Blogs

 

Trust I seek...

Det her kan forklares i ganske få sætninger, den perfekte måde at fortælle hvordan jeg tænker som tøs. Men nej derfor bliver det formentlig ikke et kort indlæg.   ”Jeg elsker at han kan få mig til at springe, uden at springe fra”   ”Jeg føler frihed ved at være fanget af ham”   Så er de vist til fri fortolkning.   Skal jeg sætte andre ord på;
Som for eksempel den kamp jeg kæmper for at blive stående på benene i det øjeblik hvor han stiller sig bag mig, helt tæt på hvisker noget i mit øre og lader sine hænder glide hen over mine bryster, min hals, min mave, jeg mærker mit hjerte banke vildt og hører blodet bruse i mine årer. Der er jeg levende, og der mærker jeg det.   Eller den følelse af selvtillid han formår at give mig ved at overøse mig med komplimenter.
Han mærkede jo også første gang vi var sammen at jeg er ganske blufærdig (big surprise) Det har da heldigvis ændret sig lidt omkring ham – jeg sagde lidt. Tænker da stadig over min fremtræden når han er der og jeg står fuldstændig som da jeg blev født foran ham, bare lige et par numre større og en cm eller fyrre højere, men jeg er mere afslappet omkring mig selv, det gør det sgu da også vildt meget nemmere at nyde det og slappe af.   Det er noget helt andet med ham, han indtræder så let i sin rolle, jeg har ingen forestilling om han sidder og tænker ret længe over planen for hvad der skal ske, selvfølgelig har han en ide på forhånd, men nok ikke noget han bruger flere dage på.   Når jeg giver ham lov til at binde mig, sætte klemmer i og vikler mig ind i næsten 30 meter husholdningsfilm, og alt efter han har taget synet fra mig, skal der tillid til.
Smiler indvendig, årh jeg elsker det, elsker at nyde den søde smerte han påfører mig, hans pik, når han trænger op i mig og det blik kun han kan sende. Det blik der gør jeg ikke et eneste sekund er i tvivl om han ejer mig.   Smiler lidt, han nævner hver gang han er her at jeg jo er heldig han tager sig så meget tid, fordi der kan komme perioder hvor de møder kan komme med længere mellemrum. Kan ikke påstå jeg ser frem til det, jeg nyder jo at lære og selvom han kan være ondskabsfuld (på den gode måde) så er det dejligt at mærke ham (og vi er kun lige begyndt minder han mig jævnt tit om) og jo oftere det bliver jo mere afslappet er jeg og hallo det viser jo bare jeg også gør lidt indtryk på ham selvom han ikke siger det ligeud.   Det bliver også det samme herfra, sommerferien venter og derefter et skema der til tider kan være meget presset. Håber det lykkedes alligevel, han er på alle måder et dejligt menneske der tænder mig på en anden måde end andre har formået.   Fortjener han alle de roser jeg giver ham i mine indlæg? Måske ikke, men han er god til at passe på mig, give mig opmærksomhed og tage sig lige lidt ekstra tid til mig når han er her, så derfor skal han også vide han gør noget godt for mig.   Det er da derfor han vil læse dem først, ikke for at tjekke om jeg skriver noget han ikke vil have frem, eller for at tjekke jeg ikke bruger hans navn, jeg tror faktisk han ved han kan stole på mig og ved jeg ikke kunne drømme om at offentliggøre noget han ikke ville være ok med. Nej han vil læse dem bare for han rigtig kan sole sig i alt den ros jeg smider hans vej. Hmm det må jeg lige tage op til ny vurdering og så liiige skrue lidt ned for charmen:-P (jaja, han har indrømmet det gør ham stolt og tænder ham at læse jeg skriver sådan om ham)   Nå, men takket være mine tolv nye punkter jeg nævnte i sidste indlæg blev han modig og jeg skal lige love for han fik skubbet til mig og kom pænt tæt på en grænse, og er stadig lidt i tvivl om han tog et skridt over den jeg helst ville have været foruden, dog ved jeg jo han ikke skubber mig for at være ond, men for at lade mig lære fordi han ved jeg elsker det og fordi han selv elsker det. Men det gik stærkt den dag og tygger stadig på oplevelsen. Min ene brystvorte er sindssygt øm, men jeg elsker jo de små jag det kan give når min hånd glider hen over eller noget strejfer. Så smiler jeg lidt for mig selv og tænker på min oplevelse. Dagen gav mig to nye opgaver. Nulre mine brystvorter inden jeg skulle sove og så lige sende ham en tanke.. NEJ den bliver slet ikke rar og tankerne sendt hans vej er nok knap så kærlige:-P Anden opgave er klemmer i mine skamlæber og sende ham dokumentation på det. Opgaven lød på 48 timer dog ville han være stolt hvis jeg kunne klare det indenfor 24 timer… Selvfølgelig kan jeg klare det indenfor 24 timer, bare lige fordi jeg vil, smerte eller ej..   Manden gav mig en klemme og forventede jeg satte den på en skamlæbe, fint nok, men sådan lettere oppe og køre over de klemmer han havde sat fast og hans udspekulerede måde at gøre det sværere for mig mislykkedes det fælt, vidste udmærket godt hvor han gerne ville jeg satte den, men nej det ville min krop ikke være med til og han fik selv sat den hvor han mente den skulle være (av!) Nååhh ja og jeg kunne lige så godt øve mig uden spejl for det ville ikke være sidste gang jeg ville skulle sætte dem i med ham til stede..   Flere gange måtte jeg bide mig selv i tungen for ikke at ende med at fortælle ham at han altså overhovedet ikke behøvede at skulle klare alle 12 punkter på min liste, sådan på en gang.. var ganske godt klar over han ikke var til at spøge med, der var respons fra ham ved det mindste skridt ved siden af hans plan.. Det er vidst bedst bare at makke ret, selvom min krop og mine tanker er helt ude på et sidespor hvor jeg hellere ville provokere og drille.   Påklædningen var for resten også helt forkert (selvfølgelig – det vidste jeg da ganske udmærket godt, sjovt jeg altid kommer i tanke om at jeg godt ved sådan nogle ting, når det er for sent)   Herrens blik var slet ikke som det plejer, vidste med det samme at det skridt han havde taget var noget større end jeg var vant til og selvom jeg lige måtte kæmpe med ikke at grine og smile alt for meget, så var det meget interessant at se hans ansigtsudtryk. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om han kunne tage det udtryk som jeg kun ser hos mænd der indtager rollen som Herre. Vi snakkede faktisk kort om det da han var her. Han var faktisk slet ikke selv klar over det. Mærkeligt.!.   Jeg elsker det blik de kan få. Der er en ”vrede”, passion og kærlighed i det blik, som jeg har en kæmpe respekt for, det er voldsomt berusende og pisse frækt, for at sige det rent ud.
Så næsten samme blik i øjnene på en jeg småflirtede lidt med lørdag. Han havde også noget der gjorde jeg var ganske klar over han er til mere end ren vanille-sex. Måske gjorde det det ikke bedre at han spurgte til min fascination af nåle, nu jeg har en del piercinger. Hans blik så kun endnu mere lusket ud efter mit svar. Ved sgu ikke om jeg har noget for nåle, det gør da hamrende ondt når en piercer stikker nåle igennem ens hud, men resultatet når man ser det lille smykke man sætter i bagefter, så er det lige til at leve med. Det er jo noget helt andet når det er leg og er faktisk en af de ting jeg overhovedet ikke har vist den store interesse for når jeg har læst om ”mit sorte univers” på nettet. Herrens kommentar til min fortælling om dette emne var ”at det måtte vi se på”. Hmm.. njaa… vil jeg ikke tænke for meget over.   Jeg vil heller ikke have lussinger, dem er han alligevel også sluppet afsted med at give mig et par stykker af. Og nej da dem havde jeg slet ikke gjort mig fortjent til;-) Da han nævnte for mig sidst om jeg godt var klar over jeg alligevel havde fået et par stykker selv om jeg ikke ville, gik det op for mig jeg helt havde glemt jeg havde fortalt ham det. Lagde ikke så meget mere i det. Tænker dog det er ok jeg ved jo han ikke giver mig mærker og ikke har planer om at slå igennem for at det skal gøre ondt (tænker han smiler lige nu hvor han læser det her;-) ) Det er mere markering for at jeg skal forstå hvad han gerne vil have mig til.   Meget apropos viser det her jo også noget af den tillid der skal til, så hørte jeg lige et stykke musik jeg elsker meget højt.
Jeg har altid været dybt fascineret af Metallicas sang nothing else matters, en sang jeg har holdt meget af i snart mange år, men som jeg egentlig bare har set som en ”kærlighedssang”.
Det er gået op for mig hvor rammende nogle af versene er for mig i øjeblikket. Jeg håber min Herre forstår hvorfor.   Never opened myself this way
Life is ours, we live it our way
All these words I don't just say
And nothing else matters   Trust I seek and I find in you
Every day for us something new
Open mind for a different view
And nothing else matters   Jeg er klar over sangen jo slet ikke har den betydning jeg lægger i den, men det er ikke så vigtigt den passer så godt, til den følelse mellem en Herre og hans tøs. Lige netop fordi den beskriver for mig hvor stor min tillid til ham er. Uden den tillid jeg har til min Herre, ville denne leg slet ikke kunne udvikle sig. Vi ville stadig være i gang med at øve med en klemme af gangen, han ville formentlig slet ikke kunne få mig ud af mit eget hjem og han ville da slet ikke få lov at komme så tæt på mig som han gør. Overgivelse ville være en kamp og subspace ville ikke være en mulighed.   En gang var jeg overbevist om at jeg nok aldrig ville blive så modig at jeg ville lære noget som helst og jeg ville ende med kun at drømme om den følelse en tøs går med. Det var som om det bare var forbudt land for mig, fordi jeg har været så tilbageholdende. Jeg er en lettet tøs, der nu får lov at udleve nogle af mine fantasier i trygge hænder. Beskriver sangen også rigtig godt for mig. Jeg har åbnet mig for ham fordi han viser mig forståelse og tilbyder mig leg i tryghed.

lille myes

lille myes

 

fantasier/lyster - lister

Er begyndt at blive virkelig glad for det her med at blogge. Jeg planlægger en dag at få mig en blog et andet sted, men har endnu ikke helt fundet det sted jeg synes er mest passende og hvor mine indlæg ikke drukner i madopskrifter, design eller boligindretning. Sætter pris på alle dem der vælger at læse med når jeg skriver. Ynder selv at sidde og læse med hvad andre skriver. Det der offentlige dagbog, er da meget hyggeligt. Jeg håber måske med tiden at få en kommentar med på vejen, når folk har læst så jeg ved om jeg træder for mange over tæerne:-P   Der er så mange tanker hele tiden og lige nu gnaver den der enorme trang til at være i hans arme. Det er længe siden. Ja ja alt er relativt, men sidste uge er meget længe for mig.   Da jeg lærte ham at kende, hvilket jeg jo stadig er i gang med, da fik jeg en opgave der hed jeg skulle skrive 12 fantasier/ting ned jeg gerne ville prøve. Jeg syntes faktisk det var svært indtil jeg kom i gang. Der var mange ting jeg ville nævne og kunne måske have fundet en ekstra eller to hvis det var. Underlig følelse at skulle åbent fortælle om ting jeg gerne ville udleve, det var en smule grænseoverskridende, fordi jeg jo ikke kendte ham, men også fordi jeg vidste hvis jeg ikke var åben omkring det ville jeg ikke lære noget af det.   Efter bare tre møder med ham, var stort set halvdelen af min liste afprøvet. Jeg vidste det bare var et spørgsmål om tid inden han ville bede mig om at opdatere den, det skete i går. Vidste det faktisk godt efter de beskeder der var blevet sendt frem og tilbage om formiddagen. Så jo jeg bad lidt selv om den.   Jeg spekulerede som en sindssyg over hvad jeg skulle skrive på, og igen var jeg tilbage til den der følelse af at det var svært at komme på noget. Et eller andet sted er sandheden faktisk at jeg gerne vil så langt ud som det overhovedet er muligt for ham at tage mig. Han formår virkelig at få mig til alt.   Men den der tanke om at komme ud i subspace, hvor han så tit har skubbet mig hen i mod, den fylder rigtig meget. Han har virkelig formået at skubbe mig helt til kanten, og i det øjeblik hvor han hvisker til mig jeg nu er præcis der hvor han kan få mig til alt, der hiver han mig ind igen. Legen stopper og følelsen af at svæve fortager sig alt for hurtigt. Derfor blev det også et af punkterne på denne liste. Jeg vil han skubber mig ud over kanten, men står på bunden og griber mig, fordi jeg ved hvis nogen kan er det ham. Den tillid jeg har til ham er helt ubeskriveligt stor. Hvilket jeg faktisk tror han er klar over, men den skal i min verden også udnyttes. Var overhovedet ikke klar over jeg var i stand til at komme helt derud. Var selvfølgelig heller ikke klar over jeg var i stand til at få flere orgasmer lige efter hinanden, der blev jeg også klogere.   Da jeg i går fik opgaven, begyndte alle fantasier jeg overhovedet kunne komme på at fare rundt i hovedet på mig. Men da jeg gik i seng havde jeg kun to ting jeg ville have på den, intet andet. En urolig nat med drømme om ting jeg har oplevet med ham, havde om morgenen givet mig endnu flere fantasier og jeg begyndte at skrive ned.   Efter at have sendt den afsted, spekulerede jeg lidt videre, det er så vildt at have den følelse af at man vil prøve alt, skubbes og flyttes med. Intenst er et meget rammende ord.   Hvorfor pokker er han her så ikke, jeg trænger uhyggeligt meget til at give mig hen og overgive mig.   Han var heldigvis ganske godt tilfreds med mine 12 punkter og skrev han kunne se han godt kunne gå lidt hurtigere frem end han ellers har gjort. Snak om at få hjertebanken og føle sig enormt tændt. Og gad vide hvad han mener med det, hvad mon det betyder for mig og hvilke konsekvenser kommer der ud af det.   Jeg havde da lidt undervejs kigget på den gamle liste, for lige som at se om der var nogle punkter der bare skulle med på den nye. Tænkte ved mig selv han er ganske godt klar over at den nye liste ikke afløser den gamle, så genbrugte ikke andet end to. Det ene en smule omformuleret tror jeg faktisk.   Efter jeg fik sendt den til ham satte jeg mig med begge lister og kan se der er sket nogle ting med dem, som overrasker mig lidt. Underligt jeg gik fra nybegynder (føler jeg mig stadig som), til at føle klar lyst til at udforske endnu mere og ikke have det fjerneste problem med at fortælle ham om de fantasier og lyster, selv om man jo altid er spændt på den respons der kommer..   Fordelen ved den liste er jo lige netop jeg faktisk bliver klogere på mig selv og kan se hvordan jeg flytter mig, minder mig selv om jeg klart skal gemme dem, så jeg kan se tilbage, hvis han fortsætter med at bede mig om dem.   Men jeg tror han lærer endnu mere af det end jeg er klar over. Det virker i hvert fald sådan.
Total novice hvad angår ham. Jeg aner aldrig hvor jeg har ham. Det kan være dybt frustrerende at tænke en ting og så gør han lige det total modsatte og siger noget helt 3.   Måske får jeg skovlen under ham en dag og jeg glæder mig vildt til at se hans reaktion på det;-) På alle andre punkter kan min hukommelse svigte total men her sætter alt sig bare fast. Når han siger noget husker jeg det.

lille myes

lille myes

 

Når Herren giver mig nye oplevelser

Ja ja fed oplevelse, præcis som du lovede mig.   Men vildt grænseoverskridende at skulle stole så meget på dig at jeg lader dig slæbe mig ud i verden uden at give mig et mål, en opgave eller noget andet jeg kan forholde mig til. Tankerne kværner rundt i hovedet på mig og aner ikke helt hvor jeg skal gøre af mig selv. Underlig følelse af lyst, begær, angst og mangel på det der mod jeg normalt har en hel del af i så mange andre situationer.   Instrukserne ”Du er tøs J, de eneste ord du må bruge er ja tak, nej tak, og dine stopord rød og gul”. Du beder mig derefter iføre mig det medbragte tørklæde så jeg intet kan se og med det samme var alle andre sanser skærpet. Havde aldrig troet jeg ville komme så tæt på at bruge mit stopord. Panikken må have lyst ud af mig for du brugte meget tid og sikkert mange kræfter på at prøve at føre en samtale med mig om alt muligt andet og selvom jeg på daværende tidspunkt synes det hele var lidt for spændende griner jeg nu lidt ved tanken om dine spørgsmål om hvad min plan for aftensmad var og alle mulige andre ligegyldige spørgsmål, du egentlig var pænt ligeglad med svaret på.   Sjovt som den lange køretur føltes enormt kort og jeg glædede mig faktisk allerede til turen hjem hvor alt ville være overstået. Hjemme igen ville jeg i det mindste få lov til at hade dig lidt for at skubbe mig helt ud over grænsen hvor jeg bare hænger i den der meget tynde snor jeg følte var ved at knække.   Da vi holder stille, føles mit hjerte som om det er på vej ud af halsen på mig, men jeg afventer pænt dit næste træk. Du stiger ud og kommer om og fører mig ud af bilen, jeg bliver ført afsted og jeg følte størst trang til at klamre mig til dig. Mindes faktisk ikke helt om du stadig prøver at berolige mig på dette tidspunkt, jeg føler bare angsten kæmpe mod den lyst der breder sig i kroppen på mig.   Kommer ind, bliver klædt af og hele tiden guidet. Efter at være blevet lagt i en seng, hvor jeg tror jeg er ganske alene og prøver at finde ud af hvordan det nu lige er man trækker vejret normalt mærker jeg hendes hånd på mit bryst. Var i mit stille sind ganske klar over jeg ville mærke et andet menneskes hænder, husker ganske tydeligt hvordan min Herres hænder føles på min krop, var ikke forberedt på en kvindehånd, ved dog at ingen mænd har så bløde hænder. Frygten for at blive smidt i armene på en anden mand der havde visse forventninger til mig, havde sådan set luret i mine tanker siden du fortalte om dine planer. Dette var klart mere spændende for mig og jeg blev hurtigt klar over hvad du mente med jeg efterfølgende ville kunne krydse mange ting af på den liste du havde bedt mig lave for længe siden. Den der fantasi om at være sammen med en anden kvinde har jeg længe haft, men aldrig troet ville være noget jeg kunne være heldig at opleve.   Længtes efter at få lov også at udforske hende, mærke hendes krop og få bekræftet hun forhåbentlig ikke var sådan en slank pige. Glæden ville ingen ende tage da jeg fik muligheden for at røre en dejlig, blød og varm kvinde. Jo jo bevares jeg ville gerne have udnyttet det noget mere og udforsket endnu mere, men hold kæft man føler sig lettere hæmmet med bind for øjnene og som total nybegynder i den situation.   Fast besluttet på at nu skulle det nydes og det ligesom gik op for mig at du ikke planlagde at gå din vej og lade mig være alene, gav jeg mig hen, Det hele flyder meget ud i hinanden, har i starten rigtig svært ved at skelne hvem der leger med mig fordi jeg prøver at skille de forskellige lyde af og finde ud af hvor du opholder dig i forhold til mig. Der var jo ingen tvivl om hun lå ved siden af mig, stadig er jeg en smule overrasket da jeg slet ikke havde nogen fornemmelse af hendes tilstedeværelse da jeg kom ind i rummet.   Jeg har på dette tidspunkt ikke den fjerneste ide om hvor vidt hun er tøs som jeg eller noget højere hævet. Går dog op for mig da du kommandere rundt med hende at bortset fra hun sikkert er noget mere erfaren end jeg så er vi på sammen niveau hun er bare klar over hvad der skal ske og er ganske indforstået med det.   Dildo, vibratorer og hendes varme enormt bløde tunge mellem mine ben får lynhurtigt den første orgasme til at rulle ind over mig. Dybt imponeret over hvor hurtigt det sker, tænker jeg det så nok var det og resten bliver en kamp for ikke at grine ved at blive stimuleret, den typiske reaktion for mig, da jeg bliver vildt følsom efter orgasme og ved jo jeg ikke kan få flere. Bilder jeg i hvert fald mig selv ind, for sådan plejer det jo at være... Har dog ikke tænkt tanken færdig før den næste orgasme tager over og bliver ved med at glide gennem min krop.
Da nummer tre glider gennem min krop kun ganske kort efter føler jeg jeg er ved at eksplodere og er allerede der udmattet.   Bander tørklædet langt væk, da jeg vildt gerne vil se hvem hun er, sætte ansigt på og se hendes reaktion på du leger med os og det gavner mig slet ikke da jeg får besked på at slikke hende, vild oplevelse at være så tæt på en anden kvinde og som nævnt tidligere nyder jeg det i fulde drag og tænker ved mig selv jeg helt sikkert skal huske at takke dig for den oplevelse selvom jeg jo egentlig tænkte anderledes i bilen på vej dertil. Vildt at opleve en anden kvindes lyde og nydelse af hvad der sker, og hendes piercing tirrer mig vildt; må sgu eje sådan en selv en dag.. Altså når den der kylling bliver voksen og finder modet til det…   Endelig tager du tørklædet af mig da hun tager mig med en strap-on og pirrer mig med vibratoren. Min krop føles som om den er ved at splintres da du åbenbart er ganske klar over jeg ligger på vippen og siger jeg skal komme. Min krop overgiver sig til endnu en orgasme der river mig fuldstændig i stykker. Må være nemt at slappe rigtig af når man i sin fantasi havde frygtet du virkelig ville hive mig ud på dybt vand til nogle oplevelser jeg ikke helt ved hvordan jeg ville tackle.
Min ellers så store fascination af klemmer og den følelse de giver ænser jeg slet ikke før du siger jeg har tabt den, mærkede det overhovedet ikke undrer mig lidt men glemmer det igen da du hurtigt får flyttet rundt med dem så jeg har en i samtidig med hun har den anden i sin ene brystvorte. Da du leger med hende og hun bevæger sig mærker jeg tydeligt det trækker og er ømt, men en rar følelse og samtidig se hendes reaktion på det du gør.   Ved ikke helt om du er ganske klar over vi er trætte begge to, men vi får i hvert fald fred, noget i mig havde bestemt ikke lyst til at stoppe, men ved også jeg er færdig, jeg er træt og brugt og orker et eller andet sted heller ikke mere.   Du giver mig tørklædet for øjnene og jeg nyder lidt det sidste smil hun når at sende mig inden hun smutter ud af rummet jeg er faktisk meget fascineret af hende… Med sikker hånd får du igen ført mig ud. Jeg forstår godt hele hemmeligheden med hvor vi er og hvorfor, ingen tvivl om det, men føler slet heller ikke noget behov for at vide det, nogle ting er bare bedst når man ikke ved for meget, men alt med måde..   Nyder stilheden i bilen da du kører mig hjem, har lige brug for den der ro i mit hoved. Men da du begynder at stille mig spørgsmål er det de helt rigtige, prøver dog at undgå at svare for meget på dem, så længe jeg har bind for øjnene, da jeg gerne vil se din reaktion på mine svar skal da lære at tolke dig også.. Gør mange ting i fremtiden nemmere..   Jeg får endelig lov at tage tørklædet af og som altid bruger du tiden på at samle mig op. Ikke fordi jeg er knækket, ikke fordi jeg er ked, men fordi sådan er du og fordi du ved jeg har brug for det formentlig mere end jeg selv er klar over…

lille myes

lille myes

 

Det er bare tøj så

Jeg kan godt lide mode ligesom andre kvinder , følg mig på http://www.fairyin.dk/festkjoler   Det er bare tøj så   Jeg er vild med disse smukke Missoni mønster, de er high-waisted og baggy så de kan både dresses op eller ned, det her outfit kan være så rart og afslappende om dagen med flade sko men kan også parres med en flot chunky høj hæl og så er man klar til at tage ud.   The Combi Løsning   Jeg købte denne her Missoni nederdel i Paris, men fandt ud af at den var lige lovlig kort så jeg sætter den sammen med en oversize løs skjorte så den dækker lidt af benene, er ret vild med løsninger hvor nederdel lige pludselig bliver et bælte.   Jeg bruger 10 minutter på at klæde mig på, kan ikke overskue at planlægge mine outfits så det ender tit med at være et mønster mash-up, sjov og nemt, det er bare tøj så 'don't over think it!'   Hvilken butik er din favoritbutik?
Min absolutte yndlingsbutik i New York Beacon's Closet, det er vintagehimlen, jeg kunne bo der! Her kan du finde alt fra den H&M top, du aldrig fik købt, men lånte af din veninde hele sommeren, til klassiske Chanel suits til 100 dollars. Men man skal være tålmodig og heldig. Det er efterhånden blevet lidt af en hobby for mig. En anden yndlingsbutik er Bergdorf Goodman, man kan sige at det er Beacon's modsætning i den forstand, at det kun er luksusmærker man finder her. Bergdorf en hver piges drøm, de smukkeste designs, tasker, smykker, sko samlet på et sted.

fairyin

fairyin

 

Det der med at være anderledes.. at være tøs..

Så vil jeg også prøve det der med at blogge efter opfordring fra flere om at dele mine oplevelser... Også selvom det måske vil provokere nogle.. Jeg ved da i hvert fald jeg har skubbet til nogle veninder der bestemt mente det var noget farligt noget jeg begav mig ud i.
Der sidder en lille pige indeni mig, en pige der elsker mænd der kan finde ud af det der med hvordan kvinder skal behandles.. Burde nok omformulere det... Mænd der ved hvordan en tøs skal behandles.. Ja det er så mig; tøsen.
Hvordan jeg blev det?   ... Tja der skulle udforskes og jeg fik kontakt til denne her enormt opmærksomme mand. Lad os kalde ham det han er: Master. Ikke Herre eller et navn (jo jeg kendte hans navn) men Master ville han kaldes. Jeg kunne tydeligt mærke at han var meget erfaren. Jeg ville ønske alle piger der har et ønske om at være tøs ville møde en som ham. Ikke til møde, men som en guide inden man springer ud i det ”nye liv”.
Jeg tror ikke det her henvender sig til ”Fifty shades of grey” fanatikere eller kvinder der bare synes det der med håndjern er sjovt. Det er slet ikke den verden jeg hentyder til. Sådan en gang husmor porno er bare ikke nok til mig og jeg har ikke et behov for at sætte spørgsmålstegn ved alt lige som hun gør i bogen. Misforstå mig ikke, jeg har også læst om selveste Mr. Grey og jo var skam også ganske betaget. Samtidig sluger jeg i øjeblikket Crossfire bøgerne. Der er noget der der bare fanger og smelter ens kvindehjerte.
Det skal da lige siges jeg heller ikke er hardcore, tænder ikke på at blive gennembanket af pisken så det trækker blod eller det der er værre, det er slet ikke det jeg vil frem til.
Jeg tænder på at overgive min krop og sjæl til den Herre, der kan tage mig derud hvor jeg svæver og hvor han kan få mig til alt, der hvor smerte flyder ud i en blanding af lyst og ekstase.
Jo jeg mener selv jeg har mødt ham og slipper ham helst ikke igen. Han går helt ind under huden på mig – mentalt. Han har den fulde kontrol over mig og jeg nyder at føje ham også når han ikke er til stede. Ham vil jeg gerne fortælle mere om, og jo jeg har også hans fulde tilladelse til det, men det må blive en anden dag.   Jeg vil gerne fortælle om den følelse af at have fundet sin vej. Slet ingen tvivl om at BDSM slet ikke er for alle. Og nej det er bare heller ikke noget alle mænd kan. Så mand LÆS! Hvis du mener at kunne få en kvinde ned på knæ for at presse din pik ned i halsen på hende er dominans og er det det hele handler om, så har du fuldstændig misforstået hele konceptet;-) Og dermed ikke sagt der er noget galt i det, for det er der slet ikke, men der er bare så meget mere i den leg. Nyder bestemt når jeg sidder på knæ og tager i mod min Herres pik, og jeg også flere timer senere stadig svagt mærker hans kærlige behandling af min hals.
Desværre har jeg alt for mange gange hørt både tøser og Herrer fortælle at de har haft dårlige erfaringer. Jeg føler mig så sindssygt heldig på det punkt. Da jeg begyndte at skrive med Master, fandt vi lynhurtig sympati for hinanden.
Jeg kendte slet ikke det mørke univers før jeg begyndte at skrive med ham. Dog påvirkede alt hvad han fortalte mig voldsomt. Det pirrede min nysgerrighed og det føltes som om jeg havde fundet et nyt spor jeg måtte udforske, jeg brændte helt vildt indvendig og higede efter følelsen af at stå i lys lue…
Han delte ud af sine egne erfaringer og selvom vi snakkede om at mødes blev det aldrig sådan, jeg tror måske hans erfaringer skræmte mig lidt, da jeg tydeligt kunne mærke han havde den erfaring der nemt kunne kræve en meget erfaren tøs til at tage i mod, det kunne også være jeg et eller andet sted bare ikke havde behov for at svække den illusion jeg havde fået omkring ham.
Han lagde ikke skjul på hvor grimme oplevelser nogle kvinder går fra sådan en leg med, men fortalte også hvor fantastisk en oplevelse det kan være. Både for tøs og Herre. Det er en ære at være en mands tøs (Den følelse kender jeg, jeg er stolt af at være min Herres tøs og behage ham), men det er så sandelig også en ære for en mand at være hendes Herre. Hun lægger jo sig selv i hans hænder og stoler på han vil guide hende sikkert ud i spændende oplevelser.
Han fik åbnet mine øjne for et nyt univers og mine spørgsmål ville ingen ende tage, jeg ville lære, afprøve, udforske, undersøge, jeg ville lære at være tøs. Han gav mig det vigtigste råd i denne leg..
”Du skal stole på din mavefornemmelse, så snakker du med en der giver dig den mindste tvivl, så skal du stoppe det med det samme, både for din egen og hans skyld” Jeg ville sådan ønske alle fik det råd med på vejen når de overvejer at gå den vej. Derfor er det hermed givet videre, det er ikke kun råd til nye tøser men også til evt. Herrer. Det er en kæmpe rolle at skulle indtage en pige på den måde, både psykisk og fysisk.
Hans råd brænder dybt i mig og har været det første jeg vender mig mod når jeg snakker med en. Føles det bare en smule forkert, så afslutter jeg det med min ærlige holdning om at det ikke vil gå fordi det føles forkert. Det kan være en lille bitte ting der gør udslaget, men det er ligegyldigt, jeg vil ikke risikere at stå med en oplevelse som ødelægger noget for mig.
Jeg har desværre kun haft engangsoplevelser med Herrer, altså indtil nu. Der har måske ikke været den kemi der burde være der og skal sandheden frem er det nok også lidt min egen skyld. Jeg har ikke mødt nogen der ville mig ondt, eller på anden måde ønskede at ødelægge noget for mig, men jeg er nok også blevet voldsomt overrasket over mig selv. Jeg bliver fuldstændig overtaget af en følelse af total overgivelse i det øjeblik en Herre står tæt på mig.
Jeg er i virkeligheden en stædig pige med ben i næsen og ganske klare linjer for hvad jeg ønsker for mig selv. Jeg finder mig faktisk ikke i ret meget og ikke alle kan bare komme ind og tage styringen fra mig, så i det øjeblik hvor et blik fra en mand kan få mig i knæ og sige tak for selv samme, det er en ultimativ men skræmmende følelse.
Jeg mødte en som jeg havde en god kemi og han havde en stor fascination af bondage, han gav mig min første oplevelse af total ekstase når rebene glider hen over ens krop og hans sikre hånd der vidste præcis hvor meget rebet måtte strammes over min krop. Der formåede jeg heldigvis at slappe fuldstændig af og bare nyde. Da han tog hjem havde jeg en klar forestilling om vi skulle ses igen og han havde det lige sådan, MEN ALLIGEVEL endte jeg med at tænke for meget over det og stoppede derfor kontakten til ham. Jeg havde fået skræmt mig selv så meget ved frygten om at han ved møde 2 ville gå endnu længere med mig og jeg ikke kunne følge med. Jeg kan tydeligt nu se jeg har haft svært ved at stole på han ville føre mig sikkert igennem, og vi har nok manglet en del kommunikation der ville have gjort det nemmere for mig. Den der angst for at blive skubbet for langt ud uden at blive grebet igen kan være altoverskyggende. Også selvom jeg igen må nævne at han tydeligt kun ville give mig gode oplevelser.   Nu står jeg så her, har mødt en Herre der tydeligt passer godt på mig og er med mig hele vejen. Jeg stoler 100% på ham og det ved han. Han har overtaget mig og jeg har ladet ham gøre det.. Hans psykiske lege med mit sind giver mig nogle vilde kampe med mig selv og han rykker helt vildt med mine grænser. Han ved det og gør det ganske bevidst igen og igen…
….Men som sagt det er en anden fortælling og noget jeg ikke bare kan slå op uden hans godkendelse først.

lille myes

lille myes

 

Fra et tropisk - til et økonomisk paradis

Godmorgen kære dagblog.   Jeg skriver dette blad på stranden i Sihanoukville. Nærmere bestemt i Dara Shack, en af de mange restauranter, som mere eller mindre lovligt er bygget så man optager pladsen helt ned til det lokale bølgeskvulp.   Jeg har lige læst et nyhedsbrev og medfølgende artikler fra og om Bulgarien. Sidder her en tidlig morgen som dagens første gæst på stranden i et paradis i Asien, og læser om Bulgarien, et land med OK sommer tre måneder om året, sådan cirka. er der noget i gære?   Læs mere- klik her!

Expat

Expat

 

Vinterfølelse om sommeren...

Jeg kan genkende mange af de følelser, der bliver forklaret i den her sang. Mørke og ensomhed, følelsen af vinter og kulde selvom det er sommer. En evig vinter. Fornemmelsen af at man er fængslet i sin egen krop og man har lyst til at springe ud og danse sin sindssyge træt og slippe væk fra alt negativt, men det kan ikke lade sig gøre, fordi man er fængslet i en skal af ensomhed, mærke og angst.

Så la' da vær'

Så la' da vær'

 

Unødvendigt nervøsitet :)

Jeg gik om i ALDI for at købe ind til aftensmad. På vejen føltes det som om alle mennesker kiggede efter mig og smilede til / efter mig. Jeg blev noget nervøs. Hvorfor kigger de sådan, har jeg noget til at sidde i ansigtet som ikke burde være der? Har jeg glemt at fjerne mascara under øjnene? Jeg kommer om i ALDI, folk smiler stadig til mig. Nu er jeg ved et niveau af paranoia, hvor jeg spørger en medarbejder om: "Hvaa'...har jeg mascara under øjnene???". Hun smiler til mig og siger: "Nej, det har du ikke. Det må være dine flotte øjne de beundrer." .... Jeg gik ud af ALDI med et kæmpe smil på og sikkert endnu mere glød og varme i øjnene. Det var en dejlig kompliment og kognitiv terapi på en gang. God weekend <3

Så la' da vær'

Så la' da vær'

 

Hjemmesider?

Hej alle jer derude. Jeg leder efter en god hjemmeside med forskellige lidt dyre mærker som f.eks. michael kors, chanel, malene birger og noget i den stil. Det behøver ikke at være en hjemmeside hvor netop de ovenstående mærker er på allesammen, da det jo nok kan blive lidt svært. Håber i vil hjælpe mig i min søgen.
 

Ti år senere - glimt fra en tidsrejse

Affirmationer: Min morgentur i Netto går med at konstatere en masse ting. Jeg konstaterer at jeg nu i tre dage i rap har været i høj livstilstand uden ydre bekræftelse. - At jeg nu formår at fastholde denne tilstand uden ydre påvirkning. Det er nyt for mig. Jeg plejer at kunne finde denne tilstand frem når jeg har en kæreste, men har snart sagt aldrig været i stand til det når jeg har været alene. Jeg konstaterer at min brystkase og hage er fremskudt med ca. 3 cm. Jeg konstaterer at min fodstilling har skiftet; der er længere mellem fødderne når jeg står stille og jeg hviler ligeligt på begge ben. Jeg konstatere at jeg ikke er pillen eller har andre "sære kropslige tics" længere. Jeg skjuler mig ikke via pantomimer. Jeg tackler hverdgssituationer som f.eks. folk der står i vejen på en ny måde; med et smil fremfor irritation, mens jeg tænker "herregud; de 15 sekunder er jo ikke så vigtige". Smilet virker på dem. De smiler igen og giver mig mere plads end jeg behøver. Vi er blevet belevne. Bare sådan uden videre. Jeg smiler til pigerne og fortsætter i et konsekvent, kontant tempo min gang uden at opsøge dem yderligere med øjnene. Anerkendelsen er etableret og det er rigeligt til mig. Jeg griner lidt ved mig selv da jeg noterer at de kigger på mig på en anden måde end i sidste uge. I netto konstaterer jeg at jeg - uden at tænke - handler anderledes ind. Og jeg får en slags chok, da jeg står og langer mine sager op på kassebåndet; hvem har puttet ting i min kurv?! I sidste uge ville jeg være tilbøjelig til at købe gift: Tobak, kaffe, chokoladekiks, slik og i det hele taget uhensigtsmæssig kost, fremdeles sukkerorienterede produkter. I dag købte jeg honning, rosiner, nogle ris og kokosmælk samt en orn'lig røvfuld blandet frugt. Jeg køber den dyre tandpasta. Ikke mere discount hvad indadvendte signaler angår. Turen hjem går som turen ud. Undervejs føler jeg mere overskud. Jeg føler at den posistive spiral arbejder for og sammen med mig. Jeg konsulterer mit indre barn og hører hvordan det går. I sidste uge var han ked af det. I dag er han, ligesom resten af mig, euforisk. Vi snakker lige hurtigt om at det er fedt at være fri af bl.a. rusmidler og je lader ham "løbe ud og lege igen". En slukøret hund står og piver efter dens ejer ved Aldi. Jeg siger "HEJ NULLE!" til den og den vender sig og snuser lidt og vi hilser lige hurtigt imens jeg forvisser den om at det nok skal gå med rolige ord. Der er nogen, der er ved at flytte ind. Jeg får sagt noget friskt til dem, og de kvitterer ved at prøve at snyde mig til at hjælpe med slæberiet. Så det gør jeg. - Efter jeg har spist mit æble mens jeg kigger på gadens trængsel og alt det liv, der er at se. - Så langt er jeg kommet med affirmationer på noget der ligner en lille uge fra jeg startede med at læse på stoffet, øve mig og lave skøre felttests. I sidste uge var jeg en skygge af mig selv; jeg tænkte dagligt på at gøre en ende på mig selv, slog mig selv ned mentalt konstant og var MEGET alene i min verden. Jeg nyder lejlighedens tomhed i dag. Det er MIT sted og mulighederne er vidt åbne. Her er dog lidt kedeligt,så jeg må vist hellere få malet nogle billeder og flyttet lidt rundt på tingene, så der bliver mere lyst. Der skal være mere plads at falde omkuld på (læs; feng shui). Det har jeg da fortjent. Four Agreements: Værktøjskassen: I en lang periode øver jeg mig i at følge aftalerne, der foreskrives. Det hjælper mig til at håndtere modstand bedre, og det får mig ind i mig selv. Jeg lærer, at det meste input, man modtager, godt som skidt, er projektioner. Også når det er mig selv, der projicerer. Og jeg lærer en del om hvad jeg er i stand til at udrette, når jeg ikke er fikseret på hvad andre synes, men i stedet følger eget kompas og gør mit bedste, mens jeg accepterer, hvad "mit bedste" helt konkret er ift. tilstandsleje. Der er meget at sige om Four Agreements, men alligevel har den ikke fået tildelt den plads, den nok har fortjent. Find selv ud af det. Nuets Kraft: Det første der sker, er at jeg vågner klokken 05:00 en sommermorgen, og er så evigt glad, at jeg ikke kan rumme det. Alting bobler. Jeg kan ikke være indeni mig selv for eufori, og jeg må kanalisere energi. Jeg tager skateboardet under armen og tager i parken og KAMP-sveder mens alt synes at lykkes. Kl. fem om morgenen, hvad er meningen? Uden at tænke overhovedet, gør jeg bare. Det bliver organisk og flydende. Let. Hver gang jeg står stille og hiver efter mere af den dér vidunderlige morgenluft, er jeg helt tom i kassen. Jeg oplever uden bedømmelse (mushin no shin). Fulg, fisk, træ, mand, hund, luft, blad, gren. Jeg har aldrig set det før og hvert øjeblik er unikt og ekstraordinært. Jeg bliver nødt til at opsøge en god ven tidligt på dagen, for jeg føler mig tvunget til at dele det med nogen. Det er et potentielt kæmpe antiklimaks for mig, for jeg bliver mødt med noget, jeg synes er nedladende, ja fjendtligt ligefrem, og i styg kontrast til, hvad der foregår. "Hvad er du på?" spørger han allerede idet jeg kommer ind i haven. Han ved godt, at jeg ikke engang drikker alkohol længere. Jeg slår det hen, for det er velsagtens bare, at han ikke lige havde set den komme. "ikke noget, udover solskin, fugle og fisk og mig og dig. Nåja og så har jeg læst noget, jeg syntes var spændende." "Nå." Der er lukket, kan jeg fornemme, men det gør ikke noget. Jeg tænker, at han sikkert lukker samtalen op igen, når han er mere klar. Jeg vender min opmærksomhed mod hans børn. De har luret den lige med det samme, lader det til. Jeg mødes med afslappet anerkendelse: "Du' ik' lissom du plejer!" siger den ene med et stort, hjerteligt smil. Vi får lidt af formiddagen til at gå med noget meget vigtigt træklatreri mens vi diskuterer gren-blad-æble-teori. De er filosoffer, de små. Vi lander på noget i retning af, at æblerne og os selv kan være det samme. Jeg er meget imponeret over de slutninger, de uansporet kommer med, og lader dem fortælle, hvad de oplever. Da jeg går hjemad, kommer jeg om ved et træ, der har dryppet harpiks på fliserne hele natten. På fliserne er der myriader af mariehøns. Det er er helt umuligt at give et bud på hvor mange, der reelt er, jeg har aldrig set noget lignende. Surrealistisk. Man kan ikke passere fortovet uden at træde på dem, så jeg må jo en anden vej. En omvej. Rundt om hjørnet er der nye oplevelser, der hver især kompenserer for omvejen. Mariehønsene skal siden vise sig toneangivende for en række observationer. Min opfattelse af naturen, menneskene, reinkarnations-begrebet, krig og fred. Altsammen giver mening. Også det ækle og det fremmede. Inddelingen i klasser og kasser fordamper. Det ER bare. Ude af huset hele dagen. Jeg finder nogle gode placeringer, bl.a. i trækronerne, ude på en sten midt i en å, hvor vandet bruser, diverse udhæng og gesimser. "Hvordan ser verden egentlig ud fra denne vinkel? Og fra denne, og fra denne?" Det er på denne dag, at jeg påbegynder smilets årti. Jeg har den dag idag stadig tendensen; det vil ikke fortage sig. Jeg vågner med det om morgenen, jeg falder omkuld med det om aftenen. Ugen efter finder jeg mit kolonihavehus og flytter ind. Rådyr, harer, ræve, rovfugle, guldfisk, verdens lækreste genbo, som jeg bliver kærester med i en årrække. Sjældne dyr, kort sagt. Alting smelter sammen. Glem det. Det kan alligevel ikke beskrives med ord. Det kan ikke forstås med logik. Det kan kun mærkes. Kolonihaven, uddannelsen, ønskeøen, livet uden flere ejendele end man kan bære på skuldrene Tjah. Det ved jeg ikke. Jeg er ikke så opmærksom længere. Jeg er også faldet af på den i nogle omgange, men hér er det så, at jeg med jævne mellemrum kommer i tanke om det. Og så starter jeg forfra med øvelserne. Og det er let nok. Der kommer noget frem af og til. Jeg er langt fra færdig, og jeg er ingens guru. Jeg er alles læremester, og jeg er alles elev. Jeg er ligesom dig. Dette skyldes, at vi to er - ikke identiske, men nærmere små partikler i en temmelig omfattende organisme, der hænger uløseligt sammen. Der var engang en fyr, der sagde "jamen så håber jeg, at du finder lykken, der hvor vinden blæser dig hen" idet jeg sagde mit arbejde i hans firma op. Dengang oplevede jeg hans bemærkning som nedladende, næsten hadefuld. Men jeg har da fulgt hans råd til punkt og prikke siden da, og det har været rigtig fint.

vUlpeS

vUlpeS

 

Min historie - DEL 2: Jeg er glad for at jeg ikke er 12-13 år i 2015.

Så sidder jeg her igen.. efter en lang dag og læner mig tilbage med lidt musik, det har været en god, men en hård dag. Forleden så jeg en dokumentar på Netflix ved navn "Bully". En hjerteskærende oplevelse, ihvertfald for mig som har oplevet mobning på egen krop og sind. Jeg som de fleste andre børn her i landet har gået i en folkeskole, i en skoleklasse med 20+ individer, alle med meninger, holdninger, syn på det foran dem og evt. mål i livet. Dokumentaren 'Bully' viser nogle brutale og virkelige hændelser på hvordan isolering, daglig terror. (Ja, jeg skrev terror) i nogle tilfælde kan drive sårbare sind ud på en farlig vej.. hvor der i nogle tilfælde ikke er nogen vej tilbage for disse stakler. Kampen for at de får fred, har for dem, den ultimative pris. Livet. Jeg sad med tårer i øjnene og et forældrepar begrave deres søn som var blevet presset så langt ud så han traf et endegyldigt valg. Jeg gik selv i en problem-klasse. Jeg var ikke det eneste offer. Jeg har aldrig forstået hvorfor jeg var et af målene, jeg prøvede og være flink ved alle, jeg stjal ikke andres lektier, madpenge. Jeg var en gennemsnits elev.. klarede mig okay i, idrætstimerne. Jeg endte med at være et offer fordi at jeg valgte ikke at tage del i den store gruppes magt i klassen. Jeg har altid haft en meget styrende samvittighed. En samvittighed som ikke ville tillade at jeg gik og var ond ved andre. Så ved at holde mig neutral havde jeg automatisk valgt side. Jeg var ikke med dem.. men imod dem. Det hele centrerede om min bedste ven.. ham jeg voksede op med på den vej jeg boede på som lille dreng. Han endte ofte med at være den i klassen som var sjov og kunne få klassen til at grine, oftest på de trætte læreres bekostning. Han fik øjnene op for den mulighed at han havde fået en magt i klassen som gjorde at nogle fulgte hans mindste vink. Hans allierede ville dog gerne presse mere vand ud af stenen og de sjove "lege" blev langsomt på bekostning af resten af klassen. Nogle mere end andre. Forestil jer at være i en klasse hvor man holdte mund, sad stille og gjorde -ingenting-. Det var ikke for at undgå at blive smidt uden for døren eller på rektors kontor med en pæn besked i sin kontaktbog. Nej det var fordi at denne stormagt i klassen målte og vejede alt og alle i klassen på deres mindste fodfejl, svar på spørgsmål eller bevægelser. Jeg kunne komme med en masse dystre detaljer men jeg vælger at holde fokus på hvad det her "afsnit" går ud på. Nemlig hvad andres handlinger kan gøre og hvordan de kan være med til at forme mennesker. Jeg traf selv et valg lidt over halvvejs i 7. klasse. Jeg valgte at trække mig tilbage og skifte skole. Det eneste jeg fortrød var at jeg ik havde gjort det ihvertfald 1½ år tidligere. Jeg ved godt at der i de sidste par år har været mange dokumentarer omkring mobning, også her i Danmark. Men der vil altid være nogle der ikke forstår budskabet. Eller aldrig kommer til at se eller høre noget af det. Jeg kunne godt ha blevet i den klasse, jeg kunne godt ha overlevet de sidste par år. Jeg kunne tryne hver og en i den klasse fysisk, selvom jeg ikke er en slagsbror af natur. Men valg har også konsekvenser. Jeg rykkede ud i den anden ende af byen og endte i en klasse der var en polar modsætning til hvad jeg var vant til. Mine fortids dæmoner ville ikke lade mig slippe så nemt, enkelte besøg på skolen blev det da til, men jeg havde fået et forsvar af -rigtige- mennesker som de ikke kunne bryde igennem og de blev sendt hjem med et budskab om at deres lille stormagt kun rakte inde fra deres eget snævre herredømme. Alt dette har vist mig at der er håb for fremtiden. Det har været lærerigt men en hård oplevelse. Men det har ikke fået mig til at give op på mit syn på mennesker. Det har lært mig at der findes gode mennesker. Det har lært mig hvad et rigtigt venskab er. Det har lært mig at spotte en mobber på 100 meters afstand med uhyggelig præcision. Det har lært mig at stoppe med at kigge mig over skulderen til at have nul frygt overhovedet. Jeg skal jo også komme til sagens kerne hvis folk der har læst så langt, tænker; "Hvad mener du overhovedet med dette afsnits titel?" Ja, jeg tillader mig for engangs skyld at lidt egoist.. eller ihvertfald prise mig lykkelig for at da jeg gik i den klasse at mobiltelefoner, Facebook, Twitter osv ikke var hverdag. Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg dog trods alt glæde mig til at skulle til fodbold, spille et spil, gå med hunden.. når jeg var hjemme kunne ingen røre mig. Jeg er typen der finder ro når jeg kan fordybe mig i noget når jeg er alene. Ikke at jeg er asocial, måske nok bare mere introvert, end ekstrovert. Vores digitale medier er fantastiske redskaber til holde kontakt til familie, venner og endnu stærkere redskaber til at få nogle flotte budskaber ud i verden og røre andre mennesker. Men ligesom mennesker er i stand til at viderebringe alt det her.. så kan disse værktøjer også ende i de forkerte hænder.. Digital mobning er meget virkeligt og meget hårdt for dem som også oplever det ved at få det lige i ansigtet i hverdagen. Hjem er ikke "helle" mere.. din telefon er en portal til dig, på godt og ondt. På internettet kan så meget også gøres anonymt. Man kan komme afsted med så meget. Gratis. Men på andres bekostning. Mit budskab i dette afsnit er til alle mennesker. Inden du trykker enter og lukke noget damp ud på mennesker du ser som "mindre" eller lignende.. så genovervej det. Det kan godt være at det kun tog dig et par sekunder at forme tanken.. et minut at føre det ud på tasterne.. og et sekund at trykke enter. Men den person det rammer kan ligge søvnløs over det en hel nat. Så til alle med "dårlig" skik på nettet. Det er måske gratis for dig, men ikke modtageren. Jeg er ikke velsignet med børn endnu.. men til dem der er, følg deres færden på nettet. Tag affære hvis du ser noget der ikke er i orden. Det kan virke uskyldigt eller sjovt og dit barns kommentar var måske bare et lille prik. Men det lille prik kunne være 1 ud af 100 prik på samme offer og for dette skrøbelige sind.. et skridt nærmere en beslutning der kunne have den ultimative pris. Kig indad derude Det kunne være jeres barn. "Hvis din bedste ven fik en ven der var en nøjagtig kopi af dig selv.. ville du kunne lide vedkommende ligeså godt? Er svaret nej er det et signal til forandring."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

Min historie - DEL 1: Mit gamle liv slutter i aften.

Davs derude. Jeg har aldrig rigtig skrevet blogs, dagbog eller været en aktiv forum debattør og sidder da også nu med en masse tanker om hvor jeg skal starte. Nogle vil nok sidde og råbe; "Det her er en blog, ikke en online dagbog!" - Det er muligt, men jeg har så mange tanker i mit hoved der er nødt til at komme ud.. jeg kunne sagtens sidde og tale med mine allernærmeste om mange af de ting der vil blive skrevet her og på fremtidige indlæg. Men som mange nok kender til, så kan vi være nok så fortrolige med nogle mennesker men altid have en eller anden form for filter på og udelade detaljer som vi måske føler skam, forlegenhed eller måske bare ikke vil dømmes på. Jeg kunne også bare skrive alt det her på et word-dokument og gemme det til en anden gang, men jeg føler på en eller anden måde et behov for at komme ud med min "historie". Om der er nogle der gider at læse den eller ej, det er næsten ligegyldigt - bare det kommer ud. Hvor skal man starte.. jeg er en ung mand på 30 år, jeg bor alene i min lille lejlighed, arbejder som pakkebud i min hverdag.. som titlen siger.. så slutter mit gamle liv i aften. Jeg sidder i dette øjeblik og pulser på de resterende smøger der ligger i den halvkrøllede pakke røde Viking 100 ved siden af mig, til rolige toner af en blandet playliste af akustisk musik på Spotify - Det er de sidste jeg nogensinde kommer til at ryge. Nej.. jeg har ikke KOL eller lungekræft så vidt jeg ved. Jeg har røget siden jeg var 15 og på de seneste par år har jeg kunne mærke at det har taget lidt hævn på kondien, kroppen og mit sind. I torsdags var jeg til mit første møde i et lokalt rygestop kursus, jeg reflekterede meget på de historier fra folk i forskellige aldre der var til stede. Det startede dog ikke med at jeg på denne dag ryger de sidste kistesøm men fordi for omtrent et halvt år siden vendte jeg bunden i vejret på mit, ifølge mig selv, ret usle og kaotiske liv. Jeg har i det sidste halvandet år bøvlet med en svær depression som efter jeg kiggede i bakspejlet så har depressionen nok varet i 4-5 år efter jeg kom til en psykolog og fik snakket om nogle ting. Jeg var langsomt begyndt at "passivt" smadre min krop og sind uden rigtig at være klar over det.. jeg begyndte at være ligeglad med hvad jeg fik at spise, bare det var nemt og smagte nogenlunde, selvom jeg ligeså godt kunne ha spist græs eller sand fordi det var kun for ren overlevelse. Det værste jeg gjorde ved mig selv fysisk var ikke at vedligeholde mig selv.. mine tænder for eksempel. Som til sidst endte med at slå mit selvværd næsten helt ihjel. (Skal lige nævnes at jeg har tandlægeskræk i sådan en grad at jeg bliver desideret fysisk dårlig bare jeg ved jeg skal levere en pakke til en tandlæge på en arbejdsdag) Det startede langsomt med at jeg flækkede en tand fordi jeg fik noget i hovedet, det var ikke så synligt og gjorde ikke særlig ondt, så jeg skulle s**tme ikke have lavet noget.. men dårlige tænder avler bare flere af dem så det var kun langsomt "op ad bakke" derfra. Jeg har altid været ret stædig hvad angår hjælp.. jeg har altid været bedre til at hjælpe andre end selv at bede om hjælp.. det er for mig på en måde altid nemmere at forholde mig til alle andres bøvl fremfor ens egne. Det var også derfor min (kære, elskede) mor gik på listetå omkring det emne da man kunne begynde og se det på mig. Hver gang hun prikkede til emnet om tandlæge blev jeg sur og "skulle nok komme igang" og så lod jeg den ligge der. Men den dag kom jo aldrig.. det lykkedes hende til sidste og knække mig.. en halvanden måned før min 30 års fødselsdag hvor jeg reflekterede over hvor lidt jeg rent faktisk havde udrettet i mit liv indtil nu. Jeg havde så mange drømme, ideer, ambitioner og visioner men jeg kunne til sidst godt se at jeg skulle igennem denne her væg af stål før jeg virkelig kunne komme videre. Jeg er "over bakken" så at sige. Jeg føler jeg har fået en kæmpe mængde selvværd tilbage. Jeg tør vise mig mere offentligt igen og vigtigst af alt, smile og grine igen uden at spekulere over hvordan folk så på den unge mand som i øvrigt, ifølge nogle mennesker er en flot og sød fyr, om hvordan man kunne samtidig "se sådan ud". Da jeg var færdig red jeg på en bølge af glæde, over følelsen at være "genfødt" men det bliver jo også hverdag igen. Langsomt. Jeg er stadig et gladere menneske men jeg har indset at der er mange ting der ikke kun løses ved en tur til tandlægen for at få førstehåndsindtrykket på plads igen. Når jeg læser alt det her igennem beklager jeg hvis det virker utroligt rodet, men jeg var nødt til at lægge ud med det, der var mest presserende på mit sind. Læs det som en intro til lille serie af historier fra min fortid, tanker om nutiden og visioner om fremtiden Jeg beklager igen hvis det her ikke kvalificerer sig som en rigtig "blog" men jeg tror i sidste ende jeg har et behov for at komme ud med nogle ting over de næste par uger som bliver de sværeste i de ændringer i mit liv og hverdag som ligger forude - uden at blive afbrudt som hvis jeg sad i en samtale. Hvis nogle ofrer deres dyrebare minutter i hverdagen på at læse noget af det her, så først og fremmest tak Kommentarer er velkomne også. Jeg vil nok holde igen med at svare på spørgsmål da der nok vil komme svar i fremtidige "blogs". Det var alt for i aften Jeg sidder i disse minutter og ryger min sidste cigaret - der een tilbage i pakken, som bliver min første eksamen i morgen tidlig.. den skal krølles sammen og smides i vasken som det første. I får et lille citat med på vejen som alle mennesker i alle perioder i deres liv skal huske på engang imllem. - "Man kan ikke være noget for andre før man er noget for sig selv."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

"Den perfekte krop" undersøgelse

Hej Jeg har lige nu projektuge og har brug for hjælp til en undersøgelse om hvordan den "perfekte krop" ser ud. Derfor vil jeg blive glad hvis i vil bruge et par minutter, på at svare på dette: - Køn - alder Beskrive hvad det "perfekte" er for dig ved en kvinde. Jeg vil sætte pris på hvis i vil være så beskrivende som muligt. - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Talje - Barm - Andre ting Nu vil jeg gerne bede jer om at gøre det samme med mænd - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Mave - Andre ting

MalleMN

MalleMN

 

Hjælp!

Hej alle Jeg kan ikke mere. Hvad skal jeg føre. Mine tanker køre konstant. Jeg savner min familie, savner mit gamle liv, men det er der ikke mere. Jeg ødelagde det. Jeg græder konstant, viser det dog ikke blandt omverden. Jeg går i panik når jeg er alene og begynder at hyperventiler, få tanker om at dø, begynder at ryste og det næste jeg husker er at jeg ligger på min seng og er vildt udmattet og over ulykkelig og hader alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. ØNSKER bare at få det hele til at forsvinde, lige glad hvordan. Bare lad livet eller tankerne standse nu.

fløjtepigen

fløjtepigen

 

Søger sexpartner.

Hej jeg er 19 årige gut, som desværre stadigvæk er jomfru. Jeg søger en kvinde som kunne tænke sig at oplærer mig i samleje. Billeder kan sendes hvis kemien er der. ps. skriv endelig hvis du har lyst alderen betyder intet. mvh...

Flotfyr100

Flotfyr100

 

Berøringsangst over for mad /kræsne barn

Er der nogen der kender noget til når små børn ikke vil røre ved maden med fingrene ? Barnet på lige 3 år rør aldrig ved maden hverken med fingrene og vil ikke holde ved bestik. Han tager aldrig selv maden til munden. Barnet har været syg af kræft fra spæd men har fået fjernet mad sonden men har kunne spise alm men barnet har ikke ville. Han går i panik når han røre ved maden. Og er ekstrem kræsen. Nogen der kender til det?

maiken vork

maiken vork

 

Unge dør på opholdssteder / kostskoler

Fra mine udenlandske kontakter fik jeg denne opdatering, som jeg har oversat til dansk. Verdenen over dør unge, når de er anbragt udenfor hjemmet. I USA har tidligere anbragt besluttet sig for at deres døde kammerater ikke skal ties ihjel. Overgrebene og dødsfaldene skal frem i lyset. Her er et liste af blogs hvor dødsfaldende er nævnt, så de døde ikke blot bliver glemt. Canada: Enormous Loss (12 indlæg - 2 planlagte)
Denmark: Svigtet da behovet var der (4 indlæg)
India: Remembering the children who died alone (1 indlæg)
South Africa: Justifiable Loss (2 indlæg)
Sweden: De glömda barnen (2 indlæg)
United Kingdom: Innocent lives lost (3 indlæg)
United States: Today a child died (109 indlæg - 5 planlagte)
På databasen Fornits Wiki er der lavet sider for lande som ikke har deres egen blog endnu. Kina har 5 dødsfald. Australien and Norge har hver en. Her i Danmark tier vi stadig den slags dødsfald ihjel. Lad os få tavshedens lov brudt. Kun på den måde kan vi få bedre forhold for anbragte børn.

ab1959

ab1959

 

Test af exfolierende "sokker" SIDSTE DAG

Over de næste én til to uger vil jeg anmelde de "exfolierende sokker" som siges at fjerne hård hud under fødderne. Jeg har brugt mærket "aktive fødder" købt i et supermarked, men de findes under mange navne på f.eks. Ebay. Jeg har/havde RIGTIG meget hård hud på hælene, på siden af begge storetæer, og på de forreste trædepuder (lige før tæerne) Det kræver sin tålmodighed at holde sig nogenlunde i ro i 90 minutter, mens man har plast-sokkerne på, så jeg vil anbefale at man ser en film imens.. DAG 1: Det stod på sedlen i pakken at man ikke må bruge dem, hvis man har åbne sår på foden... Det havde jeg heller ikke.... troede jeg.. En lille rift på siden af foden begyndte at svie efter ca. ½ times behandling.. Men man må jo lide for skønheden.. Man mærker at væsken trænger ind i huden, da det føles varmt, efter noget tid. Fødderne skal skylles bagefter, og det er nu gjort.. Den hårde hud virker allerede LIDT blødere, men den store forandring skulle ske om et par dage, hvor den hårde hud burde begynde at dratte af, som små klamme "CornFlakes".. DAG 2: "Let it snow, Let it snow, Let it snow." Ja det er først på ca. 3-4 dagen, at huden skal begynde at skalle af i flager. Men allerede nu står den på et mindre "snevejr" hvis jeg ikke har sokker på, og når jeg tager sokkerne af. Så indtil videre sker der ihvertfald et-eller-andet. Den steder hvor den tørre hud var flækket (av-av) er sprækkerne allerede helet (har lukket sig sammen) og er stoppet med at gøre ondt. Den (tidligere) hårde hud er blevet lidt blødere, og mere sammenhængene. Er dog blevet lidt ru, i på siden af hælene, hvor den hårde hud ikke var så tyk. DAG 3: Ca. 10 minutters fod-pilleri for at fjerne den første løse hud. DAG 4-6: Har jeg kogt sammen til én, fordi de "fodmæssigt" ligner hinanden. ½ times fod-skrælning pr. dag.. Huden kommer, for det meste, af i store flager.. Nogle steder kræver det dog lille pincet, og stor tålmodighed. Nu er det næsten kun de steder hvor den hårde hud var tykkest, der ikke er skiftet ham endnu. DAG 7: Idag kom fodfilen frem.. Jeg var ved at blive bims i bøtten af at bruge ½ time om dagen på at skrælle fødder. Brugte den sædvanlige halve time, smuttede i bad, og gik igang med fodfilen bagefter.. Nu er der kun få steder på fødderne, hvor der er hård hud tilbage. Og bonussen er at jeg igen kan stå fast på parketgulvet, når jeg går barfodet. Konklusion: I mit tilfælde var det 100% pengene værd, og selv om det kræver en del arbejde, vil jeg gentage behandlingen et par gange om året. Fodpeeling af denne type, har min klare anbefaling.

elvispop

elvispop

 

Jeg starter band op

Jeg starter et nyt band op og det kommer til at foregå sådan at jeg skal bruge nogle beats til mit rap så jeg søger en der kan lave beats så i kan skrive i kommentarerne og lægge en lyd fil så tar jeg 3 af dem og så kommer der en afstemning om hvem der skal lave mine beats. Dem der kan tilmelde sig skal være fra 10-14 år.

Blocker

Blocker

 

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder- del 2.

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 2. Af Søren Nordvig Elliot tager kontakt til en pige. En gang i Rodgers liv tager han kontakt til en pige han krydser på en bro ved UCSB. Han siger ”hej” til hende og smiler. Men hun kigger ligegyldigt tilbage uden at smile. Det er selvfølgelig en stor bekræftelse på hans overbevisning om at ingen piger i hele verden vil have med ham at gøre og at han skal lide døden som jomfru. Intet i universet kan ændre det faktum mener han til sidst. En bekendt ved navn Addison har sågar også afsløret for ham at ingen piger nogensinde vil have sex med ham, da Rodger overfuste ham. Dette gjorde Rodger fordi Addison var lykkedes med at blive populær hos pigerne, ændre sin stil, ikke være nørdet længere og i stedet blive inviteret med til festerne hvor ”alt det frække sker”, forklarer Rodger. Addison måtte slette Rodger og de andre tabere fra sin facebook for at kunne opretholde sin nyvundne status hos de ”cool kids” han nu frekventerede på Malibu Beach. Pga. dette forræderi blev Rodger frygteligt rasende og hævngerrig. Det bliver dog ligesom alle de andre gange ikke til noget. De får senere snakket og bliver genforenet. Efter en episode hvor Rodger meget fuld til en fest oppe i Santa Barbara slår ud efter nogle piger og truer dem med at han vil slå dem alle ihjel og hvor han bliver skubbet ud over en kant af nogle fyre, brækker ankelen og får klø indtil en gruppe mennesker stopper mishandlingen af ham, advarer Addison, indviet i episodens hovedtræk, ham en nat nede i LA ved en strand om ”ikke at gøre noget dumt”. På dette tidspunkt har Elliot uigenkaldeligt besluttet sig for at iværksætte og planlægge sit slutprogram dersom løbet er kørt for ham. Han affejer Addisons bekymring med en beroligende forsikring. Elliot ændrer altså derved sin ydre adfærd i forhold til omgivelserne, fra at ytre sin vrede og inderste tanker til udvalgte folk, til at hemmeligholde den nu begyndende hævnakt. Han vælger at opgive håbet i sit indre om at tingene nogensinde kan blive bedre. Elliot som selverklæret taber og idéen om hævn. Rodger var selverklæret taber. Taber fordi han indså og observerede at den (for ham) allestedsnærværende dekadente alfa-han/hun kultur med al dens ondskab, fordærv og degenererede sex-aber, på trods af al dens urigtighed og uanstændighed, alligevel ikke gav ham en chance hos det andet køn, når han nu som den mest anstændige og gode af alle fortjente det mest. Denne erkendelse eller selverklæring er central, da det er hans modvillige accept af dette ”faktum”, der muliggør og ultimativt nødvendiggør behovet for en anden løsning på hans udfordringer. Det er dette behov for en anden løsning, der i mangel af bedre ideer, tvinger ham i retning af destruktiv og hævngerrig adfærd og akt. Havde han villet fjerne sit fokus fra det miljø han stræbte efter at få succes i, ville der objektivt set være en verden fuld af kvinder der ville finde en fyr med hans ydre vilkår interessant også selv om han var halv hvid og halv asiat og lille af højde og tynd osv. Det er selvfølgelig vel nok noget andet mht. hans meget forkælede og arrogante personlighed. Men det kunne der jo måske findes en kur på hvis der ellers var nogen der havde kunnet overbevise ham om det. Han var uden tvivl selv forpint over at han kun var halvt hvid da det ikke passede ind i hans meget racistiske verdensbillede og det er for så vidt et selvbestaltet traume han prøver at skjule i hans manifest, men som alligevel bryder igennem facaden. Han havde utvivlsomt også dyb sociofobisk angst og følte sig i de tidlige år meget frastødt af alle tanker omkring sex og var på mange måder meget umoden i mine øjne. Han døjede med en tilstand af eskapistisk infantilisme der dog også gav ham det pusterum fra den brutale pubertets virkelighed han åbenbart mente at have brug for. Elliots møde med pornografi og onani. Han støder på pornografisk materiale to gange i sin pubertet. Den første gang er en episode hvor en anden spiller i World of Warcrafts forum sender ham nogle nøgenbilleder af det andet køn. Det er en chokerende oplevelse for Elliot. Samtidigt fordømmer Elliot det nye Wow-spil der kommer, da flere almindelige mennesker og derved alfa-typer, synes at interessere sig for spillet. Det giver store problemer omkring slutningen af hans pubertet, da hans yndede tilflugtssted nu også indtages af folk der benytter spillet til at mødes og date og snakke om piger. Hans andet møde med pornografi, beskriver han som en fæl og horribel oplevelse. En person på en netcafe ser en pornografisk filmsekvens og den kommer Elliot til at se på. Elliot forfærdes over at nogle mennesker kan få sig selv til at gøre noget så grotesk og frastødende primitivt og beskriver det som et traume. Senere bliver han dog så seksuelt moden at han udvikler en vis seksuel tolerance over og lyst til at se film med seksuelle handlinger. Da Elliot sidst i puberteten begynder at fantasere og onanere hver dag, virker det også som om han har udviklet en naturlig balance og normal drift for en teenager på det punkt. Han beskriver hvordan hans fantasier kunne vare længe og vedvarende når han ville have en god onanisession. ”Det er det tætteste jeg kommer på at have sex”, konkluderer han. Tilsyneladende overvejer Elliot ikke muligheden for måske at søge en smule lykke hos en prostitueret, ud fra hvad han afslører i manifestet. Men det kan tænkes enten at have været alt for frastødende en tanke for ham eller måske faldt det ham ikke rigtigt ind, at den mulighed også kunne være der for ham. Sandsynligvis ville han have følt sådan en plan som en nedladende handling at skulle gennemføre overfor sig selv. Endelig nævner Elliot også at et han med tiden begynder at blive mere bevidst om, at det at begære og nyde et godt måltid mad giver en vis kropslig tilfredsstillelse, der kan ligge en anelse i retning af det seksuelle, kropslige begær og nydelse. Derfor sørger han for, som han siger, at smovse sig igennem og sætte al den pris han kan, på de gode måltider der i familiens samvær og sociale sammenhænge kommer hans vej. Rodgers familiære og psykologiske forhold. Rodger manglede i ekstrem grad indføring i voksenlivet og hans sociale angst og forfængelighed hindrede ham voldsomt i et sådant naturligt forløb og udvikling. Den hårdhændede behandling den marokkanske stedmor udsatte ham for har nok episodisk forvoldt ham stor ydmygelse af sådan en art at også et normalt barn vil have haft pådraget sig skadevirkninger. Det er selvfølgelig i den henseende ud fra det sparsomme materiale og måske tvivlsomme sandhedsværdi i Rodgers manifest, relativt svært at bedømme og kræver at man ser mere indgående på hele strukturen og til eksempel kender den filosofiske pædagogik bag stedmoderens opdragelsesmodel. Det får vi naturligvis ikke noget dybere indblik i ud fra Rodgers manifest. Men hvis det ellers, objektivt set, har foregået nogenlunde som beskrevet må det have været nogle alvorligt usunde, ydmygende og kastrerende oplevelser. Særligt skal det ses i lyset af farens manglende støtte til sin søn, og hans derimod passive og totale suverænitetsafgivelse til stedmoderen. Stedmoderen får den totale magt over ham og forvalter den exceptionelt hårdt set med almindeligt målestok. At hun f.eks. permanent forbyder sin stedsøn Rodger adgang til farens hus fordi han uden at banke på hoveddøren, går ind for at slukke sin tørst med et glas vand, efter en længere gåtur ude i heden, kan tjene som eksempel. Han bliver så at sige smidt på porten og han prøver at fange sin fars medlidenhed uden held. De afkræver ham en undskyldning til en start. Rodger afviser og føler sig uretfærdigt behandlet og ydmyget over at hans egen far sætter hans ældste søn på porten og dermed sætter sin egen søn af blodbånd lavere end den udefrakommende, invasive stedmor. Omvendt kan man også diskutere om det ostensivt er et forvredet kvindesyn eller had til stedmoderen, der kommer lidt til overfladen og at det vi kan læse i virkeligheden er forældrenes bekymrede forsøg på at reagere herpå? Det vides ikke. Tingene bliver kun lettere udredt mange måneder senere da bedstemoren kommer fra England på familiebesøg og kræver at familien genforenes. Til yderligere eksemplificering fortælles om hvordan stedmoderen i løbet af barndommen bruger en suppe som straf ved at tvinge ham til at spise denne suppe, da hun opdager at han ikke kan fordrage denne suppe. Der er flere eksempler i hans manifest og Rodger nævner at hendes overgreb var hverdag for ham så længe han kan huske stedmoren være en del af hans liv, og hvis det ikke er tilfældet objektivt set, er det i hvert fald den subjektive oplevelse Elliot har af sit liv. Jeg synes det tegner et lidt tvivlsomt billede af stedmorens og faderens roller som forældre til Elliot. Man kan måske derfor granske lidt her hvis man søger årsager til Rodgers sociale angst og underkuede forsigtighed. Meget af den forsmåede værdighed han ifølge ham selv har følt som barn, resulterer i higen efter selvværd og accept/kærlighed, senere udmøntet i de urealistiske høje narcissistiske tanker om hans egen storhed/værdi, som kompensation for hans dybe mangel på selvværd og vel applikeret eller kanaliseret overlevelsesdrift. Hans årelange indestængte had via hans krænkede narcissistiske selvbillede til PUA’er eller alfahanner/hunner er derfor også en overkompenseret reaktion på det urimeligt og for ham absolut kvælende lille jeg/under-jeg han har følt sig trængt ned i, i mødet med den (i hans øjne ikke mindst) voldsomme og ublu amerikanske køns og teenagekultur og generelt med voksen og kønslivets mere driftsbetonede akter. Hans angiveligt noget forkælede barndom, og i så fald at denne forkælelse og manglende krav har været der fra tidlig barndom, har den kun styrket den psykologiske konflikt mellem ham og stedmoderen og gjort det endnu mere umuligt for Rodger selv at balancere et sundt overjeg/jeg/id. Det er måske netop det stedmoderen ubevidst forsøger at udligne/kurere gennem sin hårde behandling!? Effekten for mig at se er mere ild på bålet, men kan ikke udelukke at han samtidig havde brug for den konflikt/grænsesætning i hans psykiske udvikling hvis han havde været mere normal udviklet og i stand til at modtage behandlingen. Jeg mener dog også metoden er yderst skadelig for en mand som ham, hvis det ikke følges op mere indgående og pædagogisk korrekt. Stedmoderens dominerende rolle har skabt grobund for en dobbeltbinding på kritiske punkter, mellem Rodger og hans mor og Rodger og hans stedmoder. Forholdet til sin stedmoder, kan tænkes at udgøre et dysfunktionelt elektra-kompleks der igennem psykisk vold, svigt og fornedrelse har haft en ekstra kastrerende effekt på ham i sådan en grad at den grundlæggende seksuelle nysgerrighed og emotionelle tillid til det andet køn har været afskåret og skadet fra tidlig barndom. Forkælelsen og det idealiserede kvindesyn har yderligere kompliceret bindingen til det andet køn og har virket forstyrrende på Rodgers kønsmæssige adfærdsudvikling. Rodgers mor af kinesisk afstamning, men opvokset i det malaysiske, ser jeg ikke spiller nogen negativ rolle i Rodgers liv som mor eller opdrager. Tværtimod. Hun virker som en god og sund opdrager, der godt konstituerer hans udvikling og opvækst. Hun virker som et meget positivt og resursefuldt menneske. Hun hjælper ham adskillige gange igennem konflikter og kriser og er der altid for ham. Rodgers far virker som om han vil det bedste for sin søn. Hvem vil ikke det. Han virker til gengæld som han har brugt mindre tid med hans søn, end han måske kunne ønske sig, pga hans arbejde. En almindelig problemstilling. Desværre bevirker den mangel på kontakt med sin søn også at det virker som om han ser meget lidt af alvoren i sin søns problemer og pinsler i pubertetens første år og frem. Han giver dog sent i forløbet sin søn en bog: ”Laws of Attraction”, da det begynder at gå op for forældrene at det står rigtig slemt til med Elliots socialangst og dermed følgende akavethed omkring piger. Bogen handler om at tænke positivt – at bruge positive tanker om de mål man vil nå og så næsten på magisk vis; vil man nå det, forklarer Rodger nærmest hånende og nedladende i manifestet. Det kan være mod sin far i trods, pga. denne ”nemme fidus” og billige ”løsning” på sin søns enorme problemer, at han lader så hånt om denne gave. Man fornemmer derved Elliots egen fortvivlelse og sorg over farens manglende hjælp. I stedet for at øve sig på sine sociale færdigheder bruger Rodger bogens budskab aggressivt til at spille de mange penge, han ved forskellige lejligheder har fået skrabet sammen fra sin familie, op på lotteri, for derved at kunne vinde en masse penge og derved blive attraktiv hos pigerne. Man kan have sine tvivl men Rodger fremfører det som om han vælger, måske igen i hånefuld trods og sorg, at tro på budskabet og at tage dets løfter om magi så alvorligt og konkret at han beder, som bogen inspirerer ham til, til højere magter om at lade ham vinde den store gevinst. Han kører sent aften en lang tur ind i nabostaten Arizona for at nå at være med i spillet og dette gentager sig adskillige gange. Måske kan man tilskrive denne adfærd nogle psykologiske udsving under det store pres jeg formoder hans psyke befinder sig i, idet han på daværende tidspunkt har besluttet at dette er hans absolut sidste udvej for at komme ud af jomfrudommen nogensinde. Hvis han ikke vinder den store gevinst nu, kan han umuligt undgå at udføre sit slutprogram, ”Day of Retribution”. Det vil han også for alt i verden undgå, da han selvfølgelig ikke har lyst til at dø objektivt set. Han må derfor formodes at have været under enormt pres fra sine egne vilkår. Døden gør ham bange. Han frygter den. Bare en af disse kvinder ville være bare lidt sammen med ham på en date og give ham bare én chance, for at bevise sit værd, ville han afbryde det hele, forklarer han igen. Den der kommer tættest på rodgers tanker irl (in real life) er hans gamle ven James, der også er jomfru. En stille og rolig fyr der har valgt at tage sin jomfrudom på en helt anden afslappet måde og som slet ikke deltager i ungdommens ”scoreræs” fornemmer man i manifestet. Denne bakker dog også ud da deres konversationer bliver for ekstreme for James. Hele hans barndom har forældrene vidst at han var genert og havde problemer med kontakt. De forsøger tit at lave legeaftaler osv. Man fornemmer også at de tydeligvis skifter taktik når det ene ikke virker, til noget andet. Desværre virker det som om deres tiltag aldrig rigtig får den gennemslagskraft man kunne ønske. Rodgers reelt potentielle sociale position i hans favorit sexhierarki Da jeg mener at en del debat ville kunne undgås ved at kigge på nogle generelle ting omkring et sexhierarki. Jeg vil derfor give min objektive vurdering af Rodgers reele position i det sexhierarki han håbede at blive en del af i Santa Barbara, set i det objektive lys, at man trækker hans reele adfærd fra,tildeler ham status som ukendt personlighed og kun fokuserer på hans ydre vilkår, fysik, økonomi, tøjstil, familiære status og biologisk ophav osv.: Kunne Rodger teoretisk have fundet en plads i dette hierarki? Svaret er: Ja. I ALLE hierarkier har ALLE teoretisk en chance som udgangspunkt. Det ville de fleste udover PUA’er nok også være enige i. Alt er et spørgsmål om psykologi og personlighed. Derfor ville Rodger selvfølgelig også have kunnet opnå en form for menneskelig kommunikation og interpersonelt forhold i dette partikulært ”svære” miljø. Han nævner også selv at han observerer en ung asiatisk mand snakke med en ung kvinde, til en fest i miljøet. Han vælger tilsyneladende ikke at bruge denne observation til en positiv sammenligning med hans egen situation, på trods af dens potentielt opsættende effekt. Efter min mening ville Rodger, selv i dette miljø, kunne have mødt nogle piger han teoretisk ville kunne matche, da disse faktorer, som Rodger så som så afgørende for hans succes er så ubetydelige i forhold til ens personlighed. Det handler alt sammen om hvad man gør det til. I kønslivet og i al kurtisering, særligt ungdommens, gælder grundsætningen: Verden vil bedrages! En erkendelse der kunne have været ualmindeligt nyttig for ham at indse. I stedet for at fokusere på sin egen egoistiske selvforherligelse kunne han med fordel have prøvet at sætte sig lidt ind i hvilke kvaliteter sine kvindelige medmennesker rent faktisk ville være interesseret i hos en mand. Hans eget bud var et fastlåst overfladisk, forvredet og stereotypt filmisk billede af virkelighedens og kærlighedens rammer. Slutspil. En jernhård vilje, drevet af dyb jalousi, afmagt og vrede, mod ikke at falde i hak, gå på kompromis, ændre sine holdninger og attitude og opnå sociale succeser, holde op med at læse verden og sig selv negativt, nuancere sit verdensbillede og livsmål, søge andre løsninger og årsager for verdens uretfærdigheder osv. osv., holdte ham fra at lykkes bedre i denne verden. Han bemærker selv måske lidt spørgende og undrende et eksempel på hans egen stædige natur, da han i de første skoleår i England, som den eneste nægter at gøre som de andre børn. Vi kan i øvrigt i den forbindelse som kuriosum kun gisne om, at hans skæbne kunne have gået i en helt anden retning, hvis familien var blevet boende i England og han var blevet integreret i en lidt mere europæisk kultur som den engelske. Den parallelle sunde og naturligt modnende udvikling foregik tydeligvist også i Elliots liv. Og han kan ikke helt frasige at tage ved lære af livet, når man læser hans refleksioner, skulle det være hans mission ikke at lære noget. Denne udvikling gik på grund af alle hans vanskeligheder og måske også en portion biologisk/fysiologisk part, væsentligt langsommere end gennemsnittet fra tidlig pubertet som igen selvforstærkede decelerationen af den psykiske modning mærkbart. I stedet øgedes ophobningen af vrede og frustration, og voksede til at blive en fast del af hans personlighed. Hans nærmest fatalistiske drift og mentale fokus på smerte, jalousi, afmagt og fornedrelse, bunder dybest set i de autonome ukontrollerbare psykoseksuelle og driftsmæssige følelsesanlæg som alle mennesker besidder, som øges og intensiveres i ungdommen hvor virilitet og kapaciteten er maksimal. Håndteres disse drifter ikke korrekt kan man udvikle sig problematisk. Jeg tror desværre Elliot undertrykte hans drifter længe pga hans store overjeg (måske stedmoderens blandt andet) og det forsvindende lille jeg og det absolut til tider undertrykte id. Han var infantil og evasiv, manglede fuldstændig selvværd og selvironi og det udviklede sig til social angst, arrogance og narcissisme. Alt sammen opsummeret manglede han en grundlæggende følelse af eksistensberettigelse og søgte en dyb form for kærlig bekræftelse af at være god nok som menneske. Alle mennesker søger dybest set at give og opnå kærligheden igennem livets handlinger, men alle har deres egne individuelle vilkår at søge eller give den ud fra. Det var i mine øjne utvivlsomt kærligheden med alle dens vrangsider hele hans liv handlede om. Denne lyse energi som alle væsener i universet drages af. Det hele pin-pointer han selv i manifestets første ord ”humanity” og det er ikke en tilfældighed, men resultatet af hans lillehjernes millioner af kalkulationer, der nøjagtigt ender med denne start på hans endelige farvel til denne verden. Desværre, inden han nåede at drage nytte af den positive og sunde del af sin personlige udviklings begyndende forløb eller det omgivende samfunds behandlingsmuligheder, og et lys måske kunne have været tændt for enden af tunnelen af hans lidelser, gav han op. Indhyllet i opbygget had og gnistrende vrede forsøgte han at udføre sin ”Day of Retribution”, der stort set mislykkedes i forhold til hans grusomme plan, men dog forårsagede mange menneskers død og lidelse, hans egen inklusive. Havde han valgt livet, ville der ikke komme nogen nemme løsninger på hans vej. Den viden besad han og han valgte anderledes.

sorennordvig

sorennordvig

 

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder.

Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder. Del 1 Af Søren Nordvig Prolog Da der florerer en masse forskellige forklaringer og ideer på nettet, lige fra teorier om kvindehad og misogyni i forbindelse med Elliot Rodgers personlighed og motiver til at dræbe sine medmennesker, til konspirationer om at modstandere af amerikansk våbenlov i ledtog med propagandaskuespillere har skabt historien om denne Elliot Rodger i politisk øjemed og at den skulle være fuldstændig falsk, vil jeg gerne prøve at korrigere nogle af disse i mine øjne fejlagtige anklager og bizarre eller paranoide opfattelser. Der kan nemlig være noget fornuftigt for alle ved sagligt at søge sandheden om hvad der virkelig gør sig gældende i en horribel sag som denne, som vi kun for nyligt lærte at kende i medierne. Jeg mener derfor at det kan komme til alles fordel at vi også her i Danmark prøver at diskutere sagligt eller advare om eventuelle elementer i en kultur, hvor nogle enkelte ting måske kan stå lidt galt til. Det bør ikke kun hænge som en byrde på en stats kriminologer, politifolk, politikere, eksperter og psykologer at prøve at forstå og tage ansvar, men også på almindelige folk at forsøge at forstå og tage ansvar for, hvordan nogle af vores børn måske går rundt og tænker eller har det, fungerer eller ikke fungerer. Det er et kollektivt ansvar og en opgave vi alle kan være med til at løfte i fællesskab gennem folkelig oplysning og dialog. Derfor vil jeg kort forklare lidt generelt om temaer som alfa-adfærd, feminisme og vestlig kultur og perspektivere disse lidt i relation til Elliot Rodger sagen. Jeg vil også gerne give læseren et indtryk af indholdet af det ca. 140 sider lange manifest, denne Elliot Rodger udfærdigede lige op til hans bersærkergang. Jeg har kogt det ned til en spiselig størrelse, og fremhæver de ting i manifestet som jeg synes kan være af relevans eller betydning for en større forståelse for nogle generelle problemstillinger eller en mere indgående indføring i forståelsen af personen, Elliot Rodger og dennes liv og motivbasis. Jeg mener det er vigtigt at f.eks. ikke-engelsk-læsende danskere får en mulighed for at sætte sig ind i og forstå denne sag bedre, end de danske medier har vist vilje til at dække, hvis man er nysgerrig eller interesseret i at forstå den konkrete sag. Jeg tror at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker kan blive drevet helt derud hvor denne Elliot Rodger endte. Hvis mit bidrag kan anspore til en større indsigt eller udvide nogles horisont en anelse eller give anledning til yderligere spørgsmål er det ikke forgæves. Jeg har tilladt mig løbende at komme med min egne uforbeholdne påstande, vurderinger og kommentarer, som jeg overfladisk gennemgår i behandlingen af sagen. Til hvilken grad denne Elliot Rodgers manifest er et manipuleret dokument og hvad enten det objektivt kan være en tvivlsom sandhedskilde i sig selv og derfor ikke kan tjene som objektivt bevis for nogen virkelighed, antager jeg stadig at dette manifest i det mindste er den subjektive historie denne Elliot Rodger har valgt at præsentere verden for. I det lys bliver den alligevel uhyggelig gyldig og uhyre vigtig for psykologisk at prøve at forstå manifestets eventuelle budskaber og morderens egne tanker, motiver og problemstillinger i præventivt og fremadrettet øjemed. Jeg er derfor mindre interesseret i det kildekritiske aspekt i manifestet og mere interesseret i at se hvad vi kan drage psykologisk, dog uden selv at være psykologuddannet. Elliot Rodgers tilhørsforhold på online-communities. Elliot Rodger var IKKE en af de PUA-tilhængere, der er så udskældte i den amerikanske feminisme. Han var PUA-Hater. PUA eller Pick-up-artist dækker over et begreb hvor mænd igennem selvtillidskurser og personlighedsfremmende foranstaltninger søger at forbedre deres chancer hos det andet køn. Elliot Roger var jomfru og medlem af incel-forummerne (INCEL: Involuntary Celibate – ufrivillig cølibat) PUA-Hate og Shy-Love som nogle af de mange sub-forummer på reddit han frekventerede i hans sidste tid. Her kendte brugerne i øvrigt til hans planer i lang tid og her kunne han i selskab med andre ulykkelige jomfruer af BEGGE køn finde ligesindede i hadet mod alfa-han/hunkulturen. Det er vigtigt at understrege at han IKKE var erklæret alfa-han eller misogyn, snarere det modsatte! Han idealiserede kvinder i ekstrem grad og havde en feminiseret beta-han personlighed og hadede alfa-hanner. Da en gerningspersons motiv og had ofte er et meget efterspurgt centralt spørgsmål, fordi folk blot via dette vejrer en simpel følelsesmæssig perception, i opfattelsen af, og ved dommen over det moralsk forsvarlige eller uforsvarlige eller den illegitime adfærd hos en person og dennes bevæggrunde, ville jeg være yderst forsigtig med at tegne et så simpelt billede som tabloid-aviserne er så dygtige til. Hvis man alligevel insisterer på at søge at sætte hans senere fremskredne had i prolongation til hans genuine karaktertræk og oprindelige motiver, kan valget ”højest” falde på at han med tiden kan siges at have udviklet sig til en indgetogent misantropisk karakter, udsprunget af hans enorme psykologiske udfordringer og den kultur han opvoksede i til dels også. Der findes ingen indikationer på et rationelt politisk baseret kvindehad. Rodgers sygelige antagelser og argumenter tager alle udgangspunkt i hans egne egoistiske behov og emotionelle problemstillinger, men disse kan naturligvis analyseres ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og en kultur som han selvfølgelig også er et produkt af. Der kan dog rationelt spores en dyb racistisk tro og tilgang til verden. Rodgers feminiserede beta-han problematik. Elliot Rodger var på mange måder et feminiseret barn. Ikke fra sin mor, men fra sin far, ifølge ham selv så vidt. Det er i visse kredse et kendt fænomen at nogle feministiske mødre vælger at opdrage deres drengebørn efter en idealiseret beta-han model. Tilnærmelsesvis rødstrømpe-modellen vi kender herhjemme fra 70´rne og 80´rne og som, måske i en anden version for nogle, måske stadig praktiseres den dag i dag. Disse forældre kan ofte kan have svært ved at indse eller forstå hvilke konsekvenser den selv samme feministiske revolution samtidig giver deres drengebørn i medgift. Beta-han modellen handler om den gode rare, eftergivende gentleman osv., hvor hun-kønnet er det idealiserede, kærlighedsgivende, glorificerede og gode væsen manden skal have en særlig ekstraordinær respekt for og hvor mandens dyder, troskab og hjælp belønnes med kærlighed (og sex) til gengæld for denne troskab. En postmoderne mand kan ligeså vel tænkes at opdrage sin søn sådan. Elliots far opdragede ham antageligt i den ånd. Det kan måske stadig klinge fint for de ældre generationer, men er tangerende til seksuelt selvmord for nutidens unge mænd og deres vilkår i forhold til de frigjorte, selvstændige og uafhængige kvinder. Elliot udviklede så tydeligvist dette idealiserede kvindesyn i hans opvækst. Menneskene har først og fremmest ved at studere primater, udviklet fænomenerne alfa/beta hanner og hunner. I nutidens feministiske og frigjorte vestlige samfund bliver rollefordelingen således mere naturlig og lig f.eks. primat-abernes. Rollefordelingen kan i den forbindelse for mænd ifht. kvinder i grove træk inddelt således at: Beta-hanner tilgår kvindens vennezone i ungdommen og op til reproduktion og evt senere som forsørger/faderrolle til kvindens afkom. Alfa-hanner tilgår kvindens seksuelle behov og kærlighedsliv og beskyttelse mod udefra kommende trusler. Derudover kan Alfa-hannens rolle bruges af kvinden som skræmmebillede i drengens opdragelse. Enten måske pga. af nogle kvinders fornægtelse, undertrykkelse i kulturen eller manglende indsigt i egne drifter, eller f.eks. pga. af en velmenende, idealiseret, politisk, feministisk og solidarisk tilgang til emnet og til ideer om hvordan rigtige mænd (og kvinder) bør opføre sig. I realiteten, hvorom alt er, øger det endnu engang de stærke alfa-geners overlevelse, da kun de stærkeste alfa-hanner vil kunne bryde succesfuldt ud af beta-modellens åg. På sin vis gør disse kvinder og mænd derfor deres afkom og dermed dem selv en teoretisk bjørnetjeneste ved at neddrosle barnets fremtidige reproduktive muligheder. Omvendt passer det måske netop fint ind i en monogam ægteskabskultur, hvor den seksuelle reproduktion kan planlægges årevis i forvejen, hvis en kvindelig mage da overhovedet vil kunne findes blandt de nye generationer af frihedselskende og selvstændige feministkvinder. Menneskene passer altså ifølge nutidig normativ opfattelse knap så godt ind i den kasse. Og her opstår sammenstødet med den moderne verdens single og frihedskultur på den ene side og den ufrie, men samfundskonserverende og konforme homogent monogame ægteskabskultur på den anden side, for alvor. Kærlighed og tiltrækning skal VINDES, ikke fortjenes/aflønnes. De fleste kvinder sætter nok udadtil stor pris på den frie og ideelt etiske ide at kærligheden skal vindes og forhold indgås i frie relationer, men vil lige så ofte måske også, på trods af bevidstheden om fortidens kvindeundertrykkende lænker, dog i det lidt mere skjulte, stadig kunne finde det attraktivt og fristende at bruge deres ”pussy-power” til at opnå et privilegium eller gode, økonomisk eller i naturalier, når visse muligheder byder sig, på trods af det politisk ukorrekte og selvdestruktive aspekt for kvindekønnets stilling og ret enhver prostitution i sig selv udgør. Det er blot det evigt gyldige kompleks eller paradoks om luderen og madonnaen de fleste kender og forstår. Men en beta-opdraget mandsperson, ville nok have nemt ved at forliges på luderens præmisser, men til evig tid forgude og tilbede den fjerne madonna han aldrig kan vinde, særligt i en selvstændig alfahun eller feministisk frigjort kvindekultur. Dette træk eller niveau ved alfa-adfærden om at VINDE kvindemenneskernes kærlighed kunne Elliot Rodger så af mange gode grunde ikke få sig selv op på eller erkende tilstrækkeligt, selvom han tilsyneladende kæmpede en ualmindelig brav kamp, set ud fra hans uheldige indre perspektiv, manglende indføring i voksenlivet og svære emotionelle vilkår. Elliot Rodgers skæbnesvangre paradoks består i på en gang at være en feminiseret beta-romantiker og samtidig være narcissist og storhedsvanvittig i sådan en grad at han altid ville føle sig berettiget til de højest socialt rangerende piger – i hans opfattelse ”smukke hvide blondiner”. De færreste kvinder ville til gengæld højest sandsynligt lade sig erobre af hans passive beta-adfærd. Den eneste kvindemodel der i princippet kunne passe, var karikeret set ”luderen” – en kvinde der ville affinde sig med at give ham sex, eller være hans kone, mod de rigdomme, overfladiske værdier og goder han passivt kunne ”betale med”. Om et egentligt følelsesmæssigt jævnbyrdigt kærlighedsforhold kan smedes ud fra de vilkår skal jeg i øvrigt ikke kunne afgøre for nogens vedkommende. Hans specielle opfattelse og verdenssyn skulle altså nok justeres en meget stor del hvis han ligeledes skulle kunne acceptere denne skæbne. Elliots ydre vilkår. De fleste kan nok blive enige om, at det for mange almindelige unge mænd i denne verden umiddelbart ville fremstå som en nærmest paradisisk nøgle, hvis man var i besiddelse af nogle af de ydre vilkår Rodgers var i besiddelse af. Studiemiljøet omkring Santa Barbara og Isla Vista, der måske kendes bedst i mainstream-USA for palmestrande, vilde ungdomsfester, frigjort sexkultur osv. Eller Rodgers familie, der havde gode forbindelser dybt ind i hollywood/ muligheder og rigdom (På trods af at de ikke var de rigeste, holdt de rige og magtfulde (Som f.eks, Lemelson-familien) hånden over dem, og støttede dem moralsk som økonomisk og vigtigst af alt: accepterede dem socialt som tilhørende toppen af den californiske families top. Hans overprivilegerede verden generelt med hans fine Bmw og designer tøj osv. Slægten Rodger er af aristokratisk herkomst på sin fars side (det betød særligt meget i Rodgers selvforståelse). Familiens ydre forhold udgør i stor grad grundstenen til hvorfor en så stor del af Rodgers selvbillede tegner en mand med særstatus. I Hollywood miljøet og jetsettet deromkring objektivt målt lå Elliot og hans familie nok nærmere i den lette ende af skalaen, hvor en Bmw vil svare til en Honda civic. Elliots personlighed kontra den vestlige alfakultur. Rodgers personlighed udgjorde flere feminiserede strukturer og værdier. Han idealiserede kvinder i usund høj grad og kæmpede lige til det sidste, (måske uden at vide det eller interessere sig for det) for flere af de mærkesager der gør sig gældende hos et stort segment af den amerikanske feminismes forkæmpere. Hans desperate kamp forsatte indtil de vilkår som denne feminiserede og infantile verdensanskuelse bød hans overlevelsesmuligheder, havde forhindret ham så meget i at opnå et sex og kærlighedsliv og socialt liv som heteroseksuel mandskarakter, at det lyserøde prinsesse-eventyr og gentlemandrømmene om Rodger som den gode hvide alfaderlige ridderfigur, med de rigtige manerer, måtte briste i en populærkultur som den amerikanske hvor der, præget af alfa-han /alfa-hun tankegang, kun er plads til vindere eller tabere. Her SKAL en mand interagere MEGET aktivt hvis han nogensinde skal se skyggen af et interesseret smil fra en ung kvinde og jo mere aggressivt og frembrusende jo bedre virker det tilsyneladende til. Grædende, uforstående, afmægtig, fornedret og dybt vred og jaloux sank denne pubertære karakter langsomt men sikkert ned af affaldsspalten i en emotionel psyko-seksuel og social deroute. Var Elliot Rodger blot et af naturens lunefulde evolutionære eksperimenter? Hvor Elliots beta-adfærd i princippet efter min vurdering repræsenterer over 80 procent af en given arbitrær mandlig befolkning på kloden, kan man alligevel søge et dybere svar i hans naturlige biologiske adfærd så langt at jeg kunne have en formodning om at Elliot Rodger hormonelt set var ret kvindeligt anlagt i sin balance, uden måske at have en homoseksuel seksualitet. Det er selvfølgelig ret normalt og alle mennesker rummer feminine og maskuline sider. Det forklarer selvfølgelig heller ikke hvorfor det gik så galt med Elliot. Der skal man nok snarere søge svarene i kulturen og hans psykologiske udvikling. Dog kan biologien netop være en stor medspiller for vores mere subtile og ubevidste valg og adfærd. Da jeg ikke er biolog skal jeg lade spørgsmålet være åbent og vil ikke forsøge at argumentere yderligere i den retning, endsige starte en snak om hormonforstyrrende kemikalier i fødevareindustrien eller i luftforureningen. Min pointe er blot at det skal være nævnt som et område af interesse for en samlet analyse af Elliot Rodger. Ganske givet er det at jo mere succes PUA-tilhængere får og jo mere stærk og selvbevidst en mandekultur kan blive, jo sværere bliver det tilsvarende at konkurrere om hun-kønnenes gunst inden for et givent sexhieraki, for de der ikke er med på noderne. Det gælder for næsten alle dyrearter og er en reproduktivt selektiv logik, der sikrer at de stærke gener overlever. Menneskene har udviklet sine egne komplekse adfærdsmønstre og kulturer for reproduktion. Den vestlige kultur har sin egen ”version af kærligheden”. Der er derfor muligvis ikke meget medlidenhed at hente hos de allermest hardcore af sådanne kulturer. Kunne man forsigtigt antyde at den alfa-han/hun kultur, der består i det højest socialt rangerende sexhieraki af USA’s teenagekultur, om noget nok ikke er der man skal forvente mest social ansvarlighed, medmenneskelighed eller social nåde til dem i bunden? Det ville måske være en fornuftig fordom. Faktisk mener jeg det modsatte også kan være tilfældet, eftersom jeg mener at kunne fornemme på blogs, at der også selv her er et positivt udslag af en feministisk ansporet bølge, hvor det gøres acceptabelt at vise social nåde. Dette træk kan i fremtiden få gennemsyrende effekt hvis det adapteres yderligere af den herskende feministiske sociale klasse og det etablerede A-hold i et vestligt samfund: Meningsdannerne, proselytmagerne og trendsætterne. F.eks.: at man lige går over og hilser på den ensomme unge mand på bænken, eller giver folk et smil eller small talker lidt, uden at det behøves at udløse sex og dermed ikke sagt at nåde også kan være en meget stærk maskulin værdi. Selv i lille homogene og jantelovsprægede Danmark, kan dette fænomen til tider observeres. Men igen, mange feminister, mænd og kvinder i den moderne verden, spiller også flere kort og antager flere roller i forskellige modsætningsfyldte situationer, når de prøver at navigere sig igennem livet med deres forskellige valg af overlevelsesstrategier i en flygtigt foranderlig verden. Lidt utopisk sagt, kan de ”bløde” gener få større overlevelsespotentiale, hvis så frem og i fald de unge piger i næste generation kan formå at gå op imod deres egne dyriske instinkter og i højere grad vælge kærlighed med intellektet så at sige. Ved at vi ”støtter” en fyr som Roger Elliot (karikeret set) og giver beta-manden en chance, kan feminismen måske nå et af sine ultimative mål om mere bløde, feminine, pacifistiske samfundsværdier. Måske bliver det endda en dag, for nu at perspektivere helt ud, en verden fri for krig, konkurrence, vold og magtkamp vi kan vågne op til, hvis de aggressive alfa-gener som mænd og kvinder besidder, derved kan udvandes med tiden og vi alle kan blive lidt mere androgyne. Men selvfølgelig; utvivlsomt har naturen ikke ”tænkt” det sådan, det behøves man ikke læse Mein Kampff eller være socialdarwinist for at kunne forstå. Valget af parringspartner vil nok altid være hæftet hovedsagligt på kvinders skuldre, mændene kan blot håbefuldt byde ind. Måske kan vi bruge Elliots vidnesbyrd som et skræmmende eksempel til at fastcementere at det vestlige samfund ikke helt er klar til at søge denne ultimative ligestilling og give mændene dette valg også, endnu i hvert fald. Elliot Rodgers forsøg på at interagere og opnå succes. Ifølge Rodgers ville hele verden være forandret fik han bare én chance hos det andet køn. Den sociale nåde der måske eksisterede omkring ham kunne i princippet også have lindret lidt af hans dybe frustration og intense jalousi, blot var han ikke i stand til at søge denne nåde eller medmenneskelighed aktivt selv eller modtage den hvis den kom serveret til ham på et sølvfad. Altid ville han selv dømme det som uværdig medlidenhed der ikke var godt nok til ham. Han satte hårdt mod hårdt i sin kamp for fuld accept af hans selvopfattelse. Desværre foregik dette forsvar mest kun inde i hans hoved. En åbnet konflikt kunne jo ellers have eskaleret forløbet på en måde så det omgivende samfund måske ville have været mere involveret noget før den tragiske ende. Hen imod slutningen får han dog gjort nogle angreb i fuldskab som man teknisk kan kalde aktiv modstand, men overfor politiet er det påstand mod påstand, så han slipper med en brækket ankel. I princippet kunne man også sige at han var meget uheldig i nogle af hans træfninger med mennesker. Ingen tvivl om at de situationer hvor han blev forulempet i visse tilfælde tangerer grov mobning og psykisk som fysisk vold. Der er tre væsentlige punkter her: Hans urealistisk høje selvværd, hans narcissistiske selvbillede og den dermed lukkede evne til at modtage omverdenens hjælp. Og egentligt er der for så vidt også det fjerde punkt, der går ud på at det omgivende samfund, USA, har massive problemer med at håndtere de svage, syge eller unormale mennesker på en favorabel måde til alles bedste. Sidstnævnte kan der dog, objektivt set nævnes et positivt eksempel på, hvor Elliot Rodger modtager hjælp på colleget til at klare hverdagen og de sociale udfordringer han møder. Han får rent faktisk snakket med nogle af disse hyrede mentorer, der er med i hjælpeordninger. Men som Elliot Rodger selv siger om en kvindelig mentor, der eskorterer ham lidt rundt på Campus; kan en hyret mentor, ligegyldig hvad de gør eller siger, ikke give ham det han mangler; erstatte den ensomhed der piner ham så meget i hans liv, som jo bunder i forestillingen om det lykkelige intime seksuelle samkvem med det andet køn. Disse mentorer får jo penge for at give ham selskab og støtte. Igen bare en uværdig og nedladende medlidenhed i hans øjne. En anden mandlig mentor forklarer ham at man jo ikke kan gøre meget andet, end blot at acceptere den alfa-kultur der hersker rundt omkring. Mentoren supplerer med at nævne et antal piger det selv lykkedes mentoren at ”nedlægge” og dyrke sex med, for ligesom at indgyde ham håb om at det også kan lykkes for Elliot. Det er så bare mere brænde på bålet for Elliot at få disse oplysninger. Han mangler ligesom fuldstændig en grundlæggende tro på at han overhovedet på nogle måder kunne opnå noget som helst i samme retning. Og hver gang han hører om andres succes, og det gør han ofte, påmindes han kun om sin egen fuldstændige mangel på samme. Elliot Rodgers forhold til alfakultur og seksualitet. Hele Rodgers manifest er gennemsyret af had til alfa hanner og hunner og deres voldsomme brutale og primitive dyriske seksuelle abeliv. ”Hvorfor vælger de smukke blondiner sådan nogle aggressive, frembrusende, pralende, grove og bøllede ulækre muskelmænd uden pli og hjerne??”, synes at være temaet, men det har lidt at gøre med de livsfjerne højt idealiserede præpubertære glansbilleder af fromme, magiske, hjertelige og seksuelt retfærdige ”rene” piger, der søger de ”gode gammeldags” ridderlige dyder hos en gentleman og han fortsætter: ”Hvorfor vælger de ikke mig, en fantastisk, tiltrækkende intelligent gentleman?? Jeg er magnificent!” Han idealiserer videre og i virkeligheden sidestiller han sig selv med pigerne og deres påståede egenskaber ganske profund, hvis man kigger lidt efter i det materiale der er udgivet indtil videre. Med tiden bliver Rodgers seksualitet mere udviklet og han lærer faktisk gradvist at acceptere sine lyster til sex med kvinder, på trods af kønsaktens evigt påmindende eksistentielt traumatiserende skade og skræmme effekt, der jo handler om liv og død og resurser, magt og overlevelse. En livskrise alle mennesker psykologisk gennemgår i puberteten og som Rodger nok mere end de fleste finder yderst skræmmende og forfærdelig og svær at håndtere. Men hvor han selv modnes lidt med tiden, finder jeg intet der umiddelbart ændrer hans idealiserede syn på kvinder som værende af naturen hjertelige seksuelt retfærdige glorificerede væsener. Han ender derfor også sit liv med alle sine spørgsmål ubesvaret, formulerer han dog selv. Han må opgive at finde svaret da han til sidst mener at alle muligheder i hans liv er udtømte, til fordel for at straffe dem der snød ham og ikke lever ”anstændigt” som de burde som ordentlige mennesker. Elliot Rodgers forhold til anstændighed og den multietniske massekultur. Netop anstændigheden angriber han meget. At ”holde” sig til sin stand. Hans eget fasttømrede billede af sin egen stand og samfundets værdier er på mange måder meget langt fra de frigjorte værdier de fleste unge nyder i dag. Det er en af de mest centrale kerner i Rodgers rent intellektuelle problematik. Han hverken kan eller vil indse at han ikke er mere interessant i hans foretrukne blondiners/pigernes øjne end f.eks. en flot eller bare en grim mexicaner eller en afrikaner med lidt muskler og en frisk stil, når nu Elliot har lidt britisk aristokratblod i sig og gerne vil opfattes som hvid og næsten ligeså vigtigt også, synes at han er meget smuk. Disse to værdier går igen som et uforståeligt og universelt eksistentielt uretfærdigt tema og spørgsmål i Elliots liv. Det virker som om ingen tilsyneladende har kunnet overbevise ham om at slaveriet virkelig er ophørt at eksistere og at mange af disse gamle værdier ikke helt gælder så dogmatisk rent juridisk eller kulturelt længere. Og dog skal vi passe på med at give ham helt uret i hans antagelse af at denne idé trives, idet at racediskrimination er meget mere dybt indlejret i USA´s historie og i den kollektive amerikanske selvforståelse end vi nok alle til samme grad begriber konsekvenserne fuldt ud af her i Europa. Selvfølgelig er Elliot Rodger også ligesom alle andre i den vestlige hemisfære et produkt af den vestlige kulturcivilisations udvikling som dybest set betinger sig på en grundlæggende kapitalistisk forestilling om materiel velstand og lykke i alle livets henseender og som i kønslivet historisk ansporet kommer til udtryk i sociale konstruktioner ved mandens evige forsøg på at fange og indkapsle kærligheden, ved at aftvinge eller minimere kvindens magt og naturlige ret til valg af parringspartner, igennem ophobning af overlegen materiel eller autoritær magt, funderet eller indlejret i en overvejende del af samfundets institutionelle funktioner. Men Rodgers observationssans fejler bestemt ikke noget som sådan. Han registrerer igen og igen og igen at noget er grueligt galt i verden og oplever dyb smertelig krænkelse og ydmygelse på daglig og til tider næsten minutiøs basis i årevis og frem til hans død, som en alt om sig gribende og grundlæggende tortur i tilværelsen han bare ikke kan forstå at han skulle have fortjent. Elliot Rodgers smertefulde ungdom og flugt fra piger. Hvad enten det er i familiens trygge skød når der er fest og en jævnaldrende pige er på besøg med familiens venner eller når det er ude i samfundet at Elliot sanser tilstedeværelsen af et kvindemenneske i selskab med en mand, gennemlever Elliot et horribelt skema af ukontrollerbare rædselsfulde følelsesmæssige udsving der altid ender med at Elliot må flygte, ofte grædende, væk. Disse faser vil jeg ikke prøve at uddybe nu, men derfor søger han typisk tilflugt på hans lille café for at drikke latte og studere bøger, hvor han bliver nød til at komme for ikke at blive vanvittig af at sidde på værelset efter at have gemt sig i 6 år på sit værelse og have spillet computerspillet World of Warcraft al den tid han overhovedet kunne komme til det, for derved måske at kunne udskyde sin problematik med social angst vedrørende piger. En angst der startede for alvor da han startede i mellemskolen og de første piger og drenge begyndte at pjatte sammen. Rodger indser at hans taktik kun giver ham en midlertidig pause, men håber og beder til at være mere klar til at konfrontere mødet med piger når han bliver større. Rodger tager grueligt fejl. Det bliver bare værre og værre. Faktisk kulminerer afmagten og den dybfølte rungende kogende vrede og fortvivlende jalousi i hans forpinte krop, kommer han bare til at se et glimt af et ungt par, der spadserer eller står sammen, eller bare snakker eller følges ad. Eller allerværst og mest ubærligt af alt: Hvis de rører ved hinanden eller kysser. Rodger lærer hurtigt at reagere ved stikke af hver gang det sker og om muligt løbe hjem og græde det ud og forsøge at komme af med de absolut frygtelige tanker der trænger sig på bagefter om hvad parret helt sikkert nu skal hjem og gøre i soveværelset. Han ved hvad de laver og kan ikke gøre noget ved det. Det er en anden mand og ikke ham der skal til at gøre noget i soveværelset med den kvinde. Afmagten og jalousien synes at udfylde hver eneste celle i hans krop som en tung og ubærlig smertens gift. Er han et sted hvor han ikke kan søge tilflugt og græde, som f.eks. skolens toiletter, begynder Rodger at ringe til sin mor og græde igennem der i stedet. Da han er 16 år opdager Rodger at en af familiens venners dreng på 12 år har fået en kæreste og Rodgers verden ramler sammen. En dreng på kun 12 år har allerede mistet sin mødom, men Elliot har ikke mistet sin mødom endnu, ræsonnerer Elliot i sit manifest. Han kan herefter kun tænke på hvordan han i afmagt vil dræbe denne modbydelige dreng. Og sådan fortsætter Rodgers liv med at alle mulige omkring ham får kærester og mister deres jomfrudom. Lige meget hvor Rodger går støder han ind i unge par og i high school begynder Rodger virkelig at erkende at hans sociale angst og problemer med piger giver ham flere og flere praktiske problemer, med at komme igennem hverdagen. Han gør sig umage alt han kan for at øve sig i at holde ud at være i samme rum som piger, eller være i nærheden af par. Han oplever med tiden at mestre en vis kontrol. Men den følelsesmæssige smerte synes ikke at blive aftagende for ham. Rodger måler hele tiden kun sin succes i forhold til om man er jomfru eller ej. Er dem omkring ham ikke jomfruer, er det negativt, da han jo er. Men han vender den ikke om og måler sin succes i forhold til alle de andre almindelige teenagere der også stadig er jomfruer ligesom ham selv, og undgår derved enhver forståelse af sig selv som et nogenlunde almindeligt individ, seksuelt erfaringsmæssigt set. I den forbindelse kan nævnes en gammel ven han har der også er jomfru. De bruger en del tid sammen på at diskutere emnet. Men kløften mellem dem synes dog for stor alligevel. Rodger kan ikke begribe hvordan og hvorfor vennen kan tage så let på sin tilværelse som jomfru og ikke engagerer sig emotionelt negativt på samme måde som Rodger. Da Rodger med tiden bliver for ekstrem i sine hadefulde ytringer om afstraffelse af alfahanner og hunner, bakker vennen ud og afbryder kontakten til Elliot. Elliot mister derved den sidste person der måske stod ham nærmest i problemstilling. Elliots valg af standpunkt og favorithierarkier. Elliot bliver på et tidspunkt en del af PUAHate forummet og cirkulerer i ”love-shy” og incel forummer på nettet, hvor han kan finde ligesindede at dele meninger og holdninger med. Men han nævner ikke rigtigt disse og deres betydning for ham i manifestet, måske netop fordi at det er her at han bliver inspireret, opfordret og guidet af andre brugere til at skrive et manifest og gennemføre hvad forummets brugere betegner som en ”Sodini/Breivik”. Disse forummers brugere er ifølge amerikanske nyhedsartikler opdelt i brugere med alvorlige og rigtige problemer som Elliot selv, brugere der i mindre grad tager debatten alvorligt og måske laver lidt fis og ballade og endelig ”trolls” fra f.eks. mere velfungerende sociale hierarkier eller lag, der nyder lettelse og tilfredsstillelse ved at komme ned og provokere og ”revse” lidt på de ulykkelige skæbner i forummet. Elliot Rodger nægter lige til det sidste at erkende at fyre der har held hos alfahunnerne i dag måske ikke bliver dømt så meget på hudfarve, etnisk herkomst, økonomi, blodbånd osv. De bliver, efter min mening, i et hvilket som helst vilkårligt vestligt seksuelt hierarki bedømt på deres fysik, udstråling og personlighed, dvs. f.eks. hvor store, stærke, kønne, reproduktive, intelligente, aggressive, udholdende, beskyttende, initiativrige, charmerende de fremstår. Altså ikke hvordan de ser ud, så meget som hvordan de agerer eller hvad de udstråler. En hovedpointe når Elliot fejlagtigt antager at bare man er passivt smuk og stirrer tomt ud i luften, vil kvinderne være interesserede og klare resten. Det er som om han forventer at kvinder skal kunne springe ud af deres roller, og aktivt ”score” ham. Rodger foretog sit livs ”valg” for i hvilket miljø han mente han hørte hjemme. Kun ét upperclass high-society miljø var godt nok. Én favorit og ingen andre ville han vælge. Hans valg var hans livsverden, hans indre sandhed. Havde han blot villet protestere over nogle sociale uretfærdigheder i denne verden var der sikkert en million andre ting han kunne have gjort. Men det var måske ikke Elliots mission? Han ville vise menneskene at han også var et menneske. Et værdigt menneske. Et menneske der fortjente en chance på kærlighedens alter også. Det første ord i hans manifest er ”humanity” og det synes at være hans valgte tema som udgangspunkt for hans grundlæggende vidnesbyrd. Hans favorit-hieraki passede dog utroligt dårligt til ham. Hans mindre krop, var allerede imod ham. Det erkendte han delvist uden i starten at ville acceptere det. Dog forsøgte han sig af samme grund i tiden omkring flytningen til Santa Barbara at gøre noget selvforbedrende – at dyrke work out og fitness. Det løb hurtigt ud i sandet, men beviser at det lykkes ham aktivt og ved egen hjælp at træde ud af sin hjælpeløse og miserable karakter og selv gøre noget for at forbedre sine chancer hos det kvindelige køn. Disse positive træk kommer til udtryk flere gange i forløbet. Dog ikke nok til at vende udviklingen, skønt det nærmede sig en realistisk mulighed for at han kunne have haft kommet i kontakt med en pige i tiden lige op til flytningen og senere da han går i byen med nogle studerende det lykkes ham at socialisere en smule med. Ved et eventuelt møde med en pige, ville han nok stadig komme til kort meget hurtigt, efter alt at dømme.

sorennordvig

sorennordvig

  • Blog statistik

    1.739
    Blogs i alt
    1.601
    Indlæg i alt