MyRosie

Arveret - dødsfald i familien

Recommended Posts

MyRosie

Hej!

Er der nogen derude der kender noget til arveret?

Jeg kan ikke rigtig finde rundt i reglerne omkring dette, så jeg ville høre om nogen har forstand på den slags.

Jeg har lige mistet min mormor, og det er ganske sørgeligt i sig selv.

Er der nogen der ved noget om hvordan arven efter min mormor fordeles?

Altså både økonomisk og materielt - jeg kunne godt tænke mig et arvestykke fra hende som et kært minde.

Min mor er eneste barn efter min mormor (min morfar døde for 15 år siden) og jeg er min mors eneste barn.

Er reglerne så at min mor som ene datter arver 100%, eller får jeg som barnebarn også en del af arven?

(Grunden til at jeg spørger er at min mor er temmelig sur på mig over en masse ting, og hvis ikke jeg har ret til noget af min mormors arv, er jeg desværre bange for at min mor ikke dele ud af noget til mig.)

På forhånd tak :-)

MVH

MyRosie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
wizzze
Hej!

Er der nogen derude der kender noget til arveret?

Jeg kan ikke rigtig finde rundt i reglerne omkring dette, så jeg ville høre om nogen har forstand på den slags.

Jeg har lige mistet min mormor, og det er ganske sørgeligt i sig selv.

Er der nogen der ved noget om hvordan arven efter min mormor fordeles?

Altså både økonomisk og materielt - jeg kunne godt tænke mig et arvestykke fra hende som et kært minde.

Min mor er eneste barn efter min mormor (min morfar døde for 15 år siden) og jeg er min mors eneste barn.

Er reglerne så at min mor som ene datter arver 100%, eller får jeg som barnebarn også en del af arven?

(Grunden til at jeg spørger er at min mor er temmelig sur på mig over en masse ting, og hvis ikke jeg har ret til noget af min mormors arv, er jeg desværre bange for at min mor ikke dele ud af noget til mig.)

På forhånd tak :-)

MVH

MyRosie

Din mor er eneste arving, med mindre din mormor har oprettet testamente og direkte betænkt dig med et beløb eller genstand.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MyRosie

Allrighty - så må jeg vente og se om der skulle være et testamente.

Tusind tak for svarene :-)

MVH

MyRosie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lth

Din mor er enearving. Som andre her svarer dig, så kan du kun arve din mormor hvis hun har testementeret noget til dig.

Hvis din mor er sur, har hun alle rettighedder til at nægte dig noget af arvegodset.

Men hvis du som eneste datter onsker noget fra dødsboet, som din mor ikke gider at have, mon ikke at du så får det alligevel?

Jeg har selv lige for et lille halvt år siden, arvet efter min far, som enearving.

Er din mor så latterlig at hun vil stå i vejen for dine ønsker, så lad hende om det. Når hun dør, bliver du alligevel kontaktet af skifteretten, og det er fuldstændigt lige meget om i er på talefod eller ej.

Hvis hun stadig er sur når hun dør, og vil gøre dig arveløs, så skal du frivilligt underskrive en erklæring at du frasiger dig arveretten.

Er hun gift, ja så er det hendes mand der arver hende.

Jeg kan forstå at du er voksen, så hvis du har børn, så kan du jo passende leve dit eget liv, og hun kan jo så sidde på juleaften og tænke på hendes børnebørn, helt alene.

Det er muligt at hun er ligeglad i de første par år, men som tiden går, og døden nærmer sig, så kan du tro, at hun ærger sig over hendes måde at behandle dig på.

Især hvis hun ender på et plejehjem, hvor hun aldrig får besøg, og alle andre bliver hentet hjem til fødselsdage, juleaften og andre familie aktiviteter.

Min far blev sær da han flyttede på plejehjem, og valgte at han ikke ville have besøg, så han sad alene i 9 år.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MyRosie
Din mor er enearving. Som andre her svarer dig, så kan du kun arve din mormor hvis hun har testementeret noget til dig.

Hvis din mor er sur, har hun alle rettighedder til at nægte dig noget af arvegodset.

Men hvis du som eneste datter onsker noget fra dødsboet, som din mor ikke gider at have, mon ikke at du så får det alligevel?

Jeg har selv lige for et lille halvt år siden, arvet efter min far, som enearving.

Er din mor så latterlig at hun vil stå i vejen for dine ønsker, så lad hende om det. Når hun dør, bliver du alligevel kontaktet af skifteretten, og det er fuldstændigt lige meget om i er på talefod eller ej.

Hvis hun stadig er sur når hun dør, og vil gøre dig arveløs, så skal du frivilligt underskrive en erklæring at du frasiger dig arveretten.

Er hun gift, ja så er det hendes mand der arver hende.

Jeg kan forstå at du er voksen, så hvis du har børn, så kan du jo passende leve dit eget liv, og hun kan jo så sidde på juleaften og tænke på hendes børnebørn, helt alene.

Det er muligt at hun er ligeglad i de første par år, men som tiden går, og døden nærmer sig, så kan du tro, at hun ærger sig over hendes måde at behandle dig på.

Især hvis hun ender på et plejehjem, hvor hun aldrig får besøg, og alle andre bliver hentet hjem til fødselsdage, juleaften og andre familie aktiviteter.

Min far blev sær da han flyttede på plejehjem, og valgte at han ikke ville have besøg, så han sad alene i 9 år.

Tak for dit svar :)

Ja jeg er både voksen og har børn, og derfor gør det mig endnu mere ondt at jeg, som var meget tæt på min mormor, ikke har få lov til at et minde om hende.

Jeg ved at hun havde nogle fine perlekæder og en broche, som hun havde fået af min morfar da de var unge. Dem kunne jeg godt have tænkt mig at have fået en enkelt en af (de har ikke som sådan nogen værdi, så det er ikke pga grådighed jeg gerne vil have dem), så jeg måske kunne give den videre til en evt svigerdatter, der måske kunne være interesseret.

Men som jeg kan forstå er den eneste måde at arve min mormor, at vente til min mor dør, og så se om hun stadig har nogle af de smykker jeg godt kunne tænke mig.

Og JA, hvor er det ærgeligt hvis det skulle komme så langt at det er på den måde det sker.....

Sørgeligt at høre at det skete sådan med din far - familier er ikke til at blive kloge på!

Hvad mht skifteretten? Hvad gør de? Jeg har ikke selv hørt noget om det fra min mor (naturligvis), men andre har spurgt mig hvornår vi skulle derhen? Dét aner jeg virkelig ikke noget om?

MVH

MyRosie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
peaches26
Tak for dit svar :)

Ja jeg er både voksen og har børn, og derfor gør det mig endnu mere ondt at jeg, som var meget tæt på min mormor, ikke har få lov til at et minde om hende.

Jeg ved at hun havde nogle fine perlekæder og en broche, som hun havde fået af min morfar da de var unge. Dem kunne jeg godt have tænkt mig at have fået en enkelt en af (de har ikke som sådan nogen værdi, så det er ikke pga grådighed jeg gerne vil have dem), så jeg måske kunne give den videre til en evt svigerdatter, der måske kunne være interesseret.

Men som jeg kan forstå er den eneste måde at arve min mormor, at vente til min mor dør, og så se om hun stadig har nogle af de smykker jeg godt kunne tænke mig.

Og JA, hvor er det ærgeligt hvis det skulle komme så langt at det er på den måde det sker.....

Sørgeligt at høre at det skete sådan med din far - familier er ikke til at blive kloge på!

Hvad mht skifteretten? Hvad gør de? Jeg har ikke selv hørt noget om det fra min mor (naturligvis), men andre har spurgt mig hvornår vi skulle derhen? Dét aner jeg virkelig ikke noget om?

MVH

MyRosie

Eftersom du ikke arver ville det undre mig meget at du skulle i skifteretten... Så det tror jeg ikke du skal gå og vente på...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MyRosie

Nej det er jeg også helt sikker på at jeg ikke skal, men min mor skal vel?

Mit spørgsmål gik egentlig mere på hvad skifteretten skulle tage stilling til?

Min mormor boede på plejehjem og havde nok 4 stk møbler i det hele, er det disse ting skifteretten skal 'vurdere', eller hvad sker der hos skifteretten?

Er det her min mor så ville blive informeret om et evt. testamente (som jeg bestemt ikke mener eksisterer).

MVH

MyRosie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Nej det er jeg også helt sikker på at jeg ikke skal, men min mor skal vel?

Mit spørgsmål gik egentlig mere på hvad skifteretten skulle tage stilling til?

Min mormor boede på plejehjem og havde nok 4 stk møbler i det hele, er det disse ting skifteretten skal 'vurdere', eller hvad sker der hos skifteretten?

Er det her min mor så ville blive informeret om et evt. testamente (som jeg bestemt ikke mener eksisterer).

MVH

MyRosie

Skifteretten er hurtigt overstået i en sag som denne. Papirarbejdet er minimalt. Din mor er eneste arving, skriver du. Så har hun også påtaget sig at sørge for begravelsen og boet vil blive overdraget hende efterfølgende med mindre, at der foreligger et gyldigt testamente.

Hvis der er et testamente og det har været hos en notar, så vil det blive inddraget. Det er væsentlig, at et testamente når til Skifterettens kendskab, hvis det ikke har været hos en notar.

Umiddelbart lyder det ikke til, at arven efter din mormor er ret stor, så det vil sagen i skifteretten heller ikke være. De behandler den slags sager hver dag.

Hvis der er noget specifikt, du gerne vil overtage af arven, så har du jo mulighed for at tage med din mor om det. Hun må gerne give dig af arven indenfor reglerne, men det lyder ikke som om, at det du kunne tænke dig at få har nogen reel værdi.

Med mindre, at der er et testamente, der tilgodeser dig, så arver din mor og så må du tale med hende, om du må få det, du gerne vil have af arven.

Du skriver, at du gerne vil give et smykke videre til din søns kone? Hvis du ønsker noget fra din mormor, så synes jeg, at det skal være noget, du selv ønsker at beholde som minde om hende - men det er selvfølgelig min holdning.

Du skriver, at I ikke kommer godt overens, men I har dog alligevel begge mistet én, I holdt af - måske kunne I tale sammen om, at du har nogle ønsker også. Der sker da ikke noget ved at spørge selvom du ikke har et juridisk krav at komme med.

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MyRosie

Du skriver, at du gerne vil give et smykke videre til din søns kone? Hvis du ønsker noget fra din mormor, så synes jeg, at det skal være noget, du selv ønsker at beholde som minde om hende - men det er selvfølgelig min holdning.

Tak for dit svar.

Jeg tror at jeg fik formuleret mig forkert.

Jeg har ene og alene et ønske om at få et minde om min mormor, fordi hun betød meget for mig.

Dét med at det skulle gives videre i familien er kun et øjebliks fremtidstanke - men det ligger helt klart at jeg ikke har nogle intentioner om at pådutte nogle arvestykker kun fordi de betyder noget for mig :-)

(Mine sønner er i øvrigt også stadig så små at det med ægteskab slet ikke er indenfor deres fremtidsplaner overhovedet!!)

MVH

MyRosie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
NordiskPernille
On 17/8/2011 at 09:50, lth skrev:

Din mor er enearving. Som andre her svarer dig, så kan du kun arve din mormor hvis hun har testementeret noget til dig.

Hvis din mor er sur, har hun alle rettighedder til at nægte dig noget af arvegodset.

Men hvis du som eneste datter onsker noget fra dødsboet, som din mor ikke gider at have, mon ikke at du så får det alligevel?

 

Jeg har selv lige for et lille halvt år siden, arvet efter min far, som enearving.

Er din mor så latterlig at hun vil stå i vejen for dine ønsker, så lad hende om det. Når hun dør, bliver du alligevel kontaktet af skifteretten, og det er fuldstændigt lige meget om i er på talefod eller ej.

Hvis hun stadig er sur når hun dør, og vil gøre dig arveløs, så skal du frivilligt underskrive en erklæring at du frasiger dig arveretten.

Er hun gift, ja så er det hendes mand der arver hende.

Jeg kan forstå at du er voksen, så hvis du har børn, så kan du jo passende leve dit eget liv, og hun kan jo så sidde på juleaften og tænke på hendes børnebørn, helt alene.

Det er muligt at hun er ligeglad i de første par år, men som tiden går, og døden nærmer sig, så kan du tro, at hun ærger sig over hendes måde at behandle dig på.

Især hvis hun ender på et plejehjem, hvor hun aldrig får besøg, og alle andre bliver hentet hjem til fødselsdage, juleaften og andre familie aktiviteter.

Min far blev sær da han flyttede på plejehjem, og valgte at han ikke ville have besøg, så han sad alene i 9 år.

Hejsa. Mit navn er Pernille Eckhoff, jeg er journalist på Nordisk Film Tv og vi er lige nu igang med en dokumentarserie til Tv2 om nogle af de konflikter der kan opstå, ovenpå et dødsfald. Jeg kan forstå på tråden her at du har prøvet at være i sådan en svær situation og jeg skriver til dig med et lille håb om at du kunne have lyst til at fortælle din historie. Vi laver en programserie som er holdt i en sober tone og vi vil gerne oplyse om, hvad man selv kan gøre for at undgå i de her meget meget svære situationer. Hvis du har lyst til at tale med mig og høre mere kan du tage kontakt på pernille.eckhoff@nordiskfilmtv.com - på forhånd mange tak og undskylder hvis jeg ripper op i noget der er svært.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind