Pfh74

Ego bedsteforældre

Recommended Posts

Pfh74

Hej

 

 

Kunne godt tænke mig lidt info fra jer derude ang. Bedsteforældre og deres forhold til deres børnebørn. 

 

For mig og min kone syntes vi!, At vores børn har en nærmest ikke eksisterende forhold til mine forældre, og vi kunne godt tænke os at høre om det er os der er helt galt på den.

 

Mine forældre er midt i 60'ne og har deres gode helbred med sig, min mor er stået af arbejds markedet som 60årig, min far er selvstændig og kan lukke biksen når det passer ham.

 

Deres store lidenskab er at leve ego livet, med bla. At suse rundt i deres auto camper, både Danmark og en stor del af Europa. 

 

Vi har 3 drenge på 5, 8, 10år og hvor den yngste aldrig har haft en overnatning hos farmor og farfar, og det her man undre sig, virkelig!!! Undre sig hvorfor ikke man har lyst til at passe og hygge sig med sin barnebarn/børnebørn noget mere ind de gør. 

Det er ikke for vi står og ringer på deres dør hver 14 dag ang. Pasning så vi kunne pleje vores ægteskab,

Hånden på hjertet, så har de dem måske 1-2 gange om året, og der kan snildt gå 2-3 uger imellem deres besøg.

 

De få gange de har dem, føler vi ikke rigtig at de gør det af lyst, mere pligt, og det nager os gevaldigt, og gør os skide kede af det.

 

Et eksempel på deres ego :

 

Vores 2 store står her til sommer og skal være alene hjemme i 3 uger, hvor vi stadig jobber, og det ved de, men ikke noget med at de siger at der skal vi nok hjælpe til, der kunne jo dukke noget op som de heller ville ind at være sammen med deres børnebørn. Det sådan det er hver gang, følelsen af de hellere vil ud i camperen hvis der kom noget de gerne ville til. Så derfor kan man næsten aldrig lave en aftale om pasning med dem, tit er vi ude 4-6 uger før, men tit får man en laaaang SMS smørere om hvad de skal og hvor travlt de har...Bræk

Hun kan måske finde på i de uger at SMS 2 dage før og sige han hun godt kan passe dem 1 dag, men det holder bare ikke!!

 

Hun kan ikke en gang springe en spinnings time over for at passe en af drengene hvis der er opstået sygdom, så vi kunne passe arbejdet. 

 

Vi er nået så langt at vi ikke gider spørge dem mere, og de kan også godt mærke der er noget der nager os men konfrontation har ikke været der endnu.... men kommer sikkert en dag....

 

Er vi for meget eller er det farmor og farfar der skal tage sig sammen her..... 

 

Fuld af irritation !!!!!!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 2 timer siden, Pfh74 skrev:

 

Er vi for meget eller er det farmor og farfar der skal tage sig sammen her.....

Det er svært at svare på, men måske er det lidt af hvert. ;)

Der er rigtig mange ting der kan spille ind.

I mange familier er der lidt gnidninger mellem far-forældre og svigerdatter, som kan spille ind. Og derfor vil jeg anbefale, at du (alene) en dag besøger din forældre og tager snakken med dem over en frokost eller en kop kaffe. Men jeg vil anbefale dig, at holde bolden på egen banehalvdel, så dine forældre ikke går i forsvarsposition med det samme.

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bit

Tja - jeg er farmor til 3 børnebørn - de 2 af dem har jeg aldrig set på andet end fotos, eftersom min ældste søn "slog hånden af mig" i 2001 p.g. af noget, som han mente, jeg havde gjort - min anden søn har en dreng på 4 år - og er jeg "heldig", så ser jeg ham cirka 2 gange om året, hvilket er synd for både ham og mig, for han kender mig jo ikke rigtigt, og er meget genert overfor mig, når vi endelig ses,  hvilket er meget trist!! 

Så et godt råd - til jer - er at forsøge at få løst de individuelle problemer, inden det er for sent, for det gør ondt indvendig og savnet forsvinder aldrig - velvidende at mange forældre har deres opfattelse om hvordan deres børn skal opdrages og det må bedsteforældrene ikke "blande sig i" - men man fratager bedsteforældrene en meget vigtig funktion i deres børnebørns liv - jeg tænker selv tilbage på min farfar og farmor med glæde, selv om jeg ikke så dem så tit...

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 1 time siden, Bit skrev:

mange forældre har deres opfattelse om hvordan deres børn skal opdrages og det må bedsteforældrene ikke "blande sig i" - men man fratager bedsteforældrene en meget vigtig funktion i deres børnebørns liv

Den dér er jeg meget enig med dig i. Og børn kan godt finde ud af, at reglerne ikke er de samme hos bedsteforældre som derhjemme.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
fætter højbens fætter
For 13 timer siden, Pfh74 skrev:

Hej

 

 

Kunne godt tænke mig lidt info fra jer derude ang. Bedsteforældre og deres forhold til deres børnebørn. 

 

For mig og min kone syntes vi!, At vores børn har en nærmest ikke eksisterende forhold til mine forældre, og vi kunne godt tænke os at høre om det er os der er helt galt på den.

 

Mine forældre er midt i 60'ne og har deres gode helbred med sig, min mor er stået af arbejds markedet som 60årig, min far er selvstændig og kan lukke biksen når det passer ham.

 

Deres store lidenskab er at leve ego livet, med bla. At suse rundt i deres auto camper, både Danmark og en stor del af Europa. 

 

Vi har 3 drenge på 5, 8, 10år og hvor den yngste aldrig har haft en overnatning hos farmor og farfar, og det her man undre sig, virkelig!!! Undre sig hvorfor ikke man har lyst til at passe og hygge sig med sin barnebarn/børnebørn noget mere ind de gør. 

Det er ikke for vi står og ringer på deres dør hver 14 dag ang. Pasning så vi kunne pleje vores ægteskab,

Hånden på hjertet, så har de dem måske 1-2 gange om året, og der kan snildt gå 2-3 uger imellem deres besøg.

 

De få gange de har dem, føler vi ikke rigtig at de gør det af lyst, mere pligt, og det nager os gevaldigt, og gør os skide kede af det.

 

Et eksempel på deres ego :

 

Vores 2 store står her til sommer og skal være alene hjemme i 3 uger, hvor vi stadig jobber, og det ved de, men ikke noget med at de siger at der skal vi nok hjælpe til, der kunne jo dukke noget op som de heller ville ind at være sammen med deres børnebørn. Det sådan det er hver gang, følelsen af de hellere vil ud i camperen hvis der kom noget de gerne ville til. Så derfor kan man næsten aldrig lave en aftale om pasning med dem, tit er vi ude 4-6 uger før, men tit får man en laaaang SMS smørere om hvad de skal og hvor travlt de har...Bræk

Hun kan måske finde på i de uger at SMS 2 dage før og sige han hun godt kan passe dem 1 dag, men det holder bare ikke!!

 

Hun kan ikke en gang springe en spinnings time over for at passe en af drengene hvis der er opstået sygdom, så vi kunne passe arbejdet. 

 

Vi er nået så langt at vi ikke gider spørge dem mere, og de kan også godt mærke der er noget der nager os men konfrontation har ikke været der endnu.... men kommer sikkert en dag....

 

Er vi for meget eller er det farmor og farfar der skal tage sig sammen her..... 

 

Fuld af irritation !!!!!!

Vend dem ryggen og find nogle andre at bruge tiden med ,de er tydeligvis ikke interesseret i jeres børn undlad at invitere dem til fødselsdag juleaften og hvad der ellers er af arrengemenger og hvis de en dag vil noget skal i fortælle dem hvorfor

Kort og kontant

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Philomene

Måske skal man som forælder acceptere at bedsteforældre generationen har et liv selv. 

De føler måske de er ovre tiden med egen børn og er glade for at have fået fritid igen.

Det er sikkert ikke i ond mening men bare en prioritering af eget liv efter selv at have været i forældrerollen i mange år.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zoxa

Altså - jeg syntes at dine forældres prioritering er forkert, men det er jo fordi jeg nok ikke selv ville vælge sådan hvis jeg boede tæt på mine børnebørn. Men deres værnepligt er jo overstået hvad angår småbørn og I har selv valgt at få dem.

Jeg kommer da også til at træffe nogle ego valg når mit yngel har fået sparket ud af reden og det kunne måske være at jeg flyttede til en helt anden landsdel? Hvem ved?

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
misha555

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser, vi er i samme situation.

Tror bare at det er hele generationen af bedsteforældre den er gal med, selvfølgelig med enkelte undtagelser, men ellers...

Hverken min mands eller mine forældre har vist interesse for vores drenge, som nu er 7 og 9 år. De har så travlt med deres eget liv, min mor arbejder ikke, men min stedfar gør. De er i starten af 60´erne. De bor 30 km. fra os. I deres fritid ligger i de haven og daser, cykler lange ture på op til 30 km., går til roning, eller rejser 4-5 gange om året. Vi ser ikke mine forældre mere end et par timer hvert halve år.

Min mands mor og hans stedfar er 69 år, og har ikke arbejdet i ca. 10 år, men de har aldrig haft nogen interesse i at have vores drenge på besøg, fordi hun synes det er hårdere end ikke at have dem. De bor 120 km fra os, og har travlt med alle sine veninder. Vi besøger dem til højtider ca. 3-4 gange om året, ellers ser vi dem ikke.

For at få skoleferierne til at gå op, holder min mand og jeg ferie, som var vi skilt. D.v.s. jeg holder ferie halvdelen af vinterferien, påskeferien og efterårsferien, mens han holder den anden halvdel. I sommerferien er jeg hjemme 3 uger med børnene, mens han arbejder og når han er hjemme i 3 uger, arbejder jeg.

Det er ikke det fedeste parforhold, men sådan må det være. Jeg kan så garantere at jeg aldrig kommer til at hjælpe den ældre generation med noget, når de for alvor bliver gamle og trætte. Så det giver på en eller anden måde lidt ekstra energi til at holde ud, at man ved, at man ikke skylder nogen noget. Og når børnene bliver store, skal vi ikke til at hjælpe vores forældre fordi de er blevet for gamle til at klare sig selv. Jeg har faktisk afskrevet den ældre generation i mit liv. Og jeg kan ikke forestille mig at deres senere død, vil påvirke mig mere end en enkelt dags tristhed på deres vegne. De er ikke en del af mit primære liv længere, og har ikke været det i mange 20 år.

Jeg kan faktisk slet ikke sætte mig ind i deres egoistiske tankegang. Når jeg selv bliver bedstemor, vil jeg ikke lave andet end at være der for mine børn og deres børn. Rejser og kedelige golf-spil siger mig virkelig slet ikke noget. Og flytter mine børn 400 km. væk til København for at arbejde, så flytter jeg gerne med for at være tæt på dem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zoxa
For 1 minut siden, misha555 skrev:

Jeg kan faktisk slet ikke sætte mig ind i deres egoistiske tankegang. Når jeg selv bliver bedstemor, vil jeg ikke lave andet end at være der for mine børn og deres børn. Rejser og kedelige golf-spil siger mig virkelig slet ikke noget. Og flytter mine børn 400 km. væk til København for at arbejde, så flytter jeg gerne med for at være tæt på dem.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det egoisme - selvcentrering ja - men ikke nødvendigvis egoisme. Og det er ikke den samme ting.

Jeg ved at min datters farmor og mormor ville stille sig dybt uforstående overfor det valg som er stillet op her - for mig er det nærmere en kamp for mig at få lov at se min datter! Og vi har alle prioriteret at bo inden for 10 minutter fra hinanden, men jeres bedsteforældre har sikkert deres gode grunde til at vælge som de gør? 

Jeg ved det ikke? Men hvis de forældre, som nu er bedsteforældre, har været komplet nærværende da I var børn og vægtet jeres trivsel 100% er det vel ikke noget under at de prioriterer sig selv inden efterår bliver til vinter.

 

Men spørg dem? (let at skrive, men ikke så nemt at gøre - I know :( )

Til skole ballet i forrige uge gad ungen knap nok have mig med for hun ville hellere danse med mormor - med rullator, kid you not.

Så enten er jeg verdens mest pinlige og dårlige mor, eller også elsker hun bare sine bedste mødre - og det er så hvad jeres forældre fravælger - men det er synd for dem, ikke jer

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
misha555
For 32 minutter siden, Zoxa skrev:

 

Jeg ved det ikke? Men hvis de forældre, som nu er bedsteforældre, har været komplet nærværende da I var børn og vægtet jeres trivsel 100% er det vel ikke noget under at de prioriterer sig selv inden efterår bliver til vinter.

 

Det kan jeg slå fast, at det har de ikke - tværtimod har både min mands og mine forældre altid været egoistiske - eller selvcentrerede, som du kalder det. Børn var bare noget man fik, for det gjorde alle de andre også. Man behøvede ikke at forholde til dybere til det, man havde fået sat i verden. Men vi har til gengæld begge haft de sødeste og mest interesserede bedsteforældre, som både havde tid til os, og masser af kærlighed og ægte interesser.

Min elskede mormor døde af kræft, da jeg var 11 år, og jeg kan selv den dag i dag sidde og tænke på hende, og savne hende. Jeg tænker aldrig på min mor, eller min nu afdøde far på den måde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind