. Og det er vel egentlig smart nok.

    MEN! Og nu til et stort men, som jeg har siddet og filosoferet over hele vejen fra Flensborg til Horsens.... Er det ikke at tale ned til os? Er det ikke lidt som om, at den danske stat leger farmand, når den gør det ekstra dyrt at købe bland-selv, fordi det er dårlig for os?

    Jeg har nemlig læst lidt op på det, og argumentet for afgifterne synes ofte at være, at det er for at forsøge at kontrollere vores indtag af usunde fødevarer.
    Det er også derfor en pakke blå kings koster dig en halv månedsløn, for så tænker du dig nok om en ekstra gang, inden du inhalerer et askebæger.

    Men.... Er det ikke også lidt skræmmende så? Hvis de taler sandt, og det er til for at holde os sunde og raske, når de skruer prisen i vejret på en mazarintærte, så er vi åbenbart blevet en flok retarderede idioter, som ikek selv kan finde ud af at tage vare på os selv.

    Er vi virkelig så dumme, at det er den eneste måde man kan få danskeren til at holde sig fra slikskålen? Ved at gøre det dyrt? 
    Burde det det faktum, at vi potentielt ender med forringet livskvalitet og en alt for tidlig død grundet svær overvægt ikke være argument nok for at holde sig fra de søde, usunde sager? 
    - Det sad jeg og filosoferede over, imens jeg tyggede løs i en af de helt store Tobleroner, som man kun kan købe i udlandet. Og på den måde besvarede jeg vel egentlig også lidt mit eget spørgsmål.

    Men med den logik, så burde vi vel ikke stoppe der..

    Hvis sukkerafgiften er til til for at holde os i god behold, for at passe på os danskere, så burde der vel også være afgift på en masse andet i dagligdagen, som heller ikke nødvendigvis er godt for vores helbred:

    Reality TV
    Svigermødre
    Overdrevet brug af sin fleshlight
    At krydse vejen uden at se sig for

    - Nej, men jeg mener bare, hvis der kom en afgift på, alle de gange jeg så kun så til højre og så til venstre men ikke til højre igen, inden jeg gik ud på vejen, så tror jeg bestemt det ville have en effekt. For det gider jeg da ikke betale for.

    Jeg siger ikke, at jeg er modstander af afgifterne, for jeg kan godt se logikken i dem. Jeg siger bare, at det er en smule skræmmende, at det eneste der afholder dig og mig fra et tre-cifret BMI og en nærdødsoplevelse hver gang vi skal med trapperne op på 1. sal, så står det skidt til. Og det er jo lidt det politikkerne antyder, når de argumenterer med, at det er for vores sundheds skyld, at en pose vingummibamser skal koste det dobbelte herhjemme.

     

  2. Nyt fra psykologen i Århus

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 43
      visninger

    Seneste indlæg

    Gratis psykolog..????

    Det er dyrt at gå til psykolog!

    Denne sætning møder jeg ofte. Men vidste du, at der er mange forskellige tilskudsmuligheder til psykologhjælp?
    Og det er faktisk også muligt at komme gratis til psykolog.

    Jeg bliver ofte kontaktet af mennesker, der ikke har råd til at betale den fulde pris. For ikke at lade dem gå tomhændet videre har jeg lavet en oversigt over en række forskellige tilskudsmuligheder.

    Her finder du oversigten
    https://psykologjon.dk/gratis_psykolog_i_aarhus/

    Vh Jon Glud Kloster - Psykolog i Århus

  3. Schoenen2018

    • 0
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 51
      visninger

    Igen indlæg i denne blog endnu

  4. schoeisel

    • 0
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 56
      visninger

    Igen indlæg i denne blog endnu

  5. Når jeg har ville indlæg, fordi jeg havde noget på hjertet, var min reaktion altid at åbne facebook, kigge ned på instagram og svare den nyeste besked på tinder, og nu hvor jeg var på tinder, kunne jeg jo lige så godt swipe et par gange.. for tænk nu hvis.. Og så en time efter ville jeg lukke det blanke indlæg på dindebat ned. 

    Og det er mit liv. Det har været mit liv. Og jeg kan ikke sige, at det var mit liv. Men jeg er opmærksom, og jeg ønsker ændringer. For jeg lever ikke længere et tilstedeværende liv. Jeg er ikke en del af - jeg er den frygteligt millennial generation, der har telefonen klistret i hånden, ikke tør knytte sig, skal bevise og præstere. Jeg er blevet sat tilbage i rækken, og jeg er fanget i et fængsel. Et fængsel, som jeg selv er en del af at skabe. For jeg åbner instagram, som det første om morgenen, når jeg har snoozet min alarm til sidste sekund. Jeg bruger den første time på at ubevidst at være utilfreds med mig selv, fordi det første jeg så, før jeg overhoved var helt vågen, var et bikinibillede i Venice Beach med 10.000 likes, som en af mine følgere havde liket. En af de følgere, som jeg for 3 dage siden matchede med på tinder, skrev et par beskeder frem og tilbage med, udvekslede Instagram med, for derefter aldrig at starte en samtale med. Og der er han nu.. en del af kategorien af folk, der nu ligger i mine instagram følgere, som jeg aldrig rigtig har talt med, men som jeg ved er i samme by som mig, og som jeg, og gengældt, har erklæret overfor, at jeg finder vedkommende (nej.. ikke vedkommende.. men vedkommendes 4 specielt udvalgte billeder fra 2015) attraktive. For velkommen til mit liv. Og er jeg glad? Næ. 

    For jeg har levet et liv med konstant søgen efter digital anerkendelse. En søgen efter at være god nok. Jeg har levet mit liv med al min opmærksomhed på instagram, søgt efter det perfekte spot til at uploade en mystory for at vise, at jeg er det værd. For det er en anden ting.. at uploade stories på instagram, så jeg kunne vise dem fra tinder, at jeg har værdi. Mere værdi end de 2 timer, som de brugte med mig på en date til et glas vin, for derefter aldrig at ses igen efter: "tak for i aften, lad os ses igen!". Og så kom næste match, jo.. og han var også de 2 cm højere. Og jeg er sikker på, at det er samme tilfælde med dem. Hun havde lige den ene skål større bryster end jeg.

    For jeg er knækket. Jeg er ikke opvokset i mange skift, og jeg er opvokset med forældre, der konstant mindede mig om min værdi, min styrke og mindede mig om, hvad ægte kærlighed er. 

    Og det er hvad jeg har søgt. Jeg har været én af dem, som har åbnet tinder i håb om, at jeg ville finde min kommende mand. Dét, der skræmmer alle. Dét, der ville skræmme mig, hvis han lagde ud med. Det forkerte svar til: "hvad søger du så her?" 

    Men jeg duer ikke til one night stands, og jeg tager ikke en med hjem, som jeg ikke kender på et vis plan. Men det har jeg gjort, og jeg sidder lige nu 0 i min besked indbakke, flere hundrede på min instagram, en god bunke på snapchat. Og jeg har haft været på.... wow... 50 dates? Jeg tør ikke tælle. Jeg har ikke haft sex med 50. Men jeg har haft sex med 10, måske 11 efter jeg blev single for 1.5 år siden. Ham, som var mig utro med en pige, der havde lidt større bryster end jeg. 

    For det er den verden, som jeg bliver præsenteret for lige nu. Den verden hvor det ikke betyder noget, om du er et godt menneske. Du skal udfylde en checkliste først og fremmest fysisk - dernæst er der et par punkter med at du gerne skulle være sjov og sådan.. men det kan vi tage senere.. senere.. når vi har ghostet hinanden og ikke længere snakker men stadig følger hinandens falske, opstillede, perfekte hverdag på Instagram. 

    Jeg har stadig Tinder på min mobil, og jeg gav i morges mit telefonnummer til en fyr, som jeg har haft skrevet lidt med derinde et par dage. Jeg tror ikke, jeg er den værste bruger af tinder. Men jeg er en del af kulturen, og jeg er en del af de ødelagte, håbesløse, deprimerede unge, der ikke længere tror på, at virkelig og ægte forbindelse er en ting. Jeg ødelægges ved tanken om, at jeg ikke kan finde en, der aldrig vil være mig utro, der ikke vil swipe videre på tinder efter en anden, en der ikke har 10 andre piger i indbakken, og en, der ikke er sporløst forsvundet om et par dages tid. 

    Jeg har ikke slettet Tinder.

    Men jeg prøver at finde min vej ud... og jeg prøver at finde min vej ind i noget, der er ægte og virkeligt. Min vej ind til mig selv igen. Til den jeg er i virkeligheden er, den mine forældre lagde deres liv i at skabe. Jeg bruger tid på at læse af interesse, jeg bruger tid på at gå til konferencer og events, og jeg bruger tid på at se dokumentarer. Jeg lægger fokus på universitetet. Jeg bruger tid på at træne mig selv til at lægge min opmærksomhed i noget i mere end 3 minutter af gangen. At fastholde mig selv i en opgave i et par timer. At sætte mål for dagen. At gøre mit bedste. 

    Jeg prøver. Og jeg lykkedes. Jeg lykkedes med at skrive dette indlæg ud i ét, uden at tjekke instagram, uden at lade mig distrahere, uden at svare nogen på tinder. Uden at tjekke om nogen nye, eventuelt en som jeg datede én gang for 2 uger siden, har set min story på instagram, fra da jeg var ude og spise med min veninde i går aftes.... jeg blev i øjeblikket, helt alene, med mig selv, mens jeg lagde tid i det her. 

     

     

  6. Soyyo

    • 2
      indlæg
    • 1
      kommentar
    • 371
      visninger

    Seneste indlæg

    soyyo
    Seneste indlæg

    Lige pludselig blev det hele mørkt. Lyset slukkede. Der blev stille. Det føles tomt. Jeg satte mig ned i et hjørne. Jeg følte, at det hele var tomt. Der var ingen lyde, ingen stemmer, ingen varme. Det var, som om at alle havde forladt stedet, taget alt med sig, smækket med døren. Det var, som om ingen ville komme tilbage. Alle var gået videre, havde sat sig et nyt sted, fundet en ny varme, tændt lyset et andet sted. 

    Og sådan føles det lige nu. For to uger siden kom jeg hjem fra en rejse, som jeg nok altid vil kalde for mit livs rejse. Følelserne, opfattelserne, sensationerne, kontakterne og detaljerne er ved at sive ud. Tristheden, rastløsheden overtager. Følelsen af at man aldrig vil fange øjeblikke som disse igen er invaderende. Ensomheden. Savnet. Hverdagen.

    Jeg er ikke god til hverdag. Jeg er ikke god til rutine. Jeg søger grænser. Jeg er passioneret. Jeg er intens. Jeg er for meget. Jeg er ikke bange for at tage chancer. Jeg er ikke bange for at hoppe ud over kanten, jeg er ikke bange for at stole på folk, jeg er ikke bange for at flytte bjerge for mennesker, som jeg knap kender. Jeg handler ud fra mine følelser, og jeg har ikke selvkontrol, trods alt jeg søger er en kontrol. 

    Det er et år siden, at jeg valgte at gå fra min ekskæreste. Jeg fandt styrken til at forlade det. En styrke som jeg længe ønskede, at jeg ville finde. Som jeg længe drømte om, at jeg turde vise. Jeg håbede ofte, at der ville være en ny til mig derude et sted. Og det var i går, den syvende juni, at jeg sad i en park midnat med min veninde, at det gik op for mig. Jeg havde samme dag være sammen med den 12. eller 13. siden, at jeg gik fra ham for et år siden. 13 fyre på et år. Jeg kendte ham ikke. Vi havde bare fået kontakt. Han kom hjem til mig torsdag eftermiddag, vi så en film, udvekslede akavede ord, og så havde vi sex. Fra det ene øjeblik til det andet, fik han snoet den godt, og vi kyssede, og han var hurtig, han var voldsom. Og så skulle han hjem. Og så fandt jeg ud af, at han havde løjet om sin alder. Og der var alt for mange ligheder mellem ham om ham fra i december, som virkelig gjorde mig ondt. Ham der tvang mig til sex. For ja, nu tør jeg sige det. Han tvang mig. Han pressede mig. Han slog sin hånd mod min kind. Og pludselig var han bare væk. Det gjorde ham i går ikke. Heldigvis. Han lignede ham blot fysisk, han var usikker og akavet, og han var opsat på sex. 

    Det er ligemeget med ham fra december. Han er væk nu. Han satte sine mærker, men han er væk nu. Og han kommer aldrig tilbage. Men da ha fra i går var taget hjem, så mødtes jeg med min veninde i en park. Det var allerede mørkt. Hun lyttede til hvert et ord, jeg sagde. Min frustration. Og så kiggede hun mig dybt i øjnene. Og så rørte hun et emne, som jeg troede, ingen betydning havde. I det øjeblik gik det op for mig, at det var alt der havde betydning. "Du er skadet. Jeg kan se det på dig. Du er skadet af hans gentagende utroskab. Du er skadet af, at du flyttede bjerge for ham. Du flyttede til udlandet for ham. Han var alt for dig. Han har skadet dig" 

    Og det havde jeg aldrig tænkt på. Jeg havde aldrig tænkt på, hvor skadet jeg er, af, at den jeg stolede allermest på, den der var min makker, min bedste veninde, min kæreste, min forelskelse. Ham, som jeg flyttede bjerge for, ham, som jeg gjorde det hele muligt for. Han var mig utro. Ja, der var den ene gang på diskoteket, hvor jeg også var der, og han kyssede med hende ude foran. Men der var også den anden gang.. den gang hvor han i mere end seks måneder skjulte kontakten til pigen på sit arbejde. Mens jeg inderst inde kunne mærke, at noget ikke var som det skulle være, så benægtede han. Og han lovede mig, at der ingenting var. Men det var der. Der var beskeder og billeder på snapchat om natten, mens jeg var hos ham. Der var byture, ture ude som jeg aldrig vidste noget om. For "han havde bare siddet hjemme".., og han kiggede mig dybt i øjnene, tog min hånd og lovede. Jeg har aldrig været god til at stole på folk. Men det gjorde jeg i det øjeblik. Og siden da har jeg søgt noget, som ingen har kunne give mig. Siden da har jeg væltet rundt i fyre med en tanke om, at jeg bare ville mødes, se hvad der sker. Men kort tid efter er de faldet fra, og et par uger efter - eller mindre - så eksisterer jeg ikke mere for dem. 

    Og jeg kan mærke det indeni. Jeg kan mærke min frygt for, at ham jeg sidst mødtes sender snapchats til en masse piger, jeg kan mærke frygten for, at jeg blot er en ud af mange. Jeg kan mærke en mistillid fra første sekund, at jeg møder en ny. Jeg kan mærke, at jeg straks føler mig afhængig af ham. At jeg straks overgiver mig. 

    Men hvorfor overgiver jeg mig? Er jeg desperat? Er jeg bange? Hvorfor vurderer jeg ikke, om han er noget værd, før jeg føler mig forelsket i noget, som jeg slet ikke ved, hvad er. For mine forældre blev skilt, da jeg var 1.5 år gammel, og min far var der aldrig rigtig. Han var opslugt af karriere, rejser, udenlandske kvinder. Min mor var mærket af tidligere hændelser, stresset af sin uddannelse og arbejde. Min mor var alene i otte år efterfølgende. Alene med mig. Hendes fuldtidsarbejde. Stresset. Mærket af sin fortid. Og det så jeg. Jeg så, hvordan min mor var alene. Jeg så, hvordan det at være alene var kaotisk, trist, ensomt, ubehageligt og mindreværdigt. Min mor var stærk. Det var hende, der tog mine veninder og mig på ture i weekenderne. Hende, der havde overskud. Hun var der altid. Men hun var alene. Og det ville hun ikke være. Så fandt hun en mand. Den bedste af slagsen. En der havde overskud i livet. En der var glad. Udadvendt. Ikke tænkte så meget over tingene. Alt det modsatte af hende. En der blot nød livet. Så købte de et stort hus sammen, og vi rejste rundt i udlandet hele skolesommerferien. Og vi fik en hund. Og min mor var glad. Og min mor kunne slappe af. Overgive sig. Og pludselig var der en, der løftede. 

    Og i min fars nye familie, var der aldrig plads til mig. Min far fandt sin udenlands eneste ene, og hun kunne ikke lide idéen om, at han allerede havde et barn. Og vi forstod aldrig hinanden. Og jeg var altid i vejen. 

    Men det var det jeg så. Det var det jeg mærkede. Hørte. Følte. Jeg oplevede, hvordan det at være alene ikke var positivt. At det ikke at være forelsket, samlet, en familie. Det var kaos, rastløshed, mærke aftener. Tristhed. Og jeg så, hvordan den første mandlige figur i mit liv ikke var til stede. Han så mig ikke. For ham var jeg ofte i vejen. Han elskede mig. Han gav mig rejser. Han krammede mig. Men han var der ikke. Han kom for sent, da han skulle hente mig fredag eftermiddag i børnehaven, og han dukkede aldrig op til forældremøderne. 

    Og nu sidder jeg her. Fredag aften på mit værelse. Alene. Trist. Rastløs. Ensom. Nu sidder jeg her. Måske burde det være gået op for mig noget før. Måske var det, det rigtige øjeblik. Men det skete nu. Det skete nu, at det gik op for mig, at jeg er mærket af utroskab, mærket af mine barndomsår. Jeg er mærket. Og måske er det okay..

    Jeg er tom for ord. Jeg føler mig tømt ud. Jeg føler, at jeg har fået løsnet for en knude, som jeg vidste var der, men som jeg ikke vidste, hvad kom af. Jeg føler, at jeg har gået i et mønster af tryghedssøgen, farlige datingsmønstre, usunde tankegange og opfattelser. Men det var jo bare det, jeg lærte. Det, jeg blev præsenteret for. Eller bedre sagt - det var dét, jeg fortolkede af den virkelighed, som var den første virkelighed, jeg mødte.

    Og jeg håber, at jeg nu for fremtiden på et eller andet tidspunkt kan finde ro i mig selv. Kan fortsætte med at være åben, varm og attraktiv men passe på mig selv. Lade folk kende mig. Men ikke lade dem overtage. Ikke lade dem komme ind og ikke give dem adgang til at tage alt med sig, når de går. At jeg kan bygge et fundament, hvor jeg er roden til min egen tryghed, varme og lys. At jeg kan skabe relationer uden behov, nødvendighed, afhængighed. At jeg kan skabe relationer, fordi jeg vælger dem, ikke fordi jeg har behov for dem. At jeg kan flytte bjerge for mig selv og for dem, som flytter bjerge for mig - eller bedre, dem som hjælper med at flytte bjerget. Jeg håber, at jeg kan finde ro i det jeg elsker, i det jeg gør. Ro i mig selv. 

    For jeg vil gerne leve det liv, som jeg gør nu. Jeg er stolt af, hvad jeg har formået at opnå. Og måske har jeg opnået det, som jeg har opnået, fordi jeg var rastløshed, søgte ting som jeg ikke kunne finde i mig selv. Jeg vil gerne elske mig selv. Jeg vil gerne være afhængig af mig selv. Jeg vil gerne finde tryghed i mig selv. Jeg vil gerne stole på mig. Jeg vil gerne lære at stole så inderligt på mig selv, at verden svarer med at lade mig støde på en, som vil give mig den tillid, som jeg har til mig selv. En dyb og ærlig tillid. Men indtil da skal mine sår hele.... Og det skal nok blive okay. 

  7. 1961

    • 2
      indlæg
    • 7
      kommentarer
    • 349
      visninger

    Seneste indlæg

    1961
    Seneste indlæg

    Jeg havde fornøjelsen at besøge Aarhus i fredags. Og ved Gud hvor var det dejligt at besøge denne rene og guddommeligt smukke by. Hvor ville jeg ønske at denne by med klasse, var Danmarks hovedstad. København er jo en beskidt affaldsspand, mens at man i Aarhus holder sin by ren.

    Jeg havde fornøjelsen at se Letbanen køre næsten lydløst af sted, og med åbningen af Letbanen, har vi atter sporvogne i Danmark. 

    Strøget i Aarhus pulser af liv, og overgår i en hver hensigt Strøget i København.

    Min opfordring skal lyde !

    Flyt hovedstaden til Aarhus, og sælg København til svenskerne. Hvis svenskerne da vil give noget for det skidt.

    Gnags har lavet sangen der hedder : LAV SOL OVER AARHUS . Lad denne sang blive en ny nationalsang. Det er på tide med fornyelse af Danmark !

  8. Daglige Tanker

    • 1
      indlæg
    • 2
      kommentarer
    • 383
      visninger

    Seneste indlæg

    Tim Hansen
    Seneste indlæg

    Resterne af Deldig.dk

  9. Som overskriften siger, så drømmer jeg om at blive serviceassistent på et hospital, det som man også kalder portør, men hvor man både gør rent og kører patient kørsel. Jeg var i praktik på Nordsjællands Hospital Hillerød tilbage i 2014, hvor jeg fik muligheden for at kører med patienter og fandt hurtigt ud af, at det var det jeg ville arbejde med. Min søster havde arbejdet som serviceassistent i 5 år på samme hospital, men det var altså ikke derfor jeg ville det. Min første drøm var at blive garderhusar, men da jeg indså, at det var en urealistisk drøm, så fandt jeg portør/serviceassistent jobbet interessant.

     

    Jeg er en smule udviklingshæmmet dvs. at jeg husker ikke så godt, har en smule indlærings vandsligheder og har gået i special klasse og efterskoler hele mit liv. Jeg er god til dansk og nogenlunde til engelsk, men jeg er virkelig en taber til matematik og fatter kun langsomt logikken i det. Faget interessere mig slet ikke og det er self. det eneste fag jeg mangler, før jeg kan komme ind på uddannelsen. For ca. 4-3 år siden tog jeg først dansk enkelt fag, G niveau som svarer til 9.klasse på VUC og derefter engelsk G niveau, hvor jeg bestod med fine karakter efter min mening, men nu er jeg nået dertil, hvor jeg er i gang med matematik på basis niveau som svarer til ca. 7-8.klasse. Jeg førsøgte at tage basis for ca. 2 år siden, men knækkede halsen på det, fordi jeg ikke kunne følge med og fordi jeg ikke fik den ekstra hjælp jeg havde behov for, så jeg droppede ud og først nu i år, her i Januar måned, begyndte jeg så på matematik basis igen, men nu med hjælp fra en slags mentor, fra et skov projekt jeg har været ude i før VUC start. Jeg har hende som hjælp 2 gange om ugen, Mandag og Onsdag og jeg går i skole Tirsdag og Onsdag og bare at have fået denne her hjælp, er nok til at jeg er kommet længere end før og at jeg har troen på, at jeg kan komme igennem det, selv om jeg stadigvæk syntes, at det går lidt for hurtigt og jeg knap nok når, at forstå logikken i noget, før vi skifter emne, fordi vi skal lærer en masse på 5 måneder og så skal være klar til G niveau. Jeg håber virkelig, at jeg er klar til G niveau om 4 måneder og at jeg er klar til at kommet et niveau op og kan gennemføre matematik 9.klasses eksamen med mindst 02. Jeg forventer absolut intet, da jeg er virkelig dårlig til faget og vi ikke har ret meget tid at løbe på. Det er ret stressende for mig, da jeg har brug for så meget tid som muligt med, at forstå hver emne vi kommer igennem, men sådan er det jo desværre bare.

     

    Jeg går allerede og drømmer om fremtiden, om at jeg om morgenen skal gå lidt længere ned ad den samme vej som VUC ligger på for, at komme i skole på Erhvervsskolen, hvor jeg er i gang med uddannelsen som hospitals serviceassistent. Jeg drømmer også om, at jeg bliver færdig og kan tage den lilla hue på med EUD skiltet og sige "Ha'! jeg gjorde det fandeme jeg gennemførte en uddannelse og jeg er ikke så dum som i går og tror!" Jeg vil smadder gerne have en hue på som for mig er et stort symbol på, at man fandeme har slidt og slæbt for, at få en uddannelse og at man har gjort sit bedste for, at nå dertil, hvor man kan tage den på og være skide stolt af sig selv. Desværre møder jeg tit og ofte også kritik overfor, at alle andre huer end de røde og blå, ikke burde eksistere, fordi det ikke er rigtige studenter der bærer dem og det bliver jeg faktisk en smule ked af, for gu fanden er folk, der tager andre uddannelser end de gyminatielle, ligeså meget studenter som dem med blå og røde. Det kan godt være, at uddannelsen ikke er ligeså stor som en gyminatiel, men det er altså heller ikke alle mennesker der er kloge nok til det niveau og andre huer end de røde og blå, er i min optik en stor sejer for dem, der viser dem frem for offentligheden. Selv jeg glæder mig til, at vise min frem når jeg en dag får den på hovedet. Jeg vil være pave stolt over, at vise folk, at jeg har præsteret noget i mit liv som har gjort, at jeg kan mit shit, til når jeg får mig et arbejde som serviceassistent.

     

    Jeg tror selv på, at min drøm er realistisk også selv om jeg ikke er det klogeste hoved og at jeg har mine udfordringer her i livet. Jeg tror på, at jeg kan bestå den øv eksamen jeg på et tidspunkt skal op i, i Matematik 9.klasse på VUC og jeg derefter kan komme ind på uddannelsen som serviceassistent og i sidste ende få den lilla hue på og kalde mig selv for hospitals serviceassistent. Jeg har et mål jeg virkelig gerne vil gå efter, for første gang i mit liv og jeg har fandeme også tænkt mig, at nå i mål om det så skal tage mig længere tid end andre! :)

    eud-front.jpg

  10. I 1996 brugte 12 % af den danske befolkning omkring 2 timer om ugen på internettet. Nu bruger vi alle i gennemsnit 4 timer dagligt. Internettet er relativt nyt, men det har allerede ændret vores levevis markant. Læs mere om, hvordan det har påvirket vores liv her.

    image.png.b98ef09e539ae2d6c4f7038603de1a94.png

    Det er muligt at dele viden på kryds og tværs

    Noget af det smarteste ved internettet er, at det gør det muligt for os at dele viden på tværs af by-, lande-, ja, selv kontinentgrænser! Vi kan dele viden med alle fra hele verden med kun et par tryk på tastaturet, og som følge heraf er det også blevet meget nemmere at tilegne sig viden om alt mellem himmel og jord! Det har i høj grad ændret vores måde at søge ny viden på!

    Brug af applikationer til rejser, musik og bankkontoen

    I takt med at internettet er blevet mere populært har vi fået smartphones og derfor også diverse applikationer. Der findes masser af smarte, norsk casino til stort set alt! Før i tiden skulle man på billetkontoret eller kigge i en køreplan for at planlægge sin rejse. Nu bruger vi en app. Musikken finder vi ligeledes i en applikation, og selv vores bankoverførelser sker i en lille firkant på mobilen!

    Vi har flere tusind venner

    Med internettet har vi også fået de sociale medier. Instagram, Twitter og Facebook tager mere og mere af vores tid, og vi kan nu sagtens have flere tusind ”venner”. Vi kommunikerer på en helt anden måde nu, end vi gjorde for blot 15 år siden, og vi har bekendtskaber der strækker sig langt ud over vores fysiske grænser!

  11. Jeg fik en opringning i går.
    Fra en slægtning i Canada.
    Han bor ved Stillehavskysten, og har haft et gartneri derovre i rigtig mange år.
    Jeg må sige, jeg beundrer ham.
    Han er fyldt 80, og er still going strong.
    Han får godt nok en pension, men supplerer den op ved at fortsætte med at holde virksomheden i gang, godt nok i mindre målestok, og sammen med en ven der også er gået på pension ..
    Men han leverer stadig til det lokale Farmers Market.

    Det er i sig selv lidt eksotisk, at han ringer til mig fra fastnettelefon.
    Han har ingen computer, og vil ikke ha' noget med al den nymodens teknik at gøre ...

    Jeg har været ovre og besøge ham et par gange, for år tilbage, og siden da har vi holdt lidt kontakt, især til jul, hvor vi sender julekort til hinanden, og de sidste par år har vi også ringet sammen.
    Jeg er selv lidt af en 'grøntsagsfreak', men jeg mangler desværre det praktiske 'gen' ...
    Jeg er typen, der kun kan få skvalderkål og jordskokker til at gro ...
    Min slægtning derimod, er en dygtig praktiker, og meget kendt og respekteret i lokalsamfundet derovre ...
    Men samtidig er han 'helt sin egen', han er bestemt ikke noget dusinmenneske .. og det gør jo nok også sit til, at han enj populær skikkelse ..

    Vi kunne lære meget af de klassiske, små erhvervsdrivende, som vi kendte dem fra dengang ude på landet.
    Det er rigtig fint, at nogle af dem holder skruen i vandet endnu ...

     

  12. Parforhold & coaching

    Mange mennesker - og især mænd, har det virkeligt svært med terapi i alle afskygninger. Om det er psykoterapi, familieterapi eller parterapi - eller måske noget helt andet er fuldstændig underordnet. Mange har bare en ordenlig omgang modstand mod al form for terapi og ser nærmest parterapi som noget overnaturligt hokus pokus agtigt plattenslager arbejde - eller måske endda noget farligt. 

    Det mærkelige er samtidig at rigtig mange har store problemer med parforholdet, og de vil gå rigtig langt for at forsøge at redde trådende når det hele virkelig brænder på - men helst på egen hånd og det kan være virkeligt svært. Parterapi kan nemlig hjælpe med at sætte ind lige der hvor der er behov for det, og det kan skabe bevidsthed og hvordan man som par påvirker hinanden i dagligdagen og det kan være rigtig svært selv at finde ud af. Netop denne bevidsthed er en man kan træne. Læs eventuelt denne artikel om det.

    Jeg har selv været i parterapi med min søde kæreste dengang vi boede i Århus - og det var virkelig godt. Nu er det efterhånden noget tid siden, men det var bestemt alle pengene værd. Selvfølgelig kan det være meget forskelligt fra par til par og fra terapeut til terapeut hvor effektivt parterapi er, og det er da heller ikke alle parforhold der kan reddes. Men i langt de fleste tilfælde kan det gøre en kæmpe forskel - det gjorde det ihvertfald for os.     

  13. Esthr

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 917
      visninger

    Seneste indlæg

    Alkoholbehandling mens du passer dit arbejde.

    Dette er et indlæg, som dels fortæller om min egen historie, men også om det nye tilbud om alkoholbehandling der ikke påvirker hverdagen, som findes i dag, og som måske kunne have betydet en hel del for mange familier tidligere.

    Alkohol var en del af hverdagen

    Jeg er opvokset, som så mange andre, i en familie hvor alkohol var en stor del af miljøet. Et arbejdermiljø i København, hvor man drak øl som var det postevand. Dette er bestemt ikke unormalt i mine forældre og bedsteforældres årgange. Dengang tog man det ikke så tungt, og alkoholbehandling var jo nærmest et fy-ord.

    Desværre fulgte denne adfærd, eller nok nærmere følgeskaderne med blandt børnene og børnebørnene, som senere i livet oplevede forskellige problematikker, grundet enten omsorgssvigt, eller det at have været nødsaget at blive voksne fra en meget tidlig alder.

    De fleste danskere drikker alkohol

    I dag er verden lidt anderledes. Bevares der findes fortsat en hel del som drikker alkohol i et problematisk omfang, og en del danskere lider af en alkoholafhængighed. Men årsagerne til at drikke er vidt forskellige fra dengang. I dag bruges alkohol af de fleste. Næsten alle indtager et glas vin til maden, et skål i champagne nytårsaften eller en kold pilsner i haven fra tid til anden. Vores kultur er opbygget meget omkring alkohol, og det er ofte en primær del af festlige sammenkomster - og fred være med det. De personer som drikker lidt for meget og lidt for ofte, bruger gerne alkoholen som en flugt fra andre fysiske eller psykiske udfordringer, men dette vil jeg ikke komme ind på her.

    Behandling for alkoholmisbrug havde konsekvenser

    Behandling for alkoholafhængighed har virkelig rykket sig de seneste år! Tidligere var det jo sådan, at enten var man indlagt på en afvænningsklinik, eller også fik man sin behandling i dagtimerne hvor man normalt går på arbejde osv. Altså hvis man modtog alkoholbehandling tidligere, kunne man være helt sikker på at de fleste omkring en, vidste det. Dette tror jeg har været årsag til at mange, ikke erkendte deres alkoholproblem, eller i hvert fald ikke kunne overskue at starte i behandling. Konsekvenserne var for mange!

    Alkoholbehandling kan holdes privat

    Alkoholbehandling version 3.0 vælger jeg at kalde det. Årsagen er at som jeg ser det, er denne nye type behandling, er den 3. gennem tiderne. Først var man, som nævnt tidligere, indlagt til afvænning, den næste model var at man kunne blive behandlet i dagtimerne, hvor det kunne gå ud over arbejdet og hverdagen i helhed.

    Men nu er den helt nye type alkoholbehandling i København kommet - og hvor er det dog dejligt. Nu kan du simpelthen modtage behandling for din alkoholafhængighed som er fuldstændig tilpasset dit eget liv! Behandlingen er helt individuel og tilrettelagt efter hvordan dit eget liv er skruet sammen. Arbejder du fx fra 8 til 16, henter børn, klarer indkøb og laver mad til familien, ændrer ikke på din behandling. Du møder ind til din behandling 3 gange om ugen, og passer det bedst om aftenen, er det der din behandling tilbydes. Du kan sammenligne det med at have en fritidsaktivitet om aftenen. Spille badminton eller gå på keramikkursus. Altså ingen behøver at vide hvad det er du laver om aftenen. Dog skal du jo så passe på med at vennerne ikke forventer en håndlavet vase til jul - men du forstår min pointe.

     

  14. KissMePlease

    KissMePlease
    Seneste indlæg

    Jeg sad ude i foyen og ventede på ham, sådan lidt væk og diskret i forhold til receptionen og indgangen, men med godt udsyn til, hvem der kom og gik. Vi havde aftalt at mødes klokken hel, og jeg var der i god tid. Satte mig med min Iphone og var lidt genert...havde en følelse af, at alle kunne se, at jeg ventede på et møde med en. Det er et lækkert hotel, åbent og lyst med planter og store vinduespartier. Så stod han foran mig, og jeg mærkede mit hjerte slå lidt hurtigere, og min puls stige. Han sagde ikke noget, men smilede, og så vendte han sig om, og jeg med ham ind til receptionen igen og til elevatorerne overfor. Det er smart, for man stikker skriver etagen, bruger sit kort, og så kommer der en elevator, som kører direkte til den pågældende etage. Jeg kendte turen, de anonyme værelsesdøre og numre, og så så var vi der, og han lukkede døren bag os. 12. etage, hjørneværelse med panoramaudsigt, udsigt til havnen og udsigt ud over byen, Domkirken og Aros længst ude til venstre. Ned langs Moesgaard og op til Den Permanente...jeg elsker det værelse. Så meget glas alle steder og også på badeværelset, og det er så højt oppe, at man kan gå nøgen rundt og nyde udsigten uden at blive set på af andre. Og så sengen i midten af rummet. Med en ramme rundt om og over, som indbyder til sjove bindelege. Jeg mærkede hans læber i mit hår og på min hals, og hans skæg, som kildrede. Hans tunge i mit øre og hans hænder op under min T-shirt og på min krop, han stod så tæt, at jeg kunne mærke, at han var hård. Jeg tændte mig, og jeg nød at være her igen sammen med ham, stønnede svagt og glædede mig til det, som jeg vidste ville komme. Han hviskede, at han havde savnet sin smukke dreng. Han satte sig på sengen, og jeg gik ned på knæ foran ham og fandt hans allerede halvstive pik, suttede ham, til han var helt stiv og stor. Han trak tøjet af mig og fik mig hen til skrivebordet, fik mig til at læne mig ind over det og se ud af vinduet mod havnen, mens han spredte mine baller og begyndte at først slikke og så fingerkneppe mit hul, til jeg var helt åben og klar. Jeg var nu så liderlig, at jeg stønnede højt og vred mig af liderlighed og lyst. Og så stoppede han og rettede sig op, og jeg mærkede hans pik. Han kneppede mig hårdt, og jeg nød det, elsker at få hans pik. Efter noget tid trak han sig ud og trak mig med over på sengen, fik mig ned på ryggen på tværs af sengen og bandt så mine håndled og ankler til hver stolpe, så jeg ikke kunne røre mig - jeg var fuldt og helt hans, og kan kunne tage mig, som han ville. Det ophidsede mig som altid, og jeg var så tændt, at min pik stod lige op i luften, da han gik hen til mit hoved og lod mig tage hans pik. Jeg er god til deepthroating, og han tog sig god tid...men han havde ikke nogen plan om at komme i munden og halsen på mig - han gik så om på den anden side af sengen og begyndte at kneppe mig. Der var noget sindssygt frækt ved at være bundet og så blive taget, mens han fortalte mig, hvor meget pik jeg bare skulle have, og hvor stram jeg bare var. Fuck, det var godt. Han er vildt udholdende, og jeg fik pik i lang tid med små pauser lagt ind. Til sidst kom han vildt brølende og spillede så også min pik til udløsning. Mens jeg stadig var bundet, og jeg kunne slet ikke styre det og skreg næsten, da jeg kom. Besvimede næsten og kunne slet ikke rejse mig i et stykke tid, selv om han havde bundet mig op. Han grinede og sagde, at elskede vores møder, fordi jeg også nyder det så meget. Vi gik i bad sammen, bestilte noget mad og hyggede i et par timer. Så sagde vi farvel igen, og jeg tog elevatoren ned til receptionen og så rulletrappen og ud på gaden og hen mod Bruuns Galleri. På gensyn, daddy.  

  15. Udvikling af haven

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 971
      visninger

    Seneste indlæg

    nizlor
    Seneste indlæg

    Nu er sommervejret efterhånden ved at være over os, så vi skal i gang med vores små haveprojekter. Du tænker måske at det lige er tidligt nok, at gå i gang med havearbejdet, men er det nu også det? Vi anbefaler altid at man gå i gang med haven så tidligt som muligt. Så er alt det hårde arbejde overstået inden sommermånederne, og man kan bare slappe af og nyde sin flotte have.

    I mange danske haver finder man rindende vand, i mange forskellige former. Og det er slet ikke så sært, der er nemlig noget helt specielt over et levende vandspil. Der er ikke noget mere afstressende end, at sidde i sin have med eftermiddagskaffen, og nyde lyden af det rislende vand fra sin vandsten. Savner du en smule liv i haven, så anbefaler vi at man overvejer at installere en form for vandspil. Vandsten i granit er det mest populære valg til levende vand i haven, og det skyldes dets eksklusive og naturlige look. Granit er et utrolig massivt og holdbart materiale, derfor er det en investering, som holder i rigtig mange år. Hvad koster en vandsten i granit? Ligesom med så meget andet, så varierer vandsten meget i prisen. Som udgangspunkt må man dog forvente at skulle bruge minimum 1.000 kr., hvis man skal have en granitsten med alt tilbehør, som fx springsvandspumpe og balje.

    Man kan også finde vandsten i granit til priser over 5.000, og her er der typisk snak om poleret granit. Når granitten er håndhugget og poleret, stiger prisen meget hurtigt op af. Men vælger man den dyre løsning, så får man altså også en sten som ens naboer vil blive helt grønne i hovedet af misundelse over. Pris og kvalitet hænger altid sammen, når man skal ud og købe en ny vandsten til haven.

    Køb en vandsten med levering. Køber man sin nye vandsten online, er leveringen som regel inkluderet, og det er helt sikkert at foretrække. For hvem gider selv at fragte en flere 100 kilo tung granitsten. Bestiller man den online bliver den leveret direkte til ens adresse, og man skal kun selv flytte stenen hen til dens nye placering i haven. Har du ikke en sækkevogn, bør du evt. låne en af en nabo, da en sækkevogn højst sandsynlig er nødvendig for at få flyttet sin massive granit vandsten.

  16. Alt det nye og spændende

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 906
      visninger

    Seneste indlæg

    I dag er droner blevet så billige, at alle kan være med og mange er helt vilde med dem. Dog er det ikke bare lige sådan, at gå ud og købe sig en drone. Der er flere ting du skal overveje, inden du køber din første og her er en guide, der viser de 4 ting du skal tænke over. Så jeg har i den forbindelse lavet et indlæg.

     

    1.       Hvor meget vil du betale? Nu om dage kan du få droner fra 500 kr. op til 100.000 kr., men når det er din første drone, skal du ikke starte med, at købe en mega dyr drone. Jeg anbefaler, at du kigger på en drone i prislejet 600 kr. til 1.500 kr. Du skal nemlig tænke på, at en drone er ikke nem, at flyve og der er stor risiko for, at den går hurtig i stykker. Derfor vil det være træls, at du bruger en hel masse penge på en drone og så du flyver med den et par gange og så den går i stykker. Derfor start med en billig drone og køb en af de dyre, i takt med du lære, at flyve med den og synes det er sjovt.

     

    2.       Hvor lang tid skal din drone kunne flyve? Mange tænker, første gang de skal investere i deres første drone, skal den kunne flyve så lang tid som overhoved er muligt. Dermed er der mange som ikke tænker over, at selv om en drone maks. kan flyve 10 minutter, er det meget lang tid, at flyve med droner. Når du ikke er van tid, at flyve med droner, er det ikke nemt, at holde en drone i luften mere end et par minutter af gangen. Det kræver en hel masse træning, at holde den konstant i luften 10 minutter. Ikke bare træning, men det kræver også en masse koncentration. Derfor vil det, at flyve 10 minutter, føles som rigtig langt tid. Droner til maks. 1.500 kr. kan typisk flyve maksimalt 12 minutter. Ønsker du en drone, der kan fx flyve fx 20 minutter, så koster den ikke længere 1500 kr., men her snakker vi ca. 4.000 kr. og op efter.

     

    3.       Ønsker du en drone med kamera? Ikke nok med, at det er sjovt, at flyve med en drone, så synes mange også, det er sjovt, at flyve med en drone med kamera og optage film, mens de flyver. Rigtig mange droner har i dag et kamera, men der er også droner der ikke har. Overvej om du ønsker drone med kamera, for der kan spares lidt penge på, at vælge en uden. Dog gør et kamera på din drone, oplevelsen meget sjovere og du kan fx optage en film af dit hus fra luften.

     

    4.       Overvej, at købe en Syma drone! Med alle de mærker, af droner der i dag findes, kan det være virkelig svært, at finde hvilken en, du præcist skal vælge. Dog anbefaler jeg altid, at vælge Syma drone, da her er du altid sikker på, at få mest for pengene. Desuden er Syma droner lavet i god kvalitet, har en god flyvetid og koster ikke alverden.

     

  17. Daniella Laubech

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 1509
      visninger

    Seneste indlæg

    Daniella.L
    Seneste indlæg
    Jeg er ved at uddanne mig til Bydelsmor og kommer hermed i kontakt med kvinder fra alle dele af verden. Vi er en blandet flok, som respekterer hinandens traditioner, religioner, og hudfarven? Jeg er ikke farveblind, jeg kan godt se, om een af kvinderne er mørkere end jeg er, men det jo smukt med lidt kulør, og de elsker mit hvide hår, så hvad er problemet? Man skal behandle hinanden, som man selv vil behandles - såre logisk.

    Det er fortrinsvis etniske kvinder, vi skal hjælpe. Det kan være om hustruvold, skilsmisse, børn og meget andet. Vi er ikke jurister, men vi kan henvise til forskellige steder, hvor det er relevant for den enkelte sag. Vi er så at sige samfundets forlængede arm, som finder disse kvinder på vaskerier, gaden og andre steder. 

    Når vi er færdige med uddannelsen om en måneds tid, skal vi op på Københavns Rådhus og modtage et diplom og papir på, at vi er Bydelsmødre. Jeg skal med til vores landsmøde i Vejle den 30. oktober sammen med nogle andre fra mit hold. Det glæder jeg mig til.
  18. Jeg ved godt at mine indlæg de sidste dag har være en gang sure opstød, men hey Life is not always beautiful.

    Spørgsmålet er så hvordan man vælger at håndterer det når livet bidder, sådan som mit liv har gjort det sidste lange stykke tid.

    Jeg hører ofte at man bare skal fokuserer på de små positive ting i livet – og ja det skal man da også. Det er jo mig selv der bestemmer hvilke tanker min hjerne skal tænke.

    4.jpg

    Men samtidig skal vi også huske på at vi ikke kan tænke alle problemer væk med positive tanker. Det ville være det samme som at bede en cancer patient om at kurerer sig selv med positive tanker. Nej vel – det er da for skørt.

    Jeg benægter ikke at det absolut hjælper at fokuserer på de positive ting i livet, men hvis man f.eks. har økonomiske problemer så er det bestemt nogle bekymringer som vil presse sig på uanset hvor mange positive tanker man tænker.

    100.jpg

    Og jo jeg har et lyst sind og jeg er bom stærk, så selvfølgelig kan jeg klare megen modgang. Og jeg ved at jeg nok skal klare mig, jeg kunne bare snart godt tænke mig at lyset for enden at tunnelen ville begynde at vise sig.

    Jeg synes jeg har kæmpet virkelig længe og kan godt mærke at kræfterne er slidt og når jeg så samtidig skal lytte til bullshit og svigtes – ja så bliver jeg altså ikke mindre træt.

    Jeg vælger dog stadig at tro på det nok skal lykkedes. Hvordan hjælper du dig selv med at takle det når livet ikke er så smukt?

    Særlig tak til gallakjoler leverandør - Fairyin

  19. Visma

    • 1
      indlæg
    • 1
      kommentar
    • 1847
      visninger

    Seneste indlæg

    Visma
    Seneste indlæg

    Vi er i den situation at vi har inviteret til fest.

    Både familie og venner kommer langvejs fra så derfor har vi tilbudt alle at overnatte på den ene eller anden måde. Nogle kan overnatte hos os, andre i sommerhus og nogle på hotel. Vi betaler for overnatningerne. Vi skrev i invitationen at der var reserveret på det pågældende sted og de skulle bare give en tilbagemelding om de ønskede at benytte sig af tilbuddet.

    Et hold af vores venner havde åbenbart misforstået det, og de ringede, og sagde de kørte hjem, da de skulle noget næste dag. I samtalen fiskede de efter prisen på værelset og det forstod vi ikke rigtig, indtil vi fandt ud af, at de troede, de selv skulle betale. Vi fortalte at vi betalte for overnatningen og så sagde de ” nåh, det skal I da ikke, vi kører nu hjem alligevel”.  På det tidspunkt vidste vi allerede, at de ville ringe senere (der gik 3 uger) og sige, at de nu godt kunne overnatte alligevel (fordi vi betalte), og det har vi det svært med. De ville ikke overnatte, hvis de selv skulle betale, 600 kr. for et dobbeltværelse, men godt hvis vi betaler. Når vi besøger dem er det altid meget skrabet, og de er generelt meget nærige, selv om vi ved, at de har penge nok. Det de har gjort her, er for os meget beregnende, og det bryder vi os ikke om, og derfor sagde vi, at hotellet var blevet opsagt, (de havde jo sagt de ville køre hjem) og at der ikke var flere ledige værelser på nuværende tidspunkt. Hvad ville andre gøre i denne situation?

  20. Femme fatales bekendelser

    • 3
      indlæg
    • 1
      kommentar
    • 2132
      visninger

    Seneste indlæg

    Malvig
    Seneste indlæg

    utålmodigheden for at se min "nr2" igen, var stor ! Jeg var fyldt med eufori efter vores frække tur i skoven, og det kriblede i mig for at mærke ham tage mig igen. Denne gang mødes vi på et hotel og vi har god tid, og ikke mindst en seng til rådighed ;-)

    Jeg ankommer først, og da han dukker op, ser jeg straks at han har reb med i hånden. Lettere provokerende, at traske ind ad døren med så åbenlys synlighed, at der næppe er nogen der har kunne drage tvivl om hvad hans foretagende på hotellet var - men hans overlegne arrogance tændte blot kun den submissive side i mig, og selvom jeg mærkede et strejf af nervøsitet over det ukendte, så var min drivende våde fisse ikke i tvivl om hvad den havde lyst til.

    Han kyssede mig straks... groft og bestemt. Der var ikke tale om lidenskab, men rå liderlighed og magt. Mens han kyssede mig, lod han sin ene hånd og arm holde et fast greb om livet på mig, mens han med den anden holdte om min nakke. Jeg kunne mærke hans styrke, at han ikke lod mig slippe og inden længe forlod hånden min nakke, for at glide ned over min kind og ende nedenrundt om mit ansigt - som for at demonstrere hans kontrol.... Han tog mit tøj af.... lod hans hænder glide kælent rundt på min krop... smygede sig tæt rundt om mig, og gav mig et forsigtigt klask i ny og næ. Først på balderne, så på mit bryst, hvor vorterne strittede lystigt lige ud i den kølige luft.                               Så tog han rebet frem. Han bandt det stramt om mit ene bryst...voldsomt stramt...men det var ikke en smerte der bredte sig i min krop - det var mere en fornemmelse af en øget sensitivitet i brystet, som om at alt berøring pludselig blev intensiveret med 100 %. Rebet lod han løbe over mine skuldre og om på ryggen, hvor han befalede at jeg lod mine hænder samles. Han bandt rebet om mine håndled, og førte herefter rebet tilbage over den anden skulder og bandt det til slut om det andet bryst.... 

    Nu var jeg helt i hans vold....jeg kunne ikke forsvare mig, jeg var underlagt hans lyst og hans begær - og han begyndte langsomt at tage for sig af retterne. Han var blid i sine strøg med fingerspidserne, indimellem der kom en syngende flad hånd lige midt på mine varme balder. Eller et pirrende bid i mine sensitive brystvorter. Han spredte mine ben, og lod først en hånd mærke hvor våd jeg var blevet. Det var umuligt at skjule hvor tændt jeg var, og med en insisterende bevægelse, lod han 2 fingre glide ubesværet op... han satte sig på hug foran mig, og imens han fingerkneppede mig, lod han sin tunge bringe mig i syvende himmel, og inden længe skyldede den mest fantastiske varme orgasme igennem min krop, og benene sitrede under mig.

    Han trak mig hen til sengen... hjalp mig ned at ligge på ryggen, og lagde sig selv i mellem mine ben... Jeg var stadig bundet, og havde ingen fantasi til at gætte hvad der ventede forude. Min fisse drev af safterne fra min orgasme, og han lod langsomt et par fingre køre ud og ind af mig. Inden længe øgede han det med en ekstra finger, og endnu en.... han kneppede mig godt og dejligt med 4 fingre, og følelsen var så skøn...så kan jeg mærke at han presser hårde på med hånden. Han presser imens han knepper mig med fingrene og fornemmelsen af at jeg ikke kan få nok er ganske overvældende... han presser langsomt og drejer samtidig hånden forsigtigt rundt fra side til side, og bevæger den frem og tilbage. Det spænder i min fisse, og det er så stærk et impuls som jeg aldrig har mærket før. På et tidspunkt kommer hans hånd så langt op i mig, at den når til hans bredeste punkt over håndryggen. Det gør ondt, men det er ikke en ubehagelig smerte. Jeg længes efter forløsning, og jeg er overvældet af den ekstreme liderlighed der raser i min krop. Til sidst glider hele hans hånd op i mig, og det er så skøn en følelse af at være fyldt ud, blive brugt og blive gennemkneppet at jeg ikke længere kan holde mit skrig tilbage, og jeg mens jeg vrider min krop i vellyst, betyder bevægelsen af mine arme, at rebene strammes yderligere om mine bryster. 

    Efter mit enorme rush, er han sød og omsorgsfuld til at gribe mig igen, og få mig tilbage med masser af kærtegn og ømhed.... vi knalder efterfølgende længe og intenst sammen, til vi simpelthen ikke kan rumme mere af hinanden. Inden vi slutter, bader, tager tøj på og skilles igen.

  21. Ampullab, smukkere hud

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2160
      visninger

    Seneste indlæg

    Ampullab
    Seneste indlæg

    Hej, nogen der kan hjælpe mig med at få kontakt til firma/distridutør og købe no pain cremen? Har skrevet til engelsk firma, men der kommer ikke svar eller b2b priser retur? Pft

     

  22. Fanny

    • 2
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2155
      visninger

    Seneste indlæg

    Nyt år, jeg tror aldrig jeg har set så meget frem til et nyt år som dette.

    Efter alt det abort pis lagde jeg mine forældre på is en tid, indtil jeg blev ringet op for ca 1 mdr. siden- min far er alvorligt syg-

    Så jeg er blevet bedt om at pakke al vrede væk og fokusere på min far nu.

    ikke af min mor men én i familien. Så jeg må lige glemme min lidelse som er blevet værre det sidste års tid plus den lidelse hvor man trækker hår ud af hovedet.

    det har været svært, for jeg er stadig mærket af hele den hændelse og mine forældre stod ikke klar da jeg havde brug for det, men nu gør jeg det ved dem.

    for nu har jeg bildt mig selv ind at nu valgte jeg at være så sur på dem og så blev min far syg. det er jo også meget mere alvorligt at få kræft end en abort.

    Jeg finder muligvis aldrig mig selv igen, men det er jo intet i forhold til hvad min far skal igennem nu af behandling.

    Jeg er gået i stå i mit par forhold. Min kæreste har det med at blive meget vred og råbe når vi er uvenner- af og til går han i vrede og jeg har grædt så meget over det.

    Det er en stress faktor at blive råbt af.

    ud over det så det at være midt i 30érne, så går der en del år før vi får råd til hus, bil, børn hvis de da skal komme.

    Min kæreste før mig havde i mange år den holdning at penge skulle bare bruges så han gældsatte sig en del og selvom i dag han har styr på det meste

    hvis jeg tænker på hvad jeg har solgt gennem årene for at få råd til tøj, regninger mv. synes jeg det er en Lusig holdning at have. 

     

    så er det det at selvom jeg er på kontanthjælp nu og han tjener næsten 3 gange så meget som jeg gør. så er det det restende af min kontanthjælp vi lever for pr. måned.

    ikke råd til tøj osv. kun mad, 1 ud af 5 gange når vi handler ind så betaler han.

    og min kontanthjælp er kun 7... plus lidt. det er min første måned på kontanthjælp ever så håber at jeg får noget job hurtigt.

    men jeg er bestemt ikke lykkelig, mere anspændt.

  23. New England Revolution midtbanespiller Jermaine Jones er blevet suspenderet for de første seks Major League Soccer-spil næste sæson, en straf, der kunne få ham til at gå glip af de amerikanske to VM-kvalifikationskampe mod Guatemala i marts.

    Amerikanske landshold talsmand Michael Kammarman sagde Jones ville være berettiget til de kvalifikationskampe, hvis han overfører til en klub i en anden liga og serverer den seks-spillet forbud før de spil den March 25 og 29.

    Den liga sagde fredag Jones blev suspenderet og idømt en bøde for sin adfærd i retning af dommer Mark Geiger under anden halvdel tillægstid i en playoff kamp mod DC United på oktober 28. Med revolutionen efterstillede 2-1, Jones bragt ned en lang bold i straffesparksfelt med sin venstre fod rørte bolden mod arm Uniteds forsvarsspiller Sean Franklin.

    Geiger afviste at kalde et straffespark. Jones sprintede mod Geiger og fik et gult kort for uenighed, derefter skubbet Geiger i brystet og fik et rødt kort.

    MLS-kommissær Don Garber hørte en appel fra MLS Players Union og stadfæstede seks-game suspension. Under MLS og US Soccer Federation politik, det 34-årige midtbanespiller er uberettiget til at spille i enhver fodbold konkurrence samtidig tjener straffen.

  24. GustavH

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2159
      visninger

    Seneste indlæg

    Hej Folkens! 

    Jeg besluttede mig for at gå mit budget lidt i sømmene her i sidste uge, og fandt hurtigt ud af at der var mange penge at spare rundt omkring. Jeg tænker derfor at jeg gerne vil dele det mest effektive råd, til at spare penge! Jeg er nok ikke den eneste der kunne bruge nogle ekstra penge hver måned... 

    Tjek om du betaler for meget for dine faste udgifter! Her tænker jeg især på udgifter som Tv, Mobil, internet, Forsikring. Jeg kunne f. eks spare 55,- på mit mobilabonnement og 79 på mit internet. Lyder ikke som så meget, men det løber da op 1600,- om året. Så er der lige til et par ekstra øl, når man er ude med gutterne ;) 
    Brugte siden LINK FJERNET AF ADMINISTRATOR til at tjekke priserne. Så sparer du også besværet med at google alle de forskellige udbydere. Det kan også være en god idé, at ringe til nogle af de forskellige udbydere man overvejer at skifte til. Nogle gange kan man være heldig, at de kan komme med et bedre tilbud. 

    Håber i kan bruge tippet! :) 

  25. Der er ikke længe til mit vækkeur ringer. Gad vide hvorfor det lige er at når man sidder i skolen og venter på at skulle hjem, snegler selv sekundviseren sig afsted, men når man så sidder her og virkelig gerne vil skrive, så kan man slet ikke nå andet end et par linjer. Jeg har lige seks timers skole inden jeg skal hjem og klare min opgave. Sidder og kigger på den. 20 fine klemmer til mine ømme bryster, egentlig ikke så meget, men jeg ved de bliver det………

     

    Jeg kunne overhovedet ikke falde i søvn i går, jeg brugte evigheder på at vende og dreje mig og ville nærmest ønske jeg ikke var gået i seng selv om jeg var træt. Da kl var kvart over fem her til morgen var jeg vågen. Hvilket bringer mig frem til det jeg egentlig gerne ville skrive om. Min Herre har mere end en gang spurgt om jeg ikke er træt når han har været der. Nej det er jeg ikke, jeg føler mig brugt og tilfreds, men ikke som sådan træt, bliver så fyldt med energi af hans besøg. Mine små afbræk i hverdagen, kan man ikke blive træt af. Som vist også nævnt så giver han mig rigtig meget og den der følelse af at glemme hverdagen for en stund, beruser mig.

     

    Mødet i går var ventet og jeg var utålmodig og mærkeligt nok mere nervøs end jeg plejer. Hvilket jeg også fortalte ham, kunne dog ikke rigtig give ham nogen forklaring på hvorfor.
    Måske fordi jeg ikke som jeg plejer har skrevet bunker af beskeder med A.
    Måske fordi jeg godt kan mærke han har store planer for mig, men aldrig ved hvad der sker. Jeg har ingen kontrol og har heller aldrig haft det, men jo flere gange jeg ser ham, jo mere har jeg brug for at overgive mig helt til ham.
    Måske jeg bliver lidt ramt af at min krop så frivilligt overgiver sig til ham hvor mit sind kæmper for at bevare en eller anden form for kontrol.
    Måske bare fordi jeg havde en fornemmelse af vi ikke skulle være hos mig og jeg derfor ville ende et sted jeg ikke ville ane hvor var.

     

    Dagene inden var der blevet snakket om hvor længe vi havde og at han muligvis ville tage mig med.

     

    Forventet ankomst 8.33. Jeg gjorde mig klar til et besøg der skulle foregå hos mig ved egentlig ikke helt hvorfor, da han skrev og spurgte om jeg også var klar til at køre, tog jeg lige en ekstra top på, undertøjet kan jeg klare mig uden, men der er ingen grund til at rende rundt i en gennemsigtig trøje også.

     

    Han kom ind og i samme sekund mærker jeg en ro i kroppen og følelsen af overgivelse, der føles enormt rigtigt. ”Du har 11 minutter til at gøre med mig præcis hvad du har lyst til derefter kører vi” Sank en gang og tænkte, det havde jeg slet ikke lyst til. Lad os nu komme afsted så jeg kan finde ud af hvad jeg skal. Min hjerne fungerede overhovedet ikke til at skulle have nogen form for kontrol.. (Det hænger slet ikke sammen med ønsket om normalt at have et behov for at have det. Jeg forvirrer mig selv) Jeg havde egentlig mest lyst til at være tæt på ham. Kyssede ham og prøvede, måske ikke efter bedste evne, at slippe udenom. Men det hjalp ikke helt. Fik hans pik pakket ud og satte mig ned for at sutte ham. Årh jeg elsker hans pik.

     

    Til trods for jeg bestemte mente han alligevel han skulle hjælpe lidt så jeg virkelig mærkede den. Rejste mig og han spurgte om jeg mente jeg havde brugt den tid jeg ville.. (ja sgu, tænkte jeg, allerede inden de 11 minutter begyndte)
    Han vendte mig rundt skubbede mig hen til køkkenbordet og trængte op i mig. Hvis noget føltes rigtigt var det det. Der blev det nævnt at han sørme ikke kunne forstå jeg ikke havde bedt om at blive kneppet når jeg nu havde chancen. (sorry, total brain-meltdown) For fanden nu kunne jeg jo også sutte på hans pik og det klager jeg ALDRIG over at have muligheden for.

     

    Alt for hurtigt, stoppede han og sagde vi skulle afsted. Jeg fulgte efter ham ned til bilen. Vi snakkede lidt om det hele, men han slog hurtigt over i hverdags-snak som han plejer når han mærker min nervøsitet, vildt så hurtigt han får mig til at slappe af.

     

    Efter en del tid spurgte han om jeg var klar da vi kørte ned af en lille vej. Sagde nej og han spurgte om han skulle køre mig hjem igen. Skyndte mig at sige ja, da jeg kunne mærke nerverne igen begyndte at presse på. (Har sådan lyst til at skrige af mig selv, så jeg får styr på det, jeg ved sgu da der ikke er noget at frygte)

     

    Noget sagde mig meget hurtigt at vi var ved hans hjem. Jeg bider mærke i det meste af det han fortæller mig, så det var ikke så svært at regne ud.

     

    Han kom om og lukkede mig ud og førte mig afsted gennem en gang og ind i en stald. Små-skummelt sted. Men typisk mig elskede jeg det, jeg nød det fuldt ud.. Sådan en af de der fantasier man har, der bare skal udleves. Han stoppede mig og begyndte at klæde mig af. Jeg blev vendt om og blindfoldet, sanserne skærpedes i samme sekund. Jeg blev vendt rundt igen og mine hænder blev bundet ud til siderne, der var noget vildt frækt at stå der fuldstændig nøgen i en stald og ham foran mig fuldt påklædt.. Mindede mig igen lige om hans rolle i forhold til min.

     

    Han begyndte at sætte klemmer i mine bryster. Fik faktisk tænkt tanken jeg nok burde tælle dem, men kunne overhovedet ikke fokusere på det, for jeg var svagt begynde at huske jeg havde glemt noget.. Mit armbånd, skubbede hurtigt tanken væk…  

     

    Jeg følte min krop indtog alt, stalden, lydene, følelserne, ham, tankerne lod jeg bare flyve prøvede ikke at lægge vægt på noget specielt…

     

    Han lænede sig ind til mig og hviskede jeg skulle huske mine stopord gul og rød hvis det blev for meget. Jeg godkendte. Efter mange flere klemmer, bandt han mig løs og trak mig afsted i rebene. Jeg fulgte med, hold kæft hvor kan man føle sig åndssvag når man intet kan se og ikke aner hvor man går. Blev ført ind i hvad der føltes som et lille rum, blev lagt ned og jeg mærkede ham trænge op i mig. Følte virkelig de klemmer var i vejen, havde ingen mulighed for at flytte mig tæt ind til hans krop eller tage ordentligt fat for jeg vidste klemmerne ville falde af eller jeg ville klemme dem så det gjorde ondt og selvom jeg kunne mærke dem der, gjorde det som sådan ikke ondt.

     

    Jeg elskede at mærke ham bevæge sig over mig, hans duft, hans lyde og hans kontrol over min vejrtrækning. Hans greb om min hals har en vild effekt på mig og jeg fragiver mig den sidste rest af kontrol, hvis der overhovedet er noget tilbage. Jeg stoler på ham og ved han læser mig, han ved jeg ikke selv er i stand til at sige fra der, jeg har intet ønske om at sige fra. Han bruger breath-control på mig med så stor sikkerhed at jeg bare glider med. Jeg elsker når han gør det, jeg elsker hvordan min krop nærmest higer efter det når han kærtegner min kind eller min hals.

     

    Han sagde hvis jeg ikke ville komme måtte jeg selv om det. Men jeg var så tændt, så liderlig og langt ude at den orgasme slet ikke er vigtig. Jeg har intet behov for den, da jeg bliver tilfredsstillet på så mange flere planer end ved ”vanille-sex” Samtidig får jeg det vildeste kick ud af at tilfredsstille ham.

     

    Han tog mig der på sofaen en time (men hvem tæller) inden jeg mærkede han var ved at komme, min krop gav slip i samme øjeblik som ham og vi kom samtidig, det føltes slet ikke som det plejer, men det var skønt og der var bare noget der føltes rigtigt at mærke den følelse rulle igennem kroppen samtidig med jeg mærkede ham..

     

    Jeg fik igen mindet mig selv om mit armbånd. Jeg var ganske klar over han til hver en tid kunne have stoppet legen og jeg troede ikke på i min vildeste fantasi han ikke havde set det manglede. Kunne jeg finde en undskyldning god nok hvis det blev nævnt? Overhovedet ikke… Krydsede fingre og bad til i mit stille sind han ikke pludselig ville reagere på det og fjerne sig fra mig.

     

    Han rejste sig og kom op til mit ansigt så jeg kunne slikke ham ren. Kun ganske kort tid fik jeg lov. Nød smagen af ham og mig selv..

     

    Jeg blev trukket ud af rummet igen efterfølgende, ført en helt anden vej end før, hvilket forvirrede mig fuldstændig, til trods for jeg havde haft en ide om jeg nok ikke bare lige uden videre kom retur til stalden, men prøver jo alligevel at orientere sig.

     

    Inde i et rum blev jeg bedt om at sætte mig, mine arme blev trukket ud til siderne og bundet fast. Han gav mig mit syn igen og forlod så rummet. Sad og sundede mig lidt og begyndte for alvor at mærke klemmerne gjorde ondt, og håbede han snart kom tilbage og fjernede dem. Var faktisk ganske rolig ved at sidde der alene det første stykke tid.

     

    Da han kom retur og kom hen til mig spurgte han mig om jeg ikke havde glemt noget. Jeg samtykkede. En lussing faldt.. Han spurgte hvad jeg havde glemt og jeg sagde mit armbånd. Endnu en lussing faldt. Jeg erkendte jeg havde glemt det. Jeg fik pænt besked på at det glemte jeg aldrig igen og endnu en lussing ramte min kind. Straffen for forglemmelsen var at klemmerne ville blive trukket af i stedet for at blive løsnet forsigtigt. De første mange gik okay, igen tænkte jeg jeg burde tælle med, men igen var der ingen koncentration. Efter noget tid spurgte han hvor mange der var og sagde at alt efter hvor mange jeg gættede forkert ville jeg få x antal slag i røven. Jeg havde ingen ide og nu fik han fat i de noget mere ømme steder, jeg vred mig gevaldigt. Han begyndte at tage to af gangen, det gjorde virkelig ondt, en kærkommen smerte der gav mig en eller anden forløsning. Jeg mærkede det strammede om håndleddene da jeg trak i rebene da det ikke længere var muligt at sidde stille og være stille. Han gik over og tændte en maskine, nej nej der var da heller ingen grund til at tiltrække naboernes opmærksomhed når jeg sad der og klagede mig.

     

    Da den sidste klemme var hevet ud spurgte han hvor mange der var. Jeg gættede på 46, han smilte, trådte væk og klippede mine hænder fri og bad mig tage tøj på. Jeg klædte mig på, træt i kroppen, men glad.

     

    Vi gik ud igen og han tog min hånd og spurgte om jeg ville se hans hjem. Selvfølgelig ville jeg det. Havde faktisk aldrig troet det ville blive en mulighed, så var meget nysgerrig. Følte mig med det samme godt tilpas i hans hjem, hyggeligt og afslappet som ham. Og jeg lærte ham lige lidt bedre at kende i det øjeblik.

     

    Han skulle ordne lidt småting, så jeg luskede lidt rundt og prøvede at synke alle indtrykkene. Og faktisk først der slog det mig jeg slet ikke havde set min Herre nøgen den dag. Jeg havde været blindfoldet det meste af tiden og før og efter var han fuldt påklædt. Og alligevel tænder han mig fuldstændig vanvittigt.

     

    Efter noget tid kørte han mig hjem igen. Vi snakkede lidt og han nævnte for mig at jeg virkelig skulle huske at hvis jeg en dag leger med en anden at jeg skal fortælle at jeg slet ikke selv er i stand til at sige fra når min vejtrækning bliver kontrolleret. Jeg ved ikke om han bekymrede sig, men han ved ligesom jeg hvor farlig den leg kan være hvis der ikke bliver stoppet i tide. Jeg har altid elsket når en Herre tager det fra en i kontrolleret leg, men har heller aldrig været så langt ude som han får mig ud og derfor er det ikke noget jeg har været klar over da jeg lærte ham at kende, men han tager det jo også nogle skridt videre fordi han har så godt styr på mig.

     

    Min eneste tanke var at det ikke var noget jeg havde grund til at bekymre mig om så længe jeg er i hænderne på ham og jeg har intet ønske om at stoppe det, så nej det er bare ikke relevant for mig nu. Har heldigvis heller ikke noget indtryk af han planlægger at slippe mig foreløbig.

     

    For resten…. 45 klemmer fortalte han der var.. vildt nok jeg kom så tæt på?!.... 

     

  • Blog statistik

    1.721
    Blogs i alt
    1.591
    Indlæg i alt