At glædes ved det gode

Hvorfor foretrækker Dansk Sprognævn at sætte komma uden startkomma?

6 svar i dette emne

Skrevet (redigeret)

Måske er det bare mig, der er lidt gammeldags, hvad sproget angår, men det faktum, at Dansk Sprognævn foretrækker at sætte komma uden startkomma, har efterhånden undret mig i et stykke tid, men jeg er til gengæld glad for, at man stadig godt må sætte kommaer med startkomma. Jeg er p.t. i gang med at lære at sætte komma uden startkomma vha. selvstudier, men det kræver nogen tilvænning fra min side, da jeg altid har været vant til at bruge startkommaet.

 

Jeg synes, at det grammatiske komma (med startkomma) gør sætninger mere letlæselige, og skribenten behøver ikke hele tiden tage stilling til, hvordan forskellige sætningsdele forholder sig til hinanden.

 

Ved I, hvorfor Dansk Sprognævn foretrækker at sætte komma uden startkomma? Er det, fordi nogle mennesker synes, at det ikke ser pænt ud med et komma efter det første ord i en sætning som fx “Den, som ler sidst, ler bedst”, eller er det for at læne sig mere op ad engelsk? Jeg mener selv at have hørt engang, at det skulle have noget at gøre med, at man skulle sætte kommaer på en sådan måde, at det bedre passer til den måde, folk taler på?

 

Mit gæt ville være, at hvis man satte to, selv store sproglige begavelser, til at sætte kommaer uden startkomma i en længere tekst af en vis kompleksitet, ville det være usandsynligt, at de ville sætte alle kommaer ens, da denne måde at sætte kommaer på i nogen grad beror på en personlig vurdering af, om noget er sidestillet eller underordnet noget andet.

 

Og dertil kommer, at jeg kan forstå, at man, selv uden startkomma, skal sætte visse startkommaer :)

Redigeret af At glædes ved det gode
0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Hvad er et "startkomma"?

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Hejsa :)

Undskyld det sene svar.

I eksemplet "Den, der ler sidst, ler bedst" er startkommaet det første komma efter "Den", og man kan således vælge, om man vil udelade eller medtage det, men man skal selvfølgelig gøre det konsekvent, hvad enten man vælger at gøre det ene eller det andet. Kommaet efter "sidst" er det såkaldte "slutkomma", som skal sættes, hvad enten man anvender startkommaer eller ej. Har man længere sætninger og komplicerede sætningsstrukturer bliver det dog straks meget sværere at gennemskue, hvad der er hvad, og slutkommaet skal først sættes efter den sidste ledsætning, hvis man ikke bruger startkomma.

Følgende kursus er ret godt, synes jeg:

http://komma.edutasia.com/kursus/

Mvh.

Daniel

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites
For 2 minutter siden, At glædes ved det gode skrev:

Hejsa :)

Undskyld det sene svar.

I eksemplet "Den, der ler sidst, ler bedst" er startkommaet det første komma efter "Den", og man kan således vælge, om man vil udelade eller medtage det, men man skal selvfølgelig gøre det konsekvent, hvad enten man vælger at gøre det ene eller det andet. Kommaet efter "sidst" er det såkaldte "slutkomma", som skal sættes, hvad enten man anvender startkommaer eller ej. Har man længere sætninger og komplicerede sætningsstrukturer bliver det dog straks meget sværere at gennemskue, hvad der er hvad, og slutkommaet skal først sættes efter den sidste ledsætning, hvis man ikke bruger startkomma.

Følgende kursus er ret godt, synes jeg:

http://komma.edutasia.com/kursus/

Mvh.

Daniel

Godt at vi/der endnu er nogen der selv bestemme hvor de vil sætte kommaerne!

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Jeg har vænnet mig til at udelade startkommaer, og jeg synes det er bedre. Kommaerne følger bedre flowet i sætningerne. Det ses tydeligst ved sætningsknuder. Sammenlign f.eks:

Det, han sagde, var, at der er langt til månen.

Det han sagde, var at der er langt til månen.

Man kan mene at sætningen kunne skrives bedre, men kommaer skal understøtte alle sætninger, og i eksemplet falder det traditionelle komma helt igennem imens versionen med udeladte startkommaer fint følger hvordan man ville udtale sætningen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Tak for svar.

 

Det er et rigtig fint eksempel, du kommer med der, synes jeg.

 

Jeg forstår godt, hvad du mener, når du siger, at det at sætte kommaer uden startkomma passer bedre til den måde, man taler på, men efter at have terpet kommaet uden startkomma en del på det seneste, synes jeg godt nok, at det er et kompliceret system, der efter min mening beror lidt for meget på personlige vurderinger. Et par ting kan nævnes i denne sammenhæng (ud fra min forståelse af kommaet uden startkomma):

 

Hvis en ledsætning står med en hvis selvstændighed efter en hovedsætning, skal der sættes et startkomma, selv i systemet uden startkomma

 

Hvis to ledsætninger er sideordnede, skal der sættes kommaer imellem. Hvis den efterfølgende ledsætning er underordnet den første, skal der som udgangspunkt ikke være komma. Hvis den første ledsætning er underordnet den efterfølgende, skal der sættes komma.

 

Hvis noget ikke er nødvendigt for at forstå, hvilken type, f.eks. fodbold, der er tale om, skal der sættes komma rundt om en ledsætning, der f.eks. starter med ”hvilken” eller ”der”

 

Hvis man ganske ubesværet kan forstå dette system, har man efter min mening en supergod sproglig forståelse, og det hjælper muligvis også med at forstå kommateringen på engelsk, men fordelen med det gamle, synes jeg, er, at det beror mindre på personlige vurderinger og er et lidt mere fastlagt system. Jeg synes også selv, at det er rart, at jeg med det gamle komma (med startkomma) ikke hele tiden behøver at tjekke, om noget er en hovedsætning, ledsætning eller sætningsrest, før jeg sætter mine kommaer. Det sparer jeg enorm meget tid på, når jeg skriver, synes jeg.

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!


Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.


Log ind

  • Hvem er online?   4 brugere, 0 Anonyme, 74 Gæster (Se alle)

    • killingen18
    • Peri20
    • Ferskvandspirat
    • pjet
  • Bruger statistik

    178.757
    Brugere i alt
    2.728
    Flest online
    kek
    Nyeste bruger
    kek
    Tilsluttede sig