Blogs

 

Burde man ikke kunne finde alle på facebook???

Alle taler om facebook, og taler om at det er så skønt at kunne finde alle dem de gerne vil i kontakt med igen. Det er skam også fint nok, men hvad med dem man ikke kan finde derinde? Hvordan griber man det så lige an? Ja man kan selvf google, men det kommer der desværre ikke meget ud af. Så kan man prøve De gule sider, men hvordan griber man det så an når der er 12 der hedder det samme? Hvordan finder man lige ud af om det er den man søger?? Man kunne selvf også bare opslå et styks efterlysning på debatten, men hvad hvis nu denne person ikke bryder sig om at blive lagt ud på et offentligt forum=??? What to do, what to do..??? I will think and find out

xxx---xxx

xxx---xxx

 

Min første blok

Hejsa derude, her er en sød sjov og humørfyldt pige på snart 26. Til dagligt arbejder jeg på et hotel i Billund, siger ikke hvilket det må i selv se om i kan regne ud Regner med jeg skifter job snart til et endnu større firma hvor jeg bliver Host Manager/værtinde for et landskendt selskab der har med turisme at gøre. Jobbet er i hvert tilfælle blevet mig tilbudt, så mon ikke det ender med jeg skifter. Skal give svar på mandag Lidt om mig selv, jeg bor alene med min dejlige lille hund Sweety. Det er en sort lille fræk laban af en mops. Tjek selv billedet er hun ikke kær. Og ja det er hende sut, har ingen børn eller kæreste på nuværende tidspunkt da jeg lige er kommet ud af et forhold. Ikke at jeg skal udpensle hele mit kærlighedsliv, men den sidste fyr var en kold idiot der bollede udenom, så har du de tendenser behøver du slet ikke skrive til mig. Inden det her ender som en kontakt annonce så lad med slutte med ønske om at jeg kan møde nogle nye spændende mennesker herinde. Drenge som piger! - Er ikke lesbisk, det var ikke sådan den skulle forståes Jeg elsker sjov og ballade, så bare skriv;) Kys og knus Mia

MiaZleep

MiaZleep

 

Rygere i busskure!

Okay okay, jeg vil godt lige starte med at sige, at jeg normalt intet har imod folk der ryger - jeg har selv røget engang og nej, jeg er heller ikke total sundhedsfanatikker. MEN når jeg står inde i et lille bitte og stopfyldt busskur, så frabeder jeg mig altså venligst at folk stikker deres smøger helt op i skærmen af mig og polser løs. For nej, når det står ned i stænger udenfor, så kan man ikke bare lige gå derud. Hvorfor er det så svært at respektere at vi er nogen, som helst vil undgå at få det lort ned i lungerne? Jeg veeeed at rygerne er et jaget folk, men det er jo for filan fordi det går udover andre mennesker i nogle situationer, altså går udover dem i helbredsmæssig forstand. Hvis folk vil ryge, så fred være med det. Men jeg gider ikke tvinges til enten passiv rygning eller til at blive pisse våd og redde mig en god forkølelse lige inden eksamen. Lidt a'la pest eller kolera, ing'? I må hjertens gerne ryge. Bare ikke op i hovedet på mig.

Ydun

Ydun

 

… nu også som jaloux kæreste?? Eller hvad?

Tja, jeg må jo nok erkende, at jeg ikke er helt tilfreds med situationen derhjemme. Kæresten min sad i går og chattede med en x-kæreste på Facebook. Hun fortæller, at hun skal holde fødselsdag med/for sin mor i dag. Moren sidder, som jeg forstår det, i baggrunden og inviterer impulsivt min kæreste over til en kop fødselsdagskaffe. Kæresten takker ja, og siger samtidig til mig ”de skal ud at spise senere, så det bliver bare et hurtigt smut forbi til en kop kaffe”. Så langt, så godt – ingen problemer fra min side. Som samtalen mellem kæresten og hans x-kæreste(s mor) udvikler sig, bliver min kæreste pludselig inviteret med ud at spise – x-kæreste, x-kærestes søn og x-kærestes mor + min kæreste (så vidt jeg ved, er der ikke inviteret andre). Nu begynder mit problem at melde sig på banen. Jeg synes godt nok det er en underlig konstellation – skal min kæreste nu til at lege Far, Mor og Børn med en anden kvinde? Det skal lige siges, at jeg ikke kender x-kæresten, så jeg er ikke naturligt inkluderet, når der sker noget på den front. Det er ikke fordi jeg ikke VIL kende hende – der har bare aldrig været lejlighed til at lære hende at kende. Jeg har heller ikke noget problem med, at jeg ikke er involveret i alt hvad min kæreste foretager sig. Fx skal han i weekenden i byen med en kammerat – her har jeg meldt mig ud af ligningen, så de to kan få noget kvalitetstid uden forstyrrende elementer (=mig!). Et andet eksempel er, at han i vinter hjalp omtalte x-kæreste med at installere en DVD-afspiller, og fik nosset så grundigt op i kanal-indstillinger, at det tog en hel aften. Jeg kan sagtens underholde mig selv, når kæresten ikke er hjemme. Der er bøger der skal læses, fjernsyn der skal kigges, dulle-ting der skal ordnes, osv. Osv. Jeg er egentlig ikke bange for, at min kæreste skal være utro – han er rigtig god til at fylde op på forholds-kontoen. Han er kærlig, omsorgsfuld, og omhyggelig med at fortælle, at han elsker mig. Hvorfor irriterer det mig så? Hvorfor kan jeg ikke bare forliges med, at min kæreste tager ud at spise med en veninde, og fejrer dennes mor? Hvorfor er der en tanke der nager i mit baghoved om, at det da er noget underligt noget, at han skal med ud som en anden lille familie? Og hvorfor synes jeg det er underligt, at han tager med ud at spise, når jeg har det helt fint med tanken om, at han tager forbi til en kop kaffe? Hvad i alverden sker der? Er det PMS? Er det mindreværd? Er det jalousi? Hvad er det for en monster der dukker op i mit hoved?

MissIce

MissIce

 

Hej.

Som om jeg gider skrive en fucking blog. Hvad fuck tror i selv?

Nyx

Nyx

 

Bedste, kære Bedste.

Min bedstemor er ubeskrivelig. 98 år, bedre hukommelse og syn end jeg har og en kronisk kilde til glæde og morskab. Hun har sine egne meninger og er ikke bange for at sige dem højt. Hun besluttede sig en dag for, at hun ville have en fugl. (Eller 'fouwl' som hun udtaler det). Så mine forældre kørte hen til den lokale 'Bonnie' og købte en undulat til hende. Bedste døbte den straks Putte og alt var fryd og gammen. Indtil om aftenen... Der ringede telefonen hos mine forældre. Da min mor tog røret, drønede lyden af et tv på maks volume og en høj skræppen fra en undulat ud af røret...efterfulgt af en vred bedstemor. 'Den dumme fouwl...jeg kan ikke høre hvad jeg selv tænker'. Bedstemor er halvdøv, så hun har altid skruet godt op for tv'et. Problemet var jo bare, at jo højrere lyden var, jo højere pippede og skræppede Putte. Det prøvede min mor at forklare, men Bedste snerrede vredet tilbage: 'Den skal lige godt ikke få lov at bestemme over mig'. Næste dag blev Putte leveret tilbage til dyrehandleren og erstattet af et par zebrafinker, som passede bedre til Bedstes temperament. Juleaften for ca tre år siden: Mine brødre, svigerinde og jeg sidder ved bordet og taler om en overfladisk bekendt, som der går rygter om, er bøsse. Bedste lytter med fra sidelinjen og spørger så: 'Bøsser? Hvordan foregår det når de skal være sammen?'. Min storebror svarer hende, at det kan vi lige tale om senere. Bedste nikker og tygger videre på andestegen. Dog med et eftertænksomt skær over sig. Pludselig lægger hun bestikket fra sig, læner sig tilbage i stolen og udbryder højt: 'Sig mig engang...vil det sige at de er røvpulere?' Det kunne vi ikke så godt modsige hende i - men vi havde så ikke lige forventet sådan et ordvalg fra den lille dame med vandonduleret hår og spinlonkjole. Men hun er herlig. Og elskelig. Og hun efterlader stribevis af fodspor i alles hjerter. Bedste, kære Bedste - som bliver dødhamrende fornærmet hvis hun ikke vinder pakker i pakkespillet til jul.

Adorare

Adorare

 

Beskatning af offentligt ansatte og samfundsøkonomien

Med krisen vi har lige nu og mange arbejdsløse håndværkere, kunne det helt klart være fornuftigt at få sat gang i nogle offentlige investeringer med bygge og anlæg. Da de folk lige så godt kan gå og renovere vores nedslidte skoler osv end at gå hjemme på dagpenge. Det kan vi godt blive enige, jeg er bare imod at de bliver ansat af det offentlige. Efter det jeg ved er der ca. 2 mio ansatte i det private mod 1 mio i det offentlige, hvor vi så igen har 1 mio pensionister, studerende, arbejdsløse, og generelt folk på overførselsindkomster. Hvor den sidste 1 mio er børn. Der er jo ikke noget at sige til at vi skal betale så meget i skat, når de 2 mio private ansatte skal brødføde de sidste 3 mio. En del af det de private laver, gør de reelt for det offentlige, med rengøring, mad, bygge og anlæg osv... Service jobs i butikker på restaurant osv, skaffer jo heller ikke rigtig penge til landet. Så det er sikkert under 1 mio af de private ansatte som reelt tjener pengene til landet som resten lever af.

artem666

artem666

 

Perses' drømmedagbog

I nat drømte jeg at jorden gik under. Jeg husker ikke hvorledes, men den dækkedes pludselig af en hård skal, der smadredes og knuste jordens overflade. Jeg reddede livet, for jeg sad i en helikopter over atmosfæren. Den med helikopteren er da vist en genganger: Jeg kan huske en dag jeg havde været på Langelinie med min gamle mormor. Her i foråret. Der var rart. Det var ovre i den anden ende, hvor der er to isboder. Der var mange mennesker, skyfri, blå himmel, og skibe, sejlbåde ude i vandet. Og solen skinnede. Mens vi var der, var der en helikopter der hele tiden fløj rundt over os. Vi diskuterede om det var den samme helikopter. Perses gav is, og det var fint. Samme nat drømte jeg følgende: Jeg drømte at jeg skulle dø. Jeg var på et hospital, et enkelt lokale. Humøret blandt de andre var højt. Det var syge mennesker der snart blev raske igen. Men jeg var ikke ved at blive rask. Jeg skulle dø, og jeg var den eneste der vidste det. Jeg væltede rundt på gulvet, nærmest i panik, og var frustreret over det. Over at jeg skulle dø, og de andre skulle leve. Rigtig uretfærdigt, endda. Og så slukkede livets stearinlys, og det var forbi? Nej, det var det ikke. Jeg står ude på Langelinie. I den ende hvor der er to isboder. Himlen er skyfri, solen skinner, herligt. Men der er ikke ét eneste menneske. Ikke én eneste båd. Jeg er helt alene. Mens jeg står derude, kommer den helikopter. Jeg husker lyden af den, og synet. Den kommer i tre omgange, og tredje gang kommer den for at flyve mig til dødsriget. Men jeg vil ikke med. Jeg vil leve. Jeg vågnede. Næste nat drømte jeg noget lignende: Jeg så denne herre udefra. Og jeg var som den alvidende fortæller. Jeg ved hvad karaktererne tænker, føler, ser og gør. Og denne mand følte den bitre uretfærdighed. Han var blevet kendt skyldig i noget han ikke havde gjort, og var blevet dømt til døden. Han skulle hænges. Der er ikke mange detaljer at fortælle, da jeg ikke husker dem, eller også var der ikke så mange, men jeg husker hvordan der så ud. Selv står jeg på en skråning i mørket og ser hvordan han bliver henrettet i bålets dystre skær. Og pludselig bliver jeg til ham. Det er mig der har hovedrollen nu, jeg er dog stadig denne mand. Jeg står ude på Langelinie. I den ende hvor der er to isboder. Himlen er skyfri, solen skinner, herligt. Men der er ikke ét eneste menneske. Ikke én eneste båd. Jeg er helt alene. Mens jeg står derude, kommer den helikopter. Jeg husker lyden af den, og synet. Den kommer i tre omgange, og tredje gang kommer den for at flyve mig til dødsriget. Men jeg vil ikke med. Jeg vil leve. Og han kommer tilbage til jorden. Og der møder han en kvinde. Hvilken relation de har til hinanden, er jeg ikke sikker på, men hun er muligvis hans kæreste. Hun advarer ham. Siger at han skal passe på at han ikke ender på dette hospital. Sjovt nok samme hospital jeg var på, i forrige drøm. Og jeg vågner. Og så går vi kort videre med natten til idag. Jeg drømte at jeg blev jagtet. Husker ikke detaljerne mere, desværre, men det var ret ubehageligt. Og så på et tidspunkt befandt jeg mig på det hotel der, som jeg har drømt om mange gange før. Sammen med min mor, og min storebror. Og der er mennesketomt og dystert. Mit værelse har ingen vinduer. Hvor jeg dog hader at være der. Helikopteren lander på jorden. Alt er knust og smadret. Og mennesket begynder at genopstå.

Therazane

Therazane

 

Indvielsen

Det er nogle gange urimeligt sådan som tingene skal være. At man er så forbandet følsom og forpester sit eget liv og andres. Og godt selv kan se det. Jeg ved sgu godt, at jeg sikkert ikke er en fest at være sammen med. Det er dejligt at jeg ikke kan glæde mig på andres vegne, virkeligt. Og dejligt at jeg ikke synes at kan gøre noget ved mig selv, andet end at drukne mig selv i selvmedlidenhed og faktas 6 øl for 15 kroner. De er fantastiske. Jeg sagde den anden dag, da en spurgte hvorfor jeg så tit er ivrig efter at komme ud og drikke mig i hegnet: "Det er fordi jeg er så ulykkelig". Haha, det var vist til stor morskab. ....

Excentrica

Excentrica

 

At blogge eller ej….

Jeg har aldrig kunnet holde gang i en dagbog længe nok til, at det blev en indarbejdet vane. Jeg har aldrig blogget, og jeg har oftest glemt, hvad jeg ville sige, når jeg har ramt ”Quote”-knappen. Hvad fanden laver jeg så her? Tja, det er et rigtig godt spørgsmål, om kan besvares på mange måder: - Jeg skal bare lige prøve, så jeg kan sige, at jeg har været her. - Jeg har igennem tiderne indkøbt masser af fine dagbøger, med intentionen om, at NU skal jeg være sådan en Nynne-agtig én, der beskriver ups and downs, og som om mange år vil kunne se tilbage på et liv levet og dokumenteret i en ordentlig stak dagbøger, og som har al materialet til min biografi liggende klar til at sende direkte i trykken. Denne blog er så den nyest anskaffede dagbog i flot indpakning. - Nogle gange må jeg sætte mig på mine hænder, for ikke at komme til at poste et indlæg som med garanti vil sende mig til tælling i minimum en måned. Og indtil videre, i denne debat-blog, ser det ud til, at jeg her vil kunne få afløb for alle mine ”sur-gammel-kælling”-opstød. - Det hænder, at der er en tanke der bider sig fast. Disse tanker er dog langt fra altid nok til en tråd eller et indlæg. Men disse tanker har jeg så nu mulighed for at lægge i ”mindekarret”, som gode gamle Dumbledore ville have sagt. Kun tiden vil vise, om jeg kan holde ved denne blog, eller om den skal stuves væk, sammen med alle de andre dagbøger, hvor der kun er skriblet lidt på de første par sider. Men én ting ved jeg – jeg er meget bedre til at læse blogs end jeg er til at skrive dem. Dette er en opfordring til alle jer andre – lad mig følge med i jeres liv og færden, og lad mig få indblik i, hvad I gør jer af tanker.

MissIce

MissIce

 

Præsentation - en blog om en spiseforstyrrelse

Jeg er 28 år, kvinde, studerende og single. Og så har jeg anoreksi. En anoreksi som jeg kæmper IMOD. Mit liv indeholder også en hel masse andet, og jeg ER en masse andet, men ærlig talt, så er min anoreksi på nuværende tidspunkt, enehersker over min livsstil, mine daglige gøremål og alle mine tanker. Jeg skriver denne blog for min egen skyld, men jeg vil formulere mig, som om jeg skrev til dig. Og hvis du så også læser det, jamen så håber jeg da, at her står noget du kan bruge. Jeg vil forsøge at skrive, så det ikke bliver så dødsens alvorligt og deprimerende det hele. Dette skal absolut ikke være en pive-tude blog (okay, helt kan jeg nok ikke undgå det hehe), men en blog hvor jeg forhåbentlig formår at heppe lidt på mig selv I øjeblikket venter jeg på grønt lys til at starte i behandling. Jeg har været i behandling mange gange før, men denne gang er det anderledes. Jeg er SÅ kampklar (med hjælp ), og denne behandling er lige præcis hvad jeg har brug for, så ja, forventningerne er høje og håbet er lysegrønt Det er svært at forklare hvad anoreksi egentlig går ud på. Og når jeg først begynder, så kan jeg fortsætte i det uendelige. Men overordnet ser det for mig således ud: Inderst inde så VED jeg godt med min fornuft, at jeg ikke er tyk. Men jeg FØLER mig tyk. Og så er det alligevel slet ikke dét det handler om. Jeg indeholder to sider: mig og så spiseforstyrrelsen (fremover kaldet SF). Nogen gange er det SFder styrer og fylder det hele. Den har simpelthen skubbet mig ud af min hjerne. Og så handler det hele om mad/ikke mad, motion, selvhad, straf, regler, bebrejdelser, trusler, konsekvenser, angst o.lign. Ikke spor plads til glæde, kun løftede pegefingre og dårlig samvittighed. Jeg føler meget sjældent aldrig sult - og det er med til at gøre, at det er ekstra svært at spise ”ordentligt”. Alt hvad jeg spiser føles som unødvendigt og at jeg ikke burde spise det – jeg har jo ikke brug for det – jeg er ikke sulten. Jeg spiser efter ”må”-principper og efter klokkeslæt. Altså efter ”okay, nu er kl. dét og sidst jeg spiste var kl. dét, så må det være ok eller nødvendigt at spise”. Så skal jeg selvfølgelig også tage højde for, hvor meget jeg har bevæget mig, hvor meget jeg sidst spiste, om der venter f.eks en familiemiddag i fremtiden osv… - det er et større regnskab. Jeg er helt fucked hvis regnskabet vælter. Hvis jeg f.eks. spiser mere end jeg ”burde”, eller hvis jeg ikke når at spise f.eks. aftensmad inden et bestemt tidspunkt - det skal nå at ”forsvinde” inden jeg går i seng. Eller hvis jeg vitterligt ER sulten, men at det ikke stemmer overens med om jeg burde være sulten – hvad skal jeg så gøre? Mine tanker kører rundt i et stort kaos, og handler kun om hvordan jeg kan ”gøre det godt igen”, eller finde frem til en løsning jeg kan leve med. For det meste er både mig og SF i spil oppe i mit hoved. Det udløser ”skænderier så det brager” da de begge to gerne vil regere. Selvom jeg bliver enormt frustreret og ikke kan beslutte noget som helst (jeg ved ikke hvem jeg skal lytte til, og det er heller ikke altid at jeg ved hvad der kommer fra hvem, og SF har altid nogle MEGET gode argumenter), så er al den argumenteren frem og tilbage ikke helt ringe, da det betyder, at jeg kæmper imod – at mig kæmper en brav kamp for at smide SF ud af mit hoved. Nogen gange er det KUN mig der er på spil (det skete en sommerdag i år 1985 ..haha) – og hold da kæft hvor er det lækkert! Så er det som om SF ligger og slumrer et eller andet sted (eller planlægger et ondskabsfuldt tilbagetog) og så er jeg bare 100% MIG. Glad, grinende, fri, uden bekymringer (udover hvad man nu normalt har), frisk på at lave alt muligt osv.. Den del af mig selv savner jeg afsindigt meget. Ikke kun i forhold til mig selv, men også i forhold til at kunne være sådan sammen med andre. Men tro mig, en dag så siger jeg "what the MOTHERFUCK tænkte jeg på!" Og så vil jeg smutte en tur på stranden sammen med veninderne. Jeg vil rent faktisk ligge der i bikini og bare nyde solen og veninderne. Og så vil jeg enda spise en dejligt kølende is, og bare fortsætte mit liv som om intet var hændt. Jeg nyder jo bare
 

Danmark ud af FN

I Orwells roman '1984' bliver hovedpersonen 'Winston' ført til 'Ministeriet for Kærlighed'. Et ministerium hvor han bliver udsat for tortur og ydmygelser indtil han bryder sammen. 'Ministeriet for Kærlighed' må siges at være paradoksalt navngivet. Forestil dig nu, i virkelighedens verden, at du er en tibetansk dissident som bliver pågrebet af de kinesiske myndigheder, og udsat for fængsling og tortur uden rettergang og dom. Eller forestil dig, at du er en Saudisk statsborger, som bliver fængslet og straffet, for ikke at tro på Gud. Eller at du er en Nigerianer, som bliver tævet halvt ihjel af politiet, fordi du tilhører den forkert etniske stamme. Den slags menneskerettighedskrænkelser forkommer jo desværre rundt omrking i verden, deriblandt de ovennævnte steder. Et således foruretter menneske kunne få den logiske idé, at klage til FN's menneskerettighedsråd. Problemet er bare, at FN's menneskerettighedsråd, blandt andet, består af den Kinesiske, den Saudiske, og den Nigerianske regering. Det pågældende menneske ville finde sig udsat for den perverse joke, at skulle få sin sag vurderet, af de selvsamme regeringer som var på anklagebænken. FN's menneskerettighedsråd er en tragikomisk vittighed, som på ingen måde er lader Orwells ministerium noget tilbage hvad fejlagtig varedeklaration angår. Danmark burde ikke deltage i den slags dobbelttænkning. Vi burde kræve ændringer, eller melde os ud af FN i protest.

PepsiMagt

PepsiMagt

 

Det er ved at være den tid på ...

Jeps det er ved at være den tid på måneden, nej undskyld året, det andet er vidst ikke noget vi skal ind på lige her, måske en anden gang. Nå men, det er ved at være den tid på året, vores tanker drages mod sol, sommer, stranden og ikke at forglemme dejligt solbrune unge kroppe (jeg ved i kigger på dem, i indrømmer det bare ikke ) Man bruger efterhånden sine eftermiddage, liggende ude på græsset og laver .. ingenting! De ”aktive” læser en bog – jeg tilhører selvfølgelig den sidste gruppe. Men jo, sommeren den er lige rundt om hjørnet, og åh hvor har vi dog savnet dig almægtige sommer! Som i ved har 2009 indtil videre været et turbulent år med ja en masse politiske problemer, som jeg ikke gider skrive ned her – vi er allerede nået til kvalmepunktet hvad angår mange af tingene. I know I am. Derfor afventer jeg spændt at sommerens glæde sender solstråler ned på os danskere og ikke mindst de efterhånden lidt små gnavne og trætte politikere, som er begyndt at mumle ting som man ikke forstår. Thank god de er gået på sommerferie, og vi forhåbentligt kan få bare en smule space fra de sure gamle mænd og damer. Så farvel forår og velkommen du skønne sommer Men er du stadig ikke sikker på at du er klar til sommerens goder og glæder, kommer her en meget statistisk, og utrolig sandfærdig test, til enten at: •oplyse dig om et par ting •forvirre og / eller forurolige dig om et par andre ting •Eller også kan du bare tage den for at udsætte de ting du ellers burde lave i et par minutter (læs. Tage opvasken, rydde op osv.) fortsætter under billedet Here we go, nu der ingen vej tilbage : 1: Din idé om den perfekte sommerferie er: a) At solen skinner så meget, at du render rundt med sløret syn de næste par uger? b)At bruge en masse tid på at ordne alle dine skabe, sortere alle dine papirer og når du færdig med det, gå i gang med selvangivelsen til næste år? c)Et ord: desinficering, fordi du simpelthen skal have alt klinisk rent? Og egentlig bare glæder dig til vinteren hvor du har en undskyldning for at være inde og ikke blive beskidt? d)Gå på jagt, fange din egen føde og tilberede den og bagefter bruge skindet til at lave en fin håndtaske? 2. Hvordan tæller du ned til sommerferien? a)Ved at ødelægge dine naboers blomsterbede, en hver dag – med din nye splatterpistol? b)Du tæller ned i den hjemmelavede kalender ved at hive små sedler nede i hjørnet hvor der kan stå ting som: ”husk nu at farve koordiner dit klædeskab, så de ligger efter farvernes betydning”, ”sæt filmene i alfabetisk rækkefølge” osv. c)Du tænker ikke på det, og håber at sommeren snart er overstået d)Ved at opdele en ildelugtende ost i alle de dage der er tilbage til sommerferiens begyndelse og spise et stykke hver dag indtil det hele er væk 3. Hvad er dit bedste minde fra sommerferien, da du var barn: a)At sidde op hele natten i en campingvogn og lytte til politi radioen, mens mor og far var ude og feste med Hells Angels rockere? b)At du formåede at oplære en flok 5-årige i hvordan de bedst muligt holder styr på deres farveblyanter c)Sommeren du fik kyssesyge, og dermed havde en undskyldning til at blive indenfor d)Dengang på jagtskolen hvor du fangede en hjort, og fik lov til selv at skære den op! 4. (denne her er nok mest henvendt til de studerende) Når du er færdig med den sidste eksamen, hvad gør du så? a)Jeg var for fuld til at kunne huske det b)Ved at sidde oppe hele natten, og slette alle de ting jeg har skrevet i bøgerne i løbet af årene, og hvis jeg nu rigtig skal slå mig løs, så sætter jeg mig til at renskrive noter. c)Ringer til vagten og beder ham om at følge mig op til værelset d)Ved at give en hjælpende hånd hos den lokale dyrehandler, de kan vel altid bruge nogle til at kastere dyrene? 5. hvad har du altid med på sommerferien? a)Dit lykke kondom b)Min kalender, kan jo ikke leve uden den c)Førstehjælpskassen d)Mit gevær, og camouflage tøjet 6. Hvad var din værste sommerferie erfaringer? a)At være i gang med en fantastisk fest, uden forældre, hvor politiet bliver tilkaldt og jeg selv dagen efter stod for rengøringen. b)At tabe min kalender ned i havet! c)Prøve at sove på et hotel i en by jeg aldrig havde været i før, hvor at manden i værelset ved siden af begynder at brænde røgelse af, som udløser min astma. d)Dengang dine forældre nægtede dig at tage på jagt fordi de mente du var blevet bare en anelse for hulemandsagtig. 7. Hvis du kunne vælge et hvilket som helst sted i verden hvor ville du så tage hen? a)Las Vegas, baby! b)Nationalmuseet c)Behøver jeg tage nogen steder hen? d)På ulovlig safari i Afrika, med mit gevær! Pointberegning til din test Hvis du har svaret ”a” mest: Du er en Zen mester, og du vil få en fed sommerferie! Du har meget at se frem til. Hvis du har svaret ”b” mest: væn dig til at bruge meget tid alene - med din kalender. Hvis du har svaret ”c” mest: ... Trist! (eller øm noget, han er sej så han skulle bare være med i min blog) Hvis du har svaret "d" mest: Du sku en vild en, dig skal man vidst holde øje med! Inspiration til quizzen (og nogle af spørgsmålene, 2-3 stk.) er hentet fra en anden blog på engelsk, men kan lige nu ikke finde den. Credits til Sara_Colleen (photobucket) for sommerbilledet og den lige nu ukendte blogger for mig, for inspiration. Katja K is out

LiverpoolFC

LiverpoolFC

 

prøver lige..

dejligt vejr i aften det ku' godt se ud til at bli' fuldmåne de ' måske ik' her fra byen (a38's og fiffi jørgensens samtale i nissebanden i grynland)

mitreaar

mitreaar

 

Det er da fint nok med sommer, men…

når man er rødhåret, er der altså visse gener forbundet med den årstid. ¤ Det er tæt på, at man får soleksem når man ser vejrudsigten. ¤ Man ejer ikke pigment i kroppen og ligner derfor en der har væltet sig rundt i en bunke hindbær. ¤ Med mindre man har solfaktor 50 på. ¤ Så ligner man til gengæld bare en svedig klump gærdej. Jeg har trænet min hud lidt op og kan nu opnå at få en kulør på armene, brystet og i ansigtet, som minder lidt om solbrændthed. Rød og brun. Det brune er fregnerne. Benene har jeg opgivet. De bliver bare spættet. Men så er det jo godt, at der findes selvbruner… Der rendte jeg bare også ind i et mindre problem. Bag på på tuben stod der, at farven ville fremtræde efter et par timer. Det gjorde den så bare ikke på mine ben. De var stadig uhyggelig blege. Så jeg smurte dem da bare ind igen. Og igen. Og så gik jeg i seng... Da jeg vågnede havde jeg smukke brune ben. Det så helt naturligt ud. Hvis man er født i Uganda vel at mærke. Vejret var ubarmhjertigt varmt og jeg skulle have ærmeløs kjole på. Smukt syn. Smukt farvespil, mellem mine arme og mine ben. Makaroni møder træstammer. Men jeg tog af sted til det jeg nu skulle. Udendørs arrangement. Masser af mennesker. Og Mek Pek på scenen, som min søn på det tidspunkt var en stor fan af. Efter koncerten kunne man komme op på scenen og få autografer. Og det skulle vi selvfølgelig. Lagde godt mærke til, at der blev kigget oppe på scenen. På mine ben. Men fortrængte det. Kunne jo alligevel ikke ændre på tingenes tilstand. Vel nede fra scenen, satte vi os på græsset for at slappe af. Og der så jeg det: Min hud er åbenbart så bleg, at ikke engang selvbruner vil hægte sig fast. I hvert fald, så var farven begyndt at glide af. Det mindede mest af alt om løbesod. Jeg kan meget bedre lide efterår…

Adorare

Adorare

 

Læsertips.

Gang på gang bliver jeg overrasket over hvor fantasifulde visse ugebladslæsere er. Se blot her, hvilke fantastiske læsertips man kan læse i f.eks "Ugebladet Hjemmet". Jeg citerer: -"Engangsbadehætter er alletiders som låg til salat- eller dessertskålen, samt diverse skåle i køleskabet eller skålen med dej der skal hæve". E.N. -"Hvis du har problemer med fugle, som flyver ind i vinduerne, så hæng en cd op i vinduet. Den blanke side virker som en regnbue når solen skinner på den og fuglene flyver ikke længere ind i vinduet. Den er meget dekorativ og så slipper man for at samle døde fugle op." H.K. - (dekorativt??) -"Elsker du hjemmelavet remoulade, men har ikke tid til at lave den selv, så køb en remoulade og tilsæt lidt flødeskum. Det gør den let og luftig og så smager den som hjemmelavet." K.N. - (Let??) -"Når man skal håndvaske små stykker tøj som f.eks undertøj, kan det lægges i en plastikbøtte med tætsluttende låg sammen med vand og sæbe. Ryst derefter bøtten godt. Det fungerer som en lille vaskemaskine." B.J (Jeg plejer så at vaske mit undertøj i en rigtig maskine) -"Skulle du være så uheldig at få svamp i munden, så skal du blot spise ananas - enten på dåse eller frisk. Nogle skiver om dagen er nok. Svampen forsvinder i løbet af et par dage. Det er et mirakelmiddel og så er det meget billigere end det medikament, som lægen anbefaler" M.R (Okay...jeg tror bare jeg holder mig til det lægen anbefaler.) - Jeg har et lille husråd fra Norge, som er genopdaget i 1997. Det stammer helt tilbage fra Vikingetiden, så det er bare gået lidt i glemmebogen undervejs. Til ammende kvinder med sår eller rifter på brystvorterne: Læg et par muslingeskaller henover brystvorten og lad mælken løbe ud i skallen. Der opstår et fugtigt miljø så der ikke dannes skorpe på såret og samtidig heler modermælkens indholdsstoffer huden. - Myg kan ikke lide eddike og derfor kan man smørere eddike på hals og hænder for at undgå at blive stukket. (Jeg tror faktisk, at jeg hellere vil stikkes af myg end at lugte af et glas syltede agurker.) - Hvis man har svært ved at falde i søvn, så tag et par varme sokker på, inden du går i seng, og sov med dem på – det skulle have en god effekt, og så er det uden bivirkninger og ganske gratis. () - Vi har i mange år brugt ægte tæpper som bilmåtter – de er uslidelige og så skal man ikke kimse af herlighedsværdien. (Okay Arne fra Espergærde...det lyder sandelig...) - Her kommer et tip af de mere specielle. Jeg er nemlig meget plaget af hård du på fødderne. Mange af dem, der også går meget på deres arbejde, kan sikkert nikke genkendende til det. Jeg har fundet en meget effektiv måde at komme det til livs. Jeg troede, at jeg var den eneste og mange har da også rystet på hovedet - eller trukket på smilebåndet. Jeg så dog for nyligt en udsendelse med “Trinny & Sussanah” (What not to wear), der skulle lave en make-over på en kvinde. Og hun gjorde ligesom jeg, når hun skulle fjerne hård hud. Og det blev betegnet som “lidt for landligt”. Jeg bruger nemlig ryste-pudseren (for mit vedkommende en såkaldt slibemus). Betragt den som en stor, motoriseret fodfil. Den kan især bruges, der hvor det er særlig galt - for de flestes vedkommende er det på hælen. Du skal naturligvis omgås dette tip med en vis forsigtighed - og prøve dig frem. Brug forholdsvis fint slibepapir til ryste-pudseren. Du kan bruge din rystepudser eller slibemus både på tørre og våde fødder. Vælger du at gøre det på tørre fødder, så gør det udendørs eller et andet sted, hvor det gerne må støve. Det støver nemlig forfærdeligt. () Afprøvning af ovenstående er på eget ansvar.

Adorare

Adorare

 

En ung debattørs "hårde" liv på debatten

Jæs, dette indlæg skal måske tages som en smule form for ironi, alle parter der bliver inddraget er ikke informeret og det må de leve med. Muhahaha Kære Gud.. skal gud skrives med stort eller lille? (må kun bruge ti smileyer (lorte regel), så her skulle være en undrende smiley) Jeg har syndet, jeg har ladet mig fordærve af visse debattører nede i smalltalk rummet (host, i ved hvem i er ). De har ledet mine tanker ind på slemme, slemme ting - med vilje, how could they Jeg har gjort alt for at stå imod, men de gav bare ikke op. De snakker om mænd i g-strenge og fjerboar, de snakke om at jeg skal være deres plesaure-girl og tilfredstille folk. I starten tænkte jeg at det ville jeg da gerne, det kunne da være hyggeligt at være den person der sørgede for at folk ikke tørstede eller sultede, men de fik mig hurtigt sporet ind på at det ikke helt var det de ville have mig til, de antydede at jeg skulle lave forbudte ting med drenge, som at vokse deres behårede numser - Gud bevar mig vel og how could they Jeg føler mine kristne værdier *host* er blevet dybt krænket, og mit rene sind er blevet forpurret af nogle debattører som ikke er andet end et par lumre og flashende mennesker som har det sjovt med at forpurre en stakkels debattør som mig :trist smiley: Håber jeg er tilgivet og bla bla bla. Amen Gud: Gud siger: Fyyyy PnM medlemmer, kan i så stoppe med at lære guds englebørn (læs. Katja K:engel:) om forbudte ting, ellers sender jeg de ti plager efter jer, eller var det syv? fuck it, jeg gør slemme ting ved jer hvis i ikke kaster jer for mine fødder og siger at i stopper. (lur mig om der ikke sidder nogle nu og tænker på frække tanker om gud lige nu ) - Hans almægtighed, Gud Det var så min lille ikke-så-personlig-længere samtale med gud, hvor jeg kom ud med frustrationerne over at have fået mit sind fyldt med tanker som er forbudt for mindreårige - jeps jeg ved det, det noget af en overraskelse at "voksne" debattører kan finde på at gøre sådan noget, mod en uskyldig mindreårig debattør Andre unge debattører kan se dette som en advarsel imod disse onde (jeps onde!) debattører, som lokker med grønne kort, venskab og ja alt mellem himmel og jord, for at fange dig i deres net og gøre dig til en del af deres ”musikgruppe” (jeg har luret jer, det bare et cover for pornografisk, swinger torturgruppe som tænder på kropsdele – ja i læste rigtigt kropsdele). Dette skal bestemt ikke ses som reklame for gruppen PnM som har deres egen gruppe og tråd: http://dindebat.dk/small-talk-rum/647115-pnm-hotter-than-hell.html og http://dindebat.dk/groups/pnm.html WARNING Content may be inappropriate for minors and sensitive souls. Katja K is out, men er snart tilbage, hvor jeg tager fat på emner (og her skal der ikke tænkes frække tanker, PnM medlemmer) som måske er lidt mere virkelighedstro, har i nogle forslag så skriv dem gerne. Det må også bare være sjove videoklip (som evt kan inkluderes i top 5 eller sådan noget), eller forslag til konkurrencer eller sådan noget, så vi i fællesskab kan lave det til en super sjov blog. Der kan også komme indlæg om min hverdag, som til tider (eller tit) ikke er hel normal og jeg undskylder for det lidt sorte indlæg, men dem som er indblandet ved hvad det handler om - forhåbentligt

LiverpoolFC

LiverpoolFC

  • Blog statistik

    1.721
    Blogs i alt
    1.591
    Indlæg i alt