Blogs

 

Ben!

Har netop fået fjernet hår på benene ved min hårfjerningsdame Hun er såmænd dygtig nok, tror jeg... Hun er nemlig den første jeg har prøvet, og vi er på omkring 5. gang. Men for %/" hvor gør det naller! Åh, den evige kamp mellem at være doven og ikke gide barbere benene hver dag, og at være en stor pyllerrøv Så nu ser mine ben sådan ud: [ATTACH]4[/ATTACH] Ej, det gør de ikke. primært fordi jeg kun er 168høj (eller lav), og vejer en del mere end damen på billedet. Men det ville være super cool hvis de gjorde

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Hyld!

Ih, jeg har fået en af de der baby-klub-mails (jeg har allerede glemt hvorfra, så det er egentlig ikke særlig effektiv "reklame" de har gang i der ) Men da jeg lige skimmede det var der et cool afsnit med hyldeblomst, og hvordan man kan lave hyldeblomst drik m. rørsukker osv. Det lød super nemt og super lækkert "Når hylden blomstrer i midten af juni, er det et sikkert tegn på, at sommeren er kommet. Buskene står i fuldt flor overalt i det danske landskab, og de hvide blomster er parate til at blive plukket, så man kan lave sin egen velsmagende hyldeblomstdrik. Det er både sjovt og nemt og kræver faktisk kun god plads i køleskabet eller en kold kælder. En fantastisk beskæftigelse om sommeren sammen med børnene. Man kan gå i gang, så snart hylden er sprunget ud. [ATTACH]2[/ATTACH] Hvor og hvor mange? Hyldeblomstbuskene vokser vildt og findes overalt i skove, på enge, langs vejene og i haver. Vælg et godt sted med mange buske, udstyr børnene med en kurv, og så går jagten i gang. Det er buskenes blomsterkroner, man skal have fat i, og man beregner cirka 30 blomsterkroner per 1 ½ liter færdig saft. Det er en god idé at plukke blomsterne om morgenen, da det er duggen, der holder på blomsternes aroma. Desuden skal man endelig ikke skylle blomsterkronerne, når man kommer hjem, men i stedet ryste dem fri for insekter og andet skidt. Når kurvene er fulde af de smukke blomsterkroner, venter arbejdet ved køkkenbordet derhjemme. Hyldeblomstdrik (giver cirka 1 ½ liter færdig saft, der fortyndes med vand i forholdet til 1:4) Ingredienser: 30 hyldeblomstkroner 20 g citronsyre 2-3 citroner 500 g farin, rørsukker eller almindelig sukker 250 sirup 1 liter kogende vand Konserveringsmiddel, hvis drikken skal kunne holde sig igennem længere tid. Doser efter brugsanvisningen. [ATTACH]3[/ATTACH] Fremgangsmåde: Hyldeblomsterne lægges i en stor skål eller en spand. Hæld rørsukker, brun farin, saften fra citronerne (helst økologiske) samt citronsyre hen over blomsterne. Tilsæt kogende vand, og rør rundt i blandingen, indtil sukkeret er godt opløst. Tildæk skålen, og stil den enten i køleskab eller i en kold kælder, hvor den skal stå og trække i to-tre døgn". Så skal jeg bare lige ud i det danske land og have fundet noget hyld

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Puh man er blevet voksen....

... når man ikke længere støder på alle mulige spændende ting og sager, når man skal pakke hele sit liv ned.... Jeg er flyttet et utal af gange, og da jeg var yngre dukkede der altid en masse sjove ting op når man fik ryttet ud i gemmerne... Da jeg var teenager var det f.eks. sedler sendt til hinanden i timerne eller gamle breve... Senere har det været f.eks. en koncertbillet eller et program fra Roskilde Festival... Men nu hvor jeg er blevet så voksen at jeg har mere eller mindre styr på og en plads til tingene er det sgu noget mere kedeligt at pakke. Finder højst en h&m-bon der har forputtet sig... Til gengæld går det så også noget hurtigere! Skal jo ikke bruge tid på at fordybe sig i minderne....

cornflaky

cornflaky

 

Debatten på godt og ondt.

Indrømmet; jeg er lige så afhængig af debatten, som jeg er af Se & Hør. Fantastisk tidsfordriv, hvor man skiftevis griner og græmmes. Og da jeg efterhånden har brugt mange timer herinde gennem de sidste fem år, så kan jeg vist også bruge tid på at gøre status over plus- og minussiderne. Plus: -Det kan være ret lærerigt. Jeg har i hvert fald lært en del herinde. Om alt fra a-z. -Man får mange billige grin. -Jeg har mødt nogle skønne mennesker, som med glæde er blevet tilføjet til min vennekreds. -Der er mange herinde, som strækker sig utrolig langt for at hjælpe andre debattører. Uanset om det er mental eller materiel støtte. -Man kan få bekræftet nogle fordomme. -Man kan få manet nogle fordomme til jorden. Minus: -Der er alt for mange autodidakte læger herinde. Det er fint at folk vil hjælpe, men visse ting bør overlades til mennesker med den rette viden. -Der er alt for mange autodidakte psykologer herinde. Én ting er at have erfaring, som man kan dele videre. Noget andet er at skyde diagnoser i skoene på andre. -Der er for langt mellem de rigtig gode trolls. -90% af brugerne herinde har pudsigt nok en kronisk pletfri moral. -Folk kan knap nok oprette en tråd om deres dårlige/sjove/spøjse vaner uden at der straks bliver udstedt en diagnose. Der bliver simpelthen mindre og mindre plads til minoriteter. (Eller helt normale mennesker). Nogle dage hænger debatten mig langt ud af halsen. Andre dage kan jeg ligefrem glæde mig til at læne mig tilbage i sofaen med et krus kaffe og lade mig underholde. Jeg har holdt pauser og jeg har skiftet profil. Men gad vide om man en dag bliver så mæt af det, at det er definitivt slut? Det vil være en ambivalent følelse. Vedmodigt og lettet på samme tid.

Adorare

Adorare

 

Livet er ikke til at overskue lige nu :(

Jeg sidder på sengen og har denne følelse af, livet er ikke til at overskue. Jeg føler mig alene, selvom jeg godt ved jeg ikke er alene, men sådan føler jeg. Jeg føler jeg står med alting alene og der er mange ting jeg ikke forstår - det gør mig pisse ked af det. Jeg og eks'en gik fra hinanden - der skete ting og sager på kort tid - jeg fandt ud af jeg er gravid og skal have en abort ligemeget hvad - regninger vælter ind og har ikke nok penge til at betale dem - min familie bor langt væk, savner dem rigtigt meget - meget andet. Jeg har så meget lyst til, der er en der holder om mig og siger "det skal nok gå" igen, igen og igen. Jeg er så ked af det af mange ting og det gør forbandet ondt indeni, jeg kan ikke beskrive det. Livet er ikke til at overskue og jeg vælger at kravle under dynen og gemme mig for verdenen

Bitte_mus

Bitte_mus

 

Peak

Her er et lille kig på hvad vi er på vej over i [ATTACH]1[/ATTACH] Men i og med vi er på Su herhjemme skal det være ganske nænsomt af hensyn til vores økonomi Derfor har jeg haft tømt vores opbevaringsrum for at se om der er noget der skal rykkes ind igen. I samme omgang er der også blevet "rykket" en del i skraldespanden, og en masse som skal videre til venner og bekendte. Der er også en del der skal til genbrug (så kan det gøre glæde et andet sted), og så har jeg sat det sidste ind i Retro Reje tråden. Fx. ting vi købte før vi vidste Frederikke var en pige (og man ikke kan vente med at shoppe )

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Så vil jeg da også...

...afprøve denne smarte nye funktion Vi har også gang i en stor op-og udrydning herhjemme, så det er tid til nye ting. Og her passer bloggen jo super ind Vi har altid haft den der klassisk-agtige, hvidmalede stil (tilsat MASSER af ikea items ), men jeg har altid haft en svaghed for retro -stilen. (Men det har vi måske alle, de af os der er vokset op i det?) Ihvertfald havde vi besøg af et vennepar en dag, hvor de fortalt, hvordan hans mormor havde hæklet de her brune og orange ggrydelapper til deres køkken, og jeg udbrød: "Ej, hvor fedt" Det syntes de bestemt ikke, så vi må få dem. Endnu mere :love: Så jeg har været rundt og raide vores genbrugsforretninger, og slæbt brunt, grønt og orange med hjem. Og lidt Rosti (hedder det Rösti? Eller er det kartoflerne? ) Samtidig er jeg begyndt at fjerne det småblomstrede og lyseblå der har sneget sig ind rundt omkring. Det skal ikke være mormors kolonihavehus over det hele, men glade farver

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Små opgaver der vokser - vol. 2

Nå, vi fandt heldigvis et køle-/fryseskab som kan passe ind i køkkenet - på wupti.com. Jeg har læst nogle anmeldelser af wupti, og kan konstatere, at så længe man ikke har reklamationer, så er det et fint firma at handle med. Det er først hvis man skal reklamere eller ombytte at der kan opstå problemer. Så vi krydser fingre for, at køle-/fryseskabet holder målene, og at der ikke er transportskader eller noget andet som gør, at vi skal have fat i dem efterfølgende. Og nu må fragtmanden faktisk godt se at ringe og meddele, hvornår han ankommer (inden for 4 hverdage), så vi kan få kigget på sagerne. I går var vi ude at købe en ny sofa (hvem sagde SP-opsparring?). En fin rød lædersofa, som jeg bare er skrupforelsket i. Der er bare den lille finte, at sofaen først kan afhentes efter 8 hverdage – og at den er lige 10 cm længere end vi havde målt op til at have plads til. Nå, men vi må vel klippe en hæl og hugge en tå, for at få plads. Sofaen er så lang, at den vil komme til at stå så tæt på vores DVD-reoler, at vi ikke kan komme til de nederste hylder. Det bliver vel noget med, at vi skal have købt 2 DVD-reoler mere….. Endnu en finte: Der sidder en stikkontakt dér hvor de nye reoler så skal stå – så vi bliver nødt til at skære et hul i bagpladen på en af reolerne, så stikkontakten med tilhørende stik osv. kan stikke ind i reolen. Heldigvis vil det være på den nederste hylde og gemt bag sofaen. Når man nu får sådan en fin ny sofa, så bliver man jo nødt til at få nye gardiner også, ik?? Behøver jeg sige, at vores vinduer åbenbart ikke har standardmål, og vi derfor ikke bare kan gå ud og købe fx rullegardiner. Jeg har engang set en indretnings-dims i fjernsynet lave en, synes jeg, genial gardinløsning. I stedet for borter og ”jeg-skal-komme-efter-dig-af-inddækninger” kan man, med lidt snilde og held, lave en halv kasse, som man hænger op på et par hyldeknægte. Kassen består af en front, en top, og et endestykke i hver ende. Man laver den i noget tyndt spånplade el. lign, beklæder den med pladevat og derefter samme slags stof som gardinerne, og smækker den op på de nyopsatte hyldeknægte – og voila, så har man inddækket det øverste af gardinerne, så man ikke kan se toppen - på bedste amerikaner-vis. Så er det så det der med snilde og held kommer ind i billedet. Jeg kan godt forudse et par kritiske punkter i min plan. For det første er jeg ikke specielt håndværksminded. Dog har jeg heldigvis en meget hjælpsom svigerfar, som er tømrer – så med lidt kyndig vejledning og lån af hans værksted, skulle det være muligt, at kæresten og jeg kan få flikket den halve kasse sammen. Næste kritiske punkt er hyldeknægtene. Væggene omkring vores vinduer er ret porøst – hvorfor, aner jeg ikke. Men jeg kan lige forestille mig, at det bliver et helvede at sætte hyldeknægtene op – og at sætte dem op inden for rammerne af kassen. Hmmm, gad vide om jeg har tænkt alle scenarier igennem? Sikkert ikke – men så bliver der mere at blogge om, fra mit Gør-det-selv-helvede.

MissIce

MissIce

 

Knip ballerne sammen, og få et liv!

Jeg havde lovet mig selv, at dette ikke ville være en piveblog - det var meningen, at det skulle være inspirerende og motiverende skriverier! Men nu MÅ jeg altså lige have luft for noget, og så vil jeg slutte af med et eller andet positivt! Hvis man går og synes, at det meste i ens liv og ved én selv er forfærdeligt og uoverskueligt, så kan man unægteligt ikke rende rundt og ligne miss sunshine dagen lang. Jeg gør ellers virkelig mit bedste. Jeg prøver virkelig at være positiv og glad. Jeg gør det for min egen skyld, og jeg gør det for andres. Livet ER lidt lettere, hvis man ikke går og mukker hele tiden, og andre kan bedre holde ud at være sammen med én, der ikke evigt og altid har et eller andet problem der skal endevendes, en selvtillid der skal opbakkes o.s.v. Jeg vil nødig være sådan en nederen person, så derfor må bloggen vel være et tilforladeligt sted at læsse lidt af i. Nå, men til los problemos: Eftersom jeg - som det ser ud nu - ikke skal i behandling alligevel, så er der jo en plan B. Jeg skal i praktik. På den ene side glæder jeg mig HELT VILDT! Jeg glæder mig så meget til at arbejde med noget af dét der virkelig giver mig glæde i livet. Jeg glæder mig til at omforme en masse spændende teori til virkelig praksis. Jeg glæder mig til at bruge min faglighed, til at møde de dilemmaer, problemstillinger, glæder, overraskelser osv, som min praktik uden tvivl vil bringe. Jeg glæder mig til en hverdag med struktur og kollegaer, og til en hverdag hvor jeg føler at jeg er med til at gøre en positiv forskel. Men jeg er også ved at dø af skræk, og usikkerhed og tvivl og en masse andet Maden er det ene problem. Jeg har jo SÅ mange forpulede regler, krav og ritualer i forhold til mad. Det gælder både hvad, hvornår, hvordan, hvor meget, hvor, hvorfor osv. Jeg ville aldrig blive færdig, hvis jeg gav mig til at skrive hele "systemet" ned. I praktikken skal jeg arbejde fuld tid og der er madordning, så det VIL jo være et kæmpe problem, og det VIL fylde helt enormt meget. Desuden vil jeg jo nok bruge en del mere energi, end jeg gør nu, hvor jeg bare er stillesiddende studerende. Så for overhovedet at fungere bare en lille smule er jeg også nødt til at spise noget mere. Og det kan jeg bare ikke Og det er sgu heller godt nok bare at fungere. Jeg vil sgu styre det lort. Jeg vil være knald god til mit arbejde. Ikke kun for min skyld, men selvfølgelig også for dem jeg arbejder sammen med. Jeg kan slet ikke gennemskue, hvordan jeg skal kunne forligne mig med hele det fucking madproblem. Jeg kunne lyve og sige, at jeg følger en bestemt kostplan/at jeg har allergi eller whatever, og så medbringe min egen mad. Det ville da løse problemet med at skulle æde det der bliver serveret. Men mad er forbundet med noget socialt, og det vil jeg dermed have meldt mig ud af. Og så er det bare heller ikke fedt, at sidde med sit eget -af hvad jeg tror andre synes- mærkelige/kedelige/ulækre mad, som unægteligt vil udløse undren, spørgsmål, eller endnu værre: intern småsnakken. Nå, videre til det andet problem: Det sociale! Tænk at skulle være glad, udadvendt og overskudsagtig dagen lang Jeg kan det i små doser og når jeg SKAL og når jeg har udsigt til at puste ud bagefter. Jeg ved godt, at alle ikke fiser rundt med et stort smil på læben hele dagen, og er fuld af charme og overskud altid. Og det er såmænd heller ikke det jeg forventer af mig selv. Generelt er det nok bare dét med at være "på" hele tiden, som skræmmer mig. Og så vil jeg være sådan en forbandet usikker person, som hele tiden skal bekræftes. Jeg er faktisk ikke bekymret rent fagligt. Der har jeg faktisk pænt meget selvtillid. Men mit selvværd er til at lukke op og skide i. Og hvad med de dage, hvor jeg SLET ikke kan være i mig selv og min krop? Jeg kan ikke sidde og gemme mig bag et skrivebord, som jeg gør nu på studiet. OG sommeren venter - jeg kan ikke have store trøjer på/lag-på-lag. ..og en masse andet fysisk shit...jeg tror jeg stopper her. Det nytter sgu ikke noget det dér. Iiih FUCK hvor er det bare irriterende. Og hvor er det også pisse narcissistisk. GID jeg dog kunne hoppe ud af mit eget hoved, og så bare deltage i verden og i livet, i stedet for at glo på den og finde den uuha så uhyggelig Nå, jeg skulle slutte af med noget positivt Ej, der er jo masser af positivt. Jeg må i hvert fald huske, at det er sket et 300.786.998 gange før, at jeg forestiller mig det værste, og så er det slet ikke så slemt alligevel. Desværre er det dog også sket, at angsten fuldstændig parallyserer enhver fornuftig tanke og handling, og så skal jeg nok fuck'e tingene op alligevel. Så den der angst der, den skal bare skride. For hvis den ikke er der, og hvis jeg fandt en måde at gå på kompromis med spiseforstyrrelsen, og i stedet bare tænker på alt det gode ved den praktik - alt det jeg rent faktisk glæder mig til og gerne vil, så KAN jeg godt. Og så bliver det en rigtig fed praktik. - en lille indskydelse. Jeg føler mig efterhånden knap så anonym, det er jo min egen skyld, men HVIS nu nogen mener at genkende mig, så ville jeg virkelig være taknemmelig, hvis man gjorde mig opmærksom på det.
 

"Jobtilfredshedsundersøge lse"

Sådan en fik jeg ind af mailboxen i dag - eller link til en, der skulle besvares, naturligvis. Lad mig først lige skrive det helt grundlæggende: Jeg er 20 år, har holdt et såkaldt "sabbatår" (ikke meget frihed over det, men fred være med det) efter gymnasiet og har siden september sidste år arbejdet i et telemarketing firma. I starten var det en rar afveksling: stabilt 8-16 job, når man havde FRI, når man havde fri, og ikke skulle knokle med lektier i weekenden mv. Jeg har også fået nogle ret gode kolleger. Så der har helt sikkert været plusser. Problemet er så, at jeg på nuværende tidspunkt er kørt så surt i det, at jeg knap nok er min løn værd. Jeg har altid haft høj arbejdsmoral, men nu, hvor jeg har under 20 dage tilbage, er jeg simpelthen så ufatteligt ligeglad med mine opgaver. Det kommer sig af en kombination af mange faktorer, som sammenlagt fylder utroligt meget for mig. Jeg får en dårlig løn, vi har meget lidt indflydelse på vores opgaver, vi bliver overvåget af en høg af en leder, vi bliver målt og vejet på, hvor meget vi når og man føler sig generelt meget lidt værdsat. Endvidere er vi endelig blevet ramt af den store, stygge krise, hvor en række gode kolleger er blevet afskediget. At de så kort tid efter vælger at ansætte nye medarbejdere vælger man fra ledelsens side at lade være med at kommentere, selvom de andre (i hvert fald på papiret) blev fyret pga. manglende arbejdsopgaver. Og det bliver jeg sgu lidt bitter i munden over. Men som jeg ellers sad der og udfyldte mit skema, kom jeg til at tænke på, om det havde været anderledes, hvis det her var endestationen. Hvis jeg på en eller anden måde vidste, at jeg ikke ville komme videre, og at det her måske var det bedste, jeg ville kunne få. Ville jeg så se de mere positive ting? Ville glasset være halvt fyldt? Jeg føler generelt ikke, at jeg er en sortseer, men jeg kan mærke, at jeg er stået helt af nu. Nu skal de sidste dage bare overståes, så jeg kan komme videre med mit liv. Sandt sagt, så føler jeg mig udhungret rent udfordringsmæssigt. Jeg trænger til at LÆRE noget. At BLIVE noget. Selvom man måske kunne ønske, at man hvilede lidt mere i det, man faktisk ER. Jeg håber i hvert fald, at nogle af mine kolleger har det bedre med det, end jeg er. For de står ikke med et ben i hver lejr, som jeg selv gør.

Orchidaceae

Orchidaceae

 

Falsk alarm

Så blev den lille prinsesse syg igen Lørdag var hun lidt pylret og ville være oppe hos enten mor eller far og mens hun sad på fars skød og så Teletubbies kastede hun op. Efterfølgende havde hun lidt småfeber. Søndag opdagede vi nogle små røde knopper på hendes krop. Vi troede straks det var røde hunde. Mandag var vi hos lægen og han sagde at det IKKE var røde hunde og at det bare var en "almindelig" virus. Heldigvis er hendes feber forsvundet, men hun er stadig meget pylret. Da hun blev afleveret i vuggestuen i morges var de meget interesseret i at høre hvad lægen havde sagt, fordi der hvade været 3 andre børn i vuggestuen som havde haft præcis samme symptomer som vores lille prinsesse - uden nogen kunne finde ud af hvad det var. Her til morgen sagde en kollega så at det kunne være frugtknopper, da de lige har været gennen præcis det samme. Og egentlig kunne det passe meget godt, da den lille prinsesse får rigeligt med frugt hver eneste dag - specielt jordbær. Så nu skærer vi ned på frugten og ser hvad der sker. Vi har stadig nogle CD'ere tilbage hvis du skulle være interesseret. Numrene på cd er: St. Germain - Sure Thing En Suite - Circle U Tranquility Bass - Cantamilla Fila Brazillia - Place De La Concorde Jazzanova - Bohemian Sunset Lazybatusu - Keep On Keeping On Eerik & Arvid - Shimmer Rumpistol - Tangoboy Sunkiss - Peace... I Give Momma Gravy - Blue String Pudding Charles Webster - Ready Ralph Myerz and the Jack Herren Band - A Special Morning Alt du skal gøre for at få fingrene i denne CD, er at sende mig en mail med dit navn og din adresse, så kommer cd'en med posten (sålænge lager haves). Rigtig god dag!

keller

keller

 

Nyt job

Hej igen. Hvis der er nogen der læser Så har jeg sagt mit job op og taget imod tilbudet jeg fik fra Lallandia. Det var ikke så spændende at skulle fortælle min chef om det, da hun i grunden er en rigtig sød og dejlig dame. Undskyld!!! Når det så er sagt er det rart at være ovre beslutningen, jeg håber blot på at de nye udfordringer kommer til at gå godt. Jeg vil helt sikker savne kunderne og min kolleger, men heldigvis har jeg stadig 14 dage dernede endnu. Så skal nok få sagt pænt farvel til jer alle sammen. Det var vist det for idag. Knus og kys Mia. Ps. tak til mine nye venner på jubii debatten, håber vi kommer til at hygge os i mange timer fremover.

MiaZleep

MiaZleep

 

Små opgaver der vokser.

Vi har besluttet af vores køle-/fryseskab trænger til udskiftning. Dels er det en model anno før krigen, og dels har det tillagt sig en vane med at stå og køle i mange timer ad gangen. Vi bor i en ældre lejlighed, og køkkenet er lige så gammelt som resten af bygningen. Vi har i flere omgange overvejet om et nyt køkken ville forhøje værdien af boligen, er vi kommet frem til, at det ikke kan betale sig at sætte nyt køkken ind – og vi kan alligevel ikke udtænke et mere funktionelt køkken, end det vi har nu. Og så synes vi egentlig det er ret charmerede med det oprindelige (lille) køkken. Nå, men tilbage til køle-/frydeskabet. Vi har målt og målt – målt størrelsen på det nuværende køleskab, målt på sokkel og målt på aftrækket, som egentlig bare er en rist på ca. 10 cm over køleskabet. Vi har målt bredde og dybde – ja, vi har målt på alt hvad der kan måles på! Men nu om dage skal køle-/fryseskabe åbenbart være så store, høje og dobbeltfløjede som muligt. Det er bare ikke muligt at finde et køle-/fryseskab (med frys i bunden), som kan passe ind i hullet. Her troede jeg, at det bare var et spørgsmål om, at klikke ind på diverse hvidvareforhandleres hjemmesider, og så ellers vælge…. Og jeg har endda allerede arrangeret lån af køretøj til at fragte vores nye køle-/fryseskab hjem i. Men nej, så let skulle det altså ikke være. Nu står vi så vist overfor at skulle vælge imellem et helt nyt køkken, eller at beholde vores førkrigstids køle-fryseskab. Det kan da bare ikke passe?

MissIce

MissIce

 

Afkriminaliser brugen af hash

Kriminaliseringen af rygning, dyrkning og handel med hash, har en række samfundsmæssige skadevirkninger: Den sikrer store økonomiske gevinster for organiserede kriminelle bander. Den kriminaliserer den ansvarlige hashnyder for et privat valg, denne har foretaget med sit liv. Den tvinger den afhængige hashryger ud i en kriminel løbebane. Den påfører ikke-brugere store udgifter i form af følgekriminalitet, fængselsophold og politivæsen. Det er svært at se nogle positive effekter af kriminaliseringen. Hash-kriminaliseringens fortaler hævder at ville at beskytte borgerne mod hashens skadevirkninger, men det er jo netop de mennesker, som udsætter sig selv for disse skadevirkninger, som bliver kriminaliseret. Har man nogen sinde hjulpet en alkoholiker ved at smide ham i fængsel? Nej vel. Det er på tide, at forbudspolitikken bliver kastet på historiens mødding. PS: Her er en illustration af en typisk hash-nyder:

PepsiMagt

PepsiMagt

 

Når man endelig er over det forliste forhold

Ja nu er det jo bare mine tanker og mine oplevelser af hvordan det er ,,, Nu da jeg endelig langt om længe er over mit forliste forhold og har været det i et stykke tid, ja så er det jeg har kunne tænke rationelt og tænke klart over hvad der er sket, kan tænke klart over hvorfor det skete hvorfor det endte som det gjorde. Det er har uden tvivl givet mig en meget vigtig lærestreg om hvilke kompromiser jeg har slækket på og ligeledes hvad hun slækkede på, én ting er sikkert , enige ville vi sikkert ikke blive.. Jeg lærte meget af mit forhold til min eks ,,, hun var og er da sikkert stadig et fantastisk menneske som jeg den dag i dag er glad for at jeg lærte at kende , at hun så indeholdt sider jeg ikke kendte til efter 3½ år , ja sådan skulle det så være og fred være med det. Jeg er da blevet klogere jeg syntes selv jeg er blevet et bedre menneske og ikke den regel rytter jeg var før i tiden, har ikke alle mine "REGLER" Mere for hvem er reglerene stillet op for ? hvem skal dømme os ud fra de ting vi gær og siger ,, jeg mener dem der er os nærmest... Jeg havde selv nogle regler før i tiden ,,alt skulle være Så korrekt alt skulle foregå efter visse regler , men dem er jeg heldigvis sluppet af med ... Alle giver og tager i forhold ,, jeg gav mig i forhold til at jeg skulle flytte væk fra mine børn ... jeg ændrede min holdning til flere børn .. og min eks ja hun valgte at ville vente med barn til jeg var klar ! (troede jeg) men set i bakspejlet (det er gerne der man ser det ) ja så er der ikke nogen tvivl om at jeg ganske simpelt ikke kom hurtigt nok ud af starthullerne og tabte til tiden og mine latterlige regler , ja og så var min eks´s følelser måske rykket lidt til en anden side hvor disse blev passet bedre på ... og ja så er kampen jo tabt på forhånd ... Men en ting er sikkert ,, jeg og mange andre mennsker ved hvor godt et menneske hun er , så trods tidligere mudderkastning , ja så ønsker jeg da kun hende det allerbedste og ro til hende og hendes skønne famillie ... Men hvor er det dejligt at kunne tænke på det positive nu frem for at sidde knuget af sorg over det mistede... og støder jeg ind i hende om et år .. ja så kan det da være vi ligefrem kan hilse på hinanden igen ...

saksen1969

saksen1969

 

Lørdag aften - alene hjemme i tøse-land.

Jeg er alene hjemme, da kæresten er på døds-druk. Og da det er sjældent jeg er alene hjemme, skal jeg rigtig bruge tid på alt det dulleri, som jeg så sjældent får gjort, når kæresten er hjemme. I ved: langt bad med duftlys og sådan noget fancy-smancy-duftolie til badet. Hårkur en masse. Ansigstmaske og cremer til op til begge albuer. Neglepleje og - lak. The works! Men der mangler sgu noget.... noget testosteron. Så alt dette foregår, mens James May, Richard Hammond og Jeremy Clarkson giver den gas i Top Gear :rocker: Arhhhhh, dejligt med en "fri"-aften, hvor jeg kan gøre som jeg vil

MissIce

MissIce

 

Et studie i sygepleskers bryster

Sidste år udgav en canadisk forskningsgruppe resultatet af en ti-år lang undersøgelse af sammenhængen mellem bryststørrelse og type-2 diabetes hos amerikanske sygeplejesker. Da jeg ved, at læserne af jubii-debatten er særdeles intereserede i videnskab og sundhed, kan jeg meddele, at der er en klar sammenhæng mellem brysttørelse og forekomst af type-2 sukkersyge, selv blandt sygeplejesker med samme BMI. Dette kunne tyder på, at det adipøse væv i kvinders bryster er medvirkende til at danne insulin-resistens, selv hos normalt-vægtige sygeplejesker. Undersøgelsen kan læses her: http://www.cmaj.ca/cgi/reprint/178/3/289.pdf Her er et billede af en person i faregruppen. Det vedlægges her af rent faglig interesse:

PepsiMagt

PepsiMagt

 

Så er jeg på igen :)

Phyha, så er jeg fit for fight igen - hvilket leder mig til en kæmpe tak til ikke mindst min mor, men også mine venner. Alle og enhver kan komme og sige, at de er der for én, men jeg føler virkelig, at det er de vitterligt. Det betyder ikke, at man skal ofre alt sin tid og energi på den der har det dårligt - overhovedet ikke. Men bare dét at de ikke er fordømmende, men i stedet prøver at forstå, er anerkendende, lyttende og opmuntrende, gør bare SÅ stor en forskel. Jeg tror slet ikke de ved hvor meget det betyder. Jeg er altid så bange for, at blive opfattet som en snotdum selvcentreret og overfladisk tøs, hvis største problem er om jeg ser godt ud eller ej. Groft sagt, så er det jo heller ikke langt fra sandheden - meeen, samtidig er det jo alligevel slet ikke det en spiseforstyrrelse handler om. Jeg kan dog godt forstå, at det på overfladen kan se sådan ud. Nå men, det var min hyldest til gode veninder
 

Efterlysning af person!!!

Nu prøver jeg lykken Denne person har bare været en vigtig brik i mit liv og jeg ved at han ikke havde det særligt nemt da kontakten gled ud Og der har været nogle ting på det sidste der har fået mig til at huske ham og jeg vil endelig bare høre at han har det ok!!! So here it goes: Tidspunktet var 2005 Navnet er Peter Mathiesen ( så vidt jeg husker) På daværende tidspunkt boede han ude for køge nærmer Strøby i en ungdomsbolig. Han var næsten færdig som klejnesmed Han må være omkring 22 nu, og har fødselsdag i oktober Er lyshåret tæt på rødt Mener at han flyttet ind mod byen... Nogle der kender ham

xxx---xxx

xxx---xxx

 

Hvorfor fortsætte ulandshjælpen?

Mange afrikanere er skide fattige, og derfor opstår der i mange mennesker et prisværdigt ønske om at hjælpe. Men desværre er gode intentioner ikke nogen garanti for gode resultater: Der bliver årligt, i den vestlige verden, brugt over 300 milliarder kroner på udviklingshjælp i Afrika syd for Sahara. Og alligevel er regionen blevet kontinuerligt fattigere, målt relativt i forhold til de øvrige kontinenter. Helt omvendt har det forholdt sig for en række lande i øst-asien, som for 40-50 år siden var endnu fattigere end folk i Afrika er i dag. I lande som Hong-Kong, Vietnam, Malaysia og Syd-Korea har man haft en rivende økonomisk udvikling, og det enda stort set helt uden vestlig ulandshjælp. Dette er der for så vidt ikke noget mærkeligt ved. Når man giver et land overførselsindkomster, så skaber man en kunstig økonomi som forbruger udefra tilførte værdier, men som ingen værdier formår at skabe. Det tilgodesete land bliver en smule rigere nu og her, men den økonomiske vækst reduceres. Hverken i vesten, eller i sydøst-asien, var det ulandshjælp som skabte de økonomiske mirakler. Det var hårdt arbejde, investeringer, privat ejendomsret og frihandel. Derfor er det også underligt, at der er folk som tror, at det er præcist de modsatte ting som vil virke i Afrika. Men dér tager de fejl. Hvis man virkeligt ville hjælpe Afrika, så burde man afskaffe toldmurene, de tekniske handelshindringer, samt udviklingshjælpen. PS: Jeg er blevet opfordret til, at krydre mit næste indlæg med en halvnøgen mand. Så her er et billede af Californiens guvenør, godt i gang med at argumentere for sit politiske program:

PepsiMagt

PepsiMagt

 

Store flyttedag!

Så blev det store flyttedag på debatten. Den længe ventede nye struktur skulle på. ... og selvfølgelig går det galt undervejs og tre fora mister deres tråde - for fan*** da!! Så håber vi bare brugerne tager godt imod den nye struktur. Jeg er selv lidt nervøs for at strukturen er lidt for "åben" og det ikke varer længe før folk begynder at brokke sig over at deres tråde forsvinder for hurtigt. Nu må vi se. Nu prøver vi også at se hvor mange der egentlig læser disse blogs. Derfor udlover jeg en Chill-out cd til alle som sender mig en mail med navn og adresse. Numrene på cd er: St. Germain - Sure Thing En Suite - Circle U Tranquility Bass - Cantamilla Fila Brazillia - Place De La Concorde Jazzanova - Bohemian Sunset Lazybatusu - Keep On Keeping On Eerik & Arvid - Shimmer Rumpistol - Tangoboy Sunkiss - Peace... I Give Momma Gravy - Blue String Pudding Charles Webster - Ready Ralph Myerz and the Jack Herren Band - A Special Morning Som sagt - alt du skal gøre er at sende mig en mail med dit navn og din adresse, så kommer cd'en med posten (sålænge lager haves). Chillllllllll!!

keller

keller

  • Blog statistik

    1.747
    Blogs i alt
    1.602
    Indlæg i alt