Maiken Jensen's Blog

  • indlæg
    4
  • kommentarer
    0
  • visninger
    9.699

Kirsebærtræet

Maiken Jensen

10.325 visninger

Uddrag fra første kapitel og "Historien om Lars :

Meget kan man sige om min far. Men havemand det var han ikke. Vi boede i en gammel to etage hvidpudset patriciervilla. Jeg tror egentligt at mine forældre købte den ud fra en drøm om at lave et kollektiv. Noget som de havde boet i, i 60'erne med knæhøj karse og det hele. En livsstil som i den grad kom til at påvirke både min og mine søskendes barndom og liv. På både godt og ondt. Det er den historie som jeg vil fortælle. Mest om mig og min lillesøster. Vores storebror er cirka 7 år ældre end mig og hun er lige knap et år yngre. Derfor har det altid været Lise og mig der har fulgtes. Hvorimod John altid var den store, så jeg har aldrig haft mine barndomslege med ham. I hvert fald ikke hvor vi har været på samme niveau. Han ville hurtigt blive træt af at sætte sig ned og lege med mig og jeg var ikke stor nok til hans lege. Det kom faktisk først da vi blev ældre og begge fik fælles interesse for motor og biler.

Da min far altså kun sjældent gjorde noget i det grønne. Så stod græsset som reglen meget højt. 20 – 30 cm kunne det sagtens være. Til og med så lå have lige ud til en stor kornmark. Vi unger nød det. De gange og tunneller som vi ikke har mast og gravet os igennem. Når vi legede røver og soldater.

Apropos røvere. Minder mig om engang min lillesøster og jeg, vi har vel været 7 og 6 år, vi krøb rundt og skjulte os for hinanden i græsset. Jeg plejede nok at kunne finde hende. Men den dag… Jeg kravlede og kravlede rundt i gangene. Ud på marken, ned i en grøft og ind i haven igen- Eller hvad nu man vil kalde vores grund. Hun var bare væk og til sidst var jeg faktisk ved at blive nervøs for hende. Om kunne hun være faret vild ude i kornet. Måske været nået helt over til den skov der lå længere væk. Så jeg rejste mig op. Hvilket jo egentligt var et brud på legens regler. Imens at jeg så stod der og spejdede efter hende ude på kornmarken hørte jeg hende råbe bagved mig: ”Hvad kigger du efter?”

Hun sad oppe i naboens kirsebærtræ. Det var jo sommer og morellerne var dejlige og modne. Men sad altså på naboens træ. Vi - Nok mig i særdeleshed- havde et notorisk dårligt forhold til den nabo. Det begyndte her. Jeg havde altid syntes at han var en sur og tvær gamling. Grundæggende tror jeg at var utilfreds med at have hippier som naboer. Vi rodede og støjede, holdt ikke haven, begge køn havde langt hår og vi gik mere eller mindre rundt som det passede os. At have Lise til at sidde i hans træ og hugge af frugterne ville næppe gøre ham mildere. Jeg kravlede igennem et lille hul i hækken. For helvede hvis han opdagede os.

”Kom nu ned. Naboen bliver stiktosset”

”De smager så godt” Hun kastede et bær ned til mig. De var rigtig gode.

”Så skynd dig at fylde lommerne også kom ned.” Jeg hviskede højt. Hun stoppede så mange hun kunne i sine bukselommer. Nu kunne hun så bare ikke glide ned af træstammen uden at mose bærrene.

”Jeg kan ikke komme ned” sagde hun.

”Så kast bærrene ned til mig også kan du kravle ned” Men nu turde hun ikke give slip på træet for at fiske dem op af lommerne igen. ”For fanden da” Sagde jeg og kravlede op i træet. Hun sad på en gren og klamrede sig til stammen. Jeg satte mig på samme gren bagved hende. Vi vel 2 måske 2 ½ men ikke 3 meter oppe.

”Jeg sænker dig ned i armene. Så er der ikke ret langt at hoppe. Det kan du sagtens” Hun havde tårer i øjenkrogen.

”Jeg lægger mig på grenen. Så tager du mine hænder og vi løfter dig ned. Det bliver ikke noget problem” Jeg lagde mig. Hun begyndte at flytte det ene ben over på den anden side af grenen. Da kom naboen farende men en kost. Sådan en gammeldags en ligesom heksene flyver på ”Kan i komme ned. Skarnsunger” Råbte han.

Lise hoppede, i afsættet skubbede hun til mig og straks hun var landet løb hun over til hulet i hækken og forsvandt. Jeg rullede i min forskrækkelse på grenen. Faldt ned på siden. Landede som en sæk kartofler og der lød en lyd som noget der knækkede. Kosten svirpede hen over hovedet på mig. Jeg løb over til hækken og kastede mig hen imod hullet imens jeg holdte for grenene så de ikke kom i vejen. Her bemærkede jeg at min højre arm ligesom ikke tog fra. Til gengæld gjorde den frygteligt ondt da den ramte imod.

- Den var selvfølgelig brækket.

Det var hvad lægen kaldte for et kompliceret brud. Hvilket betød at jeg havde armen i gips resten af den sommer, ad to omgange endda. Jeg kunne ikke helt slippe den følelse at hun havde et medansvar for min arm. Men det rørte hende tilsyneladende ikke. Heller ikke at jeg ikke kunne lege de samme lege som vi plejede. Hun legede bare med genboens dreng i stedet for. De tog mig lidt med i legen. Når de kravlede rundt i græsset, så kunne jeg stå på terrassen og se efter dem derfra. Meget af tiden kom jeg dog til at sidde alene på mit værelse imens at de to blev mere tætte. Jeg har helt sikker været noget skinsyg og frygtet for om han ville tage hende fra mig.

De blev også lidt kærester i teen-age årene. Men da var det ikke på samme måde et problem for mig. Da følte jeg mig jo ikke forbi gået.

Til gengæld blev jeg god til at være mig selv, at være alene. Jeg husker at det lykkedes mig at lave et puslespil med 500 brikker, med venstre hånd. Det syntes jeg at der var noget af en bedrift, som jeg faktisk var stolt af. Havde det også været, om jeg havde haft begge hænder. Jeg var jo trodsalt kun 7 år. Jeg havde lavet det på vores sofabord og ville lade det ligge til min far kom hjem, så han kunne se det. Da far så kom hjem, tog jeg ham med ind i stuen for at vise ham det. – Der sad Lise ved sofabordet med sine tegneblyanter og papir udover hele bordet.

”Jeg har pakket dit puslespil i æsken og alle brikkerne er kommet med” Sagde hun venligt men også lidt overfladisk imens at hun tegnede.

En gipsarm kan slå hårdt. Men det kan gøre pokkers ondt når man slår med en brækket arm. Jeg ved ikke helt om det var derfor at forbindingen skulle laves om.



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise.

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind