Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

DenFaldendeEngel

Fra Frøken til Frue............27. september 2014!

Recommended Posts

DenFaldendeEngel

Lørdag d. 27. september 2014 fortsat

 

Vi havde et fantastisk vejr, da vi kom ud af kirken (det havde vi nu heldigvis hele dagen), solen skinnede og alle var glade. 

 

Er I klar over, hvor meget ris, der kan sidde i en opsat frisure? Meget, skulle jeg hilse at sige. Efter tillykker og riskastning, måtte min svigerinde pille det værste ud af håret, inden vi fik taget billeder. 

 

Kirken ligger i et grønt område med en lille sø, så der fik vi taget 1. hold billeder. På vej derned mødte vi et par børn, som gjorde store øjne og spurgte, om vi skulle giftes. Det var en sand fryd at kunne svare: 'nej, vi ER lige blevet gift'. :love::glad:

 

Vi har vidst ikke fået taget så mange såkaldt traditionelle billeder, for et af billederne er bl.a. et motiv, der ligner, at jeg skubber min mand i vandet. :lol: På legepladsen ved festlokalet, hvor vi også fik taget billeder, var der et legeskib, så vi fik et billede som det kendte billede fra Titanic. Desværre har jeg herredårlig balance, så på billedet efter, var jeg ved at falde, og min mand griber fat i mig bagfra, mens jeg holder fast i rælingen. Og det ligner grangiveligt, at min mand tager mig i doogtstyle. :slem::blush: Men fotografen HAR lovet os, at det får vi ikke.  

 

Vi fik dog også taget en del traditionelle kyssebilleder, som jeg glæder mig rigtig meget til at se. 

 

Efter fotograferingen skulle vi køre til feststedet. Vi havde egentligt planlagt at køre i vores egen bil, men 2 dage inden brylluppet, fik min mand besked om at hans ven havde en gammel amerikanerbil, han gerne ville køre os i. :gogo:

 

Vi dyttede nærmest hele vejen til festlokalet, så alle gæsterne var klar til at modtage os udenfor. Min far havde lavet et lille skilt med vores navne og bryllupsdato. Det var rigtig fedt! 

 

Vi bød velkommen, fortalte lidt om vores relation til hver enkelt gæst og derefter fik vi serveret kagen. Den var med citroncreme og hvid chokolademousse med daimstykker. Pyntet med roser og den var rigtig fin, selvom min svigerinde ikke var helt tilfreds - hun manglede både roser og kagen var kommet til at svede ifølge hende. Men pyt med det, for den smagte fantastisk og jeg glæder mig til næste år, hvor vi skal spise toppen.  

 

Vi havde planlagt at lege 'Op ad hatten' for gæsterne, mens vi fik taget de sidste billeder, men det viste sig, at det ikke var nødvendigt, for snakken gik lystigt. Dog ikke så meget på tværs af familierne, som vi havde håbet, men indbrydes. 

 

Efter billederne kaldte vi til bords. Vi havde jo lavet sammenskudsgilde, så forretten bestod af laksemousse/lakseroulade og carpaccio. Det var rigtigt lækkert. Selv min mand, som normalt ikke kan lide laks, var helt vild med moussen. 

 

Min bror var toastmaster, så han gav ordet til første taler, min far, der 'officielt' bød min mand velkommen i familien. 

 

Da min far var færdig med sin tale, kom mit yndlingstidspunkt - min mands tale til mig. Det var simpelthen den smukkeste tale, jeg nogensinde har hørt. Det er ikke bare noget, jeg siger, fordi jeg er lidt 'partisk', min tante sagde det også. 

Ikke et øje var tørt. Mine var kun lidt tørre :rulle:, for jeg er desværre ikke typen, der græder offentligt, det havde jeg ellers forventet, at jeg ville gøre under hans tale. Det skuffede mig lidt, at jeg ikke gjorde, så jeg har sagt til ham, at hvis han nogensinde holder talen for mig privat, så tror jeg, at jeg græder.

 

Efter forretten gik der faktisk lang tid, inden vi kunne komme til hovedretten, for ovenene virkede ikke optimalt. Det gjorde ikke noget for selskabet, men jeg synes ikke, at det er acceptabelt, når det er et decideret festlokale/beboerhus, det drejer sig om! :sur:

 

Hovedretten bestod af oksesteg og noget, der oprindelig havde været en flæskesteg, men den var fyldt med noget godt og stegt på en anden måde, samt flødekartofler, garniture, brød og spændende salater. Mums! Vi drikker ikke selv vin overhovedet, så det glædede os, at vi fik meget ros for vores (ok, ekspedienten i Fleggaard) valg af vin. 

 

Så var det min tur til at tale. Jeg var rigtig nervøs, for jeg er ikke så god til at være midtpunkt. Men det gik godt, og min mand sagde senere, at han havde fået en klump i halsen. :lun:

Der var rigtig mange taler og festlige indslag, men det er svært at huske den præcise rækkefølge, så jeg nævner i flæng: min mor læste et digt op, som min oldefar havde skrevet til min oldemor (som jeg i øvrigt er opkaldt efter) til en af deres 'store' bryllupsdage, forloveren sagde nogle pæne ord, vores veninde havde skrevet en sang (der overhovedet ikke passede på melodien, men det er en del af charmen), og mine onkler og tanter medbragte en sang og sedler til gode ønsker. De blev sendt til vejrs med heliumballoner, men desværre var der ikke nok helium til at børnene (og brudeparret ikke mindst :D) kunne lave sjove stemmer bagefter. 

 

Efter maden pakkede vi gaver op. Vi havde jo regnet med, at maden skulle være vores gaver (og mange af gæsterne bor i Jylland), så vi havde slet ikke regnet med at få gaver. Men min moster udbad sig en ønskeliste, som jeg så sendte til hende. Vi havde ikke mange ønsker, men bl.a. stod der billetter til Skønheden og Udyret og en vase på sedlen. Og vi var så heldige, at vi fik det hele. :klap: Vi fik også en masse smukke buketter, kurve med vin og sågar lidt til at pifte sexlivet op. :lol:

Der var også blevet lavet gæstebøger, så vi har kunnet læse gode ønsker i dagene efter brylluppet. 

 

Da kaffen var drukket, var det tid til den frygtede brudevals. Jeg danser ikke. Så er det sagt. Jeg kunne med det samme mærke, at her blev jeg midtpunkt på en ubehagelig måde, hvilket også påvirkede min 'præstation'. Jeg ville bare have det overstået (dels også så vi kunne komme til at kysse igen ;) ). Lad det være sagt med det samme, det gik helt i kage, musikken fungerede ikke optimalt, jeg trådte min mand over tæerne - det havde han regnet med at ville gøre ved mig, fortalte han mig senere - og det er generelt meget svært at danse i en lang kjole, måske især når man glemmer at bruge den dims til at hægte kjolen op med. :blush:

 

I samme sekund, brudevalsen var overstået, kunne jeg høre min far (af alle mennesker!) råbe 'På ham' og så forgreb mændene sig ellers på min stakkels mand og hans sokker. 

 

Det tyndede hurtigt noget ud i forsamlingen, da vi var færdige med dansen, men det er forståeligt, for mange af de jyske gæster havde valgt at køre hjem samme aften/nat. I stedet tog vi, der blev længere, hul på de lidt hårdere våde varer, så klokken blev 4.15, inden vi kom ind af hovedøren til lejligheden. Og vi kom heldigvis hjem til en lejlighed, der ikke var blevet raseret af 'vennerne'. 

 

Bryllupsnatten foregik helt som det hører og bør sig. :slem:

 

Alt i alt var det en helt fantastisk og uforglemmelig dag, aften og nat! 

 

Fortsættelse følger.......

 

Ps. Jeg tror, det er muligt at gøre billederne større, hvis jeg bare vedhæfter dem, i stedet for at tilføje dem til beskeden, så her kommer de. 

post-172385-0-59829000-1413476724_thumb.

post-172385-0-12317400-1413476803_thumb.

post-172385-0-76535100-1413476809_thumb.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DenFaldendeEngel

Søndag d. 28. september 2014

 

Vi skulle allerede være i festlokalet kl. 10 for at gøre rent. Temmelig tidligt, når man nærmest har set solen stå op. Men af sted kom vi. Mine forældre, bror og hans kæreste kom 10.30 for at hjælpe os, men de skulle med færgen kl. 13.00, så der var vi hverken halvt eller helt færdige. 

 

Indtil kl. 14.30 gjorde min mand og jeg rent alene, men så var vi så smadrede, at vi tog en lille lur på den store sofa. :lun: Det ar meget hyggeligt og romantisk. :lun: 

 

Heldigvis kom vores svoger (som den eneste) for at hjælpe ved 16.00 tiden. Så omkring kl. 18.00-18.30 var vi endelig færdige og aftensmaden blev McD. 

 

Mandag d. 29. september 2014

 

Jeg havde været så forudseende også at tage fri om mandagen. :gogo: Vi havde en rigtig hyggelig afslapningsdag, hvor vi ikke lavede en disse ud over at stene tv-serier. 

 

Tirsdag var jeg så på arbejde igen, og selv om, jeg havde en kort dag, kunne jeg godt mærke, at jeg slet ikke var færdig med at leve i min egen lille bryllups-lykkebobbel. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og de levede lykkeligt til deres dages ende..............:lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DenFaldendeEngel

Tusind tak for alle jeres lykønskninger og kommentarer. :kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guldpilen

Tak for din beretning :) Lyder til at I havde en fantastisk dag, som man jo gerne skal :)

 

Vedr dit spørgsmål om buketten, så kan jeg ikke hjælpe, har ikke forstand på det. Spørg evt i den blomsterbutik den er købt, måske de har et råd. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DenFaldendeEngel

Jeg har redigeret i indlæg nr. 129, så der er kommet større og flere billeder.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites