Seeckt

Søges: Danmarks billigste type-/færdighus

Recommended Posts

Seeckt

Som titlen siger det:

jeg er ved at undersøge markedet for nøglefærdige mindre huse til meget lave priser. Der er et stort udbud på typehuse generelt, så jeg vil gerne supplere min egen research og spørge her, for det kunne jo være nogen lå inde med et godt tip.

Kriterier

- fra 60m2 og opefter

- helårsmodel eller sommerhusmodel som kan godkendes til helårs

- kan også være en EU udbyder sålænge huset er godkendt i Danmark 

- det bliver jo nok et træhus

- primære kompromisområde er størrelse og luksusting som Svanekøkken osv. Eventuelt (hvis det reelt kan spare) kan det også være en åben planløsning hvor man selv opdeler rum bagefter. Det jeg ikke ønsker kompromis med er udvendig trækvalitet, isolering, tvivlsomme konstruktionsløsninger, altså alle de kompromiser som koster bagefter. 

Hvem ved noget, eller har familie og bekendte som gjorde det samme? Hører meget gerne Jeres erfaringer. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Thorvald1973

Hej.

Det kunne godt være lidt interessant at vide, hvor meget huset må koste og inkl. hvad? Har du en byggegrund, som er byggemodnet? Og skal der derudover indregnes alle udgifter til byggeansøgning og ja - det hele? Er der nogle ting, som du kan gøre selv (som f.eks. malerarbejder)? Jeg har netop, som fritidsjob, tegnet en tilbygning til et hus - hvor tilbygningen i sig selv med lidt ændringer kunne være et hus i sig selv. Nu var dette med delvis kælder, hvilket jo også koster lidt. Men ca. 119 m2 kunne bygges for 1,37 mio. stort set alt inkl., men med noget selvbyggeri. Men når nu du siger typehus, så regner jeg næsten med at du tænker på et hus, som du vælger på "en hylde", og så får du det bygget. Men hvis du skulle have lyst kan jeg også lave et husprojekt til dig. Jeg er bygningsingeniør med 16 års erfaring - har arbejdet mest med beton elementer (som man også kunne bygge huset af), men jeg har altid haft en forkærlighed for træ. Jeg har også altid fulgt meget med i hvad der er den bedste isolering at bruge for at opfylde de stadigt skrappere energikrav m.v. Idag vil jeg mene at den absolut bedste måde at bygge hus på er med CLT elementer (massiv træ elementer). Det massive træ har rigtigt mange fordele, med hensyn til miljøvenlighed også ved transporten af elementerne (et helt hus kan være på én - to lastbiler), CO2 neutralitet osv. Se følgende links og videoer: https://www.trae.dk/artikel/enfamiliehus-af-krydslamineret-massivtrae/ 

https://www.trae.dk/leksikon/clt/

Bygger man huset i beton elementer, vil det være smartest at bygge det i færdig isolerede sandwich elementer, så overfladerne er færdige og klar til at blive malet, både ude og inde, når huset er monteret. Se videoen herunder - elementerne til dette hus er produceret på en fabrik i Lithauen, i forbindelse med mit forrige job.

Kort video (ca. 5 minutter): 

Detaljeret video (ca. 10 minutter):

Uanset om du ville vælge at bygge huset i træskelet (som skal have dampspærre), CLT (som ikke behøver dampspærre og som er en meget mere simpel konstruktion), eller i beton, kan jeg lave et projekt til dig - tegne det fra bunden af. Jeg har også kontakt til beton elementfabrik såvel som CLT fabrik, der kan producere elementerne til en rimelig pris.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Seeckt

Hejsa, tak for det fine svar. Jeg tror dog at jeg har været lidt for generel, det må Du undskylde. Det her drejer sig om meget seriøs økonomisk "downsizing", altså virkelig billige træhus-sæt som man kan købe inklusiv montage. Det bliver på en byggemodnet grund (har kig på 2-3 stykker). Man kan jo få træhuse ex fabrik helt ned til 300.000 kr., så ved jeg ikke hvad transport, montage fix og færdig og fundament typisk koster, eller måske man kan bygge fundamentfrit i træ, men om det så kan helårs-godkendes?

Jeg tænker her i den meget lave ende som sagt. How low can you go agtigt. Det er ikke så svært at finde nogle brochurer, men heller ikke helt let at lave overslag på de øvrige store poster samt vide om man eventuelt har overset muligheder ELLER er ved at købe noget klamp. Derfor min spørgen efter noget der er ok i kvaliteten, og kun billigt pga. at der er skåret i alle unødvendigheder.

Og nej, vi er ikke på røven, det er mere en form for livsstilsændring :)

Redigeret af Seeckt

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
fætter højbens fætter

EBK HUSE

model klitholm kunne være en mulighed,tror prisen ligger noget under 1 mil

det er på 70 kvm

kan godt forstå jeres filosofi.om bolig:gogo:

mvh kenn,c

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Thorvald1973

Det er jeg også helt med på. Men man kan sagtens bygge et hus, der ikke er et hyldevare typehus, til samme pris eller mindre som et typehus. Sådan meget løst regnet, tror jeg at CLT elementer til et 1-plans hus på 70 m2, kunne klares til 175.000,- Så jeg kunne fint lave et rigtigt fint hus til dig, på måske et sted mellem 70 og 100 m2, til max. 1 mio., sandsynligvis en del mindre. Altså virkeligt et downsized hus. Jeg har faktisk for nyligt arbejdet lidt med en anden, der også ville have noget helt downsized - så jeg er ikke uvant med tanken.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind