Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Blogs

 

”Kamphunde” – ”Mediernes magt” eller ”Uvidenhed og frygt går hånd i hånd”

Jeg kunne ikke blive enige med mig selv om, hvilken overskrift jeg skulle benytte, så alle tre kom på. ”Kamphunde” fylder så meget i medierne for tiden, at agurketiden vist af den grund er en saga blot - eller er det mon omvendt? Det er stort set umuligt at undgå emnet, når du færdes ude i samfundet eller på nettet blandt nyheder, debatter og communities, derfor skaber det også uundgåeligt nogle tanker. Først og fremmest: HVAD ER EN ”KAMPHUND?” Jeg kan huske nogle år til

p-m-s

p-m-s

 

Blomsterne

"Det er i sandhed sære tider. Skrækkelige, uhyggelige, dæmoniske, sære tider." Den lille bi har siddet i bistadets mørke atrium i mangen et år og studeret livet og de andre biers runddans fra en distance. Trygheden han har søgt, har hidtil undsluppet ham som det blad i vinden, han har søgt at sværme ned på jorden. Uden succes. Atriummet har båret præg af ensomhed og afmagt. Værnet har været et diabolsk fængsel på samme tid som en bekyttende livmoder. En dag søger bien audiens ho

the_miko

the_miko

 

Min madblog

Du kan følge min madblog på Piskeriset på eventyr, hvor jeg afprøver opskrifter og eksperimenterer på egen hånd, ligesom jeg ævler løs om film og bøger, som jeg har nydt på det seneste.

Piske-riset

Piske-riset

 

Hvordan man får en teenager til at gøre, som man siger?

(og ikke som man gør!) Hvis jeg kendte svaret, kunne jeg blive den næste Dr. Phil og tjene styrtende med penge. Og så alligevel, måske kender jeg lidt svaret? Jeg kom det da en anelse nærmere her forleden. Vi har et møghamrende elendigt toilet, der ikke vil trække ordentligt ud. Derfor kan der hurtigt blive en mindre "prop" af toiletpapir, der kræver et par skyl at få væk. Det er selvfølgelig et irritationsmoment i huset, ikke mindst når teenageren glemmer det, så andre kommer o

p-m-s

p-m-s

 

Når privatlivets fred konfronteres med uvedkommende.

Der kom lige nogle fjerne naboer forbi og tog mig i at stå og synge og danse meget højlydt med på en youtubeudgave af Cher - Believe mens jeg lavede mad, for meget åbne døre og vinduer og med ryggen til, tilstrækkeligt længe til overhovedet ikke at opdage dem. Så pludselig vendte jeg mig om: "DO YOU BELIIIIEEEVE IN LOVE AFTER..... :banan:" Og så stod de i døråbningen og klappede. Ach verdammt.

POCKETKITTEN

POCKETKITTEN

 

Stolthed eller bare idioti?

Jeg er fyret og har i tællende stund 58 dage tilbage, eller 33 arbejdsdage, førend jeg kan gå derfra og aldrig se mig tilbage. Jeg kunne på et tidspunkt lide mit arbejde, faktisk troede jeg endda en overgang, jeg elskede det job. Fordi selv samme boss, som nu pisser mig så meget af, bare var den bedste boss i verden. Hvordan kunne jeg tage så meget fejl? Hvordan kan jeg vise mig at være sådan en elendig menneskekender, når jeg ellers det meste af mit liv har haft en fast tro på, at dét kun

p-m-s

p-m-s

 

Frank Black - California Bound

Don’t worry, hey, no need for you to hide among the trees Come into the light and you’ll be free Don’t scurry, hey, it’s such a lonely life up in the hills The valley’s gonna cure your every ill Don’t worry, hey, I know that you are lost but you’ll be found God willing we are California bound God willing we are California bound No, I never will hate you I just want to show you the one truth And spread my love all around Don’t worry, don’t bring yourself down Don’t let

the_miko

the_miko

 

Stillekupéen

Sidst jeg kørte i tog mod familien i Jylland, kom jeg galt af sted og glemte at lade min iPod op inden jeg skulle af sted. Det er der jo egentlig ikke noget særligt suspekt i som sådan - jeg glemmer altid et eller andet vitalt, når jeg skal rejse langt. For at få tiden til at gå uden at lide en grel psykisk overlast, begyndte jeg således at forestille mig at jeg havde lytte-propperne i ørerne og noget gaddagungmusik i 4/4-takt skruet op på 'fuld mavepumper'. Som hænderne og fødder

the_miko

the_miko

 

Neil Young - Prime of Life

Shadows climb up the garden wall Upon the green the first leaf falls It's the prime of life and the king and queen Step out into the sun, (Oh yeah) Are you feeling all right Not feeling too bad myself Are you feeling all right, my friend? Footsteps run down the castle hall To the room of the paper doll It's the prime of life, where the spirit grows And the mirror shows both ways (Oh yeah) Are you feeling all right Not feeling too bad myself A

the_miko

the_miko

 

Bestyrkninger

Anna er lige blevet 5 år gammel. Hendes far har valgt at fjerne støttehjulene og kosteskaftet bagpå hendes cykel og nu skal hun for første gang forsøge sig med at klare den selv. Først går det nogenlunde. Hun slingrer lidt, men det går an. Efter nogle få meter styrter hun på cyklen. Nogle større drenge står på fortovet og ser til og begynder at grine ad hende. De håner hende. "Hahaha, du du'r ikke til at køre på cykel!" råber de i kor. "Hvor er du dårlig til at køre på cykel!" Anna

the_miko

the_miko

 

Q-Lazzarus - Goodbye Horses

He told me, I see the rise But, it always falls I see them come, I see them go He said, All things pass into the night And I said, Oh no sir, I must say you're wrong And I must disagree, oh no sir, I must say you're wrong Won't you listen to me He told me, I've seen it all before I've been there, I've seen my hopes and dreams Lying on the ground I've seen the sky just begin to fall He said, All things pass into the night And I said, Oh no sir, I must say you're wron

the_miko

the_miko

 

Muuhlige tegn på at du er ved at blive for gammel til depjatten?

Når din samlede mængde ubrugte empati, lige kan mønstre et; ’Så klynk da ordentligt tudefjæs og få dig et liv’ sagt højt lydt, men ikke skrevet på depjatten. Når du kan huske en tid, hvor det var fåtallet der havde mentale forstyrrelser og de blev omtalte som ”underlige”, ”mærkelige” eller ”forstyrrede” i daglig tale. Når du kan huske tiden inde sms, fjæsbog og messenger. At man rent faktisk primært var fysisk til stede, med den person man som udgangspunkt kommunikere med, og det var

fisken_der_sagde_muh

fisken_der_sagde_muh

 

Flyvetur

Jeg føler mig i øjeblikket som den alzheimer-ramte kanonkonge. - Just skudt ud af kanonen erindrer jeg mig på at jeg har glemt et eller andet. Som jeg hænger dér midt i parabelbuen, højt oppe i atmosfæren og nyder synet af de forbifarende lammeskyer, går det, i al sin gru, op for mig: Nettet for fanden! Jeg har glemt at spænde det ud. Jeg afsøger landskabet, men ak og ve, der er ikke hverken havvand eller oppustelige hoppeborge i sigte der kan tjene som stødpude for min indeværende ned

the_miko

the_miko

 

Fredag dommens dag..

Nej, det er ikke uddannelse, det er heller ikke job eller karakterer, det er noget meget værre, det er forholdet. Ikke at hvis tingene ikke går som de skal så går det slet ikke. Nej. Det er nu heller ikke så meget dommens dag, det er mere dommens weekend. Jeg har det dejligt med min kæreste, rigtig dejligt nyder hver sekund jeg bruger med ham og vil ikke miste ham. Men hvor er vores forhold dog blevet fladt. Det er nu ca. ligeså kedeligt at følge med i vores forhold som det er at læse Informat

Ditze

Ditze

 

I’m a wife to be….

Ja, kæresten har jo så, under kraftig indflydelse af Absinth-stiv mor, friet. Selve frieriet var vist ikke helt som hans mor havde forestillet sig, men det var mere i vores ånd, end hvis han havde været nede på det ene knæ. Forestil jer følgende scenarie: Vi har slået lejr for natten på vores familie-kanotur på Susåen. Efter et godt og solidt aftensmåltid sidder vi 7 mand høj omkring bålet og slukker tørsten i Irish Coffee og Absinth med rød sodavand. Kærestens mors stemme kan med jævne me

MissIce

MissIce

 

Overspringshandlinger, brok og hjerneblødninger.

Metallicas Unforgiven flyder ganske langsomt og sjæleligt ind i mit semikroniske tomme hoved, alt imens jeg igen igen prøver at overbevise mig selv om, at jeg seriøst burde ligge og knalde brikker eller alternativt hustruen, men (Enter) Sandman ramte desværre kun hustruen og ikke mig *suk* Eller rettelse, den ramte mig i øret, men ifølge hustruen er det bare ikke helt det samme.. Så jeg laver lige en mindre overspringshandling og logger på depjatten, om det er agurke- og /eller roe sæsonen

fisken_der_sagde_muh

fisken_der_sagde_muh

 

Nå, så fik jeg da mit svar!

Ja, så fik jeg da det længe ventede svar - og det er da helt enormt lækkert, at få lagt låg på den forbandede frustration en venteposition udløser. Men altså, det blev jo så igen et nej Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg læste i en tråd her på debatten, at en debattør mente, at bl.a spiseforstyrrelser er en selvvalgt "sygdom". Altså, jeg ser virkelig nødig mig selv som værende totalt hjælpeløs, og jeg forventer heller ikke at resten af verden skal hoppe og springe for
 

en laaang sommerferie i vente...

Skolen er slut, nu venter et nyt kapitel.. skal påbegynde en uddannelse, starter på september, har allerede fået at vide at jeg er kommet ind på studiet.. Alt burde være lutter glæde, men tvært imod... Er ude af stand til at betale min husleje, så må flytte hjem til mine forældre.. det er helt min egen skyld at jeg ikke kan betale husleje.. men derfor er det nu stadig ikke sjovt.. Sidder nu hjemme ved mine forældre og brødre. ved at min mor helst så at jeg ikke flyttede hjem igen, selvom de

tomasson-pigen

tomasson-pigen

 

Bummelum, ved ikke hvad jeg skal kalde den

Jeg fatter simpelthen ikke at I tør køre med jeres børn liggende på bagsædet. Skide da være med om det er ulovligt, men hvad med den dag I måske kører galt eller en eller anden idiot kører spitkørsel og rammer jer? Så er det da ligegyldigt om børnene har sovet godt, når de bliver slynget ud af bilen

Erinka

Erinka

 

Husk at elske!

Årh jeg kan slet ikke finde ro til aften... jeg er ked - ked på en god venindes vegne! Hvad hun har været udsat for er så frygteligt og uvirkeligt og jeg ville ønske, at jeg kunne ændre hele verden for hende! Jeg kan slet ikke sætte mig i hendes sted, men jeg måtte have mine tanker ud af hovedet og prøver på denne måde! Nu vil jeg prøve at finde min seng igen! Tak til dig J for at dele din verden med mig!

Two_cherries

Two_cherries

 

Århh!

Det er bare så svært det hele.. Jeg forstår ikke mig selv, jeg forstår ikke hvorfor jeg gør, det jeg gør. Jeg elsker min kæreste, det gør jeg virkelig, men jeg synes bare ikke vi har det godt sammen mere. Han elsker mig overalt på jorden, men alligevel er det bare så svært.. Han er jordens bedste person, og han fortjener virkelig det bedste.. Jeg føler bare ikke længere, at jeg er det bedste for ham.. Han er lige knapt 13 år ældre end jeg, og jeg har lidt en ide om, at det måsk

0503

0503

  • Blog statistik

    1.781
    Blogs i alt
    1.639
    Indlæg i alt
×
×
  • Opret ny...