Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Jabazane

At sige favel til sine børn som weekend-far..

Recommended Posts

Jabazane

Jeg bor i Hillerød, og min ex bor sammen med børnene i Randers, så jeg ser kun børnene hver anden weekend. Da de kun er 2 og 4 år og derfor ikke kan rejse alene plejer jeg at bo hos mine forældre i jylland når jeg har dem. Jeg er en rimelig blød mand og savner virkelig mine børn i det daglige, og samtidig er de meget glad for mig begge to. Så hader når jeg skal tage afsked ved toget om søndagen. Nogen der har nogen erfaring med det? Hvordan er den bedste måde at tage afsked?

Søndag eftermiddag klamrer de sig til mig,og jeg må ikke gå nogen steder uden dem, ligesom at de ved at jeg skal afsted.. Når vi kører til banegården sidder de og holder mig i hånden hele vejen, og er fuldstændige uykkelige når vi tager afsked.. Damn hvor jeg hader det.. Jeg svigter dem jo, tænker om det kan skade dem, de mangler jo mig i hverdagene, og børn på den alder burde ikke have bekymringer, slet ikke så store som savnet af deres far og de scener når vi tager afsked..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karamella

Er der måske mulighed for, at du kan flytte til jylland, så du kan se dem noget mere?

Jeg kan sagtens forstå, at det må være virkelig svært at sige farvel:trist:

Nu ved jeg jo ikke, hvor længe, I har været gået fra hinanden, men jeg tænker, at de nok vænner sig til det med tiden. De er jo ikke så gamle, så de skal jo lige forstå, at de ser dig igen, selvom der går næsten 2 uger.

Det bedste, du kan gøre, er at være postiv over for dem, når de skal hjem til deres mor igen. Hvis de mærker, at du er ked af det, bliver de det også selv. Jeg har to bonusbørn, som vi havde halvdelen af tiden, de første 4 år af vores forhold. Da de var omkring 7 og 9 havde vi en periode, hvor de savnede deres mor rigtig meget, når de var hos os. Vi fandt ud af, at det var fordi, deres mor altdi sagde, at hun ville komme til at savne dem o.s.v. i den dur. Hvis hun snakkede i telefon med dem i løbet af ugen, sagde hun også, at hun savnede dem. Vi snakkede med hende om det, og hun holdt op med det og sagde i stedet, at hun ville glæde sig til at se dem igen. Det hjalp virkelig meget.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det i.f.t. dine børn, da de jo ikke er så gamle, men jeg tror helt klart, at du skal forsøge at lade være med at vise dem, at du er ked af at aflevere dem. Det er rigtig svært, men børn tager SÅ nemt deres forældres bekymringer på deres egne skuldre.

Det var lige mine tanker om det :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Balougirl

ihh hvor er det trist.

Eneste jeg kan sige er at jeg altid siger til minimåsen at nu skal han endelig huske at have en rigtig dejlig uge sammen med mor og bonusfar og at jeg glæder mig til at se ham igen. de 2 ting siger jeg fordi jeg ikke vil have at han skal have dårlig samvittighed over at han glæder sig til at se sin mor og omvendt skal han vide at vi glæder os til at se ham igen.

Nu er vores situation anderledes da vi har ham 7/7 og bor 5 min fra hans mor

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jabazane

Ja, boede jeg i jylland ville det helt sikkert være anderledes.. Har et okay forhold til min x, og vi kunne hjælpe hinanden i hverdagene osv. Uden at der skulle være stramme regler om samvær..

Tænker da også på at flytte tilbage med mellemrum, hende som jeg flyttede herover til viste sig ikke at være værd at samle på :-) -har boet her i knapt et år nu og har ikke fået etableret den store omgangskreds endnu.. Men kan alligevel li at bo her, og har det bedste job som jeg virkeig elsker.. så står i et meget stort dilemma..

Det var faktisk et okay råd, det med ikke at vise dem at man savner eller er ked af det.. Jeg tror både jeg og moren begår den fejl, vi kører meget på det med at de savner far når jeg eksempelvis taler i tlf med dem. Ja, for slet ikke at sige når vi tager afsked.. åh, jeg græder næsten mere end børnene.. (Flovt for en mand at indrømme :-) ) Men det ser de jo, og derfor er de jo ligesom indpodet med at den afsked skal være sørgelig.. Kunne man istedet gøre den til noget positiv, og glæde sig til næste gang vi ses.. hmmm.. det må være noget i den retning vi skal ind på..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
naermest_lykkelig

Jeg kan sgu godt forstå, at man er ved at tude sit hjerte ud, når man skal sige farvel til sine børn. Jeg bor 5 minutter fra min søn, og han er her samlet 12 dage i løbet af 3 uger og 9 dage hos sin far. Alligevel er hele mandagen, hvor han skal hen til sin far en udpræget skod-dag for mig! Jeg har lyst til at græde, når jeg siger farvel om morgenen. Han er immervæk snart 12 år.

MEN jeg viser det ikke. Jeg er glad. Og når han engang imellem har spurgt, om jeg savner ham eller er ked af det, så siger jeg, at selvfølgelig er jeg det, for han er jo min elskede dreng, men at jeg jo også ved, at han har det godt og sjovt og dejligt med sin far, og jeg ved at han har det godt. Så der er ikke nogen grund til at være ked af det, for han har det godt, og det, der betyder MEST for mig, er at han har det godt.

Måske handler det også at formidle til børnene, at man er tryg og glad ved deres anden forælder. Og at børnene ikke skal føle skyld, fordi de føler savn. Sig at det er normalt, men at vi jo alle ved, at de har det godt, og det er det vigtigste. Det er ikke et farvel, men et "på gensyn" snart igen :).

Når man så sidder og er alene, så er det tilladt at tude højt ned i puden! Men jeg synes ikke, det er godt at gøre det overfor børnene. Så bliver hele delesituation jo grim for dem. Der er rigtigt mange gange, hvor man som deleforældre, må tage et "happy face" på, fordi der ikke er nogen grund til at pådutte ungerne en sorg eller lignende.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
naermest_lykkelig
Skjult

Jeg prøver lige at forklare lidt videre. Hvis ungerne ser os voksne være kede af, at de nu skal over til den anden forældre, kan de meget nemt komme til at tro, at det er deres skyld. (det er jo dem, der rykker frem og tilbage som regel). Det er nok derfor, det er meget vigtigt at vise dem, at det IKKE gør eén ulykkelig, at de rejser over til den anden forælder. Ellers tror de jo, at det er deres skyld.

Del dette indlæg


Link til indlæg
naermest_lykkelig

Jeg prøver lige at forklare lidt videre. Hvis ungerne ser os voksne være kede af, at de nu skal over til den anden forældre, kan de meget nemt komme til at tro, at det er deres skyld. (det er jo dem, der rykker frem og tilbage som regel). Det er nok derfor, det er meget vigtigt at vise dem, at det IKKE gør eén ulykkelig, at de rejser over til den anden forælder. Ellers tror de jo, at det er deres skyld.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jabazane

Tror du har ret,det er klart vigtigt ikke at give dem skyldfølelse. Prøver da også atvære total "cool", men svært når følelserne får frit løb..

Mine børn er også så små, svært om de virkelig føler savn på den måde som vi forstår. Tænker tit om det er kontrasten mellem de to verdener de lever i der spiller ind. Hos mor er det jo dagligdagen, tidligt i seng, børnehave, alle de sure ting.. Når jeg har dem er det jo en weekend der står helt i deres tegn, vi hygger, leger, badeland, får lov at være længe oppe osv.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ydrk

Jeg tror også det er vigtigt at man prøver at "skjule" sin tristhed over for børnene.

Mine børn havde en periode, specielt den store, hvor de var kede af det, når de skulle ned til far, efter et stykke tid opdagede jeg at det var fordi de var ked af, at jeg var alene "mor far har jo X, du er helt alene"... føj det gjorde sgu godtnok ondt, at finde ud af, at de tumlede med de tanker.

Men derefter begyndte jeg at fortælle om de voksen ting jeg skulle når de ikke var hos mig, fortalte om hvem jeg skulle være sammen med osv. Noget var rigtigt, noget andet en hvid løgn, men det hjalp ihvertfald børnene til at slappe meget mere af, og turde nyde at være hos far.

Åh shit det gør ondt inden i, når jeg tænker på det, for hvor må det dog være svært for små børn at forstå det hele noglegange :(

Men ellers vil jeg give tantegry helt ret, jeg kan heller ikke se dilemaet er så stort, flyt tilbage og nyd de år der , om 10-15 år er det for sent.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jabazane

Det er korrekt, jeg burde ikke være i tvivl om jeg skulle flytte tilbage.. Men det er også let bare at sige "flyt dog tilbage" :-) -jeg har aldrig haft et job hvor jeg faktisk glædede mig til at skulle på abejde, og har altid drømt om at flytte til sjælland, eller nærmere Kbh.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.