dewey

Hov, vi kunne jo selv lave mad til de gamle

7 svar i dette emne

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/davidtrads/ECE9277313/hov-vi-kunne-jo-selv-lave-mad-til-de-gamle/

Ikke alt er ’kommunens skyld’. Noget et faktisk din og min egen skyld. Noget, vi kan gøre noget ved. Er vi utilfredse med kommunens ældremad, så lad os dog lave den selv.

Der er mange – helt vildt mange – som er blevet voldsomt forarget over den mad, som en 92-årig kvinde fik leveret Nytårsaften:

En rynket kålpølse. En halv skive tør hambrugerryg. To kogte kartofler. En brunet kartoffel. En portion grønlangkål. Alt sammen placeret i en sort plasticbakke med cellofan henover:

”Gribskov kommunes udbragte nytårsmenu til de ældre… Velbekomme,” skrev Jette Schnack Petersen, den ældre kvindes datter, i et opslag på Facebook.

Helvede brød løs på de sociale medier: Hundeæde! Klamt! Det kan vi ikke være bekendt! Politikerne vågnede op: Flere penge til de gamle! Flere penge til ordentlig mad! Ældresagen sang med i koret. Kun en enkelt holdt sin mund: Ældreminister Thyra Frank.

Medierne rullede det tunge skyts ud: Ældre bliver spist af med mad fra madfabrikker! Direktøren for Det Danske Madhus, der leverer mad til ældre i ni ud ti danske kommuner, blev henrettet for åben skærm. Der er noget om det – for den mad, der serveres, ser ikke god ud.

Men selv tænkte jeg tilbage på midten af 1980erne, da jeg i tre somre og mange weekender var sygehjælpervikar på et plejehjem. Vi havde selvfølgelig vores eget køkken – og ved fødselsdage og højtider lavede pårørende ofte mad der.

Ældres børn, børnebørn, naboer, venner og gamle kolleger kom forbi. De tog mad med hjemmefra – eller de lavede den ældres beboers livretter på stedet: Flæskesteg, medisterpølse, frikadeller, kalvesteg, brun sovs, kartofler, asier, hele molevitten.

Jeg tænker også på alle de søndage og festdage, hvor min farmor, da hun til sidst ikke selv havde kræfterne til at lave mad, fik hjælp fra hendes tre børn. Ikke hver dag, men ofte. Vi boede alle inden for 30 kilometer, så det var ikke så svært. Sådan gjorde de fleste.

Dengang – er jeg ret sikker på – ville forargelsen ikke have været rettet mod kommunen, hvis en gammel fik en trist menu leveret Nytårsaften. Næh, vi ville have rettet den mod familien – for hvordan i alverden kunne den få sig selv til at lade bedstefar eller bedstemor i stikken?

Jeg har et simpelt spørgsmål til Jette Schnack Petersen, der blev så vred over den mad, som kommunen leverede: Hvorfor i alverden lavede du ikke selv nytårsmenu til din gamle mor?

Er det et helt urimeligt spørgsmål? Det synes jeg faktisk ikke – for ifølge et interview med datteren i BT, så besøgerhun angiveligt sin mor hver dag – også den famøse Nytårsaften – og vidste altså godt, hvilken slags mad, der normalt kommer på bordet.

 

Det kaldes at tage ansvar. Personligt ansvar. Ikke alt er ’kommunens skyld’. Ikke alt er ’andres skyld’. Ikke alt er noget, hvor ’politikerne bør gribe ind’. Ikke alt, der går galt, kan afhjælpes med et ’like på facebook.’ Noget et faktisk din egen skyld. Noget, du og jeg kan gøre noget ved.

 

Jeg giver David Trads ret i omtalte tilfælde, datteren kunne vel selv have forkælet sin gamle mor med god mad, det er ikke altid fair at alt, hvad der ikke er optimalt altid er 'andres skyld' som i dette tilfælde kommunens, at datteren kritiserede maden, det synes jeg var helt i orden, alene af den grund at mange ældre mennesker ikke har hverken børn eller pårørende, der er opmærksomme på, igen som i dette tilfælde, hvad de ældre får serveret af mad og hvordan den bliver serveret.

 

Er du enig eller uenig med David Trads?

 

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Jeg er helt enig i, at mange kan blive bedre til at hjælpe hinanden.

Men, når man betaler for en vare, så skal den dælme være i orden, og så er det egentlig ligegyldigt om det er ældremaden eller de nye sko.

Vores samfund ændrer sig hurtigt, og ikke alt er som det var engang, og jeg tror ikke på, at vi kan, eller skal, skrue tiden tilbage.

Der kan være mange årsager til, at børn ikke laver mad til deres gamle eller syge forældre. Nogen har fået børn i en sen alder, og det vil sige, at når de bliver gamle og har brug for hjælp, så har deres børn travlt med børn og job/karriere. Mange mennesker har div. allergier, og så kan det være svært at lave mad alle kan spise.

I flere år har jeg haft en aftale med min mor, som går ud på, at hun spiser sammen med mig og mine børn én gang om ugen, fordi hun nogle gange bliver træt af at lave mad bare til sig selv, og for selskabets skyld. Og jeg indretter menuen efter hendes allergier o.l.

For et års tid siden blev min bror syg, og kunne ikke længere lave mad selv, og var afhængig af frosne færdigretter fra supermarkederne. Jeg besøgte ham en gang om ugen, og tog nogle hjemmelavede middagsretter med, så han kunne få lidt variation i kosten. Men jeg var jo nødt til, at planlægge vores menu ud fra hvad der kunne fryses ned og varmes op, og hvad der ikke kunne. Og jeg skulle stadig tage hensyn til min mors allergier o.l.

Jeg må indrømme, at det var en lettelse da han begyndte at få mad udefra.:blush:

 

2

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Han arbejdede som afløser på et plejehjem da ruderkonge var knægt og al respekt for det. Men mangt og meget har ændret sig siden og han kender jo intet til damens øvrige livssituation.

Jeg syntes at han sætter sig op på en hest han dybest set intet aner om og at han burde holde sig for god til at moralisere over hvad andre bør gøre.

Der udover får jeg altid nervøse ticks når en mand (især på hans alder) begynder på at sige "vi" i omsorgs relaterede ting. Jeg kender ikke manden, men ofte betyder "vi" altså konen og ikke ham selv. Hans største offer har sandsynligvis været at han måske selv måtte stryge skjorten fordi konen var hængt op på opgaven.

Og sidst men ikke mindst, den ældre har allerede betalt for maden og burde så som en selvfølge da også kunne forvente en fornuftig service, uanset om hendes datter har tid eller overskud til at lave en nytårs middag

2

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites
For 5 minutter siden, Zoxa skrev:

Han arbejdede som afløser på et plejehjem da ruderkonge var knægt og al respekt for det. Men mangt og meget har ændret sig siden og han kender jo intet til damens øvrige livssituation.

Jeg syntes at han sætter sig op på en hest han dybest set intet aner om og at han burde holde sig for god til at moralisere over hvad andre bør gøre.

Der udover får jeg altid nervøse ticks når en mand (især på hans alder) begynder på at sige "vi" i omsorgs relaterede ting. Jeg kender ikke manden, men ofte betyder "vi" altså konen og ikke ham selv. Hans største offer har sandsynligvis været at han måske selv måtte stryge skjorten fordi konen var hængt op på opgaven.

Og sidst men ikke mindst, den ældre har allerede betalt for maden og burde så som en selvfølge da også kunne forvente en fornuftig service, uanset om hendes datter har tid eller overskud til at lave en nytårs middag

Det kan ikke siges bedre.:gogo:

 

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Når man er sengeliggende og har hjemmehjælp på flere gange om dagen, for at få lidt vaskes/frokost/vand/bækken tømmes og andre småting, så er det klart en hjælp når familien kan lave man og man giver tilskuddet der. Problemet i at familien belastes at om de er til at regne med 7 dage om ugen, om de husker tiden, husker at informere, ikke har lyst osv. 
For en sengeliggende kan det varme måltid være højdepunktet, og når det så ikke leveres rettidigt så kan der ske konflikter og unødvendige diskussioner fordi familien står for manden, det er jo en vigtig del og især når personen er afmagret og virkelig behøver de 2 kartofler og en bid kød, og måske slet ikke spiser ret meget men lidt er jo også nok.

Det kan være en byrde når det er over 12 måneder/365 dage at man har det ansvar, når ens egen hverdag også er andre opgaver.

Så måske kan vi lave med til vores ældre men så skal de ikke være syge, have en dødstruende sygdom eller have problemer med motorik , så man er helt afhængig af det man tilbydes.

Alternativet kender vi, hjemmehjælpen sætter manden i mikro ovn, og man får ikke just det mest friske mad man ønsker.
Dem som kan de forsøger men ansvaret er større end man først tror her.

1

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Hvis jeg ikke var stoppet i banken, havde der været lidt langt fra København til vest for Herning hvor jeg bor nu. Det er klart at skulle min mor blive så dårlig at hun må bo på plejehjem, vil jeg da spille en rolle, men for mange er den fysiske afstand for stor.

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

I min ungdom var familien langt mere involveret i fx at hjælpe de ældre på plejecenter. Men....

Ubegrænset dagpenge, let adgang til kontanthjælp, efterløn og førtidspension. 120 dages-reglen. Ingen lukkedage i børneinstitutioner visa versa.

Mange mennesker i dag er afsindigt pressede - jeg bebrejder ikke almindelige mennesker, ah plejecenteret ikke priotetes øverst.

0

Del dette indlæg


Link to post
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!


Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.


Log ind

  • Hvem er online?   10 brugere, 0 Anonyme, 66 Gæster (Se alle)

    • dewey
    • Simon Hansen
    • ussenterprise
    • nitji1
    • mariannaa
    • Stars
    • DenBruneMunk
    • Mik69
    • huleforskeren
    • Helle H
  • Bruger statistik

    178.490
    Brugere i alt
    2.728
    Flest online
    leax3716
    Nyeste bruger
    leax3716
    Tilsluttede sig