Blogs

 

Ti år senere - glimt fra en tidsrejse

Affirmationer: Min morgentur i Netto går med at konstatere en masse ting. Jeg konstaterer at jeg nu i tre dage i rap har været i høj livstilstand uden ydre bekræftelse. - At jeg nu formår at fastholde denne tilstand uden ydre påvirkning. Det er nyt for mig. Jeg plejer at kunne finde denne tilstand frem når jeg har en kæreste, men har snart sagt aldrig været i stand til det når jeg har været alene. Jeg konstaterer at min brystkase og hage er fremskudt med ca. 3 cm. Jeg konstaterer at min fodstilling har skiftet; der er længere mellem fødderne når jeg står stille og jeg hviler ligeligt på begge ben. Jeg konstatere at jeg ikke er pillen eller har andre "sære kropslige tics" længere. Jeg skjuler mig ikke via pantomimer. Jeg tackler hverdgssituationer som f.eks. folk der står i vejen på en ny måde; med et smil fremfor irritation, mens jeg tænker "herregud; de 15 sekunder er jo ikke så vigtige". Smilet virker på dem. De smiler igen og giver mig mere plads end jeg behøver. Vi er blevet belevne. Bare sådan uden videre. Jeg smiler til pigerne og fortsætter i et konsekvent, kontant tempo min gang uden at opsøge dem yderligere med øjnene. Anerkendelsen er etableret og det er rigeligt til mig. Jeg griner lidt ved mig selv da jeg noterer at de kigger på mig på en anden måde end i sidste uge. I netto konstaterer jeg at jeg - uden at tænke - handler anderledes ind. Og jeg får en slags chok, da jeg står og langer mine sager op på kassebåndet; hvem har puttet ting i min kurv?! I sidste uge ville jeg være tilbøjelig til at købe gift: Tobak, kaffe, chokoladekiks, slik og i det hele taget uhensigtsmæssig kost, fremdeles sukkerorienterede produkter. I dag købte jeg honning, rosiner, nogle ris og kokosmælk samt en orn'lig røvfuld blandet frugt. Jeg køber den dyre tandpasta. Ikke mere discount hvad indadvendte signaler angår. Turen hjem går som turen ud. Undervejs føler jeg mere overskud. Jeg føler at den posistive spiral arbejder for og sammen med mig. Jeg konsulterer mit indre barn og hører hvordan det går. I sidste uge var han ked af det. I dag er han, ligesom resten af mig, euforisk. Vi snakker lige hurtigt om at det er fedt at være fri af bl.a. rusmidler og je lader ham "løbe ud og lege igen". En slukøret hund står og piver efter dens ejer ved Aldi. Jeg siger "HEJ NULLE!" til den og den vender sig og snuser lidt og vi hilser lige hurtigt imens jeg forvisser den om at det nok skal gå med rolige ord. Der er nogen, der er ved at flytte ind. Jeg får sagt noget friskt til dem, og de kvitterer ved at prøve at snyde mig til at hjælpe med slæberiet. Så det gør jeg. - Efter jeg har spist mit æble mens jeg kigger på gadens trængsel og alt det liv, der er at se. - Så langt er jeg kommet med affirmationer på noget der ligner en lille uge fra jeg startede med at læse på stoffet, øve mig og lave skøre felttests. I sidste uge var jeg en skygge af mig selv; jeg tænkte dagligt på at gøre en ende på mig selv, slog mig selv ned mentalt konstant og var MEGET alene i min verden. Jeg nyder lejlighedens tomhed i dag. Det er MIT sted og mulighederne er vidt åbne. Her er dog lidt kedeligt,så jeg må vist hellere få malet nogle billeder og flyttet lidt rundt på tingene, så der bliver mere lyst. Der skal være mere plads at falde omkuld på (læs; feng shui). Det har jeg da fortjent. Four Agreements: Værktøjskassen: I en lang periode øver jeg mig i at følge aftalerne, der foreskrives. Det hjælper mig til at håndtere modstand bedre, og det får mig ind i mig selv. Jeg lærer, at det meste input, man modtager, godt som skidt, er projektioner. Også når det er mig selv, der projicerer. Og jeg lærer en del om hvad jeg er i stand til at udrette, når jeg ikke er fikseret på hvad andre synes, men i stedet følger eget kompas og gør mit bedste, mens jeg accepterer, hvad "mit bedste" helt konkret er ift. tilstandsleje. Der er meget at sige om Four Agreements, men alligevel har den ikke fået tildelt den plads, den nok har fortjent. Find selv ud af det. Nuets Kraft: Det første der sker, er at jeg vågner klokken 05:00 en sommermorgen, og er så evigt glad, at jeg ikke kan rumme det. Alting bobler. Jeg kan ikke være indeni mig selv for eufori, og jeg må kanalisere energi. Jeg tager skateboardet under armen og tager i parken og KAMP-sveder mens alt synes at lykkes. Kl. fem om morgenen, hvad er meningen? Uden at tænke overhovedet, gør jeg bare. Det bliver organisk og flydende. Let. Hver gang jeg står stille og hiver efter mere af den dér vidunderlige morgenluft, er jeg helt tom i kassen. Jeg oplever uden bedømmelse (mushin no shin). Fulg, fisk, træ, mand, hund, luft, blad, gren. Jeg har aldrig set det før og hvert øjeblik er unikt og ekstraordinært. Jeg bliver nødt til at opsøge en god ven tidligt på dagen, for jeg føler mig tvunget til at dele det med nogen. Det er et potentielt kæmpe antiklimaks for mig, for jeg bliver mødt med noget, jeg synes er nedladende, ja fjendtligt ligefrem, og i styg kontrast til, hvad der foregår. "Hvad er du på?" spørger han allerede idet jeg kommer ind i haven. Han ved godt, at jeg ikke engang drikker alkohol længere. Jeg slår det hen, for det er velsagtens bare, at han ikke lige havde set den komme. "ikke noget, udover solskin, fugle og fisk og mig og dig. Nåja og så har jeg læst noget, jeg syntes var spændende." "Nå." Der er lukket, kan jeg fornemme, men det gør ikke noget. Jeg tænker, at han sikkert lukker samtalen op igen, når han er mere klar. Jeg vender min opmærksomhed mod hans børn. De har luret den lige med det samme, lader det til. Jeg mødes med afslappet anerkendelse: "Du' ik' lissom du plejer!" siger den ene med et stort, hjerteligt smil. Vi får lidt af formiddagen til at gå med noget meget vigtigt træklatreri mens vi diskuterer gren-blad-æble-teori. De er filosoffer, de små. Vi lander på noget i retning af, at æblerne og os selv kan være det samme. Jeg er meget imponeret over de slutninger, de uansporet kommer med, og lader dem fortælle, hvad de oplever. Da jeg går hjemad, kommer jeg om ved et træ, der har dryppet harpiks på fliserne hele natten. På fliserne er der myriader af mariehøns. Det er er helt umuligt at give et bud på hvor mange, der reelt er, jeg har aldrig set noget lignende. Surrealistisk. Man kan ikke passere fortovet uden at træde på dem, så jeg må jo en anden vej. En omvej. Rundt om hjørnet er der nye oplevelser, der hver især kompenserer for omvejen. Mariehønsene skal siden vise sig toneangivende for en række observationer. Min opfattelse af naturen, menneskene, reinkarnations-begrebet, krig og fred. Altsammen giver mening. Også det ækle og det fremmede. Inddelingen i klasser og kasser fordamper. Det ER bare. Ude af huset hele dagen. Jeg finder nogle gode placeringer, bl.a. i trækronerne, ude på en sten midt i en å, hvor vandet bruser, diverse udhæng og gesimser. "Hvordan ser verden egentlig ud fra denne vinkel? Og fra denne, og fra denne?" Det er på denne dag, at jeg påbegynder smilets årti. Jeg har den dag idag stadig tendensen; det vil ikke fortage sig. Jeg vågner med det om morgenen, jeg falder omkuld med det om aftenen. Ugen efter finder jeg mit kolonihavehus og flytter ind. Rådyr, harer, ræve, rovfugle, guldfisk, verdens lækreste genbo, som jeg bliver kærester med i en årrække. Sjældne dyr, kort sagt. Alting smelter sammen. Glem det. Det kan alligevel ikke beskrives med ord. Det kan ikke forstås med logik. Det kan kun mærkes. Kolonihaven, uddannelsen, ønskeøen, livet uden flere ejendele end man kan bære på skuldrene Tjah. Det ved jeg ikke. Jeg er ikke så opmærksom længere. Jeg er også faldet af på den i nogle omgange, men hér er det så, at jeg med jævne mellemrum kommer i tanke om det. Og så starter jeg forfra med øvelserne. Og det er let nok. Der kommer noget frem af og til. Jeg er langt fra færdig, og jeg er ingens guru. Jeg er alles læremester, og jeg er alles elev. Jeg er ligesom dig. Dette skyldes, at vi to er - ikke identiske, men nærmere små partikler i en temmelig omfattende organisme, der hænger uløseligt sammen. Der var engang en fyr, der sagde "jamen så håber jeg, at du finder lykken, der hvor vinden blæser dig hen" idet jeg sagde mit arbejde i hans firma op. Dengang oplevede jeg hans bemærkning som nedladende, næsten hadefuld. Men jeg har da fulgt hans råd til punkt og prikke siden da, og det har været rigtig fint.

vUlpeS

vUlpeS

 

Min historie - DEL 2: Jeg er glad for at jeg ikke er 12-13 år i 2015.

Så sidder jeg her igen.. efter en lang dag og læner mig tilbage med lidt musik, det har været en god, men en hård dag. Forleden så jeg en dokumentar på Netflix ved navn "Bully". En hjerteskærende oplevelse, ihvertfald for mig som har oplevet mobning på egen krop og sind. Jeg som de fleste andre børn her i landet har gået i en folkeskole, i en skoleklasse med 20+ individer, alle med meninger, holdninger, syn på det foran dem og evt. mål i livet. Dokumentaren 'Bully' viser nogle brutale og virkelige hændelser på hvordan isolering, daglig terror. (Ja, jeg skrev terror) i nogle tilfælde kan drive sårbare sind ud på en farlig vej.. hvor der i nogle tilfælde ikke er nogen vej tilbage for disse stakler. Kampen for at de får fred, har for dem, den ultimative pris. Livet. Jeg sad med tårer i øjnene og et forældrepar begrave deres søn som var blevet presset så langt ud så han traf et endegyldigt valg. Jeg gik selv i en problem-klasse. Jeg var ikke det eneste offer. Jeg har aldrig forstået hvorfor jeg var et af målene, jeg prøvede og være flink ved alle, jeg stjal ikke andres lektier, madpenge. Jeg var en gennemsnits elev.. klarede mig okay i, idrætstimerne. Jeg endte med at være et offer fordi at jeg valgte ikke at tage del i den store gruppes magt i klassen. Jeg har altid haft en meget styrende samvittighed. En samvittighed som ikke ville tillade at jeg gik og var ond ved andre. Så ved at holde mig neutral havde jeg automatisk valgt side. Jeg var ikke med dem.. men imod dem. Det hele centrerede om min bedste ven.. ham jeg voksede op med på den vej jeg boede på som lille dreng. Han endte ofte med at være den i klassen som var sjov og kunne få klassen til at grine, oftest på de trætte læreres bekostning. Han fik øjnene op for den mulighed at han havde fået en magt i klassen som gjorde at nogle fulgte hans mindste vink. Hans allierede ville dog gerne presse mere vand ud af stenen og de sjove "lege" blev langsomt på bekostning af resten af klassen. Nogle mere end andre. Forestil jer at være i en klasse hvor man holdte mund, sad stille og gjorde -ingenting-. Det var ikke for at undgå at blive smidt uden for døren eller på rektors kontor med en pæn besked i sin kontaktbog. Nej det var fordi at denne stormagt i klassen målte og vejede alt og alle i klassen på deres mindste fodfejl, svar på spørgsmål eller bevægelser. Jeg kunne komme med en masse dystre detaljer men jeg vælger at holde fokus på hvad det her "afsnit" går ud på. Nemlig hvad andres handlinger kan gøre og hvordan de kan være med til at forme mennesker. Jeg traf selv et valg lidt over halvvejs i 7. klasse. Jeg valgte at trække mig tilbage og skifte skole. Det eneste jeg fortrød var at jeg ik havde gjort det ihvertfald 1½ år tidligere. Jeg ved godt at der i de sidste par år har været mange dokumentarer omkring mobning, også her i Danmark. Men der vil altid være nogle der ikke forstår budskabet. Eller aldrig kommer til at se eller høre noget af det. Jeg kunne godt ha blevet i den klasse, jeg kunne godt ha overlevet de sidste par år. Jeg kunne tryne hver og en i den klasse fysisk, selvom jeg ikke er en slagsbror af natur. Men valg har også konsekvenser. Jeg rykkede ud i den anden ende af byen og endte i en klasse der var en polar modsætning til hvad jeg var vant til. Mine fortids dæmoner ville ikke lade mig slippe så nemt, enkelte besøg på skolen blev det da til, men jeg havde fået et forsvar af -rigtige- mennesker som de ikke kunne bryde igennem og de blev sendt hjem med et budskab om at deres lille stormagt kun rakte inde fra deres eget snævre herredømme. Alt dette har vist mig at der er håb for fremtiden. Det har været lærerigt men en hård oplevelse. Men det har ikke fået mig til at give op på mit syn på mennesker. Det har lært mig at der findes gode mennesker. Det har lært mig hvad et rigtigt venskab er. Det har lært mig at spotte en mobber på 100 meters afstand med uhyggelig præcision. Det har lært mig at stoppe med at kigge mig over skulderen til at have nul frygt overhovedet. Jeg skal jo også komme til sagens kerne hvis folk der har læst så langt, tænker; "Hvad mener du overhovedet med dette afsnits titel?" Ja, jeg tillader mig for engangs skyld at lidt egoist.. eller ihvertfald prise mig lykkelig for at da jeg gik i den klasse at mobiltelefoner, Facebook, Twitter osv ikke var hverdag. Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg dog trods alt glæde mig til at skulle til fodbold, spille et spil, gå med hunden.. når jeg var hjemme kunne ingen røre mig. Jeg er typen der finder ro når jeg kan fordybe mig i noget når jeg er alene. Ikke at jeg er asocial, måske nok bare mere introvert, end ekstrovert. Vores digitale medier er fantastiske redskaber til holde kontakt til familie, venner og endnu stærkere redskaber til at få nogle flotte budskaber ud i verden og røre andre mennesker. Men ligesom mennesker er i stand til at viderebringe alt det her.. så kan disse værktøjer også ende i de forkerte hænder.. Digital mobning er meget virkeligt og meget hårdt for dem som også oplever det ved at få det lige i ansigtet i hverdagen. Hjem er ikke "helle" mere.. din telefon er en portal til dig, på godt og ondt. På internettet kan så meget også gøres anonymt. Man kan komme afsted med så meget. Gratis. Men på andres bekostning. Mit budskab i dette afsnit er til alle mennesker. Inden du trykker enter og lukke noget damp ud på mennesker du ser som "mindre" eller lignende.. så genovervej det. Det kan godt være at det kun tog dig et par sekunder at forme tanken.. et minut at føre det ud på tasterne.. og et sekund at trykke enter. Men den person det rammer kan ligge søvnløs over det en hel nat. Så til alle med "dårlig" skik på nettet. Det er måske gratis for dig, men ikke modtageren. Jeg er ikke velsignet med børn endnu.. men til dem der er, følg deres færden på nettet. Tag affære hvis du ser noget der ikke er i orden. Det kan virke uskyldigt eller sjovt og dit barns kommentar var måske bare et lille prik. Men det lille prik kunne være 1 ud af 100 prik på samme offer og for dette skrøbelige sind.. et skridt nærmere en beslutning der kunne have den ultimative pris. Kig indad derude Det kunne være jeres barn. "Hvis din bedste ven fik en ven der var en nøjagtig kopi af dig selv.. ville du kunne lide vedkommende ligeså godt? Er svaret nej er det et signal til forandring."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

Min historie - DEL 1: Mit gamle liv slutter i aften.

Davs derude. Jeg har aldrig rigtig skrevet blogs, dagbog eller været en aktiv forum debattør og sidder da også nu med en masse tanker om hvor jeg skal starte. Nogle vil nok sidde og råbe; "Det her er en blog, ikke en online dagbog!" - Det er muligt, men jeg har så mange tanker i mit hoved der er nødt til at komme ud.. jeg kunne sagtens sidde og tale med mine allernærmeste om mange af de ting der vil blive skrevet her og på fremtidige indlæg. Men som mange nok kender til, så kan vi være nok så fortrolige med nogle mennesker men altid have en eller anden form for filter på og udelade detaljer som vi måske føler skam, forlegenhed eller måske bare ikke vil dømmes på. Jeg kunne også bare skrive alt det her på et word-dokument og gemme det til en anden gang, men jeg føler på en eller anden måde et behov for at komme ud med min "historie". Om der er nogle der gider at læse den eller ej, det er næsten ligegyldigt - bare det kommer ud. Hvor skal man starte.. jeg er en ung mand på 30 år, jeg bor alene i min lille lejlighed, arbejder som pakkebud i min hverdag.. som titlen siger.. så slutter mit gamle liv i aften. Jeg sidder i dette øjeblik og pulser på de resterende smøger der ligger i den halvkrøllede pakke røde Viking 100 ved siden af mig, til rolige toner af en blandet playliste af akustisk musik på Spotify - Det er de sidste jeg nogensinde kommer til at ryge. Nej.. jeg har ikke KOL eller lungekræft så vidt jeg ved. Jeg har røget siden jeg var 15 og på de seneste par år har jeg kunne mærke at det har taget lidt hævn på kondien, kroppen og mit sind. I torsdags var jeg til mit første møde i et lokalt rygestop kursus, jeg reflekterede meget på de historier fra folk i forskellige aldre der var til stede. Det startede dog ikke med at jeg på denne dag ryger de sidste kistesøm men fordi for omtrent et halvt år siden vendte jeg bunden i vejret på mit, ifølge mig selv, ret usle og kaotiske liv. Jeg har i det sidste halvandet år bøvlet med en svær depression som efter jeg kiggede i bakspejlet så har depressionen nok varet i 4-5 år efter jeg kom til en psykolog og fik snakket om nogle ting. Jeg var langsomt begyndt at "passivt" smadre min krop og sind uden rigtig at være klar over det.. jeg begyndte at være ligeglad med hvad jeg fik at spise, bare det var nemt og smagte nogenlunde, selvom jeg ligeså godt kunne ha spist græs eller sand fordi det var kun for ren overlevelse. Det værste jeg gjorde ved mig selv fysisk var ikke at vedligeholde mig selv.. mine tænder for eksempel. Som til sidst endte med at slå mit selvværd næsten helt ihjel. (Skal lige nævnes at jeg har tandlægeskræk i sådan en grad at jeg bliver desideret fysisk dårlig bare jeg ved jeg skal levere en pakke til en tandlæge på en arbejdsdag) Det startede langsomt med at jeg flækkede en tand fordi jeg fik noget i hovedet, det var ikke så synligt og gjorde ikke særlig ondt, så jeg skulle s**tme ikke have lavet noget.. men dårlige tænder avler bare flere af dem så det var kun langsomt "op ad bakke" derfra. Jeg har altid været ret stædig hvad angår hjælp.. jeg har altid været bedre til at hjælpe andre end selv at bede om hjælp.. det er for mig på en måde altid nemmere at forholde mig til alle andres bøvl fremfor ens egne. Det var også derfor min (kære, elskede) mor gik på listetå omkring det emne da man kunne begynde og se det på mig. Hver gang hun prikkede til emnet om tandlæge blev jeg sur og "skulle nok komme igang" og så lod jeg den ligge der. Men den dag kom jo aldrig.. det lykkedes hende til sidste og knække mig.. en halvanden måned før min 30 års fødselsdag hvor jeg reflekterede over hvor lidt jeg rent faktisk havde udrettet i mit liv indtil nu. Jeg havde så mange drømme, ideer, ambitioner og visioner men jeg kunne til sidst godt se at jeg skulle igennem denne her væg af stål før jeg virkelig kunne komme videre. Jeg er "over bakken" så at sige. Jeg føler jeg har fået en kæmpe mængde selvværd tilbage. Jeg tør vise mig mere offentligt igen og vigtigst af alt, smile og grine igen uden at spekulere over hvordan folk så på den unge mand som i øvrigt, ifølge nogle mennesker er en flot og sød fyr, om hvordan man kunne samtidig "se sådan ud". Da jeg var færdig red jeg på en bølge af glæde, over følelsen at være "genfødt" men det bliver jo også hverdag igen. Langsomt. Jeg er stadig et gladere menneske men jeg har indset at der er mange ting der ikke kun løses ved en tur til tandlægen for at få førstehåndsindtrykket på plads igen. Når jeg læser alt det her igennem beklager jeg hvis det virker utroligt rodet, men jeg var nødt til at lægge ud med det, der var mest presserende på mit sind. Læs det som en intro til lille serie af historier fra min fortid, tanker om nutiden og visioner om fremtiden Jeg beklager igen hvis det her ikke kvalificerer sig som en rigtig "blog" men jeg tror i sidste ende jeg har et behov for at komme ud med nogle ting over de næste par uger som bliver de sværeste i de ændringer i mit liv og hverdag som ligger forude - uden at blive afbrudt som hvis jeg sad i en samtale. Hvis nogle ofrer deres dyrebare minutter i hverdagen på at læse noget af det her, så først og fremmest tak Kommentarer er velkomne også. Jeg vil nok holde igen med at svare på spørgsmål da der nok vil komme svar i fremtidige "blogs". Det var alt for i aften Jeg sidder i disse minutter og ryger min sidste cigaret - der een tilbage i pakken, som bliver min første eksamen i morgen tidlig.. den skal krølles sammen og smides i vasken som det første. I får et lille citat med på vejen som alle mennesker i alle perioder i deres liv skal huske på engang imllem. - "Man kan ikke være noget for andre før man er noget for sig selv."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

"Den perfekte krop" undersøgelse

Hej Jeg har lige nu projektuge og har brug for hjælp til en undersøgelse om hvordan den "perfekte krop" ser ud. Derfor vil jeg blive glad hvis i vil bruge et par minutter, på at svare på dette: - Køn - alder Beskrive hvad det "perfekte" er for dig ved en kvinde. Jeg vil sætte pris på hvis i vil være så beskrivende som muligt. - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Talje - Barm - Andre ting Nu vil jeg gerne bede jer om at gøre det samme med mænd - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Mave - Andre ting

MalleMN

MalleMN

 

Hjælp!

Hej alle Jeg kan ikke mere. Hvad skal jeg føre. Mine tanker køre konstant. Jeg savner min familie, savner mit gamle liv, men det er der ikke mere. Jeg ødelagde det. Jeg græder konstant, viser det dog ikke blandt omverden. Jeg går i panik når jeg er alene og begynder at hyperventiler, få tanker om at dø, begynder at ryste og det næste jeg husker er at jeg ligger på min seng og er vildt udmattet og over ulykkelig og hader alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. ØNSKER bare at få det hele til at forsvinde, lige glad hvordan. Bare lad livet eller tankerne standse nu.

fløjtepigen

fløjtepigen

 

Søger sexpartner.

Hej jeg er 19 årige gut, som desværre stadigvæk er jomfru. Jeg søger en kvinde som kunne tænke sig at oplærer mig i samleje. Billeder kan sendes hvis kemien er der. ps. skriv endelig hvis du har lyst alderen betyder intet. mvh...

Flotfyr100

Flotfyr100

 

Berøringsangst over for mad /kræsne barn

Er der nogen der kender noget til når små børn ikke vil røre ved maden med fingrene ? Barnet på lige 3 år rør aldrig ved maden hverken med fingrene og vil ikke holde ved bestik. Han tager aldrig selv maden til munden. Barnet har været syg af kræft fra spæd men har fået fjernet mad sonden men har kunne spise alm men barnet har ikke ville. Han går i panik når han røre ved maden. Og er ekstrem kræsen. Nogen der kender til det?

maiken vork

maiken vork

 

Unge dør på opholdssteder / kostskoler

Fra mine udenlandske kontakter fik jeg denne opdatering, som jeg har oversat til dansk. Verdenen over dør unge, når de er anbragt udenfor hjemmet. I USA har tidligere anbragt besluttet sig for at deres døde kammerater ikke skal ties ihjel. Overgrebene og dødsfaldene skal frem i lyset. Her er et liste af blogs hvor dødsfaldende er nævnt, så de døde ikke blot bliver glemt. Canada: Enormous Loss (12 indlæg - 2 planlagte)
Denmark: Svigtet da behovet var der (4 indlæg)
India: Remembering the children who died alone (1 indlæg)
South Africa: Justifiable Loss (2 indlæg)
Sweden: De glömda barnen (2 indlæg)
United Kingdom: Innocent lives lost (3 indlæg)
United States: Today a child died (109 indlæg - 5 planlagte)
På databasen Fornits Wiki er der lavet sider for lande som ikke har deres egen blog endnu. Kina har 5 dødsfald. Australien and Norge har hver en. Her i Danmark tier vi stadig den slags dødsfald ihjel. Lad os få tavshedens lov brudt. Kun på den måde kan vi få bedre forhold for anbragte børn.

ab1959

ab1959

 

Test af exfolierende "sokker" SIDSTE DAG

Over de næste én til to uger vil jeg anmelde de "exfolierende sokker" som siges at fjerne hård hud under fødderne. Jeg har brugt mærket "aktive fødder" købt i et supermarked, men de findes under mange navne på f.eks. Ebay. Jeg har/havde RIGTIG meget hård hud på hælene, på siden af begge storetæer, og på de forreste trædepuder (lige før tæerne) Det kræver sin tålmodighed at holde sig nogenlunde i ro i 90 minutter, mens man har plast-sokkerne på, så jeg vil anbefale at man ser en film imens.. DAG 1: Det stod på sedlen i pakken at man ikke må bruge dem, hvis man har åbne sår på foden... Det havde jeg heller ikke.... troede jeg.. En lille rift på siden af foden begyndte at svie efter ca. ½ times behandling.. Men man må jo lide for skønheden.. Man mærker at væsken trænger ind i huden, da det føles varmt, efter noget tid. Fødderne skal skylles bagefter, og det er nu gjort.. Den hårde hud virker allerede LIDT blødere, men den store forandring skulle ske om et par dage, hvor den hårde hud burde begynde at dratte af, som små klamme "CornFlakes".. DAG 2: "Let it snow, Let it snow, Let it snow." Ja det er først på ca. 3-4 dagen, at huden skal begynde at skalle af i flager. Men allerede nu står den på et mindre "snevejr" hvis jeg ikke har sokker på, og når jeg tager sokkerne af. Så indtil videre sker der ihvertfald et-eller-andet. Den steder hvor den tørre hud var flækket (av-av) er sprækkerne allerede helet (har lukket sig sammen) og er stoppet med at gøre ondt. Den (tidligere) hårde hud er blevet lidt blødere, og mere sammenhængene. Er dog blevet lidt ru, i på siden af hælene, hvor den hårde hud ikke var så tyk. DAG 3: Ca. 10 minutters fod-pilleri for at fjerne den første løse hud. DAG 4-6: Har jeg kogt sammen til én, fordi de "fodmæssigt" ligner hinanden. ½ times fod-skrælning pr. dag.. Huden kommer, for det meste, af i store flager.. Nogle steder kræver det dog lille pincet, og stor tålmodighed. Nu er det næsten kun de steder hvor den hårde hud var tykkest, der ikke er skiftet ham endnu. DAG 7: Idag kom fodfilen frem.. Jeg var ved at blive bims i bøtten af at bruge ½ time om dagen på at skrælle fødder. Brugte den sædvanlige halve time, smuttede i bad, og gik igang med fodfilen bagefter.. Nu er der kun få steder på fødderne, hvor der er hård hud tilbage. Og bonussen er at jeg igen kan stå fast på parketgulvet, når jeg går barfodet. Konklusion: I mit tilfælde var det 100% pengene værd, og selv om det kræver en del arbejde, vil jeg gentage behandlingen et par gange om året. Fodpeeling af denne type, har min klare anbefaling.

elvispop

elvispop

 

Jeg starter band op

Jeg starter et nyt band op og det kommer til at foregå sådan at jeg skal bruge nogle beats til mit rap så jeg søger en der kan lave beats så i kan skrive i kommentarerne og lægge en lyd fil så tar jeg 3 af dem og så kommer der en afstemning om hvem der skal lave mine beats. Dem der kan tilmelde sig skal være fra 10-14 år.

Blocker

Blocker

 

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder- del 2.

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 2. Af Søren Nordvig Elliot tager kontakt til en pige. En gang i Rodgers liv tager han kontakt til en pige han krydser på en bro ved UCSB. Han siger ”hej” til hende og smiler. Men hun kigger ligegyldigt tilbage uden at smile. Det er selvfølgelig en stor bekræftelse på hans overbevisning om at ingen piger i hele verden vil have med ham at gøre og at han skal lide døden som jomfru. Intet i universet kan ændre det faktum mener han til sidst. En bekendt ved navn Addison har sågar også afsløret for ham at ingen piger nogensinde vil have sex med ham, da Rodger overfuste ham. Dette gjorde Rodger fordi Addison var lykkedes med at blive populær hos pigerne, ændre sin stil, ikke være nørdet længere og i stedet blive inviteret med til festerne hvor ”alt det frække sker”, forklarer Rodger. Addison måtte slette Rodger og de andre tabere fra sin facebook for at kunne opretholde sin nyvundne status hos de ”cool kids” han nu frekventerede på Malibu Beach. Pga. dette forræderi blev Rodger frygteligt rasende og hævngerrig. Det bliver dog ligesom alle de andre gange ikke til noget. De får senere snakket og bliver genforenet. Efter en episode hvor Rodger meget fuld til en fest oppe i Santa Barbara slår ud efter nogle piger og truer dem med at han vil slå dem alle ihjel og hvor han bliver skubbet ud over en kant af nogle fyre, brækker ankelen og får klø indtil en gruppe mennesker stopper mishandlingen af ham, advarer Addison, indviet i episodens hovedtræk, ham en nat nede i LA ved en strand om ”ikke at gøre noget dumt”. På dette tidspunkt har Elliot uigenkaldeligt besluttet sig for at iværksætte og planlægge sit slutprogram dersom løbet er kørt for ham. Han affejer Addisons bekymring med en beroligende forsikring. Elliot ændrer altså derved sin ydre adfærd i forhold til omgivelserne, fra at ytre sin vrede og inderste tanker til udvalgte folk, til at hemmeligholde den nu begyndende hævnakt. Han vælger at opgive håbet i sit indre om at tingene nogensinde kan blive bedre. Elliot som selverklæret taber og idéen om hævn. Rodger var selverklæret taber. Taber fordi han indså og observerede at den (for ham) allestedsnærværende dekadente alfa-han/hun kultur med al dens ondskab, fordærv og degenererede sex-aber, på trods af al dens urigtighed og uanstændighed, alligevel ikke gav ham en chance hos det andet køn, når han nu som den mest anstændige og gode af alle fortjente det mest. Denne erkendelse eller selverklæring er central, da det er hans modvillige accept af dette ”faktum”, der muliggør og ultimativt nødvendiggør behovet for en anden løsning på hans udfordringer. Det er dette behov for en anden løsning, der i mangel af bedre ideer, tvinger ham i retning af destruktiv og hævngerrig adfærd og akt. Havde han villet fjerne sit fokus fra det miljø han stræbte efter at få succes i, ville der objektivt set være en verden fuld af kvinder der ville finde en fyr med hans ydre vilkår interessant også selv om han var halv hvid og halv asiat og lille af højde og tynd osv. Det er selvfølgelig vel nok noget andet mht. hans meget forkælede og arrogante personlighed. Men det kunne der jo måske findes en kur på hvis der ellers var nogen der havde kunnet overbevise ham om det. Han var uden tvivl selv forpint over at han kun var halvt hvid da det ikke passede ind i hans meget racistiske verdensbillede og det er for så vidt et selvbestaltet traume han prøver at skjule i hans manifest, men som alligevel bryder igennem facaden. Han havde utvivlsomt også dyb sociofobisk angst og følte sig i de tidlige år meget frastødt af alle tanker omkring sex og var på mange måder meget umoden i mine øjne. Han døjede med en tilstand af eskapistisk infantilisme der dog også gav ham det pusterum fra den brutale pubertets virkelighed han åbenbart mente at have brug for. Elliots møde med pornografi og onani. Han støder på pornografisk materiale to gange i sin pubertet. Den første gang er en episode hvor en anden spiller i World of Warcrafts forum sender ham nogle nøgenbilleder af det andet køn. Det er en chokerende oplevelse for Elliot. Samtidigt fordømmer Elliot det nye Wow-spil der kommer, da flere almindelige mennesker og derved alfa-typer, synes at interessere sig for spillet. Det giver store problemer omkring slutningen af hans pubertet, da hans yndede tilflugtssted nu også indtages af folk der benytter spillet til at mødes og date og snakke om piger. Hans andet møde med pornografi, beskriver han som en fæl og horribel oplevelse. En person på en netcafe ser en pornografisk filmsekvens og den kommer Elliot til at se på. Elliot forfærdes over at nogle mennesker kan få sig selv til at gøre noget så grotesk og frastødende primitivt og beskriver det som et traume. Senere bliver han dog så seksuelt moden at han udvikler en vis seksuel tolerance over og lyst til at se film med seksuelle handlinger. Da Elliot sidst i puberteten begynder at fantasere og onanere hver dag, virker det også som om han har udviklet en naturlig balance og normal drift for en teenager på det punkt. Han beskriver hvordan hans fantasier kunne vare længe og vedvarende når han ville have en god onanisession. ”Det er det tætteste jeg kommer på at have sex”, konkluderer han. Tilsyneladende overvejer Elliot ikke muligheden for måske at søge en smule lykke hos en prostitueret, ud fra hvad han afslører i manifestet. Men det kan tænkes enten at have været alt for frastødende en tanke for ham eller måske faldt det ham ikke rigtigt ind, at den mulighed også kunne være der for ham. Sandsynligvis ville han have følt sådan en plan som en nedladende handling at skulle gennemføre overfor sig selv. Endelig nævner Elliot også at et han med tiden begynder at blive mere bevidst om, at det at begære og nyde et godt måltid mad giver en vis kropslig tilfredsstillelse, der kan ligge en anelse i retning af det seksuelle, kropslige begær og nydelse. Derfor sørger han for, som han siger, at smovse sig igennem og sætte al den pris han kan, på de gode måltider der i familiens samvær og sociale sammenhænge kommer hans vej. Rodgers familiære og psykologiske forhold. Rodger manglede i ekstrem grad indføring i voksenlivet og hans sociale angst og forfængelighed hindrede ham voldsomt i et sådant naturligt forløb og udvikling. Den hårdhændede behandling den marokkanske stedmor udsatte ham for har nok episodisk forvoldt ham stor ydmygelse af sådan en art at også et normalt barn vil have haft pådraget sig skadevirkninger. Det er selvfølgelig i den henseende ud fra det sparsomme materiale og måske tvivlsomme sandhedsværdi i Rodgers manifest, relativt svært at bedømme og kræver at man ser mere indgående på hele strukturen og til eksempel kender den filosofiske pædagogik bag stedmoderens opdragelsesmodel. Det får vi naturligvis ikke noget dybere indblik i ud fra Rodgers manifest. Men hvis det ellers, objektivt set, har foregået nogenlunde som beskrevet må det have været nogle alvorligt usunde, ydmygende og kastrerende oplevelser. Særligt skal det ses i lyset af farens manglende støtte til sin søn, og hans derimod passive og totale suverænitetsafgivelse til stedmoderen. Stedmoderen får den totale magt over ham og forvalter den exceptionelt hårdt set med almindeligt målestok. At hun f.eks. permanent forbyder sin stedsøn Rodger adgang til farens hus fordi han uden at banke på hoveddøren, går ind for at slukke sin tørst med et glas vand, efter en længere gåtur ude i heden, kan tjene som eksempel. Han bliver så at sige smidt på porten og han prøver at fange sin fars medlidenhed uden held. De afkræver ham en undskyldning til en start. Rodger afviser og føler sig uretfærdigt behandlet og ydmyget over at hans egen far sætter hans ældste søn på porten og dermed sætter sin egen søn af blodbånd lavere end den udefrakommende, invasive stedmor. Omvendt kan man også diskutere om det ostensivt er et forvredet kvindesyn eller had til stedmoderen, der kommer lidt til overfladen og at det vi kan læse i virkeligheden er forældrenes bekymrede forsøg på at reagere herpå? Det vides ikke. Tingene bliver kun lettere udredt mange måneder senere da bedstemoren kommer fra England på familiebesøg og kræver at familien genforenes. Til yderligere eksemplificering fortælles om hvordan stedmoderen i løbet af barndommen bruger en suppe som straf ved at tvinge ham til at spise denne suppe, da hun opdager at han ikke kan fordrage denne suppe. Der er flere eksempler i hans manifest og Rodger nævner at hendes overgreb var hverdag for ham så længe han kan huske stedmoren være en del af hans liv, og hvis det ikke er tilfældet objektivt set, er det i hvert fald den subjektive oplevelse Elliot har af sit liv. Jeg synes det tegner et lidt tvivlsomt billede af stedmorens og faderens roller som forældre til Elliot. Man kan måske derfor granske lidt her hvis man søger årsager til Rodgers sociale angst og underkuede forsigtighed. Meget af den forsmåede værdighed han ifølge ham selv har følt som barn, resulterer i higen efter selvværd og accept/kærlighed, senere udmøntet i de urealistiske høje narcissistiske tanker om hans egen storhed/værdi, som kompensation for hans dybe mangel på selvværd og vel applikeret eller kanaliseret overlevelsesdrift. Hans årelange indestængte had via hans krænkede narcissistiske selvbillede til PUA’er eller alfahanner/hunner er derfor også en overkompenseret reaktion på det urimeligt og for ham absolut kvælende lille jeg/under-jeg han har følt sig trængt ned i, i mødet med den (i hans øjne ikke mindst) voldsomme og ublu amerikanske køns og teenagekultur og generelt med voksen og kønslivets mere driftsbetonede akter. Hans angiveligt noget forkælede barndom, og i så fald at denne forkælelse og manglende krav har været der fra tidlig barndom, har den kun styrket den psykologiske konflikt mellem ham og stedmoderen og gjort det endnu mere umuligt for Rodger selv at balancere et sundt overjeg/jeg/id. Det er måske netop det stedmoderen ubevidst forsøger at udligne/kurere gennem sin hårde behandling!? Effekten for mig at se er mere ild på bålet, men kan ikke udelukke at han samtidig havde brug for den konflikt/grænsesætning i hans psykiske udvikling hvis han havde været mere normal udviklet og i stand til at modtage behandlingen. Jeg mener dog også metoden er yderst skadelig for en mand som ham, hvis det ikke følges op mere indgående og pædagogisk korrekt. Stedmoderens dominerende rolle har skabt grobund for en dobbeltbinding på kritiske punkter, mellem Rodger og hans mor og Rodger og hans stedmoder. Forholdet til sin stedmoder, kan tænkes at udgøre et dysfunktionelt elektra-kompleks der igennem psykisk vold, svigt og fornedrelse har haft en ekstra kastrerende effekt på ham i sådan en grad at den grundlæggende seksuelle nysgerrighed og emotionelle tillid til det andet køn har været afskåret og skadet fra tidlig barndom. Forkælelsen og det idealiserede kvindesyn har yderligere kompliceret bindingen til det andet køn og har virket forstyrrende på Rodgers kønsmæssige adfærdsudvikling. Rodgers mor af kinesisk afstamning, men opvokset i det malaysiske, ser jeg ikke spiller nogen negativ rolle i Rodgers liv som mor eller opdrager. Tværtimod. Hun virker som en god og sund opdrager, der godt konstituerer hans udvikling og opvækst. Hun virker som et meget positivt og resursefuldt menneske. Hun hjælper ham adskillige gange igennem konflikter og kriser og er der altid for ham. Rodgers far virker som om han vil det bedste for sin søn. Hvem vil ikke det. Han virker til gengæld som han har brugt mindre tid med hans søn, end han måske kunne ønske sig, pga hans arbejde. En almindelig problemstilling. Desværre bevirker den mangel på kontakt med sin søn også at det virker som om han ser meget lidt af alvoren i sin søns problemer og pinsler i pubertetens første år og frem. Han giver dog sent i forløbet sin søn en bog: ”Laws of Attraction”, da det begynder at gå op for forældrene at det står rigtig slemt til med Elliots socialangst og dermed følgende akavethed omkring piger. Bogen handler om at tænke positivt – at bruge positive tanker om de mål man vil nå og så næsten på magisk vis; vil man nå det, forklarer Rodger nærmest hånende og nedladende i manifestet. Det kan være mod sin far i trods, pga. denne ”nemme fidus” og billige ”løsning” på sin søns enorme problemer, at han lader så hånt om denne gave. Man fornemmer derved Elliots egen fortvivlelse og sorg over farens manglende hjælp. I stedet for at øve sig på sine sociale færdigheder bruger Rodger bogens budskab aggressivt til at spille de mange penge, han ved forskellige lejligheder har fået skrabet sammen fra sin familie, op på lotteri, for derved at kunne vinde en masse penge og derved blive attraktiv hos pigerne. Man kan have sine tvivl men Rodger fremfører det som om han vælger, måske igen i hånefuld trods og sorg, at tro på budskabet og at tage dets løfter om magi så alvorligt og konkret at han beder, som bogen inspirerer ham til, til højere magter om at lade ham vinde den store gevinst. Han kører sent aften en lang tur ind i nabostaten Arizona for at nå at være med i spillet og dette gentager sig adskillige gange. Måske kan man tilskrive denne adfærd nogle psykologiske udsving under det store pres jeg formoder hans psyke befinder sig i, idet han på daværende tidspunkt har besluttet at dette er hans absolut sidste udvej for at komme ud af jomfrudommen nogensinde. Hvis han ikke vinder den store gevinst nu, kan han umuligt undgå at udføre sit slutprogram, ”Day of Retribution”. Det vil han også for alt i verden undgå, da han selvfølgelig ikke har lyst til at dø objektivt set. Han må derfor formodes at have været under enormt pres fra sine egne vilkår. Døden gør ham bange. Han frygter den. Bare en af disse kvinder ville være bare lidt sammen med ham på en date og give ham bare én chance, for at bevise sit værd, ville han afbryde det hele, forklarer han igen. Den der kommer tættest på rodgers tanker irl (in real life) er hans gamle ven James, der også er jomfru. En stille og rolig fyr der har valgt at tage sin jomfrudom på en helt anden afslappet måde og som slet ikke deltager i ungdommens ”scoreræs” fornemmer man i manifestet. Denne bakker dog også ud da deres konversationer bliver for ekstreme for James. Hele hans barndom har forældrene vidst at han var genert og havde problemer med kontakt. De forsøger tit at lave legeaftaler osv. Man fornemmer også at de tydeligvis skifter taktik når det ene ikke virker, til noget andet. Desværre virker det som om deres tiltag aldrig rigtig får den gennemslagskraft man kunne ønske. Rodgers reelt potentielle sociale position i hans favorit sexhierarki Da jeg mener at en del debat ville kunne undgås ved at kigge på nogle generelle ting omkring et sexhierarki. Jeg vil derfor give min objektive vurdering af Rodgers reele position i det sexhierarki han håbede at blive en del af i Santa Barbara, set i det objektive lys, at man trækker hans reele adfærd fra,tildeler ham status som ukendt personlighed og kun fokuserer på hans ydre vilkår, fysik, økonomi, tøjstil, familiære status og biologisk ophav osv.: Kunne Rodger teoretisk have fundet en plads i dette hierarki? Svaret er: Ja. I ALLE hierarkier har ALLE teoretisk en chance som udgangspunkt. Det ville de fleste udover PUA’er nok også være enige i. Alt er et spørgsmål om psykologi og personlighed. Derfor ville Rodger selvfølgelig også have kunnet opnå en form for menneskelig kommunikation og interpersonelt forhold i dette partikulært ”svære” miljø. Han nævner også selv at han observerer en ung asiatisk mand snakke med en ung kvinde, til en fest i miljøet. Han vælger tilsyneladende ikke at bruge denne observation til en positiv sammenligning med hans egen situation, på trods af dens potentielt opsættende effekt. Efter min mening ville Rodger, selv i dette miljø, kunne have mødt nogle piger han teoretisk ville kunne matche, da disse faktorer, som Rodger så som så afgørende for hans succes er så ubetydelige i forhold til ens personlighed. Det handler alt sammen om hvad man gør det til. I kønslivet og i al kurtisering, særligt ungdommens, gælder grundsætningen: Verden vil bedrages! En erkendelse der kunne have været ualmindeligt nyttig for ham at indse. I stedet for at fokusere på sin egen egoistiske selvforherligelse kunne han med fordel have prøvet at sætte sig lidt ind i hvilke kvaliteter sine kvindelige medmennesker rent faktisk ville være interesseret i hos en mand. Hans eget bud var et fastlåst overfladisk, forvredet og stereotypt filmisk billede af virkelighedens og kærlighedens rammer. Slutspil. En jernhård vilje, drevet af dyb jalousi, afmagt og vrede, mod ikke at falde i hak, gå på kompromis, ændre sine holdninger og attitude og opnå sociale succeser, holde op med at læse verden og sig selv negativt, nuancere sit verdensbillede og livsmål, søge andre løsninger og årsager for verdens uretfærdigheder osv. osv., holdte ham fra at lykkes bedre i denne verden. Han bemærker selv måske lidt spørgende og undrende et eksempel på hans egen stædige natur, da han i de første skoleår i England, som den eneste nægter at gøre som de andre børn. Vi kan i øvrigt i den forbindelse som kuriosum kun gisne om, at hans skæbne kunne have gået i en helt anden retning, hvis familien var blevet boende i England og han var blevet integreret i en lidt mere europæisk kultur som den engelske. Den parallelle sunde og naturligt modnende udvikling foregik tydeligvist også i Elliots liv. Og han kan ikke helt frasige at tage ved lære af livet, når man læser hans refleksioner, skulle det være hans mission ikke at lære noget. Denne udvikling gik på grund af alle hans vanskeligheder og måske også en portion biologisk/fysiologisk part, væsentligt langsommere end gennemsnittet fra tidlig pubertet som igen selvforstærkede decelerationen af den psykiske modning mærkbart. I stedet øgedes ophobningen af vrede og frustration, og voksede til at blive en fast del af hans personlighed. Hans nærmest fatalistiske drift og mentale fokus på smerte, jalousi, afmagt og fornedrelse, bunder dybest set i de autonome ukontrollerbare psykoseksuelle og driftsmæssige følelsesanlæg som alle mennesker besidder, som øges og intensiveres i ungdommen hvor virilitet og kapaciteten er maksimal. Håndteres disse drifter ikke korrekt kan man udvikle sig problematisk. Jeg tror desværre Elliot undertrykte hans drifter længe pga hans store overjeg (måske stedmoderens blandt andet) og det forsvindende lille jeg og det absolut til tider undertrykte id. Han var infantil og evasiv, manglede fuldstændig selvværd og selvironi og det udviklede sig til social angst, arrogance og narcissisme. Alt sammen opsummeret manglede han en grundlæggende følelse af eksistensberettigelse og søgte en dyb form for kærlig bekræftelse af at være god nok som menneske. Alle mennesker søger dybest set at give og opnå kærligheden igennem livets handlinger, men alle har deres egne individuelle vilkår at søge eller give den ud fra. Det var i mine øjne utvivlsomt kærligheden med alle dens vrangsider hele hans liv handlede om. Denne lyse energi som alle væsener i universet drages af. Det hele pin-pointer han selv i manifestets første ord ”humanity” og det er ikke en tilfældighed, men resultatet af hans lillehjernes millioner af kalkulationer, der nøjagtigt ender med denne start på hans endelige farvel til denne verden. Desværre, inden han nåede at drage nytte af den positive og sunde del af sin personlige udviklings begyndende forløb eller det omgivende samfunds behandlingsmuligheder, og et lys måske kunne have været tændt for enden af tunnelen af hans lidelser, gav han op. Indhyllet i opbygget had og gnistrende vrede forsøgte han at udføre sin ”Day of Retribution”, der stort set mislykkedes i forhold til hans grusomme plan, men dog forårsagede mange menneskers død og lidelse, hans egen inklusive. Havde han valgt livet, ville der ikke komme nogen nemme løsninger på hans vej. Den viden besad han og han valgte anderledes.

sorennordvig

sorennordvig

 

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder.

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 1 Af Søren Nordvig Prolog Da der florerer en masse forskellige forklaringer og ideer på nettet, lige fra teorier om kvindehad og misogyni i forbindelse med Elliot Rodgers personlighed og motiver til at dræbe sine medmennesker, til konspirationer om at modstandere af amerikansk våbenlov i ledtog med propagandaskuespillere har skabt historien om denne Elliot Rodger i politisk øjemed og at den skulle være fuldstændig falsk, vil jeg gerne prøve at korrigere nogle af disse i mine øjne fejlagtige anklager og bizarre eller paranoide opfattelser. Der kan nemlig være noget fornuftigt for alle ved sagligt at søge sandheden om hvad der virkelig gør sig gældende i en horribel sag som denne, som vi kun for nyligt lærte at kende i medierne. Jeg mener derfor at det kan komme til alles fordel at vi også her i Danmark prøver at diskutere sagligt eller advare om eventuelle elementer i en kultur, hvor nogle enkelte ting måske kan stå lidt galt til. Det bør ikke kun hænge som en byrde på en stats kriminologer, politifolk, politikere, eksperter og psykologer at prøve at forstå og tage ansvar, men også på almindelige folk at forsøge at forstå og tage ansvar for, hvordan nogle af vores børn måske går rundt og tænker eller har det, fungerer eller ikke fungerer. Det er et kollektivt ansvar og en opgave vi alle kan være med til at løfte i fællesskab gennem folkelig oplysning og dialog. Derfor vil jeg kort forklare lidt generelt om temaer som alfa-adfærd, feminisme og vestlig kultur og perspektivere disse lidt i relation til Elliot Rodger sagen. Jeg vil også gerne give læseren et indtryk af indholdet af det ca. 140 sider lange manifest, denne Elliot Rodger udfærdigede lige op til hans bersærkergang. Jeg har kogt det ned til en spiselig størrelse, og fremhæver de ting i manifestet som jeg synes kan være af relevans eller betydning for en større forståelse for nogle generelle problemstillinger eller en mere indgående indføring i forståelsen af personen, Elliot Rodger og dennes liv og motivbasis. Jeg mener det er vigtigt at f.eks. ikke-engelsk-læsende danskere får en mulighed for at sætte sig ind i og forstå denne sag bedre, end de danske medier har vist vilje til at dække, hvis man er nysgerrig eller interesseret i at forstå den konkrete sag. Jeg tror at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker kan blive drevet helt derud hvor denne Elliot Rodger endte. Hvis mit bidrag kan anspore til en større indsigt eller udvide nogles horisont en anelse eller give anledning til yderligere spørgsmål er det ikke forgæves. Jeg har tilladt mig løbende at komme med min egne uforbeholdne påstande, vurderinger og kommentarer, som jeg overfladisk gennemgår i behandlingen af sagen. Til hvilken grad denne Elliot Rodgers manifest er et manipuleret dokument og hvad enten det objektivt kan være en tvivlsom sandhedskilde i sig selv og derfor ikke kan tjene som objektivt bevis for nogen virkelighed, antager jeg stadig at dette manifest i det mindste er den subjektive historie denne Elliot Rodger har valgt at præsentere verden for. I det lys bliver den alligevel uhyggelig gyldig og uhyre vigtig for psykologisk at prøve at forstå manifestets eventuelle budskaber og morderens egne tanker, motiver og problemstillinger i præventivt og fremadrettet øjemed. Jeg er derfor mindre interesseret i det kildekritiske aspekt i manifestet og mere interesseret i at se hvad vi kan drage psykologisk, dog uden selv at være psykologuddannet. Elliot Rodgers tilhørsforhold på online-communities. Elliot Rodger var IKKE en af de PUA-tilhængere, der er så udskældte i den amerikanske feminisme. Han var PUA-Hater. PUA eller Pick-up-artist dækker over et begreb hvor mænd igennem selvtillidskurser og personlighedsfremmende foranstaltninger søger at forbedre deres chancer hos det andet køn. Elliot Roger var jomfru og medlem af incel-forummerne (INCEL: Involuntary Celibate – ufrivillig cølibat) PUA-Hate og Shy-Love som nogle af de mange sub-forummer på reddit han frekventerede i hans sidste tid. Her kendte brugerne i øvrigt til hans planer i lang tid og her kunne han i selskab med andre ulykkelige jomfruer af BEGGE køn finde ligesindede i hadet mod alfa-han/hunkulturen. Det er vigtigt at understrege at han IKKE var erklæret alfa-han eller misogyn, snarere det modsatte! Han idealiserede kvinder i ekstrem grad og havde en feminiseret beta-han personlighed og hadede alfa-hanner. Da en gerningspersons motiv og had ofte er et meget efterspurgt centralt spørgsmål, fordi folk blot via dette vejrer en simpel følelsesmæssig perception, i opfattelsen af, og ved dommen over det moralsk forsvarlige eller uforsvarlige eller den illegitime adfærd hos en person og dennes bevæggrunde, ville jeg være yderst forsigtig med at tegne et så simpelt billede som tabloid-aviserne er så dygtige til. Hvis man alligevel insisterer på at søge at sætte hans senere fremskredne had i prolongation til hans genuine karaktertræk og oprindelige motiver, kan valget ”højest” falde på at han med tiden kan siges at have udviklet sig til en indgetogent misantropisk karakter, udsprunget af hans enorme psykologiske udfordringer og den kultur han opvoksede i til dels også. Der findes ingen indikationer på et rationelt politisk baseret kvindehad. Rodgers sygelige antagelser og argumenter tager alle udgangspunkt i hans egne egoistiske behov og emotionelle problemstillinger, men disse kan naturligvis analyseres ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og en kultur som han selvfølgelig også er et produkt af. Der kan dog rationelt spores en dyb racistisk tro og tilgang til verden. Rodgers feminiserede beta-han problematik. Elliot Rodger var på mange måder et feminiseret barn. Ikke fra sin mor, men fra sin far, ifølge ham selv så vidt. Det er i visse kredse et kendt fænomen at nogle feministiske mødre vælger at opdrage deres drengebørn efter en idealiseret beta-han model. Tilnærmelsesvis rødstrømpe-modellen vi kender herhjemme fra 70´rne og 80´rne og som, måske i en anden version for nogle, måske stadig praktiseres den dag i dag. Disse forældre kan ofte kan have svært ved at indse eller forstå hvilke konsekvenser den selv samme feministiske revolution samtidig giver deres drengebørn i medgift. Beta-han modellen handler om den gode rare, eftergivende gentleman osv., hvor hun-kønnet er det idealiserede, kærlighedsgivende, glorificerede og gode væsen manden skal have en særlig ekstraordinær respekt for og hvor mandens dyder, troskab og hjælp belønnes med kærlighed (og sex) til gengæld for denne troskab. En postmoderne mand kan ligeså vel tænkes at opdrage sin søn sådan. Elliots far opdragede ham antageligt i den ånd. Det kan måske stadig klinge fint for de ældre generationer, men er tangerende til seksuelt selvmord for nutidens unge mænd og deres vilkår i forhold til de frigjorte, selvstændige og uafhængige kvinder. Elliot udviklede så tydeligvist dette idealiserede kvindesyn i hans opvækst. Menneskene har først og fremmest ved at studere primater, udviklet fænomenerne alfa/beta hanner og hunner. I nutidens feministiske og frigjorte vestlige samfund bliver rollefordelingen således mere naturlig og lig f.eks. primat-abernes. Rollefordelingen kan i den forbindelse for mænd ifht. kvinder i grove træk inddelt således at: Beta-hanner tilgår kvindens vennezone i ungdommen og op til reproduktion og evt senere som forsørger/faderrolle til kvindens afkom. Alfa-hanner tilgår kvindens seksuelle behov og kærlighedsliv og beskyttelse mod udefra kommende trusler. Derudover kan Alfa-hannens rolle bruges af kvinden som skræmmebillede i drengens opdragelse. Enten måske pga. af nogle kvinders fornægtelse, undertrykkelse i kulturen eller manglende indsigt i egne drifter, eller f.eks. pga. af en velmenende, idealiseret, politisk, feministisk og solidarisk tilgang til emnet og til ideer om hvordan rigtige mænd (og kvinder) bør opføre sig. I realiteten, hvorom alt er, øger det endnu engang de stærke alfa-geners overlevelse, da kun de stærkeste alfa-hanner vil kunne bryde succesfuldt ud af beta-modellens åg. På sin vis gør disse kvinder og mænd derfor deres afkom og dermed dem selv en teoretisk bjørnetjeneste ved at neddrosle barnets fremtidige reproduktive muligheder. Omvendt passer det måske netop fint ind i en monogam ægteskabskultur, hvor den seksuelle reproduktion kan planlægges årevis i forvejen, hvis en kvindelig mage da overhovedet vil kunne findes blandt de nye generationer af frihedselskende og selvstændige feministkvinder. Menneskene passer altså ifølge nutidig normativ opfattelse knap så godt ind i den kasse. Og her opstår sammenstødet med den moderne verdens single og frihedskultur på den ene side og den ufrie, men samfundskonserverende og konforme homogent monogame ægteskabskultur på den anden side, for alvor. Kærlighed og tiltrækning skal VINDES, ikke fortjenes/aflønnes. De fleste kvinder sætter nok udadtil stor pris på den frie og ideelt etiske ide at kærligheden skal vindes og forhold indgås i frie relationer, men vil lige så ofte måske også, på trods af bevidstheden om fortidens kvindeundertrykkende lænker, dog i det lidt mere skjulte, stadig kunne finde det attraktivt og fristende at bruge deres ”pussy-power” til at opnå et privilegium eller gode, økonomisk eller i naturalier, når visse muligheder byder sig, på trods af det politisk ukorrekte og selvdestruktive aspekt for kvindekønnets stilling og ret enhver prostitution i sig selv udgør. Det er blot det evigt gyldige kompleks eller paradoks om luderen og madonnaen de fleste kender og forstår. Men en beta-opdraget mandsperson, ville nok have nemt ved at forliges på luderens præmisser, men til evig tid forgude og tilbede den fjerne madonna han aldrig kan vinde, særligt i en selvstændig alfahun eller feministisk frigjort kvindekultur. Dette træk eller niveau ved alfa-adfærden om at VINDE kvindemenneskernes kærlighed kunne Elliot Rodger så af mange gode grunde ikke få sig selv op på eller erkende tilstrækkeligt, selvom han tilsyneladende kæmpede en ualmindelig brav kamp, set ud fra hans uheldige indre perspektiv, manglende indføring i voksenlivet og svære emotionelle vilkår. Elliot Rodgers skæbnesvangre paradoks består i på en gang at være en feminiseret beta-romantiker og samtidig være narcissist og storhedsvanvittig i sådan en grad at han altid ville føle sig berettiget til de højest socialt rangerende piger – i hans opfattelse ”smukke hvide blondiner”. De færreste kvinder ville til gengæld højest sandsynligt lade sig erobre af hans passive beta-adfærd. Den eneste kvindemodel der i princippet kunne passe, var karikeret set ”luderen” – en kvinde der ville affinde sig med at give ham sex, eller være hans kone, mod de rigdomme, overfladiske værdier og goder han passivt kunne ”betale med”. Om et egentligt følelsesmæssigt jævnbyrdigt kærlighedsforhold kan smedes ud fra de vilkår skal jeg i øvrigt ikke kunne afgøre for nogens vedkommende. Hans specielle opfattelse og verdenssyn skulle altså nok justeres en meget stor del hvis han ligeledes skulle kunne acceptere denne skæbne. Elliots ydre vilkår. De fleste kan nok blive enige om, at det for mange almindelige unge mænd i denne verden umiddelbart ville fremstå som en nærmest paradisisk nøgle, hvis man var i besiddelse af nogle af de ydre vilkår Rodgers var i besiddelse af. Studiemiljøet omkring Santa Barbara og Isla Vista, der måske kendes bedst i mainstream-USA for palmestrande, vilde ungdomsfester, frigjort sexkultur osv. Eller Rodgers familie, der havde gode forbindelser dybt ind i hollywood/ muligheder og rigdom (På trods af at de ikke var de rigeste, holdt de rige og magtfulde (Som f.eks, Lemelson-familien) hånden over dem, og støttede dem moralsk som økonomisk og vigtigst af alt: accepterede dem socialt som tilhørende toppen af den californiske families top. Hans overprivilegerede verden generelt med hans fine Bmw og designer tøj osv. Slægten Rodger er af aristokratisk herkomst på sin fars side (det betød særligt meget i Rodgers selvforståelse). Familiens ydre forhold udgør i stor grad grundstenen til hvorfor en så stor del af Rodgers selvbillede tegner en mand med særstatus. I Hollywood miljøet og jetsettet deromkring objektivt målt lå Elliot og hans familie nok nærmere i den lette ende af skalaen, hvor en Bmw vil svare til en Honda civic. Elliots personlighed kontra den vestlige alfakultur. Rodgers personlighed udgjorde flere feminiserede strukturer og værdier. Han idealiserede kvinder i usund høj grad og kæmpede lige til det sidste, (måske uden at vide det eller interessere sig for det) for flere af de mærkesager der gør sig gældende hos et stort segment af den amerikanske feminismes forkæmpere. Hans desperate kamp forsatte indtil de vilkår som denne feminiserede og infantile verdensanskuelse bød hans overlevelsesmuligheder, havde forhindret ham så meget i at opnå et sex og kærlighedsliv og socialt liv som heteroseksuel mandskarakter, at det lyserøde prinsesse-eventyr og gentlemandrømmene om Rodger som den gode hvide alfaderlige ridderfigur, med de rigtige manerer, måtte briste i en populærkultur som den amerikanske hvor der, præget af alfa-han /alfa-hun tankegang, kun er plads til vindere eller tabere. Her SKAL en mand interagere MEGET aktivt hvis han nogensinde skal se skyggen af et interesseret smil fra en ung kvinde og jo mere aggressivt og frembrusende jo bedre virker det tilsyneladende til. Grædende, uforstående, afmægtig, fornedret og dybt vred og jaloux sank denne pubertære karakter langsomt men sikkert ned af affaldsspalten i en emotionel psyko-seksuel og social deroute. Var Elliot Rodger blot et af naturens lunefulde evolutionære eksperimenter? Hvor Elliots beta-adfærd i princippet efter min vurdering repræsenterer over 80 procent af en given arbitrær mandlig befolkning på kloden, kan man alligevel søge et dybere svar i hans naturlige biologiske adfærd så langt at jeg kunne have en formodning om at Elliot Rodger hormonelt set var ret kvindeligt anlagt i sin balance, uden måske at have en homoseksuel seksualitet. Det er selvfølgelig ret normalt og alle mennesker rummer feminine og maskuline sider. Det forklarer selvfølgelig heller ikke hvorfor det gik så galt med Elliot. Der skal man nok snarere søge svarene i kulturen og hans psykologiske udvikling. Dog kan biologien netop være en stor medspiller for vores mere subtile og ubevidste valg og adfærd. Da jeg ikke er biolog skal jeg lade spørgsmålet være åbent og vil ikke forsøge at argumentere yderligere i den retning, endsige starte en snak om hormonforstyrrende kemikalier i fødevareindustrien eller i luftforureningen. Min pointe er blot at det skal være nævnt som et område af interesse for en samlet analyse af Elliot Rodger. Ganske givet er det at jo mere succes PUA-tilhængere får og jo mere stærk og selvbevidst en mandekultur kan blive, jo sværere bliver det tilsvarende at konkurrere om hun-kønnenes gunst inden for et givent sexhieraki, for de der ikke er med på noderne. Det gælder for næsten alle dyrearter og er en reproduktivt selektiv logik, der sikrer at de stærke gener overlever. Menneskene har udviklet sine egne komplekse adfærdsmønstre og kulturer for reproduktion. Den vestlige kultur har sin egen ”version af kærligheden”. Der er derfor muligvis ikke meget medlidenhed at hente hos de allermest hardcore af sådanne kulturer. Kunne man forsigtigt antyde at den alfa-han/hun kultur, der består i det højest socialt rangerende sexhieraki af USA’s teenagekultur, om noget nok ikke er der man skal forvente mest social ansvarlighed, medmenneskelighed eller social nåde til dem i bunden? Det ville måske være en fornuftig fordom. Faktisk mener jeg det modsatte også kan være tilfældet, eftersom jeg mener at kunne fornemme på blogs, at der også selv her er et positivt udslag af en feministisk ansporet bølge, hvor det gøres acceptabelt at vise social nåde. Dette træk kan i fremtiden få gennemsyrende effekt hvis det adapteres yderligere af den herskende feministiske sociale klasse og det etablerede A-hold i et vestligt samfund: Meningsdannerne, proselytmagerne og trendsætterne. F.eks.: at man lige går over og hilser på den ensomme unge mand på bænken, eller giver folk et smil eller small talker lidt, uden at det behøves at udløse sex og dermed ikke sagt at nåde også kan være en meget stærk maskulin værdi. Selv i lille homogene og jantelovsprægede Danmark, kan dette fænomen til tider observeres. Men igen, mange feminister, mænd og kvinder i den moderne verden, spiller også flere kort og antager flere roller i forskellige modsætningsfyldte situationer, når de prøver at navigere sig igennem livet med deres forskellige valg af overlevelsesstrategier i en flygtigt foranderlig verden. Lidt utopisk sagt, kan de ”bløde” gener få større overlevelsespotentiale, hvis så frem og i fald de unge piger i næste generation kan formå at gå op imod deres egne dyriske instinkter og i højere grad vælge kærlighed med intellektet så at sige. Ved at vi ”støtter” en fyr som Roger Elliot (karikeret set) og giver beta-manden en chance, kan feminismen måske nå et af sine ultimative mål om mere bløde, feminine, pacifistiske samfundsværdier. Måske bliver det endda en dag, for nu at perspektivere helt ud, en verden fri for krig, konkurrence, vold og magtkamp vi kan vågne op til, hvis de aggressive alfa-gener som mænd og kvinder besidder, derved kan udvandes med tiden og vi alle kan blive lidt mere androgyne. Men selvfølgelig; utvivlsomt har naturen ikke ”tænkt” det sådan, det behøves man ikke læse Mein Kampff eller være socialdarwinist for at kunne forstå. Valget af parringspartner vil nok altid være hæftet hovedsagligt på kvinders skuldre, mændene kan blot håbefuldt byde ind. Måske kan vi bruge Elliots vidnesbyrd som et skræmmende eksempel til at fastcementere at det vestlige samfund ikke helt er klar til at søge denne ultimative ligestilling og give mændene dette valg også, endnu i hvert fald. Elliot Rodgers forsøg på at interagere og opnå succes. Ifølge Rodgers ville hele verden være forandret fik han bare én chance hos det andet køn. Den sociale nåde der måske eksisterede omkring ham kunne i princippet også have lindret lidt af hans dybe frustration og intense jalousi, blot var han ikke i stand til at søge denne nåde eller medmenneskelighed aktivt selv eller modtage den hvis den kom serveret til ham på et sølvfad. Altid ville han selv dømme det som uværdig medlidenhed der ikke var godt nok til ham. Han satte hårdt mod hårdt i sin kamp for fuld accept af hans selvopfattelse. Desværre foregik dette forsvar mest kun inde i hans hoved. En åbnet konflikt kunne jo ellers have eskaleret forløbet på en måde så det omgivende samfund måske ville have været mere involveret noget før den tragiske ende. Hen imod slutningen får han dog gjort nogle angreb i fuldskab som man teknisk kan kalde aktiv modstand, men overfor politiet er det påstand mod påstand, så han slipper med en brækket ankel. I princippet kunne man også sige at han var meget uheldig i nogle af hans træfninger med mennesker. Ingen tvivl om at de situationer hvor han blev forulempet i visse tilfælde tangerer grov mobning og psykisk som fysisk vold. Der er tre væsentlige punkter her: Hans urealistisk høje selvværd, hans narcissistiske selvbillede og den dermed lukkede evne til at modtage omverdenens hjælp. Og egentligt er der for så vidt også det fjerde punkt, der går ud på at det omgivende samfund, USA, har massive problemer med at håndtere de svage, syge eller unormale mennesker på en favorabel måde til alles bedste. Sidstnævnte kan der dog, objektivt set nævnes et positivt eksempel på, hvor Elliot Rodger modtager hjælp på colleget til at klare hverdagen og de sociale udfordringer han møder. Han får rent faktisk snakket med nogle af disse hyrede mentorer, der er med i hjælpeordninger. Men som Elliot Rodger selv siger om en kvindelig mentor, der eskorterer ham lidt rundt på Campus; kan en hyret mentor, ligegyldig hvad de gør eller siger, ikke give ham det han mangler; erstatte den ensomhed der piner ham så meget i hans liv, som jo bunder i forestillingen om det lykkelige intime seksuelle samkvem med det andet køn. Disse mentorer får jo penge for at give ham selskab og støtte. Igen bare en uværdig og nedladende medlidenhed i hans øjne. En anden mandlig mentor forklarer ham at man jo ikke kan gøre meget andet, end blot at acceptere den alfa-kultur der hersker rundt omkring. Mentoren supplerer med at nævne et antal piger det selv lykkedes mentoren at ”nedlægge” og dyrke sex med, for ligesom at indgyde ham håb om at det også kan lykkes for Elliot. Det er så bare mere brænde på bålet for Elliot at få disse oplysninger. Han mangler ligesom fuldstændig en grundlæggende tro på at han overhovedet på nogle måder kunne opnå noget som helst i samme retning. Og hver gang han hører om andres succes, og det gør han ofte, påmindes han kun om sin egen fuldstændige mangel på samme. Elliot Rodgers forhold til alfakultur og seksualitet. Hele Rodgers manifest er gennemsyret af had til alfa hanner og hunner og deres voldsomme brutale og primitive dyriske seksuelle abeliv. ”Hvorfor vælger de smukke blondiner sådan nogle aggressive, frembrusende, pralende, grove og bøllede ulækre muskelmænd uden pli og hjerne??”, synes at være temaet, men det har lidt at gøre med de livsfjerne højt idealiserede præpubertære glansbilleder af fromme, magiske, hjertelige og seksuelt retfærdige ”rene” piger, der søger de ”gode gammeldags” ridderlige dyder hos en gentleman og han fortsætter: ”Hvorfor vælger de ikke mig, en fantastisk, tiltrækkende intelligent gentleman?? Jeg er magnificent!” Han idealiserer videre og i virkeligheden sidestiller han sig selv med pigerne og deres påståede egenskaber ganske profund, hvis man kigger lidt efter i det materiale der er udgivet indtil videre. Med tiden bliver Rodgers seksualitet mere udviklet og han lærer faktisk gradvist at acceptere sine lyster til sex med kvinder, på trods af kønsaktens evigt påmindende eksistentielt traumatiserende skade og skræmme effekt, der jo handler om liv og død og resurser, magt og overlevelse. En livskrise alle mennesker psykologisk gennemgår i puberteten og som Rodger nok mere end de fleste finder yderst skræmmende og forfærdelig og svær at håndtere. Men hvor han selv modnes lidt med tiden, finder jeg intet der umiddelbart ændrer hans idealiserede syn på kvinder som værende af naturen hjertelige seksuelt retfærdige glorificerede væsener. Han ender derfor også sit liv med alle sine spørgsmål ubesvaret, formulerer han dog selv. Han må opgive at finde svaret da han til sidst mener at alle muligheder i hans liv er udtømte, til fordel for at straffe dem der snød ham og ikke lever ”anstændigt” som de burde som ordentlige mennesker. Elliot Rodgers forhold til anstændighed og den multietniske massekultur. Netop anstændigheden angriber han meget. At ”holde” sig til sin stand. Hans eget fasttømrede billede af sin egen stand og samfundets værdier er på mange måder meget langt fra de frigjorte værdier de fleste unge nyder i dag. Det er en af de mest centrale kerner i Rodgers rent intellektuelle problematik. Han hverken kan eller vil indse at han ikke er mere interessant i hans foretrukne blondiners/pigernes øjne end f.eks. en flot eller bare en grim mexicaner eller en afrikaner med lidt muskler og en frisk stil, når nu Elliot har lidt britisk aristokratblod i sig og gerne vil opfattes som hvid og næsten ligeså vigtigt også, synes at han er meget smuk. Disse to værdier går igen som et uforståeligt og universelt eksistentielt uretfærdigt tema og spørgsmål i Elliots liv. Det virker som om ingen tilsyneladende har kunnet overbevise ham om at slaveriet virkelig er ophørt at eksistere og at mange af disse gamle værdier ikke helt gælder så dogmatisk rent juridisk eller kulturelt længere. Og dog skal vi passe på med at give ham helt uret i hans antagelse af at denne idé trives, idet at racediskrimination er meget mere dybt indlejret i USA´s historie og i den kollektive amerikanske selvforståelse end vi nok alle til samme grad begriber konsekvenserne fuldt ud af her i Europa. Selvfølgelig er Elliot Rodger også ligesom alle andre i den vestlige hemisfære et produkt af den vestlige kulturcivilisations udvikling som dybest set betinger sig på en grundlæggende kapitalistisk forestilling om materiel velstand og lykke i alle livets henseender og som i kønslivet historisk ansporet kommer til udtryk i sociale konstruktioner ved mandens evige forsøg på at fange og indkapsle kærligheden, ved at aftvinge eller minimere kvindens magt og naturlige ret til valg af parringspartner, igennem ophobning af overlegen materiel eller autoritær magt, funderet eller indlejret i en overvejende del af samfundets institutionelle funktioner. Men Rodgers observationssans fejler bestemt ikke noget som sådan. Han registrerer igen og igen og igen at noget er grueligt galt i verden og oplever dyb smertelig krænkelse og ydmygelse på daglig og til tider næsten minutiøs basis i årevis og frem til hans død, som en alt om sig gribende og grundlæggende tortur i tilværelsen han bare ikke kan forstå at han skulle have fortjent. Elliot Rodgers smertefulde ungdom og flugt fra piger. Hvad enten det er i familiens trygge skød når der er fest og en jævnaldrende pige er på besøg med familiens venner eller når det er ude i samfundet at Elliot sanser tilstedeværelsen af et kvindemenneske i selskab med en mand, gennemlever Elliot et horribelt skema af ukontrollerbare rædselsfulde følelsesmæssige udsving der altid ender med at Elliot må flygte, ofte grædende, væk. Disse faser vil jeg ikke prøve at uddybe nu, men derfor søger han typisk tilflugt på hans lille café for at drikke latte og studere bøger, hvor han bliver nød til at komme for ikke at blive vanvittig af at sidde på værelset efter at have gemt sig i 6 år på sit værelse og have spillet computerspillet World of Warcraft al den tid han overhovedet kunne komme til det, for derved måske at kunne udskyde sin problematik med social angst vedrørende piger. En angst der startede for alvor da han startede i mellemskolen og de første piger og drenge begyndte at pjatte sammen. Rodger indser at hans taktik kun giver ham en midlertidig pause, men håber og beder til at være mere klar til at konfrontere mødet med piger når han bliver større. Rodger tager grueligt fejl. Det bliver bare værre og værre. Faktisk kulminerer afmagten og den dybfølte rungende kogende vrede og fortvivlende jalousi i hans forpinte krop, kommer han bare til at se et glimt af et ungt par, der spadserer eller står sammen, eller bare snakker eller følges ad. Eller allerværst og mest ubærligt af alt: Hvis de rører ved hinanden eller kysser. Rodger lærer hurtigt at reagere ved stikke af hver gang det sker og om muligt løbe hjem og græde det ud og forsøge at komme af med de absolut frygtelige tanker der trænger sig på bagefter om hvad parret helt sikkert nu skal hjem og gøre i soveværelset. Han ved hvad de laver og kan ikke gøre noget ved det. Det er en anden mand og ikke ham der skal til at gøre noget i soveværelset med den kvinde. Afmagten og jalousien synes at udfylde hver eneste celle i hans krop som en tung og ubærlig smertens gift. Er han et sted hvor han ikke kan søge tilflugt og græde, som f.eks. skolens toiletter, begynder Rodger at ringe til sin mor og græde igennem der i stedet. Da han er 16 år opdager Rodger at en af familiens venners dreng på 12 år har fået en kæreste og Rodgers verden ramler sammen. En dreng på kun 12 år har allerede mistet sin mødom, men Elliot har ikke mistet sin mødom endnu, ræsonnerer Elliot i sit manifest. Han kan herefter kun tænke på hvordan han i afmagt vil dræbe denne modbydelige dreng. Og sådan fortsætter Rodgers liv med at alle mulige omkring ham får kærester og mister deres jomfrudom. Lige meget hvor Rodger går støder han ind i unge par og i high school begynder Rodger virkelig at erkende at hans sociale angst og problemer med piger giver ham flere og flere praktiske problemer, med at komme igennem hverdagen. Han gør sig umage alt han kan for at øve sig i at holde ud at være i samme rum som piger, eller være i nærheden af par. Han oplever med tiden at mestre en vis kontrol. Men den følelsesmæssige smerte synes ikke at blive aftagende for ham. Rodger måler hele tiden kun sin succes i forhold til om man er jomfru eller ej. Er dem omkring ham ikke jomfruer, er det negativt, da han jo er. Men han vender den ikke om og måler sin succes i forhold til alle de andre almindelige teenagere der også stadig er jomfruer ligesom ham selv, og undgår derved enhver forståelse af sig selv som et nogenlunde almindeligt individ, seksuelt erfaringsmæssigt set. I den forbindelse kan nævnes en gammel ven han har der også er jomfru. De bruger en del tid sammen på at diskutere emnet. Men kløften mellem dem synes dog for stor alligevel. Rodger kan ikke begribe hvordan og hvorfor vennen kan tage så let på sin tilværelse som jomfru og ikke engagerer sig emotionelt negativt på samme måde som Rodger. Da Rodger med tiden bliver for ekstrem i sine hadefulde ytringer om afstraffelse af alfahanner og hunner, bakker vennen ud og afbryder kontakten til Elliot. Elliot mister derved den sidste person der måske stod ham nærmest i problemstilling. Elliots valg af standpunkt og favorithierarkier. Elliot bliver på et tidspunkt en del af PUAHate forummet og cirkulerer i ”love-shy” og incel forummer på nettet, hvor han kan finde ligesindede at dele meninger og holdninger med. Men han nævner ikke rigtigt disse og deres betydning for ham i manifestet, måske netop fordi at det er her at han bliver inspireret, opfordret og guidet af andre brugere til at skrive et manifest og gennemføre hvad forummets brugere betegner som en ”Sodini/Breivik”. Disse forummers brugere er ifølge amerikanske nyhedsartikler opdelt i brugere med alvorlige og rigtige problemer som Elliot selv, brugere der i mindre grad tager debatten alvorligt og måske laver lidt fis og ballade og endelig ”trolls” fra f.eks. mere velfungerende sociale hierarkier eller lag, der nyder lettelse og tilfredsstillelse ved at komme ned og provokere og ”revse” lidt på de ulykkelige skæbner i forummet. Elliot Rodger nægter lige til det sidste at erkende at fyre der har held hos alfahunnerne i dag måske ikke bliver dømt så meget på hudfarve, etnisk herkomst, økonomi, blodbånd osv. De bliver, efter min mening, i et hvilket som helst vilkårligt vestligt seksuelt hierarki bedømt på deres fysik, udstråling og personlighed, dvs. f.eks. hvor store, stærke, kønne, reproduktive, intelligente, aggressive, udholdende, beskyttende, initiativrige, charmerende de fremstår. Altså ikke hvordan de ser ud, så meget som hvordan de agerer eller hvad de udstråler. En hovedpointe når Elliot fejlagtigt antager at bare man er passivt smuk og stirrer tomt ud i luften, vil kvinderne være interesserede og klare resten. Det er som om han forventer at kvinder skal kunne springe ud af deres roller, og aktivt ”score” ham. Rodger foretog sit livs ”valg” for i hvilket miljø han mente han hørte hjemme. Kun ét upperclass high-society miljø var godt nok. Én favorit og ingen andre ville han vælge. Hans valg var hans livsverden, hans indre sandhed. Havde han blot villet protestere over nogle sociale uretfærdigheder i denne verden var der sikkert en million andre ting han kunne have gjort. Men det var måske ikke Elliots mission? Han ville vise menneskene at han også var et menneske. Et værdigt menneske. Et menneske der fortjente en chance på kærlighedens alter også. Det første ord i hans manifest er ”humanity” og det synes at være hans valgte tema som udgangspunkt for hans grundlæggende vidnesbyrd. Hans favorit-hieraki passede dog utroligt dårligt til ham. Hans mindre krop, var allerede imod ham. Det erkendte han delvist uden i starten at ville acceptere det. Dog forsøgte han sig af samme grund i tiden omkring flytningen til Santa Barbara at gøre noget selvforbedrende – at dyrke work out og fitness. Det løb hurtigt ud i sandet, men beviser at det lykkes ham aktivt og ved egen hjælp at træde ud af sin hjælpeløse og miserable karakter og selv gøre noget for at forbedre sine chancer hos det kvindelige køn. Disse positive træk kommer til udtryk flere gange i forløbet. Dog ikke nok til at vende udviklingen, skønt det nærmede sig en realistisk mulighed for at han kunne have haft kommet i kontakt med en pige i tiden lige op til flytningen og senere da han går i byen med nogle studerende det lykkes ham at socialisere en smule med. Ved et eventuelt møde med en pige, ville han nok stadig komme til kort meget hurtigt, efter alt at dømme.

sorennordvig

sorennordvig

 

Det blanke betongulv

Når man ser på trenden indenfor blanke polerede betongulve, så trækker den i flere retninger. Den ene retningen er betongulve hvor man både i blandingen og slibningen, gør at stenene i betonen bliver synlige. Den anden retningen er polerede betongulve, hvor stenene ikke man ses og hvor de flotte farvenuancer beton har, bliver poleret og fremhævet til det niveau man måtte ønske. Nu spørger mange så hvilket gulv der er bedst og hvilket der holder længst, der er også mange der gerne vil vide hvordan man vedligeholder et betongulv. Som udgangspunkt kan man sige at alle former for betongulve lette at holde, og at de samtidigt bliver flottere jo mere de bruges. Produkter som dette fra www.CS-Colorscreed.dk kan laves både med og uden synlige sten, og samtidigt i den glans man måtte syntes at passe bedst til ens hjem. Det produkt CS Colorscreed Danmark tilbyder er mønsterbeskyttet i Danmark og miljørigtigt. Det kan også bruges til køkkenbordplader, vægge og trapper. Når vi taler om betongulve, er det vigtigt at skille flydemørtelgulve og betongulve, da der er en væsentlig forskel på disse to typer produkter. Generelt vil et betongulv koste mere end et flydemørtelgulv, da der er noget mere arbejde forbundet ved betongulvet. Holdbarheden er også langt større på betongulve modsat et flydemørtelgulv der relativt hurtigt bliver sidt og grimt.

Manden På Gulvet

Manden På Gulvet

 

Ligene af 800 babyer fundet i Irland - kunne det ske i Danmark

Nede i en Septiktank har man fundet resterne af omtrent 800 babyer. Septiktanken tilhørte et børnehjem drevet af nonner. I Irland har det som mange andre steder været forbundet med skam at blive gravid udenfor ægteskab. I Irland havde man frem til de 90'ere (1996) hjem for kvinder og børn, der ikke opførte sig efter normerne. Her blev de typisk sat til at vaske tøj for andre dagen lang. Det var faktisk ikke de dårlige forhold som stoppede brugen af disse kvindehjem. Det var indførslen af moderne vaskemaskiner som medførte at det var urentabelt at have kvinderne låst inde. Man havde åbenbart ikke engang råd til kister til børnene. Bare ned i septiktanken med dem. Det er grufuld at tænke på. Når man også læser om tilsvarende skandaler i Florida hvor børn er blevet tæsket ihjel og er blevet gravet ned i marken (Dozier School for Boys) så kommer man til at tænke på hvad der er sket herhjemme. For børn var også uønsket her. Børn blev også mishandlet f.eks. på Godhavn. En dansk massemorder (Dagmar Overby) slog børn ihjel og drev en god forretning på det fordi indstillingen i samfundet var sådan. Men jeg tror at der er sket mere end vi ved nu. Derfor er det nok på tide at få undersøgt tingene til bunds. Vi er jo stadig i den situation at der ikke er fremlagt beviser på at det hjælper at fjerne misrøgtede børn i Danmark, måske fordi standarden hos plejeforældre ikke er i orden. Her er linket til artiklen om de 800 døde babyer: http://www.washingtonpost.com/news/morning-mix/wp/2014/06/03/bodies-of-800-babies-long-dead-found-in-septic-tank-at-former-irish-home-for-unwed-mothers/?tid=sm_fb

ab1959

ab1959

 

Hvordan man spiller poker for begyndere

Hvordan man spiller poker for begyndere Efterhånden er der ret mange, der spiller poker. Lovgivningen i Danmark er lempet, og mange udenlandske operatører har fået adgang til det danske marked via Spillemyndigheden. Men hvordan er du til dette spil? Der er variationer i pokerspillet, og de kan forvirre en person, der aldrig har spillet poker før. Uanset hvilket variation poker, du spiller, er de grundlæggende regler i mere eller mindre omfang svarende til Texas Hold'em eller 7-Card Stud. Grundlæggende viden for at komme i gang Allerførst må du forstå hvilken værdi, de enkelte kort i kortspillet har. Det dårligste kort er 2. Fra 2 (det vil sige 3, 4 , 5 og så videre) går det op til 10, og så kommer billedkortene. Rækkefølgen af ​​billedkort fra svageste til stærkeste er knægt, dame, konge, es. Herefter må du lære de forskellige pokerhænder. Grundlæggende pokerhænder er som følger: par, to af en slags, to par, to separate par, tre af en slags (tre ens), straight (som er fem kort i rækkefølge), flush (som er fem tilfældige kort i samme kulør), fuldt hus (som er en kombination af tre ens og et par), fire af en slags (fire ens), straight flush (som er en kombination af en flush og et straight) og en royal flush (som er en straight flush, der starter med es og tæller ned). Når du kender de forskellige pokerhænder, så skal du også kende r ækkefølgen af de ​​vindende pokerhænder. Fra stærkeste til svageste hånd er opdelingen, som følger: royal flush, straight flush, fire ens, fuldt hus, flush , straight, tre ens, to par, ét par, og endelig, det højeste kort på din hånd. Det kan være svært at huske, når man spiller poker i begyndelsen. Det er helt i orden, hvis man vil printe en oversigt over rækkefølgen ud, så man løbende kan kigge på den. Du kan også blot kigge på Pokerstars hjemmeside. Det er ærgerligt at dumme sig, fordi man ikke kendte rækkefølgen. Men pas på, hvis du har den liggende ved siden af dig. Den kan gøre det tydelige for andre, om du har en rigtig god hånd, hvis du eksempelvis sidder og peger. Omvendt kan du måske også bruge det lidt taktisk, hvis du ved, at der er nogen, der sidder og kigger. Men brug det med måde og med omtanke, så du ikke selv bliver snydt. Så er du efterhånden klar til poker Lær at håndtere kort, når du spiller poker. Hvor mange kort, du håndterer, vil afhænge af hvilken type poker, du spiller. Proceduren er imidlertid den samme. Altid gives der kort fra toppen af ​​bunken. Begynd med at give til personen på din venstre side og gå i den rækkefølge spillere sidder ved bordet herefter, indtil du ender med dig selv. Gentag denne proces, indtil alle spillerne, inklusive dig selv, har alle de kort, de skal have. Bliv fortrolig med de grundlæggende pokervilkår i øvrigt. "Bet" er temmelig selvforklarende , da det blot betyder, at du ville risikere penge på det faktum, at din pokerhånd er den bedste ved bordet. "Raise" betyder, at du satse mere, end hvad der tidligere er blevet satset fra andre spillere. "Check " betyder, at du vælger ikke at satse, når din det bliver din tur til at spille. Når du " folder ", skal du kassere din hånd, fordi du mener, at den ikke er godt nok til at vinde. Nu kan du så småt gå i gang med at spille poker, men pas på med ikke at spille over evne, da det kan give bagslag. I stedet kan du prøve at spille med vennerne om små og uskyldige beløb. Det er alligevel spændende, og du risikerer ikke at miste en formue.

alexherman

alexherman

 

Hvilke designere inspirerer dig

Hvordan vil du beskrive din stil? Enkel, feminin, klassisk – og varieret. Jeg kan sagtens have en feminin kjole med stiletter på den ene dag og boyfriendjeans og sneakers den anden. Jeg går op i at have en masse basisting, som jeg så bruger med noget fra sæsonen eller gode accessories. Hvilke designere inspirerer dig – både udenlandske og danske? Charlotte Eskildsen fra Designers Remix gør det rigtigt godt her i Danmark. Hun er god til at tænke nyt samtidig med, at hun skaber tøj, som er tidløst nok til flere sæsoner. Af udenlandske er Stella McCartney god til at lave klassiske styles, som altid lige har den ekstra detalje. Jeg er også blevet glad for Vanessa Bruno, som jeg netop har købt for første gang til webshoppen. Hvad har du meget af i din garderobe? Sko. Rigtigt mange. Det er en fantastisk accessory at dresse et outfit op og ned med, og jeg har virkelig den holdning, at man aldrig kan have for mange sko. Jeg boede på et tidspunkt i New York, og da jeg kom hjem derfra, var jeg 50 par sko rigere. De var svære at få med hjem i kufferten. Hvor shopper du? Primært i min egen shop og i Kassandra, hvis det handler om sko, og jeg bliver også altid inspireret i Holly Golightly. I udlandet er jeg vild med multibrand- butikker, f.eks. Jeffreys i New York. Hvad er dit bedste køb nogensinde? Mit Omega-ur. I dag ville jeg nok have købt det i herremodellen for at gøre det lidt online poker , men jeg købte det, da jeg var 14 år efter en sommerferie, hvor jeg arbejdede på et reklamebureau hele sommeren. Det var rigtigt mange penge dengang, og jeg ville bare have noget, som jeg kunne beholde i mere end bare én sæson. Og det har siddet på mit håndled hver eneste dag lige siden. Hvad er dit næste køb? Et par solbriller til den skarpe forårssol. Jeg har set et par fra Céline, som jeg er ved at forelske mig i.

alexherman

alexherman

 

Blommerne

Her kommer endnu et udpluk fra den ene af mine to blogs. Denne gang hentet fra "Historien om Lars" Det samlede værk er også ved at være skrevet færdig. (Der mangler lidt i korrekturen) Hvis du gerne vil læse det i sin helhed, så send mig en mail eller skriv en kommentar med din mail. Min mail er: maikenjensen76@gmail.com oksleth.wordpress.com Far var en gammel hippie. Helt bogstaveligt. I 1988 fyldte han 50. I den anledning var græsset blevet slået og der var dækket op til et haveselskab for omkring 40 mennesker. Snakken gik lystigt, på den lyse sommeraften, ved bordene og rundt ved bålene og grillene. Som jeg husker det var der nogen der nyligt var kommet hjem fra sommerferie i Jugoslavien og havde medbragt Slivovits, nået som delte meningerne. Dem der kunne lide det og dem der ikke kunne fordrage det. Der var en kvinde på et tidspunkt som sagde at hun fortrak de friske blommer. Hvilket - udover dumsmarte og frække bemærkninger- Medførte at min onkel Alfred prikkede til mig og spurgte om ikke jeg dog kunne skaffe nogle blommer et eller andet sted. Det mente jeg dog ikke at kunne. Nu har Alfred aldrig været det mest seriøse indslag i vores familie. Han kendte også godt til mit forhold til naboen. Som for øvrigt lige havde plantet 3 blommetræer to år eller tre tidligere. De stod nu fyldte med moden frugter. ”Hvad med dem der?” Sagde han og pegede der over. Tanken var fristende. Ikke så meget for damerne og selskabets skyld. Mere som et led i min stadige puniske krig i mod naboen. Det var der at jeg så muligheden. Hvilket Alfred udemærket godt vidste. Desværre ville det kræve 3 – 4 spande og en trappestige. Desuden ville det tage det meste af en halv time at plukke alle de blommer. Naboen var i stand til at være ude i haven på 30 sekunder. Jeg havde flere gange prøvet at tage tid på ham. Sidst men ikke mindst ville min far glemme alt om sin pædagogiske baggrund og blive stiktosset. Ærgerligt men det kunne ikke lade sig gøre. Bare vade over og spørge om vi måtte få dem. Det ville være halsløs gerning. Det ville der heller ikke være nogen sejr i. Skulle det ende med at han rent faktisk gav os dem. Så ville det føles som et nederlag at få den tilkendegivelse. Tanken blev dog ved med at nage mig, om det ikke kunne lade sig gøre. Efter et lille kvarters tid så var ideen der. Jeg fik fat i Alexander og Lise. De var nemme at finde. Når man først har fundet den ene så havde man også den anden. Vi listede os igennem hullet i hækken. Hen til hvert sit træ. De stod på række langs hækken over mod os. Cirka 3 meter fra. De var jo stadige små, elastiske og spændstige i vedet. Vi greb hårdt fat om hver sit og krængede dem hårdt bagover væk fra hækken, så gav vi slip. Det virkede. Træerne svingede tilbage, blommerne blev slynget af og fløj i en flot bue ind over hækken og regnede ned over selskabet. Hvor var det et flot syn. Jeg stod og hoppede i min iver og glæde. Så meget at jeg helt glemte at jeg var på naboens grund. ”LARS” råbte Alexander. Så vågnede jeg op. Naboen var allerede på havestien. Jeg spurtede over til hullet, gled i blommer men kom dog hurtigt op igen og hjem i sikkerhed. Sikkerhed var måske så meget sagt. Min far havde allerede fået fat i Lise og Alexander. Så jeg gik bare hen for at stille mig op i køen til skideballer. Han kiggede på mig. Efter mit fald var jeg smurt ind i blommesaft fra top til tå. Da jeg så var kommet ud på den anden side hækken. Havde jeg fået en masse afslået græs på mig. Så jeg har set skrækkelig ud. Han kiggede en ekstra gang på mig, så på hans selskab der sad i tusmørket og spiste blommer. Så slog han en skraldelatter op. Nabo: 0 - Skarnsunger: 1 Da jeg bagefter stod inde i badet og vaskede blommer ud af håret tænkte jeg på hvordan det kunne være at der lå så mange blommer lige der. Det var foran det træ som Lise havde ’skudt’ Så jeg blev enig med mig selv om at det måtte være fordi at hun var pige. De kunne ikke det med at skyde og sådan. Selvom det var en tanke som jeg skammede mig over. Nogle dage efter gik forklaringen dog op for mig. Det ville også være sket for en dreng af samme højde og drøjde som hende. Hun er lidt lavere end Alexander og mig. Derfor har hun ikke fået fat så højt oppe og med sin mindre styrke kunne hun ikke tvinge sit træ ligeså meget som os. Derfor havde hun ikke fået det samme moment. Hendes blommer havde taget en lavere og mere vandret bane en vores. Derfor var de ikke fløjet så langt. Det beroligede mig at jeg nok alligevel ikke var mandschauvinist. På det her tidspunkt var jeg ikke klar over det. Men jeg havde lige lavet nogle simple ballistiske beregninger. Noget som min fremtid ville komme til at byde på en hel del mere af.

Maiken Jensen

Maiken Jensen

 

Alexander

Alexander var vores genbo. Jeg har fulgtes med ham hele min barndom. Vi var i samme dagpleje, samme børnehave og kom også i samme skoleklasse. Vores forældre skiftes til at hente og bringe os. Mange af de “drengestreger” som jeg lavede. Lavede jeg sammen med ham. Vi kunne snakke om alt og lave alt sammen. Vi indgik naturligt hjemme hos hinanden. Han var uden tvivl min bedste ven og jeg hans ditto. Vi er stadig gode venner og ses jævnligt. Det var i sommeren 1992. Det år regnede det ikke en hel sommer. Alt var knastør. Man svedte fra man kom ud af badet til man gik der ind igen kort tid efter. Jeg var 16 år og Teenager med stort T. Sammentid var min mor ikke så meget 68′er som hun havde været. Min storbror gik på teknisk skole, jern & metal, Han havde tit kammerater med hjem der fra. Så stod de ude i indkørslen og makkede i en eller anden motor. Jeg var smuk og ung. Med blå øjne og lyst hår. Dertil fuld af hormoner. Derfor mente min mor ikke at det var smart at jeg gik rundt uden tøj. Som jeg jo ellers kunne have for vane. Jeg har altid nydt at være nøgen. Som helt lille ville jeg tit tage mit tøj af og rende rundt i bar. Jeg har aldrig haft den forbeholdenhed overfor nøgenhed som mange ellers udviser i 10 – 12 års alderen. Mine forældre boede i et kollektiv i slutningen af tresserne. Der var nøgenhed en ganske almindelig ting. Noget som de også lærte os børn. John er faktisk født i kollektivet. Helt bogstaveligt. Hele kollektivet var simpelthen til stede ved hans fødsel. Omkring 10 kollektivister plus en jordemoder. Kollektivet gik dog i opløsning i begyndelsen af halvfjerdserne og min familie flyttede i eget hus. Så Lars og jeg er født under mere normale (og småborgerlige) forhold på et hospital. På samme tid blev mine forældre nok gradvis mere normale i samfundet. Så efter en kraftig overtagelse fik kun mig til at tage i det mindste en let sommerkjole på når de mekanikerfyre kom på besøg. En eftermiddag sad Alexander og jeg på terrassen og drak cola. Vores hår hang i tjavser. Alexander har ellers de smukkeste naturlige sorte krøller. Han havde (og har stadigvæk) flotte lidt drengede ansigtstræk, men her i varmen og støvet lignede han noget der burde være løgn. Jeg havde siddet og brokket mig over kjolen som klæbede til mig. Skulede ind til de mekanikerfyre på min brors værelse og tænkt om: “De dog ikke skulle ud til den Kadett.” De har nok tænkt: ”HVORNÅR TAGER HUN DEN KJOLE AF!” Det vidste de jo godt at jeg kunne finde på det. Min mor var lige inde i køkkenet og holdt øje med os. Til sidst blev jeg træt af den stillingskrig og sagde til Alexander: “Jeg går i bad ellers dør jeg i den her hede” Alexander havde tit set mig uden tøj. Om det så var heden, den lette kjole eller hvad der drev ham? I hvert fald kom han ind i brusekabinen til mig. Vi kom så til at stå der meget tæt. Jeg husker at jeg først syntes at det var lidt mærkeligt, så tætte plejede vi ikke at være, hvis vi begge var nøgne. Men okay. Det var varmt og tiltrængt med et bad for os begge. Vi stod og småsnakkede imens at vi gjorde os våde. Jeg begyndte at komme shampoo i mit hår og mærkede at han begyndte at gnubbe det ind i hovedbunden på mig. Det er en utrolig dejlig fornemmelse at få vaske sit hår af en anden. Især en med så fine og følsomme fingre som Alexander. Jeg nød det i fulde drag. Da mit hår så var vasket syntes jeg at jeg ville gøre gengæld og vaske hans. Jeg tog shampoo ud i hånden og rakte op for at putte det i hans hår. Han var dengang – og er stadig. – mere end et hoved højere end mig. Så for at nå var jeg nød til at stå på tæer og stille mig helt hen til ham. Jeg havde allerede på det tidspunkt set flere nøgne mænd. Om jeg bare så ikke har kigget ordenligt efter eller glemt at høre efter i seksualundervisning? Da jeg mærkede noget hårdt imod min mave, lige ind på navlen. Kiggede jeg ned og sådan havde jeg aldrig set den før. Jeg skreg og skyndte mig ud af brusekabinen. Mit hjerte hamrede og jeg kunne dårligt trække vejret. Min mor havde hørt mig skrige og kom for at se hvad der skete. Der stod den stakkels Alexander med et halvt stift lem og sæbe i øjnene. Det varede til ud på efteråret inden at han og min mor kunne snakke bare nogenlunde normalt med hinanden igen.

Maiken Jensen

Maiken Jensen

 

Kirsebærtræet

Uddrag fra første kapitel og "Historien om Lars : Meget kan man sige om min far. Men havemand det var han ikke. Vi boede i en gammel to etage hvidpudset patriciervilla. Jeg tror egentligt at mine forældre købte den ud fra en drøm om at lave et kollektiv. Noget som de havde boet i, i 60'erne med knæhøj karse og det hele. En livsstil som i den grad kom til at påvirke både min og mine søskendes barndom og liv. På både godt og ondt. Det er den historie som jeg vil fortælle. Mest om mig og min lillesøster. Vores storebror er cirka 7 år ældre end mig og hun er lige knap et år yngre. Derfor har det altid været Lise og mig der har fulgtes. Hvorimod John altid var den store, så jeg har aldrig haft mine barndomslege med ham. I hvert fald ikke hvor vi har været på samme niveau. Han ville hurtigt blive træt af at sætte sig ned og lege med mig og jeg var ikke stor nok til hans lege. Det kom faktisk først da vi blev ældre og begge fik fælles interesse for motor og biler. Da min far altså kun sjældent gjorde noget i det grønne. Så stod græsset som reglen meget højt. 20 – 30 cm kunne det sagtens være. Til og med så lå have lige ud til en stor kornmark. Vi unger nød det. De gange og tunneller som vi ikke har mast og gravet os igennem. Når vi legede røver og soldater. Apropos røvere. Minder mig om engang min lillesøster og jeg, vi har vel været 7 og 6 år, vi krøb rundt og skjulte os for hinanden i græsset. Jeg plejede nok at kunne finde hende. Men den dag… Jeg kravlede og kravlede rundt i gangene. Ud på marken, ned i en grøft og ind i haven igen- Eller hvad nu man vil kalde vores grund. Hun var bare væk og til sidst var jeg faktisk ved at blive nervøs for hende. Om kunne hun være faret vild ude i kornet. Måske været nået helt over til den skov der lå længere væk. Så jeg rejste mig op. Hvilket jo egentligt var et brud på legens regler. Imens at jeg så stod der og spejdede efter hende ude på kornmarken hørte jeg hende råbe bagved mig: ”Hvad kigger du efter?” Hun sad oppe i naboens kirsebærtræ. Det var jo sommer og morellerne var dejlige og modne. Men sad altså på naboens træ. Vi - Nok mig i særdeleshed- havde et notorisk dårligt forhold til den nabo. Det begyndte her. Jeg havde altid syntes at han var en sur og tvær gamling. Grundæggende tror jeg at var utilfreds med at have hippier som naboer. Vi rodede og støjede, holdt ikke haven, begge køn havde langt hår og vi gik mere eller mindre rundt som det passede os. At have Lise til at sidde i hans træ og hugge af frugterne ville næppe gøre ham mildere. Jeg kravlede igennem et lille hul i hækken. For helvede hvis han opdagede os. ”Kom nu ned. Naboen bliver stiktosset” ”De smager så godt” Hun kastede et bær ned til mig. De var rigtig gode. ”Så skynd dig at fylde lommerne også kom ned.” Jeg hviskede højt. Hun stoppede så mange hun kunne i sine bukselommer. Nu kunne hun så bare ikke glide ned af træstammen uden at mose bærrene. ”Jeg kan ikke komme ned” sagde hun. ”Så kast bærrene ned til mig også kan du kravle ned” Men nu turde hun ikke give slip på træet for at fiske dem op af lommerne igen. ”For fanden da” Sagde jeg og kravlede op i træet. Hun sad på en gren og klamrede sig til stammen. Jeg satte mig på samme gren bagved hende. Vi vel 2 måske 2 ½ men ikke 3 meter oppe. ”Jeg sænker dig ned i armene. Så er der ikke ret langt at hoppe. Det kan du sagtens” Hun havde tårer i øjenkrogen. ”Jeg lægger mig på grenen. Så tager du mine hænder og vi løfter dig ned. Det bliver ikke noget problem” Jeg lagde mig. Hun begyndte at flytte det ene ben over på den anden side af grenen. Da kom naboen farende men en kost. Sådan en gammeldags en ligesom heksene flyver på ”Kan i komme ned. Skarnsunger” Råbte han. Lise hoppede, i afsættet skubbede hun til mig og straks hun var landet løb hun over til hulet i hækken og forsvandt. Jeg rullede i min forskrækkelse på grenen. Faldt ned på siden. Landede som en sæk kartofler og der lød en lyd som noget der knækkede. Kosten svirpede hen over hovedet på mig. Jeg løb over til hækken og kastede mig hen imod hullet imens jeg holdte for grenene så de ikke kom i vejen. Her bemærkede jeg at min højre arm ligesom ikke tog fra. Til gengæld gjorde den frygteligt ondt da den ramte imod. - Den var selvfølgelig brækket. Det var hvad lægen kaldte for et kompliceret brud. Hvilket betød at jeg havde armen i gips resten af den sommer, ad to omgange endda. Jeg kunne ikke helt slippe den følelse at hun havde et medansvar for min arm. Men det rørte hende tilsyneladende ikke. Heller ikke at jeg ikke kunne lege de samme lege som vi plejede. Hun legede bare med genboens dreng i stedet for. De tog mig lidt med i legen. Når de kravlede rundt i græsset, så kunne jeg stå på terrassen og se efter dem derfra. Meget af tiden kom jeg dog til at sidde alene på mit værelse imens at de to blev mere tætte. Jeg har helt sikker været noget skinsyg og frygtet for om han ville tage hende fra mig. De blev også lidt kærester i teen-age årene. Men da var det ikke på samme måde et problem for mig. Da følte jeg mig jo ikke forbi gået. Til gengæld blev jeg god til at være mig selv, at være alene. Jeg husker at det lykkedes mig at lave et puslespil med 500 brikker, med venstre hånd. Det syntes jeg at der var noget af en bedrift, som jeg faktisk var stolt af. Havde det også været, om jeg havde haft begge hænder. Jeg var jo trodsalt kun 7 år. Jeg havde lavet det på vores sofabord og ville lade det ligge til min far kom hjem, så han kunne se det. Da far så kom hjem, tog jeg ham med ind i stuen for at vise ham det. – Der sad Lise ved sofabordet med sine tegneblyanter og papir udover hele bordet. ”Jeg har pakket dit puslespil i æsken og alle brikkerne er kommet med” Sagde hun venligt men også lidt overfladisk imens at hun tegnede. En gipsarm kan slå hårdt. Men det kan gøre pokkers ondt når man slår med en brækket arm. Jeg ved ikke helt om det var derfor at forbindingen skulle laves om.

Maiken Jensen

Maiken Jensen

 

HEJSA

Mit navn er Lise.. Det har jeg sagt utallige gange efter at have ringet på dørklokken og døren åbnede. (Det var ikke altid at den gjorde det. Selvom man havde en aftale og kunne fornemme at der er nogen hjemme.) Men når ellers at den åbnede - og det skete for det meste. Jeg kom jo hverken med inkasso eller vagttårnet! Så ville han som reglen give mig elevatorblikket, med meget store pupiller og spørge: "Er du øh..?" "Ja" ville jeg så svare bramfrit. "Så må du nok hellere komme indenfor" Jeg er en pige, kvinde, tøs, mær eller hvad du nu vil kalde det på 36 år, da jeg begynder på denne blog. (født 4. marts 1976) Jeg blev gift med en meget kærlig og meget overbærende mand for cirka 4 år siden. Jeg arbejder i et supermarked, hvor jeg fylder varer op og betjener kassen. Et fint arbejde, indenfor de rammer som det har. Et arbejde som jeg er glad for. Men ikke et arbejde som giver alverden i løn og slet ikke i forhold til hvad jeg har været vant til. At forklare mit C.V. til en jobsamtale er også en kamp op ad bakke. Jeg har prøvet at flyve til England. Bo på første klasses hotel, shoppe i London, spise en overdådig middag og deltage i et selskab med nogle af de førende engelske adelsmænd. Arbejde i 4 timer, flyve hjem igen med 2000 £ på lommen. Alt betalt. - Den historie kommer vi tilbage til. Jeg har haft imellem 800 og 1000 sexpartner (Nok endnu flere) både mænd og kvinder. En stor del af dem som dejlige faste kunder. En Psykolog ville sikkert kalde mig nymfoman. Jeg har også forståelse for hvis du tænker at jeg er en mær eller en billig tøjte. Det med billig skal du dog nok tage med et gran salt. Jeg tager imellem 1000 og 2000 kroner i timen. Så kan man undre sig over hvordan at en frisk ung pige fra et akademikerhjem, med en tryg barndom, en god skolegang og gode karakterer. Derefter en okay studentereksamen og udenlandsophold. Hvordan hun bliver prostitueret. - Også faktisk syntes at have det godt med det. Mine forældre har helt sikkert haft højere drømme for mig. Jeg bruger mest titlen luder - kan dog selv bedst lide ordet “Glædespige” Det har bare et romantisk præg, som ikke altid passer til. Det kan også være et hårdt arbejde med lange (Læs kedelige) vagter. Det kan være både psykisk og fysik krævende. Det er et arbejde, som har givet mig rigtig mange glæder, fantastiske oplevelser og gode minder. (Jeg ved godt at mange kollegaer gør himmelvendte øjne nu) Det er en glæde at glæde andre og få noget igen. Når det er sagt; så er det også det som er branchens store svøbe. Dem der er i det af nød eller tvang. Jeg tror på at det er hemmeligheden i alt hvad men gør. At man har lysten og selv får noget ud af det. (Her mener jeg ikke kun penge.) Ingen kan holde til kun at give. Jeg tror det er noget med at mene det som man gør. At have viljen. Hvis man gør noget man ikke har lyst til, så går det galt. Man bliver jo heller ikke Tømmer, hvis man ikke kan lide at arbejde med træ. - Her har vi som samfund helt givet en stor udfordring. Det har også givet knubs, frustrationer og ikke mindst sygdomme. – Jeg kommer nok aldrig til at føde børn. Det har klamydia ødelagt. Hjælper bare ikke at blive ved med at græde over det. For jeg har sandelig grædt. Jeg vælger at se på det lyse. Jeg har haft en spænende ungdom, mødt mange mennesker, haft en masse dejlig sex og ikke mindst tjent gode penge. Når jeg skriver dette så er det for at fortælle min historie og give et lille indblik i en verden som nok ikke ret mange kender. Du kan betragte det som mit indspark til debatten om prostitution og købesex i Danmark. Jeg vil hverken opfordre eller fraråde andre at søge ind som sexarbejder. Blot at fortælle om mine oplevelser og mit liv. Jeg vil ikke skamme mig over hvad jeg har bedrevet . Det står jeg gerne ved. Omend jeg ikke ligefrem reklamer med det. Mest fordi at det kan være kontroversielt og jeg måske ikke altid gider bruge tid på den snak og diskussion som der kan opstå. Kan jeg så hjælpe andre til at undgå en faldgruppe. Så er det bar' dejli'...

Maiken Jensen

Maiken Jensen

  • Blog statistik

    1.725
    Blogs i alt
    1.592
    Indlæg i alt