• Meddelelser

    • Debat Høvding

      NYT FORA - Historie   18-01-2017

      På opfordring har vi beslutte at oprette foraet "Historie". Du finder det nye historiske fora under "Politik, Kultur & Samfund".
      http://www.dindebat.dk/forum/170-historie/

      I det nye fora "Historie", kan du vende verdenshistorien... Debattér om alt lige fra 2. verdenskrig til slaget ved Dybbøl Mølle, Den kolde krig, Vikingetiden, Romerriget, til historiske personer som Napoleon, Mao, Cæsar, og historiske projekter som Den kinesiske mur, Area 51. Hører det historien til, så hører det hjemme her.

      Tag godt imod det nye fora
      Jubii / Debat Høvding
dewey

Hvad har du kært? Hvad brænder du for?

5 svar i dette emne

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9277089/hvad-har-du-kaert-hvad-braender-du-for/

Det var til et middagsselskab for omkring 30 år siden. Vi havde fået tre fine, veltilberedte retter plus en lille hjemmebagt ostekiks med vindruer inden desserten. Det var dengang, selv en udearbejdende kone tog sig tid til den slags. I hvert tilfælde i Ribe. Nu sad vi ved kaffen og cognacen. Samtalen gik livligt: om politikerne (de var dårlige), renterne (de var høje), udlandsgælden (den var galopperende), bz’erne (de var forkælede rigmandsbørn), den nye udlændingelov (den delte vandene) og ikke mindst: skatterne med kartoffelkuren i spidsen, det stigende offentlige forbrug, bistandssnydere, hundehandlere og andet krapyl.

Da klagerne var på deres højeste, erindrer jeg min egen lille stemme (det var længe før, jeg turde tale højt med biskoppelig magt og myndighed): »Men har vi det ikke godt her?« Efter et øjebliks stilhed svarede værten med et stort, skævt grin: »Jo, men vi vil have det bedre!«

Siden da er vi blevet uendeligt meget rigere, de fleste af os. Udlandsrejserne vil ingen ende tage, en lille ”spotdeal” hist og pist, plus de helt store – inden det bliver for sent, og indlandsisen smelter. Helt almindelige folk har flere boliger, forældre forsøder deres børns liv med tilskud fra deres friværdi, til ungerne er oppe i fyrrerne. Og takeaway er blevet hver mands eje, hvad enten det er af den fede og billigere slags eller den dyre, slankere ende: Hvilken travl familiemor eller -far orker at stå i køkkenet både til hverdag og fest, vi skal jo alle have det rart, mens vi er her. Bil skal vi også alle have, helst en til hver, og ikke noget med en toværelses som begynderlejlighed og et gammelt køkken for den lille, unge familie. Nej, med de billige lån er det bare om at låne – op til skorstenen. Man kan lige så godt være med på vognen, ellers er der nok andre, der løber af med kagen.

Så er det, jeg spørger: Vil alle vi middel- og overklassemennesker virkelig have det bedre i form af at være rigere? Er det virkelig mere og mere forbrug, vi vil – og vil give videre til vore efterkommere? Vil vi virkelig alle have snablen ned i velfærdssamfundets dybe lomme, hvis vi ikke har brug for det? Er det et evindeligt brokkeri, vi gerne vil huskes for? Er det suk og klage over verdens, arbejdspladsens og de andres utålelighed? Nej, selvfølgelig ikke. Så dumme er vi ikke.

 

Vi vil da hver især og sammen noget helt andet. Men hvad?

Hvad holder vi af? Hvad brænder vi for? Hvad er dyrebart for os? Hvad har vi kært?

 

Kan du besvare spørgsmålene?

 

Siden jeg læste artiklen, har jeg tænkt meget over indholdet i den og over de sidste spørgsmål, men jeg synes ikke, at jeg kan besvare spørgsmålene med enkelte ord, et af det jeg brænder for og for mig tillige er dyrebart, er den utrolige friheds- og uafhængighedstrang jeg har haft siden jeg var teenager og stadigvæk har, og jeg har været heldig jeg har til dags dato kunne udleve begge, hvad jeg har kært er min familie og mine dyr.

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Jeg brænder for forskellige ting hver dag, faktisk. i går brændte jeg for at gå helt amok og bruge 1 1/2 time på at lave en perfekt anrettet madpakke til mig selv. I dag brænder jeg for at gense hele sæson 1 af skam, når jeg engang kommer hjem fra arbejde og undervisning. Imorgen ser jeg om jeg kan brænde for noget andet, for det er rart at have noget at brænde for. Så det skifter, og det har jeg det egentlig fint med.

Men der er nogle ting, som ofte går igen:

  • Tv-serier, bøger, film og computerspil kan jeg virkelig brænde for, hvor patetisk det end lyder. Jeg elsker at lave fanart og overanalysere alting:D
  • Rejser. Jeg bruger ofte måneder på selv at planlægge dem, så jeg får det perfekt
  • At hjælpe andre. Jeg glæder mig for eksempel rigtigt meget til at komme ud på arbejdsmarkedet, og med i en forskningsgruppe, som forsker i at ville lave p-piller 110% sikre
  • Mad. Bare... mad
0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Skrevet (redigeret)

For 47 minutter siden, dewey skrev:

Hvad er dyrebart for os? Hvad har vi kært?

Ud over det åbenlyser som familie er noget af det jeg har allermest kært min frihed og min sjælero.

Og for mig er det blandt et samfund hvor jeg ved at jeg ikke skal være bange for om fks min gamle mor ikke kan få hospitals behandling fordi hun ikke har råd til en privat sygeforsikring, hvor jeg ikke skal være nervøs for at vi havne på gaden inden for en månedhvis jeg mister mit arbejde.

Et samfund hvor jeg ved at jeg kan komme fra A til B uden at være afhængig af at have adgang til en bil og et samfund hvor jeg ikke skal frygte at min datter ikke kan tage sig en uddannelse på grund af økonomi.

Et samfund hvor jeg ved at politiet er der for at støtte og servicere borgerne og de kommer når der er behov for det og et samfund hvor vi er trygge ved at de folkevalgt arbejder for vælgernes og samfundets bedste

 

Så gæt på hvordan jeg har det lige pt?

Redigeret af Zoxa
0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Skrevet (redigeret)

Jeg brænder meget for familie, men faktisk i lige så høj grad venner. Derudover frihed som desværre bliver indskrænket mere og mere i disse år. "Jordiske ting" brænder jeg ikke særlig meget for.

Redigeret af dna
0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Selvom mine børn er voksne, er de stadig det vigtigste i mit liv. Jeg brænder for at være en mor, der kan bruges til noget; som man kan sparre med, og som man stadig kan have sjove oplevelser med, og som man altid kan regne med. (Det sidste er faktisk ikke altid tilfældet rent praktisk/fysisk pga min sygdom, og det er ikke rart at måtte erkende)

På 2. pladsen kommer naturen. Jeg hviler i naturen, lader op, føler mig hjemme. Ikke som idrætsudøver eller udøver af nogen som helst genre - simpelthen som menneske. Jeg har lært om naturen, fra jeg var helt lille, da jeg traskede roerække op og ned, mens min far hakkede ukrudt og overskydende roeplanter væk og fortalte mig om dyr og planter. Jeg har selv forsøgt at give det videre, både til mine børn og i arbejdet som pædagog, hvor jeg havde valgt naturfag som fokus. 

Naturen har brug for, at vi tager miljøhensyn. Så det betyder selvfølgelig også meget for mig. Af samme grund græmmes jeg over den regering vi har, hvor miljøhensyn på det nærmeste er ikke eksisterende. Og det er mig en gåde, at man kan være så ligegyldig over for fremtiden. Økonomisk vækst er temmelig ligegyldig, hvis man som i Beijing ikke kan være ude pga af luftforurening. Rettidig omhu  er ikke til stede, når det drejer sig om miljø. 

3. pladsen "Børn med særlige behov" eller tidlig indsats. Alle der har arbejdet med børn ved, at det betyder noget, hvornår man tager fat i et problem, og vi ved, at det er for sent, når barnet er kommet i skole. Alle specialister ved det. Den indsats, der bliver lagt i vuggestue og børnehave, kommer mange gange tilbage, -  men det er en langsigtet plan, som man ikke kan se resultater på, og derfor er der ingen politikere, der gider bekymre sig om det, for de vil have succes her og nu. Der er en hel del børn, hvor forældrene burde "omskoles" til at kunne forstå, hvad børn har brug for, og som burde lære at sætte egne behov til side for børnene, og det ville kunne betale sig. Det er et langt sejt træk, men børn med en bedre barndom bliver bedre forældre, og således ville vi kunne få  mere velfungerende mennesker over tid.

4. musik og kultur. Jeg elsker en god koncert eller en tur på museum, eller et smut ind omkring en kirke og kirkegård. Det er ikke på noget højt niveau, - kun på det plan, hvor jeg ser noget, jeg synes om, og nyder det. Men det betyder noget for mig, og det højner min livskvalitet.

Engang betød bøger også rigtig meget for mig, men siden jeg har fået problemer med hukommelse og koncentration, giver det sig selv, at det ikke fylder så meget..... Det samme gælder politik - i alt fald på et plan, hvor der er noget i det.

1

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!


Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.


Log ind

  • Hvem er online?   0 brugere, 0 Anonyme, 27 Gæster (Se alle)

    Ingen registrerede bruge online lige nu

  • Bruger statistik

    178.437
    Brugere i alt
    2.728
    Flest online
    Jdo
    Nyeste bruger
    Jdo
    Tilsluttede sig