Blogs

 

Simple LED light panel sheet can fully achieve these features

Retail LED Light Panel Fitting The customer' experience in the retail and ultimate purchasing decisions can all be widely influenced on the lighting specifications and layout of commercial retail spaces. In the early 90', fluorescent tubes are hugely used in the retail shop with cheapest fitting requirement.With the development of technology, LED lighting offers interior designer and construction companies more solutions that change color and dimming like never before. In 2017, people can use LED panel to hugely improve the retail shop fitting in the below points.Products Display LightingIdeally, the product display lighting will highlight certain space Air Brake Hose Assemblies price of the product displays with high LUX levels that draw the attention of customers. Also, it is important to ensure display lighting that evenly, no cold and black spots are displayed. Simple LED light panel sheet can fully achieve these features and perfectly display commercial products.Visual Merchandise DisplayWhen retail shop creates an outstanding visual merchandise display, it is firstly to incorporate eye-catching signs and lighting that delivery your intended message. The simple way is to utilize light boxed with captive graphics andilluminating LED light sheet. If the visual merchandise light box done correctly, customers could discern exactly what that area of store has on display, and they would be drawn to the that part of the store without even realizing. The LED Light sheet is flexible on the color temperature between 3500k and 6500k. 6500k and 6000k are an optimal color for these displays that pure white is ideal for grabbing attention.Point of SaleIt is known that checkout area, pay counter and cash registers are important because it needs to be easily identifiable. Some shops use point of sale to sell the accessories and small goods. An distinguish point of sale not only improve the shop environment but also enhance checkout area sales when people are waiting for payment. Therefore, we need a tidy and bright light point of sale area. The hanging pendants light orcountertop backlit LED light sheetcould be used for lighting the area.

visitfitting

visitfitting

 

This makes them appropriate for aged folks

This makes them appropriate for aged folks, as this style of those handles doesn't need a decent grip; in contrast to the doorknob, which can slip from the user's hand. The doorknob is a lot of usually employed in us thanks to its usefulness and twin functions: it functions as a door latching mechanism and a lock at constant time. However, U.S. business and business institutions have woken up to the usefulness of mistreatment the lever type of door handles. apart from the simple operation, they're less doubtless to jam. Further, the lever operated handles are a lot of strong and may face up to constant use. Door Handle MaterialsIn terms of materials used, these are the kinds ofcustom door handlesusually found in use:' Solid Brass - may be copper finished; nickel or chrome plated; bright fabric finished; antique finished;' Solid or sheet Al alloy - sometimes anodized; with matt, dyed, fabric bright or natural finishes;' Metal sheet - may be copper change or stove adorned end, each black;' Wood handle - a product of solid wood with some tangled and ornate carvings in the base plate (in lever latch types);Others are plain solid wood for a minimalist style.Handle Hygiene issues:Asfront door handlessimply catch germs and bacterium thanks to the range of individual hands that bit them within the course of every day, it's vital to contemplate the materials used. it's believed that bound materials like brass, copper and silver discourage the expansion of bacterium and germs through some reasonably electro-chemical effect; whereas alternative materials like aluminium, chrome steel, glass and ceramic ware don't have constant action. However, this belief has remained simply that... a belief: and studies haven't been in-depth enough to verify or confuse this attainable result, except within the case of silver. Hospitals especially are experimenting with handle materials as they continue their fight against the communicable disease at intervals their wards.Door Handle style - the selection is Yours:Clearly, there's a lot of to the selection of your next set ofpull door handlesthan 1st meets the attention. From levers to knobs to latches the range of sorts is staggering. Add within the individuality of designers and also the type of totally different materials that are currently on the market, and you've got an incredible catalogue of selection. https://www.legines.com/product/garden-hose-fittings/

visitfitting

visitfitting

 

TRO

Dagen i går er overstået. I morgen er endnu ikke kommet. Vi har kun idag. Hvordan lever vi bedst de dage,vi får givet? Jeg er overbevist om, at hver dag leves bedst sammen med Jesus. 

Hvordan gør vi så det?
Jo, for mit vedkommende handler det om at bede Jesus om at være med i mit liv. Det handler om at læse Guds Ord i Bibelen. Blot det dagen igennem at tænke på Jesus eller blot tænke navnet Jesus er nok til, at han er mig nær og det gør mig godt. At starte og slutte dagen med bøn bringer mig også ind i Jesu nærvær og beriger min dag.

Jeg er også begyndt at deltage i Bibelstudiegrupper via internettet. 
Den 3. september starter et nyt Bibelstudie, som handler om Salme 23, som er en salme af David, som står i Bibelen i Salmernes Bog. 

Her er Salmen:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny, 
han leder mig ad rette stier
for sit navn skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal, 
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
du salver mit hoved ned olie,
mit bæger flyder over med overflor.

Godhed og troskab følger mig, 
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
 
Se, det er jo en lille kort salme, som vi skal bruge 7 uger på skal beskæftige os med. Så det bliver meget spændende at opleve, hvordan det kommer til at forløbe.

Kurset er gratis at deltage i, blot kommer der udgift til, hvis man ønsker at læse bogen, der hører til studiet og som hedder:  Psalm 23 The Shepherd With me. Den er skrevet af Jennifer Rothschild og er på 206 sider.
Bogen er på engelsk/amerikansk. Kurset tilbydes af en kristen organisation: ProVerbs31Ministries. Proverbs betyder Ordsprogenes bog i Bibelen og 31 hentyder til kapitel 31 i Ordsprogenes Bog., som kan læses via dette link:

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ordsp/31

Det nederste link fører til siden, hvor man kan læse mere om Salme 23 online studiet. Og man kan også derfra melde sig til studiet, hvis man føler sig kaldet til det. Studiet er for begge køn.

Man får det eller de første kapitler af bogen gratis med, når man melder sig til. Så har man tid til at investere i bogen, hvis man gerne vil kunne følge bedre me. Der vil blive vist 6 videoer i løbet af kurset.

Her er Jennifer Rothschild´s webside, hvor der er lagt en kort introduktionsvideo op. https://www.jenniferrothschild.com/psalm23/

Det er ikke for sent at melde sig til online kurset.
Det er heller ikke for sent at lære Jesus at kende og heller ikke Bibelens Ord. 
Begge dele har været en stor glæde i mit liv og den glæde ønsker jeg og beder jeg også for, at alle andre må få lov at opleve. At komme til tro på Jesus og få et levende og livgivende forhold til ham, er ikke bare noget, der kommer af sig selv. Det er en gave, som bliver lagt i ens hjerte og som man så kan være resten af sit liv om at pakke op og bruge og værdsætte og fordybe sig i.

https://www.p31bookstore.com/products/psalm-23-the-shepherd-with-me?variant=28529682841684

 💜 swl*

     

swl*

swl*

 

TRO

Dagen i går er overstået. I morgen er endnu ikke kommet. Vi har kun i dag.
Hvordan lever vi bedst de dage vi får givet?
Jeg er overbevist om, at hver dag leves bedst sammen med Jesus.

Sarah Young har skrevet en andagtsbog, der hedder JESUS KALDER. Nyd freden i hans nærvær. Bogen indeholder andagter til hver dag i året, hvor Sarah Young nedskriver det, som hun opfatter Jesus fortælle hende, når hun søger hans nærvær.
Som indledning til denne blog vil jeg bruge dagens andagt. 

15. august. 
JEG ER GUD TIL ALLE TIDER og i alt der er. Søg mig ikke kun i morgenstilheden, men vedholdende gennem dagen. Lad ikke uventede problemer distrahere dig væk fra mit nærvær. Tal i stedet med mig om alt og se tillidsfuldt efter, hvad jeg vil gøre.  Medgang behøver ikke forstyrre dit fællesskab med mig. Når ting går "galt", så har du en tendens til at reagere, som om du bliver straffet. I stedet for denne negative respons, så prøv at betragte vanskeligheder som velsignelser i forklædning. Gør mig til dit tilflugtssted ved at udøse dit hjerte for mig, stole på mig hele tiden.
  Til denne andagt har Sarah Young opgivet 3 bibeltekster:

1) Salmernes Bog: 55:17

Jeg vil råbe til Gud,
og Herren skal frelse mig,

2) Salmernes Bog 32:6

Derfor beder
alle fromme til dig,
når du er at finde.
Bruser de vældige vande frem
skal de ikke nå dem.

3) Salmernes Bog 62:9

Stol altid på ham, du folk,
udøs jeres hjerte for ham,
Gud er vor tilflugt.

Her kan du lære Sarah Young lidt at kende: https://www1.cbn.com/books/q-sarah-young

💜 swl*

 

swl*

swl*

 

Lej en bil eller tag tog/bus

Hvad er mest praktisk når det danske land skal udforskes? Jeg har primært brugt tog og bus, men med de forringelser som vores politikere har ladet ske. Er det svært at få en transportplan til at hænge bare nogenlunde sammen. Godt nok siger de - Ud og se med DSB - men at have flere timers ventetid, gider jeg altså ikke.   Jeg har set at Dahl biler har 3 afdelinger i Jylland, lejer biler ud, det er der også mange andre som gør. Men når turen går mod vest, er det jo smart, hvis bilen kan afleveres i en anden afdeling. Har nogle af jer prøvet dem?  

Tindo

Tindo

 

His first book is due out in December of 2005

His first book is due out in December of 2005.Fishermen indeed!!Now, after a few celebratory quaffs of spirit, the lads were anxious to take to the ever inviting waters of the reservoir, "To the skis, men" harkened the ships captain. Accusations flew, and responsibilities were shirked.J. had there been any swords.A.A.After a bountiful morning of much catch and frolic,the three jolly pranksters cajoled loudly about the fine and handsome trout which hung from yon stringer. Skimming and jumping and showing the versatiles of youth--the lads frolicked immensely.sans a full gill plate. writes about the people,characters and modern day events that surround the fishing world. It was not uncommon for this naive- yet spunky- young man to participate in multiple outdoor activities on any given day.Alas, the Carbon Steel casting was broken suddenly--when young foolish A.Once upon a time, there was this young energetic outdoors type fella, who burned the recreational envelope to the bitter end.Much remorse was felt amongst the lads, and a futile but heartfelt retracing of the boats whereabouts was undertaken. The fine and handsome trout had either sunk to the depths of the unforgiving waters of the reservoir, had wound up prey to the many a swift fish hawk that hunted these waters, or were back swimming happily beneath the surface. However, as afore mentioned, there are some rather embarrassing and somewhat painful times when in his zeal and zest for the outdoor experience, good judgement was cast aside or completely forgotten.A.--as we will call our lad-- was invited to a morning's fish on a large and water filled reservoir in the region of Southern Oregon.., queried as to the whereabouts of the days catch. Those days are all but a memory now, and yet somehow- like fine wine- the memories ferment and settle, leaving a wonderful vintage of pleasant happenings.For they were gone, GONE, GONE!!Should there be a need for a moral to this tragic and wasteful tale, let it be known: that if you plan to water ski and fish on the same day, in the same boat --be sure to place your fish IN the boat before transitioning to your next recreational pursuit.

caganta

caganta

 

Arthritic joints work best when they aren't overly burdened

The recent withdrawal of Vioxx and Bextra from the marketplace, due to concerns over unwanted side effects, has many arthritis sufferers concerned.   These drugs, which belong to a powerful class of non-steroidal anti-inflammatory drugs known as COX-2 inhibitors, are quite effective at fighting the pain and inflammation of arthritis.  Unfortunately, they have been linked to increased risk of strokes and heart attacks.   Their manufacturers have voluntarily withdrawn them from the market.There are still alternative medications available, such as Celebrex, and traditional medications, such as aspirin or ibuprofen. Aspirin and ibuprofen may not be suitable for everyone, as they can cause stomach discomfort in some people.  While a good anti-inflammatory can certainly provide more comfort for arthritis pain, there are some non-medicinal steps that patients can take that may provide some relief from their pain.Get plenty of rest.  Your body works best when it's well-rested, and it's a well-known fact that most Americans fail to get the recommended seven to eight hours of sleep each night.Exercise.  Joints and muscles work best when they're well toned, and that is true for arthritis sufferers as well as the public at large.  Not all exercises will be appropriate, however. A patient with arthritic knees will probably not benefit from playing basketball or tennis.  Low impact exercise like walking or water aerobics may help, however.  Patients farm pond aerator with arthritis are advised to discuss exercise options with their physician.Watch your weight.  Arthritic joints work best when they aren't overly burdened.  If you are overweight, you are making a bad situation worse by forcing your joints to work harder than they otherwise might.  A loss of just a few pounds could make a huge difference, especially if you suffer from arthritic knees.These tips are certainly not intended to be a substitute for medication, but with a chronic condition like arthritis, every little bit that you can do to ease the stress on your aching joints can provide a bit more relief.?Copyright 2005 by Retro Marketing.  Charles Essmeier is the owner of Retro Marketing, a firm devoted to informational Websites, including Bextra-Info.net, a site devoted to the withdrawn drug Bextra and Structured Settlement Help.a site devoted to structured settlements.

aeratocackle

aeratocackle

 

When storage facility often becomes a crucial necessity

When storage facility often becomes a crucial necessity, there are a few things Manchester residents need to know about making the best of the storage services offered by reputed firms. Storage is a highly sought after service during some important moments in life including house relocation, alteration works, simply clearing off the space at home or office for daily or occasional use, creating some space to organize some events, going on vacation or trips and other arising reasons. During such times, you need best rice bin the services of a reliable company that is run professionally taking into account the best of customer interests. Every storage firm must be chosen on the basis of some valid considerations. In the first place, you need to ensure whether the place has adequate safety and security arrangements for keeping a safe custody of your belongings for the time duration you want. Ask for round the clock security personnel arrangement, CCTV camera surveillance system and other necessary arrangements so that your things can be safe and you can rest at peace having deposited your valuables with them. In the second place, see whether the facility has made the necessary arrangements to offer weather protection for your things in every regard besides checking whether the area is well secured during natural calamities.The second aspect you need to look for is the professional kind of system that the company has in place to attend to the comprehensive storage needs of the customers. The kind of arrangements that they have inside their facility for arranging and retrieving the goods, the system they have for working with the storage arrangement right from picking up from your end and transporting it back to your place at the end of the storage period, the pricing policies, the value added services like free carton boxes, transport services from and to your place, the kind of fleet they use for transport and the nature of the services given by the personnel. Once you consider all these aspects, you will be in a better position to judge the quality of their services. It is also worth reading through some reviews put up by the customers about the services of the firm if possible. Once all these pieces of information are gathered, you can call the personnel and discuss your storage requirements. With their experience and knowledge, they can give you some valuable tips on how to go about the process of storage making the best use of their facility, the rules and regulations governing their services, the charges you will have to bear, if there are ways to bring down the spending on their services and others. Thus, you shall be able to decide the right choice on the storage arrangement you will go for. Therefore, doing some ground work before contacting the storage firm does help you save some sizeable amount you are likely to spend on the storage service. Therefore, storage is something that you need to work out meticulously thinking of several aspects connected to it. Author is a freelance writer and having successful experience in writing about Storage Services. 
        

plansteinia

plansteinia

 

Who we are is unfamiliar and threatening to them

On the most fundamental level, "safe" is the same thing as "familiar." We don't have to like what we expect in order to feel safe; we simply have to experience what we expect.Consider this: Our family relationships are some of the most important (and frequently difficult) relationships in our lives. We value safety in these relationships tremendously, because safety often seems to be in such short supply. No matter how well defended we may feel in the rest of our lives, our family members always know where (and how) we're the most vulnerable. We instinctively cling to what's familiar (and therefore safe) in our family relationships, and this results in typecasting.On Machinery Parts conscious level we may want to embrace our family members and recognize their evolution as individuals. On an unconscious level, however, the fact that our family members are no longer playing their familiar and safe roles in the family drama is very threatening. We (and our family members) unconsciously cling to the familiar family dynamic (no matter how dysfunctional it may be), and try to impose it on our family members-even as we attempt to escape it ourselves.There Stainless Steel casting may be some very deep and dark fears at the root of this. As long as we stick with the original family dynamic, we're still a family. We're bound by blood and we are required to stay in relationship with each other. Parents are required to raise and protect children; children are required to live with their parents and abide by their rules; siblings are required to put up with each other, or at the very least not fight in a moving vehicle.Once we become adults, however, this dynamic no longer applies. The thought that our family members are no longer required to be in relationship with us--and worse, that they could choose to reject or abandon us--is fundamentally terrifying. This is not necessarily a universal fear, of course. But I invite you to consider that we do derive a certain amount of comfort--and safety--from the knowledge that there are some relationships that will always be a part of our lives.So, how do we overcome typecasting in our family relationships? The same way that we change any belief or pattern in our lives: through AWARENESS, OWNERSHIP and CHOICE.First, we become AWARE that our expectations of our family members may be out of date. Next, we OWN and take responsibility for our expectations, and for our safety needs. We are responsible for maintaining the balance in our own safety accounts. It is not the responsibility of our family members to help us to feel safe by living up to our expectations of them. Finally, we CHOOSE to relate to our family members as they are now, rather than as they were then.When our family members have difficulties in accepting us for who we are now, remember that they're feeling unsafe. Who we are is unfamiliar and threatening to them. Once we're AWARE that we're involved in a safety issue, we can OWN the situation. Owning this particular situation means recognizing that we're not responsible for the fact that our family members feel unsafe. We are, however, responsible for making sure that their lack of safety does not result in us feeling unsafe as well. Finally, we can CHOOSE to be gentle with our families, helping them get to know who we are, not making them wrong for relating to us as we were, and ultimately allowing them to feel safe in our relationship once more.

caganta

caganta

 

This is why we also suggest using wind-on leaders

s time go to 200ft and let it out on the jug/balloon about 75 yards.  Proceed with the 250 and 300-foot rods. Once you have the 4 lines out on the jugs, lets move to your tip rods. The tip rods are called tip rods because that is exactly what they are. You will see the tip of the rod bounce heavily when a sword is slashing the bait. These rods are being fished right at the boat at varying depths. We usual set these rods at 75-100 feet and 400 feet. These will be your most active rods, as they are in the direct light of the boat.  You should be constantly reeling the two tip rods.Now that you have 4 lines in the water, Turn off all boat lights and sit back and listen to your rods. Check all lines as needed. If you don't have any action within 30 minutes to an hour, start by checking your tip rods. If the baits have been slashed than bring in your balloon/jug rods and re-bait.You can also use the 4ft green Hydro Glow light is used to attract bait and fish to your boat. Make sure you put it on the opposite side of the boat that that lines are drifting on, to avoid direct light in your eyes. The light definitely doesn't hurt.  We have seen bait such as squid, mackerel, flying fish, and sardines swim through the light.  I have also seen these fish come into spreader lights and I have seen them come up with no lights at all.  But why not have the extra edge?There he is!!!If a balloon or jug comes off, or you hear the drag being taken out, or you see a fish surfacing, you want to jump on that rod fast. You should of have your drag set at practically nothing, just enough to keep line from coming off the reel. Increase the drag to an agreed upon setting (I use 16 pounds) and start cranking until you get tight on the fish.  The hook should automatically set once the line is tight if your hook is sharp. It is always important to clear the sea anchor and the tip rods immediately, but sometimes if you are not getting dragged around you can leave a float line or two out in hopes for a double.Hooked Up!Monitor your drag carefully.  Too little drag and even a small 80-pound sword may take an hour. Too much drag may cause the hook to rip from the soft mouths of these fish.   Do not rush the fish. If you have a big fish on, and he starts dumping over 300 yards of line off the reel you should back the drag on the reel off to compensate for the weight of the line in the water.Most people fight the fish out of the rod holder using a bent butt rod, but there are some lower back workout fanatics that like to fish it standup. If you want to fight it standup, you should use a harness a good fighting belt. Swordfish get in excess of 400lbs and sometimes you have to slug it out to get them in the boat.Once the fish is at the boat, just reel take of the LP electralume and wind the swivel to the tip.   This is why we also suggest using wind-on leaders. This will help avoid the dangers of hand-lining a big fish. Get ready with multiple gaffs or a harpoon and stick the fish right in the head. A swordfish has to be at least 47 inches from the fork of the tail to the tip of the lower jaw to keep, so make sure you have a measuring tape. So before hitting it with the gaff, you want to decide if you are keeping the fish or not. Always wear tough leather gloves, as the bill is very sharp.Cleaning up (Read this article on dressing tuna and swordfish)When you have the fish in the boat and after the high fives and pictures are taken, shorten him for easy storage and transport by sawing his bill off and cutting his head off. Once the head and gills are off, slice his belly from the anus to the collar and remove his guts.  Then pack his cavity with ice to ensure the best quality steaks.  Now get your lines out and do it again!Fisherman's Outfitter.

aeratocackle

aeratocackle

 

They are protected by the security fence

There are so many reasons why choose storage facility is to reduce clutter.What are some other features?  Self storage also gives the benefit of safety. You can refer to the articles and the information put down by him and clear your doubts on Santa Rosa storage unit. They provide space for ski boats, vintage cars, canoes and other such items that do not have enough space in the driveway or garage. People can choose self storage facility to keep inside the home also.What is held by storage units? Santa Rosa self storage can hold all the possible items except or harmful chemicals and stuff that can take lives. Homes generally are not security driven and the storage facility is sure to give that feature. Self storage containers or units give the benefits of extra space and security for storing units. This is the best solution that comes with security. It is also known as warehouse. This facility also operates and provides with technological computer control access so that the rental space has many cameras as security. Things that cause potential hazards or risk to the home and should be kept away from house in a secure area then considering self storage is a great idea. They rent the storage units as it is the best method to reduce things at home and free the space at office or home. This will really reduce the chance of accidents taking place. It might be handy during the renovation of the house or during the remodelling projects. They also have insurance for the storage units if damage occurs. People can use the storage units for storing the ladders, drills, saws, power tools away from the home especially if the curious children are around. Camping supplies, exercise equipment can be stored in the storage units and is definitely a great solution. The storage facility that is rented by people is secured because it has customer’s own key and lock.Santa Rosa self storage is a great alternative to choose especially when there is no space for keeping unused items at home or in the office. He has got into writing professionally and uploads regular informative articles. A self storage protects things outside and the other storage protects things in the backyard. The storage facility is a smart option to store boxes, heirlooms, old toys, memorabilia, artwork and more.Author :- This article is written by Lee Wood. Storage units are also available for storing the items that need weather protection. They are protected by the security fence, gated entry, limited entry post entry hours, surveillance cameras, security guards possibly and onsite management, exterior lighting. Santa Rosa self storage or mini storage helps many individuals to store household goods or business documents or excess inventory. The facility for storing extra things not in use is used by most homeowners and business places.

plansteinia

plansteinia

 

There was a man dyeing that my family knew real well

There  was a man dyeing, that my  family knew real well, he had not been  the type of person that most people would  want around them. A  drunkard, a beater of women, user of every foul language,  his  marriage ended in divorce, his own son didn't want anything to do  with him. He  had been minister to many times, he had heard the  word preached and still he  refused the calling of the Holy ghost  to repent. On his death bed, my brother-in  law was speaking to him  about Jesus and just before he died he said, I've had my  chance,  I've turned Jesus down one too many times. I can feel the heat on  my  feet, My legs are on fire. And just as he took his last breath  he screamed, I  can see Hell, and he died. What will you be doing  while the world is on fire?  Revelations 8:9, And the second angel  sounded, and as it were a great mountain  burning with fire was  cast into the sea, and the third part of the sea became  blood.  8:9 , And the third part of the creatures which were in the sea and  had  life, died, and a third part of the ships were destroyed. Where  are you going to  run, where are you going to hide? Where is there,  a place of safety or a shelter  from an angry God? The United States  has the greatest Navy in the world, second  to none, they are going  to be destroyed, in a heart beat, in a flash of  fire. Gone. Blood  shall fill the ocean, fish and men will die, their great battle  cruisers, air craft carriers, submarines, will be destroyed, blood  and fire  mingled with smoke, where will you be? You say, it cant  happen, it a fairy tail.   Look at history, look at Psalms, 78:43,  How He had wrought His signs in Egypt,  and His wonders in the  field of Zoan. And had turned their rivers, into blood,  and their  floods, that they could not drink. 78:49, He cast upon them the  fierceness of His anger, wrath, and indignation, and trouble,  by sending them  evil angels among them. Don't say that it wont  happen , don't say that it cant  happen, say when. These are all  part of the trumpet judgments in Revelations,  this action takes  place after the rapture, the church wont be here. And if you  think  that the anti-christ will take care of you, your right, he will.  If you  refuse his mark, 666 you will be killed and if you take  it God will destroy you.  Its your decision, if you will not harden  your heart, today is the day of  salvation. Make today the day  you give your heart to Jesus, don't let another  day slip by and  let some one else ask you, What will you be doing, When the  world  is on fire? end of part 1.Temple of Spirit & Truth MinistriesA.

caganta

caganta

 

Det vigtige valg - Pernille Vermund tager fejl

Her hører jeg at Pernille Vermund synes at vi ikke skal stemme på Søndag. Hun kalder valget ligegyldigt. Hun kan ikke være mere forkert. Faktum er at det aldrig har været vigtigere. Faktum er at EU alene er for den politiske elite. Den fordrukne Herr Juncker er arrogant så han mener at befolkningen i hele Europa skal følge trop omkring hans Europæiske model "fordi den har skaffet fred i Europa i 60 år." Hallo. Der har været fred fordi Europa har indset at der er 2-3 stormagter ude i verdenen som har kræfterne til at sætte alle lande i Europa på plads og de har historien som bevist. USA har reddet trådene ud i Europa hele 2 gange og derefter har de påduttet Europa vilkår efter deres hoved. Først forlangte de afskaffelse af kejserdømmet Østrig-Ungarn på trods af at det var Serbien som udøvede statsterrorisme via deres paramilitære terror-bevægelse "Den sorte hånd". Derefter forlangte Sovjet og USA oplysning af koloni-herredømmer styret af lande i Europa med det katastrofale resultat vi kan se i Asien og Afrika. Europa bliver presset udefra og derfor må vi holde sammen. Men det betyder ikke at den almindelige borger i Europa ikke skal have lov til at brødføde sin familie og trække sig tilbage før de dør. Selve grundstenen i den danske velfærdsstat - efterlønnen - kan du ikke nyde mere medmindre at du er Folketingspolitiker og kan trække dig tilbage før pøblen. I Tyskland skal de arbejdssomme tyskere have 2 jobs for at overleve. I Frankrig går borgerne på gaden fordi deres børn sulter. I England har EU medlemsskabet medført at 20 procent af landets børn lever under fattigdomsgrænsen. Det går bedre for Ungarn som har lukket sig inde. I Portugal fødes der stort set ikke børn mere fordi forældrene godt kan se at næste generation ingen fremtid har. I Rumænien forlader landets borgere og drager til andre lande hvor de bruger den uddannelsesstandard de har med i bagagen på bedste beskub - ved at samle flasker nok til at de kan sende penge hjem suppleret med hvad de kan finde at ting i ubevogtede forretninger og privatboliger. Det er blot nogle enkelte eksempler. Men det viser hvor vigtigt EU-valget er. Danmarks regering har outsourcet en række områder til EU og vi er blevet mødt med konkurrenceforvridende modstand i form af ulovlige skatterabatter og den nye GDPR lovgivning som forvaltes som om fortolkningen af den er et konkurrenceparameter mellem de forskellige lande. Hvad er 60 års fred værd, hvis befolkningerne lider? Der har aldrig været mere stress og mere sygdom blandt den unge generation. Det har aldrig være vanskeligere at være et ungt menneske. Det er igen et spørgsmål hvem dine forældre er. Lad være med at have ambitioner hvis dine forældre ingen penge har. Du ender med bundløs gæld for der er mange unge som kan låne penge af Danmark uden at risikere nogensinde at skulle betale dem tilbage igen. Jeg har også være ung en gang. Min familie forsøgte at presse mig og det virkede ikke, men jeg havde det gode at samfundet ikke pressede mig. Jeg fik en spændende international karriere efter at jeg selv fandt motivationen. Nu står jeg her tæt ved hvad der skulle være efterlønsalderen og kan ikke trække mig tilbage. Jeg føler det som om at jeg har tilmeldt mig et motionsløb på 10 kilometer, som pludselig bliver lavet om til en halv-marathon undervejs. Lad de unge køre deres eget løb, men det kræver økonomi. Det kræver at vi lader være med at låne penge ud til alle der måtte komme forbi. Det kræver at vi finder job til SU-sats som alle de unge som ikke vil studere kan tage. Men det kræver også at vi sender nogle ned til EU, som vil sætte en kæp i hjulet indtil at EU enten bryder sammen eller vælger en ny kurs. Avisen The Guardian har lavet en lille tegneserie stribe hvor Theresa May går ind i flyet med en toiletrulle som er det stykke papir hun vil vise Herr Juncker "så der bliver fred i vores tid." På den måde så genskabes en situation fra for mange år siden hvor en anden minister fra England rejste ned for at møde en Unionsbygger. Og der er paralleller til situationen dengang. Der skal findes en løsning. Brexit er for dyr for England selvom medlemsskabet har kostet meget for Englands fremtidige generation. Derved ved vi også at et eventuelt Dexit vil være for dyr for Danmark. England kan ikke vinde ved at være udenfor mere. Danmark kan heller ikke. Vi skal slå EU ved at få det til at bryde sammen indefra. Derfor skal vi stemme på Søndag. Vi skal følge Ungarns vej hvor vi er medlem, men vi sidder lunt indenfor i Fort Danmark samtidigt. Så mød op på Søndag. Gør det for Jeres børns skyld hvis I ikke gør det for Jer selv.

LesterCrest

LesterCrest

 

Urban - i gamle dage

I gamle dage var der Urban og MetroXpress og 24 timer - og hvad de nu hed. Gratisaviserne, som blev uddelt mellem vejbanerne foran Magasin på Kgs. Nytorv. Forskellen mellem dem var vist antallet af år, før de opslugte hinanden og sidst jeg tjekkede, hedder gratisavisen i bussen noget med BT.

Men dengang i de gode gamle dage skilte Urban sig lidt ud, fordi de gav ordet til bloggere. Og højdepunktet var altså at blive trykt i morgendagens avis. Det opnåede jeg et par gange og det var sq sjovt. Omvendt blev det også ret hurtigt til at redaktionen fik forkærlighed for visse bloggere, som så blev trykt fast. Eller ret tit. Så tit at der var et mønster i det.

Der var endda en af dem, der fik udgivet en blook - hendes blog kom simpelthen som bog. Jeg husker ikke hendes nick eller navnet på bloggen, men det var noget med en blå havfrue på omslaget. Det var meget nyt og fancy. Og så er det alligevel ikke mere end måske 15 år siden. Det med at udgive blogs som bøger fængede åbenbart ikke rigtigt alligevel.

Men jeg savnede fællesskabet i at udgive på en mindre platform, der var dansk. Måske er den her på Jubii? Hvem ved? Nu er jeg i hvert fald i gang. 

Cirka

Cirka

 

Afgifter som opdragelsesmiddel

Jeg er netop hjemvendt fra skiferie i alperne, og på vej hjem lavede vi naturligvis det obligatoriske pitstop ved den danske-tyske grænse, så vi kunne tanke op på dåseøl, sodavand, matadormix, toffifee og hvad der ellers er at spare penge på. 
For der er nemlig mange penge at spare, ved grænsehandel. 
- For det er næppe for at opleve nordtysk kultur, at hundredevis af danskere spænder Brenderup traileren efter Berlingo'en en søndag formiddag. Det er nok snarere fordi der er billig 7-UP. Forklaringen på hvorfor det er billigere i Tyskland og dyrere i Danmark skal naturligvis findes i nogen af de utallige afgifter, som finansierer vores velfærd. 
- Når du køber en Marsbar, så betaler du ekstra mange penge for den, så du senere, når du skal behandles for overvægt og diabetes grundet selvsamme MArsbar, så har du faktisk selv finansieret det. Og det er vel egentlig smart nok. MEN! Og nu til et stort men, som jeg har siddet og filosoferet over hele vejen fra Flensborg til Horsens.... Er det ikke at tale ned til os? Er det ikke lidt som om, at den danske stat leger farmand, når den gør det ekstra dyrt at købe bland-selv, fordi det er dårlig for os? Jeg har nemlig læst lidt op på det, og argumentet for afgifterne synes ofte at være, at det er for at forsøge at kontrollere vores indtag af usunde fødevarer.
Det er også derfor en pakke blå kings koster dig en halv månedsløn, for så tænker du dig nok om en ekstra gang, inden du inhalerer et askebæger. Men.... Er det ikke også lidt skræmmende så? Hvis de taler sandt, og det er til for at holde os sunde og raske, når de skruer prisen i vejret på en mazarintærte, så er vi åbenbart blevet en flok retarderede idioter, som ikek selv kan finde ud af at tage vare på os selv. Er vi virkelig så dumme, at det er den eneste måde man kan få danskeren til at holde sig fra slikskålen? Ved at gøre det dyrt? 
Burde det det faktum, at vi potentielt ender med forringet livskvalitet og en alt for tidlig død grundet svær overvægt ikke være argument nok for at holde sig fra de søde, usunde sager? 
- Det sad jeg og filosoferede over, imens jeg tyggede løs i en af de helt store Tobleroner, som man kun kan købe i udlandet. Og på den måde besvarede jeg vel egentlig også lidt mit eget spørgsmål. Men med den logik, så burde vi vel ikke stoppe der.. Hvis sukkerafgiften er til til for at holde os i god behold, for at passe på os danskere, så burde der vel også være afgift på en masse andet i dagligdagen, som heller ikke nødvendigvis er godt for vores helbred: Reality TV
Svigermødre
Overdrevet brug af sin fleshlight
At krydse vejen uden at se sig for - Nej, men jeg mener bare, hvis der kom en afgift på, alle de gange jeg så kun så til højre og så til venstre men ikke til højre igen, inden jeg gik ud på vejen, så tror jeg bestemt det ville have en effekt. For det gider jeg da ikke betale for. Jeg siger ikke, at jeg er modstander af afgifterne, for jeg kan godt se logikken i dem. Jeg siger bare, at det er en smule skræmmende, at det eneste der afholder dig og mig fra et tre-cifret BMI og en nærdødsoplevelse hver gang vi skal med trapperne op på 1. sal, så står det skidt til. Og det er jo lidt det politikkerne antyder, når de argumenterer med, at det er for vores sundheds skyld, at en pose vingummibamser skal koste det dobbelte herhjemme.  

Martintin

Martintin

Gratis psykolog i Århus

Gratis psykolog..???? Det er dyrt at gå til psykolog! Denne sætning møder jeg ofte. Men vidste du, at der er mange forskellige tilskudsmuligheder til psykologhjælp?
Og det er faktisk også muligt at komme gratis til psykolog. Jeg bliver ofte kontaktet af mennesker, der ikke har råd til at betale den fulde pris. For ikke at lade dem gå tomhændet videre har jeg lavet en oversigt over en række forskellige tilskudsmuligheder. Her finder du oversigten
https://psykologjon.dk/gratis_psykolog_i_aarhus/ Vh Jon Glud Kloster - Psykolog i Århus

Psykolog Jon

Psykolog Jon

 

Fanget i nutidens digitale fængsel

Når jeg har ville indlæg, fordi jeg havde noget på hjertet, var min reaktion altid at åbne facebook, kigge ned på instagram og svare den nyeste besked på tinder, og nu hvor jeg var på tinder, kunne jeg jo lige så godt swipe et par gange.. for tænk nu hvis.. Og så en time efter ville jeg lukke det blanke indlæg på dindebat ned.  Og det er mit liv. Det har været mit liv. Og jeg kan ikke sige, at det var mit liv. Men jeg er opmærksom, og jeg ønsker ændringer. For jeg lever ikke længere et tilstedeværende liv. Jeg er ikke en del af - jeg er den frygteligt millennial generation, der har telefonen klistret i hånden, ikke tør knytte sig, skal bevise og præstere. Jeg er blevet sat tilbage i rækken, og jeg er fanget i et fængsel. Et fængsel, som jeg selv er en del af at skabe. For jeg åbner instagram, som det første om morgenen, når jeg har snoozet min alarm til sidste sekund. Jeg bruger den første time på at ubevidst at være utilfreds med mig selv, fordi det første jeg så, før jeg overhoved var helt vågen, var et bikinibillede i Venice Beach med 10.000 likes, som en af mine følgere havde liket. En af de følgere, som jeg for 3 dage siden matchede med på tinder, skrev et par beskeder frem og tilbage med, udvekslede Instagram med, for derefter aldrig at starte en samtale med. Og der er han nu.. en del af kategorien af folk, der nu ligger i mine instagram følgere, som jeg aldrig rigtig har talt med, men som jeg ved er i samme by som mig, og som jeg, og gengældt, har erklæret overfor, at jeg finder vedkommende (nej.. ikke vedkommende.. men vedkommendes 4 specielt udvalgte billeder fra 2015) attraktive. For velkommen til mit liv. Og er jeg glad? Næ.  For jeg har levet et liv med konstant søgen efter digital anerkendelse. En søgen efter at være god nok. Jeg har levet mit liv med al min opmærksomhed på instagram, søgt efter det perfekte spot til at uploade en mystory for at vise, at jeg er det værd. For det er en anden ting.. at uploade stories på instagram, så jeg kunne vise dem fra tinder, at jeg har værdi. Mere værdi end de 2 timer, som de brugte med mig på en date til et glas vin, for derefter aldrig at ses igen efter: "tak for i aften, lad os ses igen!". Og så kom næste match, jo.. og han var også de 2 cm højere. Og jeg er sikker på, at det er samme tilfælde med dem. Hun havde lige den ene skål større bryster end jeg. For jeg er knækket. Jeg er ikke opvokset i mange skift, og jeg er opvokset med forældre, der konstant mindede mig om min værdi, min styrke og mindede mig om, hvad ægte kærlighed er.  Og det er hvad jeg har søgt. Jeg har været én af dem, som har åbnet tinder i håb om, at jeg ville finde min kommende mand. Dét, der skræmmer alle. Dét, der ville skræmme mig, hvis han lagde ud med. Det forkerte svar til: "hvad søger du så her?"  Men jeg duer ikke til one night stands, og jeg tager ikke en med hjem, som jeg ikke kender på et vis plan. Men det har jeg gjort, og jeg sidder lige nu 0 i min besked indbakke, flere hundrede på min instagram, en god bunke på snapchat. Og jeg har haft været på.... wow... 50 dates? Jeg tør ikke tælle. Jeg har ikke haft sex med 50. Men jeg har haft sex med 10, måske 11 efter jeg blev single for 1.5 år siden. Ham, som var mig utro med en pige, der havde lidt større bryster end jeg.  For det er den verden, som jeg bliver præsenteret for lige nu. Den verden hvor det ikke betyder noget, om du er et godt menneske. Du skal udfylde en checkliste først og fremmest fysisk - dernæst er der et par punkter med at du gerne skulle være sjov og sådan.. men det kan vi tage senere.. senere.. når vi har ghostet hinanden og ikke længere snakker men stadig følger hinandens falske, opstillede, perfekte hverdag på Instagram.  Jeg har stadig Tinder på min mobil, og jeg gav i morges mit telefonnummer til en fyr, som jeg har haft skrevet lidt med derinde et par dage. Jeg tror ikke, jeg er den værste bruger af tinder. Men jeg er en del af kulturen, og jeg er en del af de ødelagte, håbesløse, deprimerede unge, der ikke længere tror på, at virkelig og ægte forbindelse er en ting. Jeg ødelægges ved tanken om, at jeg ikke kan finde en, der aldrig vil være mig utro, der ikke vil swipe videre på tinder efter en anden, en der ikke har 10 andre piger i indbakken, og en, der ikke er sporløst forsvundet om et par dages tid.  Jeg har ikke slettet Tinder. Men jeg prøver at finde min vej ud... og jeg prøver at finde min vej ind i noget, der er ægte og virkeligt. Min vej ind til mig selv igen. Til den jeg er i virkeligheden er, den mine forældre lagde deres liv i at skabe. Jeg bruger tid på at læse af interesse, jeg bruger tid på at gå til konferencer og events, og jeg bruger tid på at se dokumentarer. Jeg lægger fokus på universitetet. Jeg bruger tid på at træne mig selv til at lægge min opmærksomhed i noget i mere end 3 minutter af gangen. At fastholde mig selv i en opgave i et par timer. At sætte mål for dagen. At gøre mit bedste.  Jeg prøver. Og jeg lykkedes. Jeg lykkedes med at skrive dette indlæg ud i ét, uden at tjekke instagram, uden at lade mig distrahere, uden at svare nogen på tinder. Uden at tjekke om nogen nye, eventuelt en som jeg datede én gang for 2 uger siden, har set min story på instagram, fra da jeg var ude og spise med min veninde i går aftes.... jeg blev i øjeblikket, helt alene, med mig selv, mens jeg lagde tid i det her.     

Elleia

Elleia

 

Et valg om at stå op og at slukke telefonen

Jeg tog et valg om at stå op i morges. Jeg stod ikke op, fordi jeg skulle op, for at komme på universitetet. Jeg stod op, fordi jeg valgte at stå op. Jeg stod op en time før normalt, gik i bad og så satte jeg mig roligt og spiste morgenmad og læste fransk.  Jeg snakkede i telefon med min veninde i går, og da vi lagde på klokken 22, valgte jeg at slukke min telefon. Jeg tog en bog, som jeg købte, da jeg var ude og rejse i august, som jeg satte mig og læste. Jeg læste et kapital, og jeg valgte bevidst ikke at kigge, hvad klokken var. Jeg lagde mig blot ned og sov. Jeg faldt lynhurtigt i søvn. Jeg har i flere måneder haft svært ved at falde i søvn, det tager mig altid en time.. eller mere. I går tog det mig 5 minutter. Jeg mindes ikke engang, at jeg lagde mig ned for at sove. Jeg faldt bare roligt i søvn. Jeg vågnede 30 minutter før mit vækkeur i morges, og jeg følte mig frisk. Jeg følte ikke behov for at sove mere. Jeg følte, at jeg var klar i hovedet til at stå. Jeg følte mig ikke træt, udmattet, og jeg havde ikke brug for uendelig tid til at vågne eller slæbe med selv ned på badeværelset.  Klokken er nu 07.12, og jeg skal til at gøre mig klar til at tage til forelæsning. Min mobil er stadig slukket, og mit mål er, at jeg først tænder den 2-3 timer efter, jeg er stået op. Så jeg kan finde mig selv, uden jeg bliver påvirket af de sociale medier, billeder, etc. Men at jeg bare er mig selv. Det er svært! Det var ikke svært at slukke den i går, men det er svært ikke at tænde den i dag. Jeg kan mærke, at jeg skal kontrollere mine tanker. Jeg kan mærke, at jeg får tanker om ensomhed, at jeg får en følelse af at være exkluderet. Jeg kan mærke, at mobilen og de sociale medier giver en falsk følelse af, at man konstant er omringet af mennesker. Man får en følelse af konstant at vide, hvad andre mennesker laver, og hvad der foregår omkring en.  Men jeg holder fast. Jeg vil ikke tænde den, før jeg sidder i toget! 

Elleia

Elleia

 

Jeg ses med en, der har en kæreste

Jeg sagde til mine veninder, at du lige havde fortalt mig, at du havde en kæreste. Jeg fortalte dem, hvordan du havde inviteret mig ud på en gennemtænkt date på græsset i en park tirsdag aften, du havde taget frugt og drikkelse med. Alting gennemført. Vi grinte hele vejen igennem. Mit niveau på dit sprog er endnu lavt, og du snakker ikke rigtig engelsk. Vi blev begge udfordret, men jeg havde aldrig oplevet, at hvis man virkelig vil snakke med en, så kan det lade sig gøre i timevis - uanset sprog.  Tiden gik, og inden vi sagde farvel satte vi os på en bænk. Du smilte, mens du kiggede mig dybt i øjnene med dine franske, grønne øjne, og så kyssede du mig. Du kyssede mig forsigtigt, mens du smilte.  Vi havde mødtes et par gange, og jeg havde egentlig ikke sagt noget til nogle. Det var kort efter hinanden, spontant, og jeg nød bare tiden. Indtil du valgte at bryde din hemmelighed. Du havde faktisk en kæreste, og du var ked af fortælle mig det, men du ville ikke lyve. Men det gik ikke særlig godt med hende, og hun bor i Frankrig, mens du er flyttet hertil; på den anden side af verden. Og det fortalte jeg mine veninder. At du havde en kæreste, og at jeg havde slettet dit nummer. Men hvad jeg ikke sagde til mine veninder. Hvad jeg aldrig sagde var. At jeg dagen efter mødtes med dig igen, at du tog mig med ud for at købe en is og gå en tur mandag aften. At vi gik langs de tomme gader, mens vi grinte, skubbede til hinanden og smagte hinandens is. At du hev mig tæt til dig og kyssede mig på kinden med is på dine læber. At du grinte af mit fransk, og at du kæmpede med at udtrykke dig på engelsk, så jeg kunne forstå dig. Du havde som altid tålmodighed. Jeg havde tålmodighed. For når man virkelig vil kommunikere, så er der ingen grænser.  Jeg fortalte dem aldrig, at vi derefter gik hjem til dig. At jeg mødte din flatmate. Jeg fortalte dem aldrig, at vi grinte sammen hele natten, drillede hinanden, snakkede om alt mellem himmel og jord. Eller at du kiggede mig dybt i øjnene, da der faldt en stilhed over os, at dine grønne øjne kiggede ned mod mine læber, da du stammede: "du er virkelig smuk..", og at du smilte nervøst og kyssede mig.  Og jeg fortalte dem heller ikke, at vi havde sex. At vi havde aftalt, at vi ikke ville gå dertil. At vi havde aftalt, vi bare skulle snakke og hygge os. Men jeg ville aldrig kunne fortælle dem, hvordan vi ikke kunne lade være. Hvordan de uendelige kys førte til, at du langsomt trak mine trusser ned, og hvordan du roligt trak dig ind i mig, mens vi ikke slap øjenkontakten eller smilende. Jeg ville aldrig kunne fortælle dem, hvor rart det var, at mærke din varme. At bruge tid med dig. At grine med dig. Jeg ville aldrig kunne fortælle dem, hvordan dine grønne øjne ikke har kunne komme ud af mine tanker siden.  Jeg fortalte mine veninder, at du havde en kæreste, og at jeg slettede dit nummer. Jeg fortalte dem ikke, at vi snart ses igen. 

Elleia

Elleia

 

Fredag aftens tanker

Lige pludselig blev det hele mørkt. Lyset slukkede. Der blev stille. Det føles tomt. Jeg satte mig ned i et hjørne. Jeg følte, at det hele var tomt. Der var ingen lyde, ingen stemmer, ingen varme. Det var, som om at alle havde forladt stedet, taget alt med sig, smækket med døren. Det var, som om ingen ville komme tilbage. Alle var gået videre, havde sat sig et nyt sted, fundet en ny varme, tændt lyset et andet sted.  Og sådan føles det lige nu. For to uger siden kom jeg hjem fra en rejse, som jeg nok altid vil kalde for mit livs rejse. Følelserne, opfattelserne, sensationerne, kontakterne og detaljerne er ved at sive ud. Tristheden, rastløsheden overtager. Følelsen af at man aldrig vil fange øjeblikke som disse igen er invaderende. Ensomheden. Savnet. Hverdagen. Jeg er ikke god til hverdag. Jeg er ikke god til rutine. Jeg søger grænser. Jeg er passioneret. Jeg er intens. Jeg er for meget. Jeg er ikke bange for at tage chancer. Jeg er ikke bange for at hoppe ud over kanten, jeg er ikke bange for at stole på folk, jeg er ikke bange for at flytte bjerge for mennesker, som jeg knap kender. Jeg handler ud fra mine følelser, og jeg har ikke selvkontrol, trods alt jeg søger er en kontrol.  Det er et år siden, at jeg valgte at gå fra min ekskæreste. Jeg fandt styrken til at forlade det. En styrke som jeg længe ønskede, at jeg ville finde. Som jeg længe drømte om, at jeg turde vise. Jeg håbede ofte, at der ville være en ny til mig derude et sted. Og det var i går, den syvende juni, at jeg sad i en park midnat med min veninde, at det gik op for mig. Jeg havde samme dag være sammen med den 12. eller 13. siden, at jeg gik fra ham for et år siden. 13 fyre på et år. Jeg kendte ham ikke. Vi havde bare fået kontakt. Han kom hjem til mig torsdag eftermiddag, vi så en film, udvekslede akavede ord, og så havde vi sex. Fra det ene øjeblik til det andet, fik han snoet den godt, og vi kyssede, og han var hurtig, han var voldsom. Og så skulle han hjem. Og så fandt jeg ud af, at han havde løjet om sin alder. Og der var alt for mange ligheder mellem ham om ham fra i december, som virkelig gjorde mig ondt. Ham der tvang mig til sex. For ja, nu tør jeg sige det. Han tvang mig. Han pressede mig. Han slog sin hånd mod min kind. Og pludselig var han bare væk. Det gjorde ham i går ikke. Heldigvis. Han lignede ham blot fysisk, han var usikker og akavet, og han var opsat på sex.  Det er ligemeget med ham fra december. Han er væk nu. Han satte sine mærker, men han er væk nu. Og han kommer aldrig tilbage. Men da ha fra i går var taget hjem, så mødtes jeg med min veninde i en park. Det var allerede mørkt. Hun lyttede til hvert et ord, jeg sagde. Min frustration. Og så kiggede hun mig dybt i øjnene. Og så rørte hun et emne, som jeg troede, ingen betydning havde. I det øjeblik gik det op for mig, at det var alt der havde betydning. "Du er skadet. Jeg kan se det på dig. Du er skadet af hans gentagende utroskab. Du er skadet af, at du flyttede bjerge for ham. Du flyttede til udlandet for ham. Han var alt for dig. Han har skadet dig"  Og det havde jeg aldrig tænkt på. Jeg havde aldrig tænkt på, hvor skadet jeg er, af, at den jeg stolede allermest på, den der var min makker, min bedste veninde, min kæreste, min forelskelse. Ham, som jeg flyttede bjerge for, ham, som jeg gjorde det hele muligt for. Han var mig utro. Ja, der var den ene gang på diskoteket, hvor jeg også var der, og han kyssede med hende ude foran. Men der var også den anden gang.. den gang hvor han i mere end seks måneder skjulte kontakten til pigen på sit arbejde. Mens jeg inderst inde kunne mærke, at noget ikke var som det skulle være, så benægtede han. Og han lovede mig, at der ingenting var. Men det var der. Der var beskeder og billeder på snapchat om natten, mens jeg var hos ham. Der var byture, ture ude som jeg aldrig vidste noget om. For "han havde bare siddet hjemme".., og han kiggede mig dybt i øjnene, tog min hånd og lovede. Jeg har aldrig været god til at stole på folk. Men det gjorde jeg i det øjeblik. Og siden da har jeg søgt noget, som ingen har kunne give mig. Siden da har jeg væltet rundt i fyre med en tanke om, at jeg bare ville mødes, se hvad der sker. Men kort tid efter er de faldet fra, og et par uger efter - eller mindre - så eksisterer jeg ikke mere for dem.  Og jeg kan mærke det indeni. Jeg kan mærke min frygt for, at ham jeg sidst mødtes sender snapchats til en masse piger, jeg kan mærke frygten for, at jeg blot er en ud af mange. Jeg kan mærke en mistillid fra første sekund, at jeg møder en ny. Jeg kan mærke, at jeg straks føler mig afhængig af ham. At jeg straks overgiver mig.  Men hvorfor overgiver jeg mig? Er jeg desperat? Er jeg bange? Hvorfor vurderer jeg ikke, om han er noget værd, før jeg føler mig forelsket i noget, som jeg slet ikke ved, hvad er. For mine forældre blev skilt, da jeg var 1.5 år gammel, og min far var der aldrig rigtig. Han var opslugt af karriere, rejser, udenlandske kvinder. Min mor var mærket af tidligere hændelser, stresset af sin uddannelse og arbejde. Min mor var alene i otte år efterfølgende. Alene med mig. Hendes fuldtidsarbejde. Stresset. Mærket af sin fortid. Og det så jeg. Jeg så, hvordan min mor var alene. Jeg så, hvordan det at være alene var kaotisk, trist, ensomt, ubehageligt og mindreværdigt. Min mor var stærk. Det var hende, der tog mine veninder og mig på ture i weekenderne. Hende, der havde overskud. Hun var der altid. Men hun var alene. Og det ville hun ikke være. Så fandt hun en mand. Den bedste af slagsen. En der havde overskud i livet. En der var glad. Udadvendt. Ikke tænkte så meget over tingene. Alt det modsatte af hende. En der blot nød livet. Så købte de et stort hus sammen, og vi rejste rundt i udlandet hele skolesommerferien. Og vi fik en hund. Og min mor var glad. Og min mor kunne slappe af. Overgive sig. Og pludselig var der en, der løftede.  Og i min fars nye familie, var der aldrig plads til mig. Min far fandt sin udenlands eneste ene, og hun kunne ikke lide idéen om, at han allerede havde et barn. Og vi forstod aldrig hinanden. Og jeg var altid i vejen.  Men det var det jeg så. Det var det jeg mærkede. Hørte. Følte. Jeg oplevede, hvordan det at være alene ikke var positivt. At det ikke at være forelsket, samlet, en familie. Det var kaos, rastløshed, mærke aftener. Tristhed. Og jeg så, hvordan den første mandlige figur i mit liv ikke var til stede. Han så mig ikke. For ham var jeg ofte i vejen. Han elskede mig. Han gav mig rejser. Han krammede mig. Men han var der ikke. Han kom for sent, da han skulle hente mig fredag eftermiddag i børnehaven, og han dukkede aldrig op til forældremøderne.  Og nu sidder jeg her. Fredag aften på mit værelse. Alene. Trist. Rastløs. Ensom. Nu sidder jeg her. Måske burde det være gået op for mig noget før. Måske var det, det rigtige øjeblik. Men det skete nu. Det skete nu, at det gik op for mig, at jeg er mærket af utroskab, mærket af mine barndomsår. Jeg er mærket. Og måske er det okay.. Jeg er tom for ord. Jeg føler mig tømt ud. Jeg føler, at jeg har fået løsnet for en knude, som jeg vidste var der, men som jeg ikke vidste, hvad kom af. Jeg føler, at jeg har gået i et mønster af tryghedssøgen, farlige datingsmønstre, usunde tankegange og opfattelser. Men det var jo bare det, jeg lærte. Det, jeg blev præsenteret for. Eller bedre sagt - det var dét, jeg fortolkede af den virkelighed, som var den første virkelighed, jeg mødte. Og jeg håber, at jeg nu for fremtiden på et eller andet tidspunkt kan finde ro i mig selv. Kan fortsætte med at være åben, varm og attraktiv men passe på mig selv. Lade folk kende mig. Men ikke lade dem overtage. Ikke lade dem komme ind og ikke give dem adgang til at tage alt med sig, når de går. At jeg kan bygge et fundament, hvor jeg er roden til min egen tryghed, varme og lys. At jeg kan skabe relationer uden behov, nødvendighed, afhængighed. At jeg kan skabe relationer, fordi jeg vælger dem, ikke fordi jeg har behov for dem. At jeg kan flytte bjerge for mig selv og for dem, som flytter bjerge for mig - eller bedre, dem som hjælper med at flytte bjerget. Jeg håber, at jeg kan finde ro i det jeg elsker, i det jeg gør. Ro i mig selv.  For jeg vil gerne leve det liv, som jeg gør nu. Jeg er stolt af, hvad jeg har formået at opnå. Og måske har jeg opnået det, som jeg har opnået, fordi jeg var rastløshed, søgte ting som jeg ikke kunne finde i mig selv. Jeg vil gerne elske mig selv. Jeg vil gerne være afhængig af mig selv. Jeg vil gerne finde tryghed i mig selv. Jeg vil gerne stole på mig. Jeg vil gerne lære at stole så inderligt på mig selv, at verden svarer med at lade mig støde på en, som vil give mig den tillid, som jeg har til mig selv. En dyb og ærlig tillid. Men indtil da skal mine sår hele.... Og det skal nok blive okay. 

soyyo

soyyo

 

Aah Aarhus

Jeg havde fornøjelsen at besøge Aarhus i fredags. Og ved Gud hvor var det dejligt at besøge denne rene og guddommeligt smukke by. Hvor ville jeg ønske at denne by med klasse, var Danmarks hovedstad. København er jo en beskidt affaldsspand, mens at man i Aarhus holder sin by ren. Jeg havde fornøjelsen at se Letbanen køre næsten lydløst af sted, og med åbningen af Letbanen, har vi atter sporvogne i Danmark.  Strøget i Aarhus pulser af liv, og overgår i en hver hensigt Strøget i København. Min opfordring skal lyde ! Flyt hovedstaden til Aarhus, og sælg København til svenskerne. Hvis svenskerne da vil give noget for det skidt. Gnags har lavet sangen der hedder : LAV SOL OVER AARHUS . Lad denne sang blive en ny nationalsang. Det er på tide med fornyelse af Danmark !

1961

1961

 

Jeg mødte en på min rejse

Det var en fantastisk rejse. Bedre end nogen anden rejse. Jeg har været på mange rejser. Jeg har bevæget mig rundt, og der går sjældent mere end et par måneder, før jeg har noget nyt planlagt. Jeg føler, jeg er i live, når jeg rejser. Jeg føler, at jeg vokser, at jeg indser, at jeg lærer. Jeg føler, at jeg lever. Jeg hader rutine, og jeg hungrer efter rutine. Men jeg fungerer ikke i rutine. Jeg er rastløs. Jeg har behov for at lære, at føle. Jeg har altid, siden jeg var lille, haft et behov for at føle, at jeg "var i bevægelse". Jeg elskede at tage toget, jeg elskede, når vi skulle køre steder hen. Jeg elskede, når vi rejste langt væk. Jeg følte bare, at jeg trådte skridt frem fra mit nuværende position. Og måske er det det, jeg søger. At jeg føler, at jeg taget et skridt frem i livet. Jeg var i Asien med min veninde. Det var et kæmpe kulturchok for mig. Trods jeg har boet i udlandet, siden jeg var myndig og selv måtte tage mine beslutninger. Jeg husker knap, hvordan Danmark føles, hvordan man gør tingene i Danmark. Det skræmmer mig. Det er faktisk en af mine frygter at skulle tilbage, indrette og tilpasse mig i det danske samfund. For jeg ved ikke, om jeg ville fungere der mere.  Jeg var på denne her rejse. Og det var et stort chok. Det var kaotisk, urent, alting var bare.. nyt, udfordrende, uforstående, imponerende, skræmmende. Det hele gik hurtigt, og vi rejste hurtigt fra det ene sted til det andet. Og så skete der noget, som jeg egentlig ikke ville køre denne blog om, men som jeg nok ikke kan lade være med at gøre alligevel. Jeg kan nok ikke lade være. Ikke når det er det eneste, der kører i hovedet på mig lige for tiden. Jeg har brug for at få det hele ned på skrift, at se det udefra.  Vi var til en fest. En rolig bar. Ikke særlig mange mennesker. Vi spillede beerpong, da jeg, i min meget fulde stilstand, står og observerer, hvordan de andre på mit hold fucker det hele op, så vi taber. Jeg kan ubevidst mærke, at der bliver kigget på mig. Du ved, en der virkelig stirre på dig, så du ubevidst reagerer ved at kigge tilbage. Jeg kiggede op, og der stod han ved det andet peerpongbord. Han kiggede ikke væk, han fastholdte sit blik fast på mit, der nu reagerede. Han havde et kæmpe smil direkte mod mig. Jeg tænkte ikke over det. Jeg gik hurtigt videre, da det var min tur. Jeg må have været for påvirket til overhovedet at opfatte, at der var en, der kiggede på en så overbevisende måde. Jeg sad senere ved et bord og fjollede med en af vores nye venner, da han går et sekund, så hopper ham med blikket direkte hen til stolen ved siden af mig og med sit store, trekantede smil siger: "Hi!" Og så begyndte vi at snakke, og det stoppede ikke.  Baren blev tommere og tommere, og vores venner havde antaget, at de nok ikke skulle forstyrre. Vi snakkede om himmel og jord. Han fortalte mig om hans land. Hans land på den anden side af atlanten. Vi grinte. Vi satte os ved stranden, hvor vi snakkede hele natten. Vi grinte. Vi fjollede.  Verden ville, at vi skulle mødes igen et andet sted i Asien 4 dage efter. Han rejste videre, og jeg rejste videre. Efter vores næste stop, havde vi begge, tilfældigvis, billetter til samme lille by. Der brugte vi begge de sidste dage af vores rejse. Jeg kunne fortælle i detaljer, hvor fantastisk det hele var. Hvordan vi grinte, skabte minder, festede, åbnede os for hinanden, spiste middage, hvordan vi crashede et hotelværelse for at være alene uden vores venner. Jeg kunne fortælle det hele, og jeg ville gøre det, mens mit hjerte glødede, tårerne trillede ned. For nu er der gået 1,5 uge, siden vi alene, kun ham og jeg, tog til lufthavnen og sagde farvel til hinanden. De sidste øjeblikke, hvor jeg kiggede ham i øjnene og med fuld ærlighed mumlede: "måske ses vi aldrig igen", og han svarede: "sådan noget må du ikke sige..". Da han kyssede mig for sidste gang, mens han gentagende gange sagde: "vi ses meget snart igen.. vi ses snart igen!"  Og det kan vi nu. For da jeg kom hjem fra ferie, gik der ikke mere end 3 dage, før jeg tilfældigvis (ja, det var tilfældigt) blev tilbudt et 5-ugers job i hans land. Ikke hans by - men hans land. Jeg er blevet tilbudt et job derhenne, og jeg har i dag søgt om visa. Jeg har umiddelbart sagt ja, og der er umiddelbart en aftale.  Men han ved ingenting endnu. Han ved det ikke. Vi talte sammen hele sidste uge, og vi talte sammen for to dage siden, men siden er han kommet tilbage i rutinen, og det skulle man forvente, at jeg også er. Men det er jeg ikke. Måske er det fordi, at jeg ved, at der er en mulighed, for at vi igen kan ses snart. Men jeg er bange. Jeg tør ikke tage skridtet og fortælle ham nyheden. Det virker latterligt, for de fleste ville nok fortælle det som det første, glade, fuld af begejstring. Men jeg er nervøs. Jeg er bange, nervøs og usikker. Jeg er nervøs for hans reaktion. Hvad hvis han har lukket døren. Hvad hvis han ikke er interesseret i at mødes igen. Hvad hvis han blot svarer koldt. "Så er han ikke det værd", nej.. det er han tydeligvis ikke, og så var det bare ikke det, verden ville have for os. Jeg har planlagt en dag og en måde at fortælle ham det på, og jeg er ret sikker på, at det er dér og sådan, at jeg vil gøre det. Jeg ved, at uanset min frygt for udfaldet, vil være nødt til at sige det. Jeg er nødt til at se, hvordan han reagerer på, at det kan blive muligt at ses igen. Jeg er nødt til at sætte et punktum eller et komma. Men jeg frygter hans svar. Jeg frygter hans reaktion. Jeg frygter, at han har valgt at forlade rummet, hvor jeg stadig befinder mig. Jeg frygter hans svar.   

soyyo

soyyo

 

Europa

Jeg elsker åbne grænser, jeg elsker Euro, jeg drømmer om et forenet Europa. Jeg er super europæeren der gyser over Brexit...... Bare folk dog ville forstå at et stærkt Europa styrker Danmark. Vi har ikke brug for grænsekontrol, som jo bare er symbolpolitik, der har til hensigt at tilfredsstille Dansk Folkeparti.  

1961

1961

  • Blog statistik

    1.756
    Blogs i alt
    1.602
    Indlæg i alt