Blogs

 

Underlige drømme

Jeg drømte, at jeg skulle til en eksamen i idræt. Der var tre dage til, men jeg blev ved med at lave overspringshandlinger, så dagene gik hurtigt. Jeg tog op på skolen, hvor min veninde, Michela, skulle hjælpe mig med at forberede mig. Eksamen gik ud på, at man trak et stykke papir med en masse forskellige firkanter i forskellige farver. Hver farve symboliserede en bevægelse, som til sidst udgjorde en serie. Udover det skulle jeg være i stand til at måle min puls. En imaginær Jackie Chan-lignende klassekammerat hjalp mig med at lære dansetrinene. Han spiste dog ret meget chokolade og baconchips undervejs, så pludselig forvandlede han sig til en ravn. - Og da han havde været det i mere end tre timer (hvor han spiste baconchips), kunne han ikke forvandle sig tilbage. (Er der nogen her, der har læst Animorphs?) Han var rigtig vred og fløj sin vej, og smed de baconchips, jeg havde givet ham med i en frysepose på asfalten, så de gik i stykker. Senere skulle jeg til gynækolog – og hvis nogen har set afsnittet af Langt Fra Las Vegas, hvor Kim skal til den gamle, aseksuelle gynækolog, Gunnar Résen, og kommer til at nyse og hikke, så han tror, hun bliver opstemt af hans berøring – så var det nogenlunde samme scenarium, der udspillede sig. Bare mærkeligere. Jeg tror nok, der var en big ending til sidst, inden jeg vågnede – og det havde noget at gøre med ænder. Men (heldigvis?) har jeg glemt, hvad det præcis var.

POCKETKITTEN

POCKETKITTEN

 

Ambivalens…..

For snart en måned siden havde jeg en ”meningsudveksling” med min far. Vi overreagerede vist begge to – JEG gjorde i hvert fald, og jeg synes også at han gjorde. Men om han selv ser det sådan er jeg i tvivl om. Jeg fik umiddelbart efter fortalt ham, at jeg var ked af at have reageret så kraftigt, men at jeg stadig mente essensen. Jeg har kun set ham én gang siden, og der var der sådan en stiltiende overenskomst mellem os om, at vi holdt os hver for sig, men dog stadig i samme rum. I går ringede min mor så, for at sludre om løst og fast. Hende har jeg heller ikke snakket med ud over til de to ovennævnte lejligheder. Min mor er ikke som sådan indblandet i min fars og mit mellemværende. Men hendes og mit forhold lider lidt under det, da jeg ikke har haft den store lyst til at ringe eller kigge forbi. Jeg har haft brug for tid til at komme overens med mig selv omkring min far og jeg. Men min mor tager det nu i fin stil – hun ved godt, at det bare er en fase, både min far og jeg skal igennem. Men – og selvfølgelig kommer der et MEN! – min mor fortalte, at min far (igen) er blevet sygemeldt pga. stress. Han har snart været sygemeldt i 2 uger. Jeg har rigtig ondt af min far. Han har altid arbejdet hårdt, været dygtig og yderst omhyggelig med sit arbejde. Han har nærmest været en slags idol for mig på det område. Og jeg synes sgu ikke, at han fortjener den behandling han har fået på sit arbejde. (Jeg kender ikke alle detaljer omkring denne sygemelding, da jeg fik oplysningerne af min mor. Men det lyder som om det er samme problemstilling, som sidst han var sygemeldt pga. stress). Nu forstår jeg så bedre, hvorfor vi fór sådan i totterne på hinanden. Han har jo været presset ad helvede til, og så kommer jeg lige dér og smider mere ved på bålet, ved at angribe fra en anden front. En front som han troede var på hans side. Men det er jeg jo også, når det handler om hans stress. Men jeg er på den anden side stadig ikke enig på det punkt, hvor vi skændtes. På den ene side, har jeg medlidenhed med min far – på den anden side, kan jeg bare ikke give køb på min mening om, at jeg synes han tog fejl. Så jeg er skide ambivalent mht. ham for tiden. Det er rigtig hårdt, når man finder ud af, at FAR ikke er et overmenneske der kan alt, og altid gør det rigtige. Og når FAR altid har været den bedste i verden, så er det rigtig hårdt. Og når erkendelsen kommer til én midt i trediverne…. Puhhhh! Nå men, min mor inviterede os til at besøge dem i sommerhus i ferien. Og det vil jeg gerne. Dog håber jeg ikke, at stemningen bliver alt for trykket. Jeg kan håbe på, at min søster, svoger og deres lille datter kan komme forbi samtidig, så noget af fokus kan flyttes over på barnebarnet / niecen.

MissIce

MissIce

 

Jeg kan lave lige hvad jeg vil i dag! (men hvad er det?)

Nå, så er det blevet mandag. Jeg har absolut INGEN planer i dag! Altså virkelig! Jeg trænede en tand for meget i sidste uge - og i weekenden, og har ondt i muskler og led. Det plejer jeg ellers at være glad for, for så ved jeg jo at det har været en god træning. Men jeg har også fået ondt i mit knæ - og det er altså ikke fedt! Så INGEN decideret træning i dag. Hjemmet er som altid (i blanding af kedsomhed, en god måde at holde sig i bevægelse på, samt et lettere tvangspræget behov for orden) gjort rent, så det kan jeg heller ikke rigtig komme på min to-do liste for i dag. - vinduerne kunne dog godt trænge til en klud Jeg kunne jo også overveje at mødes med en veninde i dag, men hmm...jeg har faktisk haft en ret heftig og social weekend (incl. en masse måltider), så jeg ser også lidt frem til, bare at være mig i dag. Men hvad filan skal jeg lave? Jeg har den dér enormt gode film, der har ligget og ventet på mig i omkring tre uger, og som jeg endda har lånt af en veninde - netop fordi jeg rigtig gerne vil se den. Men ærlig talt, jeg kan ikke finde ud af at flette den ind i min dag, så det er okay at se den. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er så svært for mig, at få sat mig ned og bare hygge, og nyde at se den film. Om dagen er det for "slacker"-agtigt, og da i særdeleshed når det er så godt vejr! Om aftenen er jeg for træt - der falder jeg i søvn lige så snart dagen er erklæret afsluttet. Men der er jo for filan ikke noget galt i at se den fucking film! Men så skal jeg gøre mig fortjent til at se den, og det bringer mig tilbage til dét med motionen, som jeg ikke skal lave noget af i dag hmm.. Jeg har noget familie på Bornholm. Inden for de sidste ti år, har jeg set dem omkring to gange, så dem har jeg tydeligvis ikke det tætteste forhold til. Alligevel er jeg helt vild med dem. Især én bestemt. Hun er sådan én der bare tager imod én med åbne arme, og som respekterer og holder af én uden nogen form for fordomme eller lign. Hun er altid så glad, sprudlende, varm og sjov. Man kunne være lidt vild, og smutte derover nogle dage. Det tror jeg bestemt ville være godt. Men det bliver vist kun ved tanken Jeg trænger i dén grad til at få købt noget tøj. Men phuha, det er en humørdræber der vil noget. Tilgengæld, hvis det imod alle odds, rent faktisk lykkedes mig at få det lidt fornøjeligt - og ikke mindst ende med at få både PRØVET OG KØBT noget tøj, så ville jeg godt nok blive begejstret Jeg kunne også bare lave noget SÅ spændende, som at rengøre persienner! Ej haha, der trækker jeg alligevel grænsen - det gider jeg fandme ikke :lol:! Jeg vil lave noget ANDET end det evigt og altid sædvanlige! (undtagen rengøring af persienner ) Jeg vil lave et eller andet, som jeg kan klappe mig selv på skulderen af bagefter. Det plejer dog altid at være i spiseforstyrrelsens favør - det er IKKE den der skal klappes på skulderen i dag, det er MIG. Så jeg skal vel lave noget, det udfordrer spiseforstyrrelsen - hm...det kan jo så gå hen og blive knald eller fald. ALTSÅ! Jeg har SOMMERFERIE, jeg er fri! Jeg kan lave lige hvad jeg vil.
 

Potemis på blog

Det er søndag, en af de søndage hvor alting bare går op i pyjamas, wow og colalight. Hr.kæreste og jeg holdt fest igår, en af de der slags fester hvor der kun kommer 1 gæst, men man alligevel bliver ret småsnaldret og falder i søvn i det øjeblik hovedet rammer puden. Og det er nogle vældigt hyggelige fester. Også selvom man under aftensmaden starter med at sammenligne hvem der har den største D20, og overvejer at spille Magic-ølspil, hvor man skal drikke det man ville få i skade. Dagen igennem har jeg underholdt mig selv med tråden om hende der kneppede kærestens fætter og fik svar fra kærestens fætters lillesøster. Umådeligt morsomt! Den slår stadig ikke den om ham der gemte sæd. Den griner vi meget af endnu. "Skaaat? Har du gemt et syltetøjsglas med sæd i din sengebordsskuffe?" Og så har vi fået lasagne. Og selvom vi har su-budget vil jeg for fremtiden foretrække knorr's fuldkorns-lasagne over rema1000's 20 kr billigere lasagne. Og lave den selv. Hr.kæreste er sød og flot og alt det der, men hans madlavning stinker. Han kan spolere alt, lige fra pizzasnegle til færdigsuppe der bare skal opvarmes. Utroligt. Imorgen vil jeg bage muffins. Måske. Med en masse sunde ting i. Jeg tænker lidt: Gulerødder, blåbær, havregrød, chokolade, mandler og krydderier. Det kunne måske bruges som mellemmåltid? Måske med chokoladen ovenpå. Og så i nogle yndige forme selvfølgelig. Og så skal jeg til fitness. Jeg ligner at jeg er gravid i 5.måned. Det er sgu noget skidt. Hr.kæreste er også ved at få lidt for meget rundt omkring. Hunden er faktisk den eneste som holder sin vægt. Jeg må få skrevet huskeseddel.

Potemis

Potemis

 

Auch!

Der er både fordele og ulemper ved at min spiseforstyrrelse er officiel og uofficiel - noget vi snakker om eller ej. Oftest ses man med venner og familie i forbindelse med mindst ét måltid, og det i sig selv vil unægteligt sætte gang i et kaos oppe i mit hoved, og der er det dejligt, at jeg enten kan snakke lidt om det, eller blot at folk ved, at jeg midt i en indre krig af følelser og "skænderier". Så føler jeg mig ikke helt alene. Men det er også vidunderligt - bare engang imellem - at være sammen med nogen der ikke kender til spiseforstyrrelsen. Det kræver en hel del mere arbejde fra min side, og jeg kan bestemt kun gøre det på de rigtig gode dage, men når det lykkes, så er det virkelig en befrielse at "parkere" spiseforstyrrelsen derhjemme, og så bare være sammen med andre, være bare lidt ligesom dem, og forsøge at have forkus et andet sted. Men forleden dag gjorde det altså bare ondt, og jeg følte mig så ubeskriveligt ensom og forkert - pludselig ville jeg bare væk, hjem, alt andet end at sidde og smile og være glad. Veninde nr. to milliarder havde netop annonceret, at hun er gravid. Og iiiiiiiih, jeg mener virkelig fra det dybeste af min sjæl, at jeg er SÅ glade på hendes vegne , det er virkelig en vidunderlig nyhed. men lige bagefter så gør det bare så ONDT . Jeg er vitterligt én af de meget meget få i min omgangskreds, der ikke har fået børn/er gravid. Og det har uendeligt lange udsigter. Alt for hurtigt ryger snakken hen på mig, evigt single og uden børn osv. Åh, at få en kæreste, at skulle være så fysisk og psykisk intim, er så angstprovokerende at jeg ikke kan beskrive det. Men det sidder jeg jo ikke ligefrem og siger. "Jeg har bare ikke mødt den rette endnu" (). Jeg følte mig bare så dum, ensom og forkert. Og jeg blev endnu engang mindet om, hvordan mit liv er på vej i den helt forkerte retning, og at det jo slet ikke er sådan, at mit liv "burde" være. Og så var der aftensmad Og det kunne jeg bare slet ikke forholde mig til. Jeg synes sgu, det er utroligt som man udadtil kan være nogenlunde tilstedeværende og glad, samtidig med at man indvendig er på randen til selvmord (i et momentalt overvældene anfald af "mit liv bliver aldrig anderledes/bedre"). Dér kunne jeg godt have haft brug for at få lidt luft, eller "få lov til" at tage hjem. Men her bagefter, så var det sgu sikkert sundt nok, ikke at få lov til at svælge i- og blive helt opslugt af mine egne selvdestruktive og opgivende tanker. Og til dét med at JEG en dag kan sige "jeg er gravid", ja...det er jo trods alt noget jeg kan arbejde med. Valget er fuldstændig mit eget!
 

Om at faa alt det, man slet ikke vidste man droemte om

Efter laengere tid som single, endte jeg pludselig med at faa en kaereste. Og naar jeg siger 'pludselig' skal det egentlig tages ret bogstaveligt. Jeg ville som saadan gerne have en kaereste, men ikke paa det tidspunkt, og egentlig slet ikke med ham som altsaa endte med at blive min kaereste. Maaden vi endte som kaerester paa, hoerer nok til en af de mere maerkelige. Vi aftalte at give det et forsoeg, foer vi saa meget som havde givet hinanden et kys. Det er er der selvfoelgelig en historie til. Vi har vaeret bofaeller siden februar, og jeg vidste stort set fra starten af, at han gerne ville vaere mere end det. Jeg var noget mere lunken. For at vaere aerlig, saa var jeg nok lidt mere interesseret i hans bror end i ham. Anyway, en aften snakkede vi paa msn og emnet kom paa partnere. Ashley mente, at det ville vaere bedst om jeg forblev i coelibat - for saa havde han ingen grund til at vaere jaloux. Det maatte jeg lige spoerge lidt naermere ind til, og han maatte saa langt om laenge erkende, at han godt ville vaere mere end venner. Og pludselig var det hele ovre paa min banehalvdel. Jeg meldte ud, at jeg var noedt til at have lidt betaenkningstid. Paa davaerende tidspunkt, var der stadig en vis risiko for, at jeg skulle rejse fra Australien efter en maanedes tid, og saa var der jo lige det der med, at jeg egentlig slet ikke ville ham. Enden blev dog, at jeg efter et par dages betaenkningstid gik med til at give det et forsoeg. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg gjorde det! Jeg droemte om en mand, der var hoejere end mig, slank, udadvendt og fyldt med selvtillid. I stedet fik jeg en, der er lige et par cm lavere, er 'godt i stand' som min kaere farmor ville sige, holder sig en del for sig selv, og er af de mest generte mennesker jeg nogensinde har moedt. Og alligevel foeler jeg mig som den heldigste kvinde. For han er skoen paa alle maader, og stik mod alle mine forventninger, saa er jeg blevet smask forelsket. Han er vaek i 2 uger med sit job - den foerste uge er ved at vaere gaaet - og jeg savner ham mere end jeg troede muligt. For fanden hvor er jeg glad for, at jeg stik i mod alle mine instinkter gik med til at proeve. For hvor er det dog bare det hele vaerd

Blaine

Blaine

 

Kgs. Have en sommerdag

Solskin, 20 grader +, tæpper, færdiguddannet, champagne, godt selskab. Kan man andet end at synes, at det er livet? Nøøj, det var skønt. Bare nyde at der ikke er flere fagbøger der skal læses, opgaver der skal skrives og eksaminer der skal bestås. Og når den sidste eksamen er bestået med et 12-tal nyder man det lige lidt ekstra. En helt igennem fantastisk følelse. Men hvor er det også vildt, at det virkelige (arbejds)liv venter lige rundt om hjørnet. Både vildt spændende og meget skræmmende. Men først skal der lige festes og fejres lidt mere de kommende dage. Hold op livet føles godt lige nu!

alphilia

alphilia

 

Hvor kan man finde farvede puder?

Især farvede puder der er til at betale sig fra? Hvis der er nogen der ved hvor man kan kommer nogen farvede, mønstrede, evt. retro-mønstrede puder, online eller i virkeligheden, så er de meget velkommen med forslag Indtil videre har jeg fundet disse på www.ikea.dk , men det er egenglig kun den nederste knappe-pude jeg er rigtig vild med [ATTACH]12[/ATTACH] De andre er på en måde ikke rigtig "klare" nok i farverne. Men måske ser de bedre ud i virkeligheden. Regner med at køre derop og gramse på dem lørdag. Forhåbentlig har de mere end de har på hjemmesiden.

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Sidste eksamensdag

Normalt er jeg en rimelig mellow person, der bare ikke fatter ret meget af de der medmenneskers tilbøjelighed til at feste, socialisere og generelt være meget... 'på'. Ikke dermed sagt at jeg disser dem, ser ned på dem eller noget. Jeg fatter dem bare ikke. Jeg fatter så heller ikke så meget andet, så nyt er det jo ikke. Men jeg har altid været overbevist om, at min anderledes perception på verden og uforståethed overfor især mine jævnaldrende har gjort mig udstødt - både i den forstand at jeg jo ikke passer ind, men også fordi de andre da umuligt kunne gide sådan én, der ikke deltager i festlighederne og alt det andet gøjl. Nu til pointen. I dag skulle jeg til min sidste eksamen før jeg kunne tage huen på (hvilket jeg ironisk nok ikke tog på, trods jeg da bestod. Jeg ved ikke, jeg gad bare ikke tage den på, fordi den ville blive taget af igen så snart jeg kom udenfor) og jeg sad så og ventede på, at det blev min tur. Hende, der var inde før mig, kom ud og skulle vente på at lærer og censor fik voteret hendes præsentation og præstation. Vi sludrede - jeg spurgte hvordan hun synes det gik og forsøgte at opmuntre hende, da hendes svar ikke var alt for optimistisk. Pludselig sagde hun: "Jeg vil ikke have du flytter". Det skal siges, at jeg flytter fra byen umiddelbart efter vores dimission på fredag. Manglende SU som indkomst (det, jeg ville bruge min videreuddannelse på bliver ikke til noget i år, så ... ja) og intet job gør det svært at blive boende i lejlighed. Jeg blev mildest talt målløs. Jeg har aldrig oplevet, at nogen sådan i det hele taget har vist.. tja, accept og glæde for min tilstedeværelse, så at få sådan en besked gjorde mig faktisk.. Ja, det gjorde mig sgu lidt glad. Normalt plejer jeg ellers at affeje sådanne kommentarer med mistroiskhed og kynisme, men hende her plejer aldrig at fucke rundt med andre. Nok derfor jeg tror hendes ord. Selvom hun ikke umiddelbart kunne forklare hvorfor hun ikke ville have mig til at flytte - nysgerrig som jeg er, spurgte jeg hende om grunden til hendes ord - så ville hun bare ikke have, at jeg pludselig ikke er i byen længere. Nu jeg tænker over det, så må mange i Aalborg da komme til at savne hende særlingen, der kommer gående hver dag. Jeg går ca. 20 km hver dag, fordi .. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Det er bare hyggeligt at få brugt kroppen lidt - trods fortorvsidioterne - og så er det ligesom også blevet 'min ting' at gøre hver dag. Jeg elsker at gå, jeg elsker at studere omgivelserne og dagene er jo ikke altid ens. Nå, sidespor. Det er som sagt en sjældenhed, at jeg oplever en sådan oprigtig glæde over mit væsen. Nok derfor mit selvværd er temmelig diffus - jeg kan sagtens opføre mig selvsikker, men det er ikke fordi jeg nødvendigvis har noget at have det i. Jeg bryder nok rammen ved faktisk at erkende og acceptere netop dét - for jeg bliver ikke bekræftet alt for ofte. Jeg er mest afhængig af min egen mening. Men fordi det er så sjældent, så varmer det sgu godt nok noget mere, når det så endelig sker. Det er sjovt, for jeg glemmer fluks alle de dårlige oplevelser, jeg har haft i klassen, bare pga. sådan en kommentar. Trods det, så er jeg nu glad for, at jeg ikke bliver oversølet med sentimentale verbale kram særlig ofte. Jeg påskønner sjældenheden, for de små ting bliver så nemt taget for givet, hvis de optræder for ofte. Men tak, klassekammerat. Du vil også blive savnet. Og tak for at gøre min sidste tid i byen mere positiv, for jeg kommer til holde modet oppe på din kommentar længe.

chatseh

chatseh

 

En dejlig løbetur :)

Jeg ELSKER mine løbeture, og i dag var ingen undtagelse. Der er altså bare noget specielt lækkert - nærmest magisk - over byen, når det er så tidligt. Dejlig duft, dejlig ro og smukt lys Nede ved søen er det hele bare endnu bedre, og så er der "min" store trofaste gåseflok (mon ikke det er dét de er??..noget der ligner i hvert fald ). Det er ikke lang tid siden, at alle ungerne var bitte små - og helt vildt nuttede, og siden har jeg set dem vokse og vokse. Men bortset fra det, så har jeg det lækreste musik i ørerne (når jeg ikke lige pauser den, for at "høre" stilheden ), og så er det ellers bare derudaf i højt tempo. Jeg elsker den friske luft helt nede i lungerne, og jeg elsker at føle en sjælden energi og styrke i hele kroppen. Og jeg elsker den måde mine tanker holder op med at flyve i tusind forvirrede retninger, og at jeg i stedet for fordyber mig i ét emne, en ide, et minde el.lign. og nogen gange glemmer alt omkring mig. aaaah
 

En lang og hård fredag (19.06.09)

Jeg meldte mig syg i fredags, da jeg havde mega ondt i maven. Jeg blødte meget og troede i første omgang, jeg havde fået min mens., men så lagde jeg mærke til noget underligt. Heldigvis var jeg på toilettet, da det skete. Der kom 1 stk. stor klump ud og derefter blødte jeg virkeligt meget. Jeg var derinde på toilettet ca. halv time, derefter sendte jeg en sms til min eks. Ja, vi er begyndt at snakke sammen og jeg har fortalt ham det mandag d. 15, for han kunne fornemme noget galt ved mig og syntes ikke, jeg skulle stå alene med det. Men han svarede hurtigt tilbage og spurgte om vi skulle afsted til skadestue eller hvor vi nu skulle hen. Jeg vidste ingenting og var chokeret. Inden han hentede mig, var jeg på toilettet igen og der kom igen 1 stk stor klump ud. Jeg var helt ude af den. Vi tog afsted til skadestue og fik af vide, vi skulle kontakte vagtlæge, og det gjorde vi så. Vi kom afsted til vagtlægen og skulle vente. Det blev så min tur og det var ikke ret behageligt. Jeg begyndte at stortudede, da han skulle ringe til en. Inden jeg åbnede døren, tørrede jeg tårerne væk, men jeg stortudede igen, da jeg kom ud og min eks skyndte sig hen og holdt om mig. Jeg skulle videre til Skejby sygehuset, for der skulle jeg igen undersøges og scanne. Inden vi tog derover, smuttede vi forbi McDonalds. Eks'en betalte det hele. Vi kom til Skejby sygehuset, kunne vi ikke finde rundt, men tilsidst fandt vi der hvor vi skulle være. Jeg skulle udfylde noget på papir og derefter ventede og ventede jeg. Min eks var ude af den, han bekymrede sig meget om mig og ville gøre og sige de rigtige ting - han blev ved med at sige "fortæl mig hvad jeg skal gøre". Det sødeste han gjorde, var at holde om mig tit og at han var der hele tiden for mig. Det var en rigtig lang og hård dag. Det hele startede ved 16 tiden og kom først hjem ved 22 tiden. Ja, jeg aborterede. Det gør mig stadigvæk lidt trist selvom jeg ikke havde plan om at beholde barnet

Bitte_mus

Bitte_mus

 

DIY ugle

Do it yourself er et cool koncept, og man behøver ikke være supertalent for at lave fine ting. Her kan du læse hvordan man laver ugle-opslagstavle: Opslagstavle One size, 38 x 55 cm. Beskrivelse: Opslagstavle med blødt fyld. Slut med nåle. Du sætter tingene fast under de påhæftede bånd. [ATTACH]10[/ATTACH] Materialer: - Spånplade 10 mm bred. - 50 cm lærred, stofbredde 110 cm. - 8 m pyntebånd. - Forskellige knapper. - 50 cm kraftig thinsulate 150 gram, stofbredde 140 cm. Materiale forslag: Modellen egner sig til fast stof, f.eks. printet bomuld, fløjl, halvpanama, jacquard, denim, thai silke, taft, imiteret skind eller velour. Før du klipper og syer: Alle mål er inklusiv sømrum. Klip følgende: Til opslagstavlens betræk klippes et stykke på 50 x 67 cm. Klip også et stykke thinsulate på 50 x 67 cm. Sådan syer du: # Smør lim på pladen med en limstift. Thinsulaten lægges på pladen. Smør så lim på bagsiden af pladen, rundt langs kanten. Klip hjørnerne af og fold thinsulaten til bagsiden. # Stryg stoffet og bred det ud med retten nedad. Pladen placeres på midten af stoffet, med thinsulate siden ned mod stoffet. Fold stoffet omkring pladen. Stoffet hæftes fast med en hæftepistol. Start foroven, træk så stoffet stramt, og sæt det fast forneden. Forsæt ligeledes med tavlens sider. # Pyntebåndet vikles omkring pladen, i et ønsket mønster. Enderne hæftes fast med hæftepistol. # Der hvor båndene krydser hinanden, syes knapper fast. Knapperne hæftes fast ned gennem thinsulaten. Alternativt kan man bore to små huller gennem pladen, der hvor knappen skal sidde. Knappen syes på med stærk tråd. Denne metode giver et fastere resultat. Jeg har ikke afprøvet denne, men det lyder ligetil Jeg har dog lavet noget andet med denne uge, som jeg flasher når jeg har fået taget ordentlige billeder. Tilgengæld har jeg købt en STOR opslagstavle i en genbrugsbutik, som jeg ville betrække på denne måde med stof fra fx. ikea. De har en masse farvestrålende stof der passer bedre, fx. hjem til os. Se mere her: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/categories/departments/Textiles/10655/ Ideen til opslagstavlen er fra stof2000s hjemmeside. Du kan også finde gratis mønstre m.m. derinde, bl.a. til boligen her: http://www.stof2000.dk/index.php?id=107 God arbejdslyst

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Blog nr. 1.

Solen skinner, Loveshop spiller og fuglene prøver at følge med. Det er mandag, mandag eftermiddag på Østerbro. Solen skinner ind ad mit vindue og passer glimrende til humøret. For en gangs skyld. Humøret er steget i takt med graderne de seneste dage. Hvordan kan det være? Det må være udsigten til fri, fritid, frihed. Fra studiet og fra jobbet, der begge er ordentlige mundfulde. Det seneste halve år har været skønt, men radbrækkende hårdt. Jeg har udfoldet talenter jeg ikke vidste jeg havde, nogle af dem viste sig måske også at være knap så store, men jeg har gjort det. Prøvet mig selv af og set at vingerne i hvert fald ikke knækkede under mig. Tværtimod. Eksamen på onsdag.. Det skal sgu nok gå! Jeg kan snakke mig fra meget, hvilket jeg sætter stor lid til. Jeg har dog også læst, sådan bare for en sikkerhedsskyld. Så det skal nok gå - jeg har allerede taget forskud på feriefornemmelserne, så det skal det simpelthen! Solen skinner stadig.. Den indbyder til kolde øl i Fælledparken. Jeg tror jeg styrer mig og henter et glas vand. Og læser videre. Bare lige lidt.. Den stærke følelse af sommer, glæde og sommerglæde, kan selv ikke en bid af det tørre pensum fjerne. Overhovedet. L_W

Little_Woman

Little_Woman

 

Vi vil fred her til lands...

Er det ikke sådan den er, den der Sct. Hans sang? Jeg stod frem til at skulle holde Sct. Hans mutters alene i mit lille bondehus - og det var bestemt ikke noget jeg var særlig begejstret for. Scrt. Hans har altid haft en speciel plads i mit hjerte. Fra jeg var en lille pige har jeg altid været på sommerlejr med min pigespejdergruppe og andre medlemmer af KKFUM & KFUK - og i guder hvor jeg savner det når aftenen begynder at nærme sig igen. Hele forberedelsen til aftenen, finde brænde, finde på underholdningen, lave mad, lave snobrød, finde sangbøger frem, den knitrende, elektriske forventningens spænding som lå over os hele dagen, sangen om aftenen, jeg tuder nærmest ved tanken nu, jeg savner det så ufattelig meget! Jeg har nogle dejlige minder fra dengang, mit første crush på lederens søn, jeg har smaskhamrende teenageforelsket i ham, mit næste crush på en anden leders søn, minderne om mine bedste skoleveninder, vi fulgte hinanden i tykt og tyndt, vi grinede, snittede træpinde og tog på natløb I morgen har jeg planlagt at skulle hjem til jylland, hjem til mine forældre og grille, så skal jeg besøge en længe savnet ven, og derefter hvis alt går vel overnatte på min arbejdsplads, da jeg har trukket morgenvagten onsdag. Det lyder bare ikke ligeså magisk vel? Men jeg håber alligevel at genfinde en smule af den magik der omsværmede mig da jeg var yngre, den duft af brænde, den glæde ved sangen og måske et lille strejf af lykke inden jeg vender bilen tilbage mod virkeligheden?

FrkMB

FrkMB

 

At skide i fred....

... er et privilegie man ikke værdsætter nok før man har hytten fuld af unge håndværkere og bare ikke kan få sig selv til at gå ud og overstinke det hele.... Øv min mave værker!!!

cornflaky

cornflaky

 

90210 - så ved alle hvad jeg snakker om, ik?

Donna, Kelly, Brenda og Andrea, det er navnene på mine bedste veninder! Dylan er min kæreste, jeg har råsnavet med Brandon og Steve er bare en kanon ven! Ved du hvem jeg taler om? Mine tro følgesvende, vi holder af hinanden i tykt og i tyndt, vi tuder sammen, vi griner sammen og selvom ingen af mine andre venner kan forstå mig, så findes der bare ikke bedre venner end de her super mennesker Jeg er afhængig af dem, jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg kom endda for sent på arbejde, fordi jeg lige skulle have det sidste af et afsnit med inden jeg kørte - og det var endda på dvd! - Jeg turde dog ikke fortælle hvorfor, og brugte for 10. gang skylden om trafik på lillebæltsbroen, jeg kan godt sige Jer der er mange uheld på den bro - specielt når jeg skal over den! Jeg lå en hel nat og tudede med Andrea, hun skulle fortælle Jesse at hun var gravid og anede ikke hvordan han følte - jeg kunne mærke hendes frustration indeni. Eller hvad med dengang Brenda og Brandon skulle flytte og hun blev nødt til at gøre det forbi med Dylan, jeg var opløst af tårer! Nu skal jeg snart igang med sæson 5, sæson 6 skulle snart komme med posten, men sæson 7 er endnu ikke kommet med danske undertekster - jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden. Når jeg kører bil dagdrømmer jeg om at være en af dem, jeg vil være med i kliken, leve det lækre liv, bo i Bevely Hills, have en fin bil - man har vel altid lov til at drømme?

FrkMB

FrkMB

 

Mit navn er FrkMB, og jeg er en player!

Jeg indrømmer det: Jeg er en player, og en storslem en af slagsen! Jeg er gift, jeg er ikke særlig lækker (faktisk er betegnelsen umoderne, ret så fed og møj lidt køn nærmere betegnelsen) men jeg ELSKER opmærksomheden som kun fyre kan gi' mig. Jeg kan faktisk ikke leve uden! Jeg skal bekræftes gang på gang, gerne af x kærester, for at vise at jeg stadig er en de gerne vil ha', så får jeg et selvtillidsboost og kan klare lidt tid igen. Men som enhver anden junkie, går der kortere og kortere tid mellem mine fix, hvor jeg får 4 år siden kunne leve højt i flere måneder på en kommentar om hvor dejlig jeg er, og lidt søde ord i øret, skal jeg nu bestormes med kærlighedserklæringer og helst have 4 fyre rendende som små hundehvalpe efter mig, før jeg er helt tilfreds, ellers kan jeg stadig bruge en hel dag på at fortælle mig selv at simpelthen INGEN kan li mig! Nu er der igen en x kæreste der er hoppet i fælden, på det der skrækkelige sted fb fandt jeg ham, smigrede og forklarede hvor meget jeg savnede ham, og fik nogle smækre lækre ord med på vejen - og nu kan jeg ikke forstå hvorfor jeg ikke får flere sms'er fra ham, tjekker min mobil som en 14 årig efter halbal, men der tikker ingen ind. Jeg tror ballonen er ved at være tømt og jeg må på afvænning!

FrkMB

FrkMB

 

Like a virgin.... Uh!

Så blev det også min tur til at prøve det her blog-halløj, hvad er det egentlig det går ud på? Jeg har skrevet nogle forskellige indlæg i Word på min lille pc (Ja, helt normal er jeg vist ikke) før jeg turde og offentliggøre de finurlige problemstillinger og oplevelser der kommer. .....Lang tænkepause..... Jeg tror det her handler om at få tanker ned på papir så de ikke flyver rundt deroppe i flere forskellige luftlag og jeg ikke kan samle dem! Kender I det når man bare får nok af sig selv? Jeg er et rodehoved - og faktisk også et svin, og jeg er simpelthen så træt af det, men jeg gør da hvert fald ikke noget ved det! Mit hjem ligner noget der kunne høre til på en 17 årig festglad drengs ungdomsværelse - imens mor og far er taget i sommerhus! Jeg gider ikke tømme og fylde opvaskeren, der ligger rent tøj på gulvet på badeværelset og lige pt fra min plads i sengen kan jeg nævne følgenden idenfor en radius af en meter: Bog, tallerken, sodavandsflaske, stort glas med saftevand, briller, hårklemme, hårelatisk, køkkenrulle, vandflaske (jeg må godt nok være tørstig), slikpapir, lille skål med mandler, slikpose med vingummivampyrer (og nu er der ikke flere i ), 2 batterier, 2 lightere, endnu en tallerken og 2 åbne dvd bokse! Jamen er det ikke utroligt, jeg ser det, jeg gør ikke noget ved det - og det hænger mig langt ud af halsen. Jeg drømmer endda om natten om at der er kommet en hjælpsom sjæl og har ryddet op og svunget støvsugeren imens jeg har sovet. Har nu inviteret mine forældre til spisning i morgen! Det er det eneste der er at gøre, for så ved jeg at jeg får ryddet op, for der er da ingen andre der skal se hvor stort et svin jeg er Ønsk mig held og lykke i morgen - for jeg kommer nok til at give op en del gange med støvsugeren i hånden!

FrkMB

FrkMB

 

Frantic tick tick tick tick tick tock

Hvor ville det dog være rart, hvis tiden ville gå lidt hurtigere. Og langsommere. Eller bare mere passende. Jeg venter. Jeg HADER at vente. Især når man ikke ved, hvor længe man skal vente! Afsluttede et supplerede GSK fag for 2 uger siden, som gerne skulle sikre mig en plads på universitetet til sommer. Nu kommer stressen så efterhånden på banen, for jeg har endnu ikke fået det lille brev, jeg så desperat mangler - beviset på, at det er gennemført, bestået, done! Og det næste problem kommer jo så med, hvornår og hvordan det hele registreres på optagelse.dk. Argh! Jeg synes lige pludselig, at 5. juli er skræmmende tæt på. Jeg ved også, at jeg kommer til at blive dødnervøs, når papirerne skal udfyldes. Jeg er 99,9% sikker på at komme ind pga. gennemsnit... Men tænk, hvis jeg laver en eller anden åndssvag fejl? Tænk, hvis jeg gør noget forkert, så jeg ikke bliver optaget. Tanken er forfærdelig, det her er DRØMMEN, det eneste, jeg virkelig har villet med mit liv.. Det MÅ bare ikke fejle. ... Søde Postmand, kom til mig...!

Orchidaceae

Orchidaceae

 

Alle de fristelser...

...Men så gør det heldigvis ikke noget når det er hamrende billigt 100 kr gav jeg i alt Det hele er fra "Frøken & Fister på eksklusivt loppemarked". Det er der også i dag, og jeg tror jeg skal ned forbi igen http://www.facebook.com/event.php?eid=90881729053 [ATTACH]11[/ATTACH] Jeg har købt: Hummel bluse, H&M brune fløjlsbukser med hjerter på knæene, Hollys strømpebukser og brun Miniature cadigan, Hollys strømpebukser til den fyrstelige sum af 5 kr Rohde hættekjole, Me too strik vest (som er ), halsedisse med mærke på fra name it, Exit krone med kjoler (skal bruges som natkjole), Noa Noa miniature nederdel og gro nederdel, Småfolk bukser og strikket H&M kjole med hjerter på lommerne. Det er en børnetøjsforretning fra byen der har taget initiativet, og det var jo som Trendsales i virkelighed, god stemning og virkelig billige priser. Jeg håber bestemt de gentager succesen

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Hva´søren? Nice!

Det er jo egentlig lidt ligegyldigt, men så alligevel ikke. For jeg aner ikke hvornår det sidst er sket, så det må være værd at skrive herinde Jeg har ikke blot spist "forbudt", jeg har det også totalt i orden med det Fysisk har jeg én af de der dage, hvor kroppen ikke er fem flade værd. Jeg er ufatteligt sløv, stiv og har ondt i hele kroppen, og så har jeg en dundrende hovedpine. Jeg har brugt halvdelen af dagen på skiftevis at forsøge at "komme i gang" og skiftevis taget en pause ved f.eks. at sidde herinde. På et tidspunkt besluttede jeg at løbeturen ikke ville blive en realitet i dag. Og imens jeg stod og gloede på mit ynkelige selv, faldt det mig pludselig ind, at jeg måske skulle prøve at spise et eller andet usædvanligt, gerne lettere fedtholdigt. Og det blev så til en lille indkøbstur, hvor jeg købte PEANUTBUTTER og BRØD (fuldkorns selvfølgelig)! Et par skiver banan og så en tur i toasteren - og så havde jeg mig ellers en lækker og varm Peanutbutter/banan-toast. Det gjorde sgu godt i maven. Og jeg fortryder intet (er I klar over hvor meget fedt der er i peanutbutter!)- jeg har ikke engang smidt resten af brødet eller Peanutbutteren ud. Og jeg skal ikke ud at løbe (og var det ikke engang tidligere), og det hér var OVENI hvad jeg ellers plejer at spise. 100% overflødigt "ekstra" der blev lagt i kalorieregnskabet. Så det er altså lidt stort, at jeg ikke har nogen som helst form for dårlig samvittighed. Imens jeg lavede toasten, stoppede jeg endda op, og undrede mig helt vildt over, at det bare var HELT okay. Der var helt stille i mit hoved - ingen diskussioner, forhandlinger eller planer om hvordan jeg skulle kompensere. Nærmest bare: Yes yes, just do - det ER altså i orden. Hahahaha, det må være jordens kedeligste blog-indlæg . Men jeg er ligeglad
 

Barbapapa

... han rocks Det er både moren og barnet enige om Så da Netto havde Barbapapa-mekka med sækkestole, puder o.m.a. så var jeg forbi, og hapsede gardinerne med blå bundfarve, en Barbapapa pude & tre stk. bøger. Gardinerne passede dog på ingen måde i længden til vores vindue, de var hverken lange eller korte, så de blev fluks lagt op. Så nu er der syet bukser med lommer i resten af stoffet. Cool & SU venligt [attach]1033634[/attach]

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

 

Ben!

Har netop fået fjernet hår på benene ved min hårfjerningsdame Hun er såmænd dygtig nok, tror jeg... Hun er nemlig den første jeg har prøvet, og vi er på omkring 5. gang. Men for %/" hvor gør det naller! Åh, den evige kamp mellem at være doven og ikke gide barbere benene hver dag, og at være en stor pyllerrøv Så nu ser mine ben sådan ud: [ATTACH]4[/ATTACH] Ej, det gør de ikke. primært fordi jeg kun er 168høj (eller lav), og vejer en del mere end damen på billedet. Men det ville være super cool hvis de gjorde

ladkreativitetenleve

ladkreativitetenleve

  • Blog statistik

    1.739
    Blogs i alt
    1.601
    Indlæg i alt