Cassie1988

Forældet lejekontrakt

Recommended Posts

Cassie1988

Vi har opsagt vores lejebolig.

Udlejer er begyndt at opføre sig urimeligt. Kræver haven i samme stand som da det blev overtaget til trods for at sommervarmen har taget livet af en del blomster i haven(Han vil have vi erstatter de blomster og træer), vil have kælderen total renoveret og fri for skimmelsvampe (som var til stede ved overtagelsen). Han truer med tilbageholdelse af depositum, hvis en række krav ikke er opfyldt. 

Nu har vi så opdaget at lejekontrakten er af gammel version (A8 hvor den burde være A9)

Så bliver jeg lidt bekymret. Kan han så vælge at smide os på gaden fra den ene dag til den anden ?

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
IHS

Det fremgår af § 7 i jeres lejekontrakt om lejemålet skal afleveres nyistandsat.

Ellers fremgår det af vejledningen til kontrakten, at det ikke kan aftales at det lejede skal afleveres i bedre stand end ved indflytningen. Og så er spørgsmålet om der er udarbejdet en indflytningsrapport, hvor det fremgår at der var skimmelsvamp i kælderen, og om der i øvrigt er oplysninger om kælderens tilstand. Det fremgår af lejekontraktens § 7 om der er udarbejdet en sådan rapport. Men det fremgår også, at hvis f.eks. skimmelsvampen ikke står i en indflytningsrapport, og i ikke seneste 14 dage efter lejeforholdets begyndelse skriftligt har gjort udlejer opmærksom på den, så kan i ikke gøre manglen gældende, og skal altså nu betale for at få den fjernet.

Det er dog vigtigt at i kontrollerer om der står noget under kontraktens § 11, hvor der kan aftales særlige vilkår. Dér burde der også stå hvad aftalen er mht. haven. De særlige vilkår kan også fremgå af et tillæg til kontrakten, i stedet for at stå under § 11.

Hvis han ikke vil give jer så meget tilbage af jeres depositum som i har ret til, så klager i til huslejenævnet.

Man begyndte først at bruge A, 9. udg. 1/7-15, og A, 8. udg. kunne bruges frem til 1/10-15, dog med en enkelt modifikation, jf. Bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler. Og jeg gætter på i oprettede jeres lejekontrakt inden 1/7-15, hvorfor det er helt korrekt at det er en A, 8. udg. Bare fordi der er kommet en ny standard-lejekontrakt, betyder det jo ikke at ældre kontrakter, der allerede er indgået, ophører med at gælde.

I skal ikke være bange for at blive smidt ud! En udlejer kan ikke sætte en lejer på gaden, bare fordi han har lyst til det; der skal være en gyldig grund, i h.h.t. Lejeloven. Og selvom han også skulle kunne finde en gyldig grund, så bestrider i bare grunden, og inden sagen er afgjort så er jeres opsigelsesvarsel alligevel udløbet, og i er flyttet. Det er i hvert fald langt det mest sandsynlige. Og det vil jo også være tåbeligt af ham at begynde at gøre en sag ud af at smide jer ud, når i allerede har opsagt lejemålet. Så har han alt for meget tid, alt for mange penge, og alt for lidt fornuft!

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
Cassie1988
Skrevet (redigeret)
For 8 timer siden, IHS skrev:

Lejekontrakten er underskrevet 28. August 2015, det er derfor jeg skrev den var forældet.  Var ganske klar over at aftaler underskrevet før, stadig er gældende.

Men var ikke klar over at de 2 måtte overlappe hinanden i et tidsrum.

Der står i paragraf 7 at lejemålet ikke skal leveres nyistandsat, det var det heller ikke ved overtagelse. 

Der står at der vil blive udarbejdet en rapport, men har aldrig modtaget den. Udlejer har mere end én beboelsesudlejning.(Det har vidst betydning for indflytningsrapport)

Der står intet om haven i paragraf 11. Men i paragraf 8 står der at lejer står for pasning af have og al udvendig vedligeholdelse.

Men virker som om det er forskellige lejekontrakter han har sat sammen, hvis man ser på sidetallet (vedhæftet)

20180901_103444.jpg

Redigeret af Cassie1988

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
IHS

Ja sidetallene tyder da godt nok på at det er en lejekontrakt udlejeren selv har stykket sammen. Ikke desto mindre står der altså på den af det er en A, udg. 8? Det går ikke! Prøv at sammenligne jeres kontrakt med en A, udg. 8, som du kan se her: https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/dansk_lejekontrakt_privat_udlejning.pdf .Der står heller ikke noget om udvendig vedligeholdelse eller pasning af have i A, udg. 8, § 8, og det er ikke tilladt selv at skrive noget om det i den paragraf.

Hvis jeres kontrakt slet ikke er en A, udg. 8, til trods for der står på den at den er, så sætter det spørgsmålstegn ved hele kontrakten. Og så vil jeg anbefale at i kontakter en retshjælp, advokatvagt, eller simpelthen en advokat der ved noget om lejeret. Du kan finde en advokatvagt her: http://www.advokatvagterne.dk/ og en advokat her: http://www.advokatsamfundet.dk/BrugForAdvokat/FindAdvokat/AdvokatNoeglen.aspx . Dit nærmeste retshjælpskontor må du selv google dig frem til. Du kan læse nærmere om offentlig retshjælp her: http://www.domstol.dk/saadangoerdu/raadgivning/retshjaelp/Pages/Retshjælp.aspx

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
Cassie1988
For 14 timer siden, IHS skrev:

Det med have og udvendig vedligeholdelse er noget han selv har tilføjet med kuglepen i paragraf 8.

Den hvor der står side 5 af 12 er den du kan se vedhæftelse af.

Kontrakten er magen til den du har linket til. Dog er der ingen vejledning med og med undtagelse af den side jeg har vedhæftet.

1535872622722413539854572759199.jpg

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
IHS

Ja så den er gal med § 8.

Og uden at forholde mig til de enkelte punkter i siden du har vedhæftet, så virker det noget tvivlsomt at han har streget noget ud, og tilføjet noget med kuglepen.

Men det helt afgørende er at vejledningen ikke er med. Der står i begyndelsen af vejledningen (min fremhævning):

Denne vejledning er bilag til den autoriserede standard lejekontrakt, typeformular A, 8. udgave, af 3. september 2001 og udgør dermed en del af den autoriserede lejekontrakt.

Vejledningen er en del af lejekontrakten A, 8. udgave, så når den ikke er med er lejekontrakten ikke en komplet A, 8. udgave, hvorfor det slet ikke er en A, 8. udgave! Og så henviser jeg til det sidste afsnit i mit sidste indlæg.

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
tirole

Nu er jeg ikke advokat - men normal har man som lejere helt utrolig mange rettigheder i DK - jeg er sikker på han ikke kan forlange noget af det han mener han kan! Men tag fat i en advokat om nødvendigt.. 

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
Cassie1988

Nu bliver jeg snart vanvittig..

Udlejer vil gerne fremvise vores bolig denne weekend. Vi har gjort opmærksom på at det ønskede tidsrum ikke er muligt, da der skal holdes fødselsdag. Og vi taler altså rund fødselsdag med 27 gæster.

Da udlejer ikke selv er hjemme, skal vi stå for fremvisningen. Det skal enten være fredag aften kl. 20.00 eller lørdag efter kl. 18.

Fredag står vi med forberedelser og klargøring (vi har jo også et job der skal passes) og lørdag kommer gæsterne kl 17.00.

Nu truer udlejer så med at vi skal yde noget erstatning, fordi vi nægter at fremvise lejligheden på de 2 tidspunkter. Til trods for vi har gjort opmærksom på at alle andre dage vil være fine. Bare ikke så sent og ikke denne weekend.

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

Han må have spist søm.

Sig tiden ikke passer jer og døren ikke åbnes. Slut! 

Det er jo ikke fordi I ønsker at være på tværs, men I skal jo heller ikke have ødelagt jeres liv.Aftale faste dage og tider for fremvisning med udlejer. 

Ifølge Lov om leje af almene boliger § 93

Kapitel 16
Lejerens fraflytning

§ 93. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Besigtigelse kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Og lejeloven generelt: 

§ 97

 Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Stk. 2. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 98, kan sendes til.

Del dette indlæg

Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind