• indlæg
    1
  • kommentarer
    0
  • visninger
    833

Om denne blog

Korrekturlæsning er en enormt vigtig del af al skriftligt arbejde. Desværre sætter langt de færreste tid nok af, til at gøre det ordentligt. Desuden er der endnu færre, som kender til de bedste teknikker. Derfor har vi lavet denne blog! Følg med og lær hvordan du gør sproget i bacheloren, specialet eller andre opgaver perfekt.

Indlæg i denne blog

SCRiBBR(DK)

Okay. Du er rent faktisk kommet igennem opgaven. Strukturen virker, teorianvendelsen spiller og opgavekrav er mødt.

Men - hvad med sproget? Mange studerende oplever at det kan være besværligt, at give sig tilstrækkelig tid til at læse korrektur på deres opgaver, inden de skal afleveres.

Derudover kan det måske overraske, at langt størstedelen af de, som rent faktisk giver sig tid til det, gør det enormt mangelfuldt. 

Korrekturlæsning er ikke bare besværligt fordi man skal være inde i grammatiske retningslinjer, men særligt fordi man kan have enormt svært ved at se sine egne fejl.

Derfor vil jeg gerne invitere til deling af erfaringer - hvordan får du mest ud af din korrekturlæsning? Hvad har du størst problemer med?

Det kan for eksempel være at du kender dine fejlkilder og altid sikrer at få tjekket om du bruger først persons pronominer korrekt.

Eller det kan være at du altid printer dokumentet ud for at gøre det i hånden.

Her er et par tips til at starte ud med:
 

  • Sæt tid af til korrekturlæsningen. Hvis du har mulighed for det vil du have stort udbytte ud af at lægge dokumentet fra dig nogle timer inden du starter korrekturlæsningen. Læg det fra dig, spis et måltid, se et afsnit af en serie, tag en lur. Når du så vender tilbage til dokumentet vil du ikke i samme grad stirre dig blind på indholdet, og du vil have langt lettere ved at se dine sprogfejl.
  • Print dokumentet ud og brug to kuglepenne i forskellige farver. Når du har brugt en masse timer på at skrive opgaven på din computer, kan bogstaverne let komme til at danse. Derfor kan det være enormt behjælpeligt at få opgaven skrevet ud. Brug én kuglepen til kommatering og slåfejl, en anden til at indikere sætninger som skal rettes til eller omskrives.
  • Forsøg at gøre dig ufølsom over for det faglige indhold. Ofte har man sin opmærksom fastlåst på det faglige indhold når man læser korrektur, hvilket kan få kringlede formuleringer og krøllede sætninger til at fremstå som nødvendige.

Hvilke erfaringer har du haft positivt (eller negativt) udbytte af? Har du nogle gode råd?

Lad os endelig høre dine tanker i kommentarfeltet!