Blogs

 

Hvad nu hvis...

Hvad nu hvis, vi hele tiden (50 år plus/minus) har grebet kønsdebatten an fra en fejlagtig vinkel? Hvad nu hvis løsningen er, først at samarbejde om helt andre og mindre følsomme mærkesager, og at vi gennem en sådan praksis kunne nå hinanden hurtigere, nemmere, mere smertefrit i og med, at vi med tiden var blevet mere vant til at kigge mod fælles horisonter, sådan ligesom Exupery ville foreslå?   - F.eks. et eller andet komplet altruistisk, hvor eneste benefit, hvor det eneste, der reelt er noget værd; at man, inden man gik til ro, havde lejlighed til at klappe sig selv og hinanden på skuldrene, og sige "fedt lavet dér" til sig selv og hinanden?   Hvad nu hvis det i virkeligheden drejer sig om at vælge med hjertet fremfor med logikken, pengepungen, den skjulte dagsorden, ego'et etc etc etc.?   Hvad nu hvis løsningen på skyttegravskrig IKKE er at købe større rendegravere for hvert år der går?   Hvad nu hvis tilværelsen drejer sig om at nyde i samhørighed og i ro? Hvad nu hvis 80" plasma-TV'et ikke er nær så meget værd, hvis man ikke kan dele det med venner, der hver især ønsker een og hinanden det allerbedste?
Hvor stor er glæden, når man låner et andet væsen sit allerkæreste eje og får det igen ugen efter, og kan konstatere, at låneren har behandlet det med samme respekt som man selv ville gøre?
- Hvis din umiddelbare emotionelle reaktion på ovenstående scenarie er en følelse af lettelse, er det fordi der stadig er noget at arbejde med.   Hvad nu hvis alle mennesker var sådan anlagt, at den største glæde, man kendte, var den dér dybt egocentrerede af slagsen; den hvor man opfører sig altruistisk udelukkende for at kunne tildele sig selv det dér skulderklap? Hvad nu hvis vi gik hen og blev afhængige af dét, i stedet for at være afhængige af den eksterne validering, vi skatter så højt idag?   Hvor længe varer glæden ved sådan et "like" egentlig for DIG? En dag? En uge? Et år? En dekade? 6,5 sekunder?
Og i kontrasten: Hvor længe varede glæden ved at have gjort noget godt for en anden, ønsket noget godt for en anden, sidst du var ude og vifte med dine altruistiske flyveører?   Hvad nu, hvis alt det og mere til var mulgit ved et trylleslag? Og hvad nu hvis dette trylleslag ikke var mere magisk, end at træffe et simpelt valg? "Sådan hér vil jeg gerne leve fremover?"

vUlpeS

vUlpeS

 

Anima libera - free spirit

Jeg elsker når jeg er omgivet af de mennesker der betyder mest for mig. Venner, bekendte og familie.. Men lige nu i denne stund, elsker jeg bare at sidde her, lytte til den musik jeg bedst kan lide i øjeblikket og så skrive.   Jeg er dybt overrasket over at se så mange læse min blog. Det er jo helt vildt så mange visninger min blog har haft. Det gør måske ikke nogen forskel for andre, men at nogen gider at læse ens meget lange tekster, det betyder sgu noget. Så tusind tak for det, det gør en forskel for migJ
Oplægget i dag bliver vist en blandet landhandel..   For dem der lige fulgte med i min veninde A’s møde med en Herre, må jeg fortælle det blev en kort affære.
Det gik af personlige årsager ikke, A er ganske afklaret med det, hvilket er det vigtigste. Lettere snerpet som jeg kan være så er jeg til gengæld skuffet, ikke fordi det ikke gik mellem dem, men fordi jeg faktisk troede han kunne være en rigtig god ven, en som forstod mig og som jeg kunne dele mine tanker med omkring det at være tøs, en som kan se det fra den anden side end den jeg er på, men sådan skulle det heller ikke være. Jeg vil gerne ende det kapitel med at ønske ham alt det bedste, det er formentlig det samme A ville hvis hun lige var her i dag. Nogle gange sker der nogle ting i ens liv og så må man bare videre.   Til gengæld kan jeg glædeligt fortælle at A har fundet kærligheden et andet sted. Jeg har endnu ikke mødt ham, men mon ikke det kommer en dag. Glæder mig i hvert fald til at møde ham der får hende til at svæve sådan rundt. Ingen tvivl om A selv tror på det er helt rigtigt. Samtidig lad mig sige hun virkelig fortjener det, jeg ønsker kun det bedste for hende.   Hørte noget så smukt som udtrykket anima libera den anden dag. Det betyder fri sjæl. Det har jeg altid set mig selv som. Og alligevel er jeg jo slet ikke længere så fri en sjæl som ellers. Jeg har mit eget liv, min egen hverdag og min egen stemme og holdning til tingene. Ved ikke helt hvordan jeg forklarer det bedst uden det lyder helt forkert. Men efter jeg har lært ham at kende, har han vendt rundt på almindelige hverdagsting for mig. En simpel lille opgave, kan gøre jeg ser tingene anderledes og i stedet for bare at fortsætte den hverdag jeg har gjort, smiler jeg og sender ham en tanke. Så selvom jeg er fri til at være mig selv og gøre som jeg selv ønsker så er han jo alligevel i mit baghoved og kommer snigende frem på nogle gange de mest underlige tidspunkter. Man bliver småtændt af at hænge vasketøj op, for der var lige noget der med nogle klemmer.. Eller opgaven med nutella han så pænt gav mig på et tidspunkt vil altid få mig til at smile søndag morgen når vi spiser rundstykker. En weekend hos min onkel fik mig til at bryde sammen af grin da der blev snakket om noget der da lige kunne stripses sammen, levende billeder i mit hoved om mit ene bryst stripset forsvinder sgu ikke sådan lige.. Og nej det fortæller man ikke lige over kaffen til hele familien…   Lige i denne tid, bliver det begrænset hvor meget jeg ser min Herre. Da jeg har barn hjemme igen, skal vi nyde ferien sammen inden hverdagen igen melder sig.   Jeg så ham i sidste uge. Erkender ærligt at inden han dukker op føler jeg mig vildt usikker og nervøs, og takket være ham vil jeg formentlig have det sådan altid inden han dukker op, fordi jeg aldrig ved hvad der kommer til at ske, han elsker det, han elsker min usikkerhed, han elsker hvordan min krop reagerer på ham og han elsker at han får mig til at stå på stilke for ham. Nååh ja og han elsker hvordan jeg dirrer i hans arme, lige der hvor min krop fyldes af alt, nervøsitet, spænding, nysgerrighed, liderlighed – ja, det hele..   Burde jeg vælge ikke at informere ham om sådan noget her i min blog? Nej, bestemt ikke. Han ved det jo godt, for han mærker det så snart han træder ind af døren. Han piller det meste af mig rimelig hurtigt. I og med jeg intet valg har når først han er her, end at indordne mig hans ønsker, gør det det hele mere afslappet. Når han først står helt tæt på er der noget i min krop der bare overgiver sig og gør mig modtagelig for alt. Og alligevel er jeg bare ikke særlig modig. Jeg har det her skjold placeret solidt foran mig, ingen bryder igennem det, ingen bortset fra ham, det smuldrer total foran øjnene på mig og han læser mig som en åben bog. Så står jeg der med håndtaget til et skjold jeg overhovedet ikke kan bruge til en skid. Ser bare total tåbelig ud og leder efter en grimasse der lige passer. Skal sgu ikke frivilligt vise ham hvordan jeg egentlig har det, nææ sådan leger vi ikke.. (ser igen skjoldet smuldre og ham stå og grine, mit flakkende blik og det der tøse-fnisen afslører jo slet ikke noget.. - bilder jeg mig selv ind)   Da vi så hinanden efter ferie, følte jeg faktisk det var rigtig svært, og bander den nervøsitet langt væk, jeg kender ham jo, ved jo han passer godt på mig og konstant læser mine signaler, at han så lige presser mig lidt ekstra til tider, er vel bare fordi han kan. Fik besked på at tage bind for øjnene. Ved sgu ikke hvorfor det gør tingene nemmere for mig, for jeg er total blændet og har kun min tillid til ham at stole på. Mon han var klar over det ville føles en smule nemmere for mig, eller om han bare lige mente han skulle pirre mig lidt, aner jeg slet ikke, men ikke desto mindre, slappede jeg noget mere af.   Kan mærke den usikkerhed rammer mig hårdt til tider, ved ikke helt om jeg skal hidse mig op over det, eller bare erkende det er sådan det er og formentlig ikke ændrer sig så længe han nu en gang gør som han gør. Sådan må det være at få frataget sin kontrol.   Han sagde det torsdag da han var her da vi lå og snakkede. Han holdt mig tæt og smilede hans lille luskede smil og sagde så han var klar over hvor træt jeg var af at have mistet den kontrol jeg ellers har. JA! Sgu! Selvfølgelig. Det er jo mig der til daglig har styr på det hele og skal have styr på det hele. Han små valg han til tider giver mig, giver mig jo ingen former for kontrol.
Ville være så fedt bare at give slip på den usikkerhed og lade ham tage over 100%, nok ejer han mig, men derfra og så til at forklare min lille stædige hjerne den bare skal give slip, der er fandme langt…   Så kan man jo diskutere hvor vidt jeg så føler den frihed ved at være fanget af ham som jeg har nævnt i et tidligere opslag. Men for mig er det et spørgsmål om den følelse jeg opnår. Jeg opnår en følelse af noget helt rigtigt ved det at overgive mig også selvom så mange kræfter i mig bliver brugt på at skulle give mig helt hen.   Han er begyndt at presse mig på mine ord, hvilket jo igen er et spørgsmål om bare at give slip og give mig hen, han presser mig jo til at bruge dem fordi han ved det er svært for mig og slet ikke føles naturligt. Jeg har ikke noget problem med at snakke om pik og fisse i en almindelig samtale med ham eller venner, men i en situation hvor det lige pludselig er det alt er fokuseret på, så slår kontakten lige fra i hovedet på mig og jeg virker pludselig ikke længere. Total komisk, for så svært er det sgu da heller ikke… Men jeg vil ikke ligefrem påstå ”I love it” (intern joke;-) )

lille myes

lille myes

 

lykken er at Herren er hjemme igen

Total følelse af lykke i dag.   Jeg har ikke set ham i 14 dage, og selvom han meget længe vil huske mig på at det er min egen skyld, så lægger jeg det nu alligevel lidt i baghovedet og glæder mig over han var her i dag. Det var meningen han skulle have haft bortført mig i sidste uge, men jeg har stormet rundt de sidste 14 dage i et forsøg på en aktiv ferie, det blev det.   Jeg har sgu savnet ham. Har lidt bevidst valgt jeg ville prøve at skubbe ham lidt ud af mit system den tid han var væk, få lidt ro på, tygget på alle de oplevelser han har formået at give mig på kort tid, selv om han siger han tager det hele stille og roligt, kan jeg godt mærke jeg stadig oplever noget mere end hvis jeg selv fik lov at bestemme. Jeg regnede med at få et pusterum, til mig. Men Herren er i mig, med mig og omkring mig konstant.   Inden han tog afsted lovede han mig en opgave jeg ville blive træt af. Men at han regnede med jeg overholdt den. Efter sidste besøg inden han tog på ferie, sendte han mig en sms med en opgave der skulle vare 7 dage. Gul neglelak på alle negle i perioden hvor han ikke var hjemme. Fik fuldstændig splittet den opgave til atomer inden den skulle udføres. Jeg var så træt af den og prøvede virkelig at fatte meningen med den. Alt den had jeg havde bygget op til farven inden, forsvandt som med et trylleslag da den blev lagt. Jeg morede mig rent faktisk lidt over den, hvilket jeg nyder ved hans opgaver. Jeg er ikke i tvivl om han med tiden vil udfordre mig endnu mere på det plan, men indtil nu, nyder jeg dem og selvom jeg måske ikke helt forstår dem, så synes jeg det er lidt sjovt. Hver gang jeg kiggede på mine negle kunne jeg kun trække på smilebåndet og sende ham en tanke. Det gik ganske hurtigt op for mig at selv om jeg prøvede at holde ham lidt på afstand, så var han der stadig, han havde sørget for at holde mig i ganske kort snor.   I og med han ikke skrev så meget som han plejede (ikke at det i forvejen er sådan at jeg kan nå at blive træt af hans beskeder, for det kommer vist aldrig til at ske:-p) var det lidt nemmere at tænke på andet end at blive brugt, udnyttet og forkælet, indtil beskeden med ny opgave tikkede ind på min tlf. Hver dag i 14 dage skulle jeg sende ham kortfattet dagbog af hvad jeg render og laver. Igen var han lige så tæt på som før ferien. Snoren blev pludselig endnu kortere og han fyldte igen gevaldigt op i mig.   Skal lige love for han nok skal sørge for jeg ikke glemmer ham.
Men han var her i dag, og jeg fik rigtig at føle hvor meget han havde savnet mig. Kigger mig selv i spejlet og ser stadig her timer efter smukke mærker efter bæltet på min krop. Smertefuldt uden tvivl, nogle ganske fortjente, ifølge ham er de med garanti alle fortjente. Blandingen af smerte og ren nydelse skyllede ind over min krop flere gange og stemmebåndet blev afprøvet, han kan stadig få mig til at skrige…   Smerten fra klemmerne i mine ny-piercede brystvorter (Dem har jeg længe ønsket mig men ikke rigtig haft modet til at få lavet, hade snakket med Herren om det også inden han tog afsted, så hurtig beslutning i ferien og jeg fik dem lavet, er SÅ glad for dem) var slet ikke så slem som frygtet, utroligt faktisk for tager jeg selv fat kan jeg altså meget tydeligt mærke det og den smerte er overhovedet ikke i nærheden af noget der minder om nydelse. Han sagde han havde mig hvor han ville og derfor gør det ikke ondt. Jeg ved han har ret. Han skubber mig ud i mit eget lille univers hvor jeg faktisk ikke tænker på noget andet end ham. Intet kan overhovedet måle sig med den følelse. Den dag han skubber mig derud og går flere skridt med mig derfra, da vil jeg dele oplevelsen her i min blog. Jeg synes følelsen er ufatteligt svær at forklare, det er lige før man skal opleve det. Men derfor kan jeg jo godt prøve at sætte lidt ord på.   Jeg fik en meddelelse om jeg var klar til morgen for han var her nu. Over en time før vi havde aftalt. Med det samme måtte jeg synke mit hjerte, jeg var i mit sind ganske klar over at det var en and, da han vidste mine planer for morgenen gjorde det ikke var helt til at vide om jeg var klar. Dog gjorde jeg mig klar, klædte om tog mit armbånd på (kan faktisk ikke huske om jeg har fortalt hvordan det lige hænger sammen med det armbånd, men det tager jeg på når han er her og kun når han er her, det viser ham han må bruge mig som han lyster og ønsker. Har jeg det ikke på har han ikke lov. Jeg har endnu ikke set grund til ikke at have det på i hans nærvær, stoler jo på ham. Men hold op hvor har jeg kigget på det mange gange de sidste 14 dage;-)) og satte mig til at skrive med veninde A. Da jeg først havde set hans besked noget efter han sendte den. Skrev han det var for sent. Der kom en ny opgave, hvert 11 minut frem til han kom skulle jeg sende ham en besked hvor jeg skrev hvad jeg lavede.   Da klokken nærmede sig 10 var jeg ganske klar over han nok var meget tæt på mig og kunne mærke jeg begyndte at blive en smule nervøs. Næsten samme følelse som da jeg skulle møde ham første gang. Virkelig underligt, for jeg glædede mig jo som en åndssvag. Ja ja jeg håbede han kom ind tog mig i sine arme kyssede mig dybt, inderligt og intenst som han er så fandens god til, bare for at indtage sin rolle overfor mig og lade mig mærke hvem der bestemmer. Skete ikke helt sådan. Nej jeg skulle tage bind for øjnene stod der i den sidste sms. Jeg gik ovenpå, fandt et tørklæde, satte mig på sengen og afventede. Nervøsiteten forsvandt sammen med lyset. Han kom ind, da jeg mærkede hans duft i min næse og hørte hans åndedræt tæt på og lige en finger der løftede mit ansigt op og jeg følte mig total i hans magt med det samme. Jeg følte mig samtidig afslappet og ejet. Tænk det gik pludselig op for mig, jeg følte mig rigtig ejet i det øjeblik.   Tiden fløj afsted, vi fik snakket meget i dag. Vi har tidligere haft snakken om forskel på tøs og slave og følte faktisk vi var helt på bølgelængde, efter skriverier og snakken i dag, tænker jeg faktisk der er et rigtig godt blogindlæg gemt i det. Men det bliver en anden dag. Skal lige have læst lidt om andres holdninger til det, måske endda nogle af mine læsere herinde har en mening de har lyst til at dele, hvordan de ser de to roller.

lille myes

lille myes

 

Det der er så anderledes, men pirrende

Dette indlæg skrev jeg for en del uger siden, har bare ikke fået det uploadet. Der kommer indenfor få dage nok et mere, har lige sendt det til godkendelse hos ham. Så hvis det hele virker lidt underligt er det bare fordi jeg har været længe om at lægge dette op.   Den der underlige følelse jeg sidder med lige nu….   Veninden er lige nu i armene på den Herre jeg fik smedet hende sammen med og jeg er ved at gå ud af mit gode skind af ren nysgerrighed. Jeg fik en sms fra hende hvor der stod hun nu stod nøgen foran ham og var ved at dø. Jeg skreg af grin, jeg elsker hendes humor og jeg ved havde den været helt gal havde hun slet ikke skrevet sådan. Jeg havde givet hende besked på jeg ville have en besked når han var der så jeg vidste hun var ok med det hele og igen når han var taget afsted. Samtidig havde jeg som nævnt tidligere givet ham besked også, han skrev til mig da han var hos hende og han var også blevet bedt om at lige give mig en melding. Helt nyt at prøve at kunne kommandere sådan med en der normalt indtræder i rollen som en Herre.   Jeg blander mig helt vildt i det mellem dem. Fordi jeg er hamrende nysgerrig og fordi jeg jo nok er lidt bekymret for hende, selvom jeg ved hun kan klare sig selv. Så jo jeg tæller minutter og sekunder til der kommer nyt fra hende. Jeg skal jo vide alt..   Selv modtog jeg for kort tid siden besked om min Herre ikke kommer på besøg i dag. Det må jeg vel så bare leve med… øv…. (overspiller lige min rolle som total tøsefornærmet) Det er okay, så får jeg skrevet lidt og kan få ordnet lidt af alt det andet jeg ved jeg alligevel ikke får lavet de dage han så er her. Hold kæft jeg kommer til at være aktiv når der er sommerferie og møderne bliver meget få.   Jeg må fortælle jer lidt om min oplevelse i går. Jeg deler jo ikke forfærdeligt mange af dem, men kommer kun med antydninger. Egentlig står de næsten alle ganske klart i min hukommelse, men at få dem formuleret ned på et stykke papir kan jeg ikke helt stille fingrene til. Det er mine oplevelser og nogle af dem vil jeg gerne have for mig selv. Jeg nyder dem og kan genspille dem ofte.   Smider mig en sjælden gang i mellem på sofaen lukker øjnene og giver mig hen til fantasier og oplevelser.   Efter hans enormt ”søde” facon fredag var i går kærkommen. Sms’en fredag lød på ”giv dig selv en orgasme nu.” var godt klar over der var noget i gærde. Stod han måske pludselig i mit soveværelse, eller ville han ringe, eller var det noget helt andet.. Jo jeg fik ret tlfen ringede og det var ham. Spurgte hvad jeg lavede og småsnakkede så faktisk om alt muligt andet end lige det faktum at jeg lå og legede med mig selv.. Distraherende, ophidsende, mærkeligt.   Nå ja og så fortalte han da lige han holdt på parkeringspladsen (som om!!), men kun havde tænkt sig at have tlfsex med mig den dag. Han afsluttede samtalen med at fortælle jeg skulle give ham besked når jeg havde fået orgasme. Den kom overraskende hurtigt efter han havde lagt på, men skøn var den.   Da beskeden i går om en lille opgave kom, var jeg ganske klar over han ville dukke op senere. Så da han skrev og spurgte om jeg var klar over han nu var på vej ud til mig, var jeg ganske glad, oplevelsen fredag gav ligesom ikke helt det samme som når han leger med mig.   Ved ikke helt om hans sidste besøg havde skubbet mig lidt i den forkerte retning, men ikke desto mindre følte jeg mig en smule mere nervøs end jeg plejer. Det blev ikke bedre da han skrev og sagde vi skulle lære en ny leg. Mit hoved farede igennem min sidste liste for at se om jeg kunne lure hvad det mon kunne være, men nej der var intet. Havde dog fornemmelsen af at det var noget vi med garanti havde snakket om på et tidspunkt.   Var lige ved at afslutte en samtale da jeg hørte han kom ind. Jeg blev liggende, havde ligesom også gjort ham klar over jeg ville blive hvor jeg var (i min seng) og så tænkte jeg nok det var bedre at afslutte samtalen inden han dukkede op. Når han trænger op i mig og spørger om det er okay han bare knepper mig og så smutter igen så er jeg nødt til at acceptere det (også selv om hele min krop og sind skriger nej) En eller anden dag sker det, det er jeg slet ikke i tvivl om, kan allerede forestille mig hvordan min krop vil sitre og skrige efter mere når han går… Mit lod som tøs, mener jeg han plejer at sige;-)   Han klædte sig af og jeg fik strips om det ene bryst, det spænder helt vildt men gør ikke ondt, men kærtegn og klemmer føles helt anderledes..
Jeg fik to klemmer af MEGET forskellig typer, en noget strammere end den anden. Jeg skulle sætte dem i brystvorterne og vidste det ville kunne mærkes. Den ene har sådan et skønt greb der virkelig kan mærkes når han tager dem af. Men følelsen af hans tunge der glider ”trøstende” hen over sådan en øm brystvorte er fantastisk!!   Jeg blev bundet ganske stramt så jeg ikke kunne bevæge mig, han tog klemmerne ud og kærtegnede mine ømme bryster (fryd!)   Derefter blindfoldet og så forsvandt han ganske kort. Sjovt så mange kræfter man bruger på at lytte i håb om at kunne gætte sig til hvad der sker (det er altså ikke muligt, og i sær ikke med ham, han har en tankegang jeg ikke kan nå at lure før han tager et skridt i en helt anden retning)
Han kom retur og jeg mærkede ham kærtegne mig ned af kroppen, over mine bryster, mave, lår og skridtet.. Jeg kunne virkelig ikke gætte hvad han brugte, men min krop var ganske klar over der kunne falde smertefulde slag hvert sekund.. Jeg blev snydt i stedet mærkede jeg noget der begyndte at prikke og stikke først på indersiden af mit ene lår og lynhurtigt mindedes jeg en samtale vi havde haft om at der i naturen er brændenælder der også kan bruges. Derefter blev det kun værre, det sved og brændte og min krop skreg sjovt nok efter at jeg gerne ville han fortsatte. Han slog mig med den hvilket kun gjorde følelsen mere intens. Da han stoppede mærkede jeg stadig den prikken og svidende fornemmelse. Han formår heldigvis før jeg selv hvornår han skal stoppe. Han må være hamrende god til at læse min krop..   Han lagde sig ved siden af mig tog bindet for mine øjne af og nussede min krop og jeg begyndte at slappe af. Snakkede ganske kort om hvor vidt det havde været ok inden han klemte mine brystvorte og han var ganske klar over det ikke var fair at pirre mig når jeg nu lige var ved at falde lidt ned.   Han rejste sig, bandt mig fri og fik skåret stripsen af mit bryst, det spænder vildt bagefter og er bare en følelse der ikke kan undgås og som jeg ikke vil undvære. Den er så skøn. Han sagde jeg hellere måtte tage et KOLDT bad for at dæmpe smerten fra brændenælderne. Følte jeg overhovedet ikke brug for og har selv altid bare helst ignoreret det hvis jeg har brændt mig på en. Ved ikke hvorfor jeg ikke bare rejste mig, det var slet ikke en opfordring der stod til diskussion det skulle gøres. Så han omformulerede sig og jeg rejste mig med ham lige efter mig. Fik tændt for vandet og uden så meget som et ord tog han godt fat i mig og fik mig under vandet. Pisse koldt og gispede som en åndssvag for at trække vejret. Men jo det lindrede faktisk rigtig meget, selvom det kolde vand var knap så rart. Efter jeg var blevet skyllet blev jeg tørret og vi tog en lille snak mere inden han måtte afsted igen..   Jeg kunne have fortalt mange flere detaljer for dagen, men skal jeg være ærlig tror jeg ikke det her er det rigtige sted og hvis jeg finder et andet sted at slå min blog op, vil der formentlig blive tilføjet lidt mere til denne fortælling.
Når jeg nu sidder her og læser igennem, mindes jeg med et stort smil min skønne oplevelse.

Vi snakkede kort om min blog og med den kæmpe respekt han viser mig, fortalte han at han ikke misbruger at jeg blotter mig her og hans fordel ved at kunne læse med. Sikke en lettelse. Jeg tror ikke helt det kan lade sig gøre helt at se bort fra hvad jeg skriver, men det viser mig endnu en gang at han bare overrasker mig igen og igen på alle punkter. Min Herre respektere mig mere end nogen kæreste jeg nogensinde har haft og det er da guld værd at vide ikke alle er ens.

lille myes

lille myes

 

Bedste veninder smider man da i armene på en Herre

Som jeg har nævnt tidligere, så har mange sat stort spørgsmålstegn ved min lyst til at underkaste mig. Jeg ved ikke helt om det simpelthen er fordi folk er så sarte og deres evner til at udforske er minimale eller de bare ved for lidt. Bilder mig selv ind at det er uvidenhed der gør at de reagere som de gør. Mange tænker at det er nedværdigende, ydmygende og brutalt at man vælger at underkaste sig til et andet menneske der så nærmest får lov at misbruge en.   Jamen sådan er det jo slet ikke. Faktisk langt fra, det er så vigtigt at forstå det handler lige så meget om gensidig respekt som at han skal ydmyge og nedgøre mig. Uden min tilladelse ville han jo ikke kunne gøre som han gør. Alt ender jo ud i hvor min grænse går og hvor vidt denne skal flyttes eller bare findes. Jeg vil finde og skubbe min, hvilket min Herre jo ved og har vidst fra starten. Han skal ikke bryde den eller overtræde den og prøver heller ikke på det.   Det mit indlæg denne gang skal bestå af er den kæmpe respekt jeg føler for min veninde. Egentlig ville jeg til at sige vi ikke har været venner så længe, men så gik det pludselig op for mig, vi faktisk har kendt hinanden i hvert fald 10 år. Er helt overrasket… Vi har været tætte fra starten, men med tiden er vi blevet endnu mere tætte og hun hører klart til i kategorien ” min bedste veninde”. Vi ses desværre alt for sjældent men en længere afstand gør det til tider besværligt bare lige at skulle ses og med børn skal der nogle gange lidt mere planlægning til. Tænker at hvis vi boede tættere på hinanden ville vi ses konstant og drive alle andre til vanvid.   Jeg har en anden veninde jeg har prøvet at snakke med om min lyst til BDSM, men hun var total afvisende med det samme, det kunne hun slet ikke sætte sig ind og bare tanken om at have så lidt respekt for mig selv at jeg ville sidde på knæ for en mand der mest havde lyst til at give mig en lussing fordi han fik stiv pik af det, gjorde hun trak sig lidt tilbage. Jo hun er en af dem der slet ikke har fattet det. Det er okay jeg respekterer hun har det sådan, jeg dømmer jo ikke hende, bare fordi hun kun tænder på missionærstillingen og lyset slukket (lad mig lige tilføje den absolut ikke fejler noget, heller ikke i denne form for leg;-) ) Så blev beslutningen også hurtigt taget om ikke at fortælle hende sådan noget igen.   Der gik længe inden jeg sådan følte for at skulle fortælle nogen om det igen, for jeg var bange for at flere ville trække sig væk fra mig af den grund, jeg har altid haft en enormt plat, småpervers humor som også godt kan hælde til smæk, kontrol osv. Er bare en af de piger der griner med når mændene snakker om kvinder bare skal have en røvfuld… Men tænk nu hvis det gik op for folk at jeg rent faktisk mener det jeg laver sjov med. Folk ville da tabe kæben. Ønsker jo ikke at det skal blive akavet af den grund hvis man måske ikke helt er så afslappet. I vennekredsen blandt mænd er den humor altid god selvom de heller ikke altid forstår det når det går op for dem at det ikke kun er sjov. Hvor er mænd bare mange gange et skønt selskab, de dømmer ikke altid så hårdt, som kvinder.   MEN jeg nåede jo også den tanke at jeg var nødt til at have en at betro mig til. En der om ikke andet var klar over jeg skulle møde en hvis tendenser ikke helt ligger i kategorien ”hed elskov eller blind date”. Min veninde, lad os kalde hende A, som jeg snakkede meget åbent med om alt også sex, blev den jeg valgte at betro mig til. Det var svært at vente svar på at man havde fortalt man var tiltrukket af det univers. Hendes svar var fantastisk. Hun var slet ikke sikker på hun ville kunne klare det, men hun respekterede mit ønske om at gå den vej og udforske.. Nå ja og så skulle jeg vende tilbage til hende med alle detaljerne. Dette er flere år siden nu. Hun var nysgerrig spurgte ind til det hele og mine tanker. Hun blev min livline ved møde. Så skulle jeg mødes med nogen ville hun vide det. Det er gået op for mig at mange Herrer har den holdning at de helst ser man har en der ved hvad man skal. Det giver en en kæmpe følelse af tryghed. Min Herre spurgte mig faktisk da jeg skulle ”på tur” med ham sidst om jeg havde fortalt min veninde at jeg skulle noget og var godt tilfreds med jeg sagde ja.   A, har spurgt nysgerrigt og har også nu her hvor jeg har fået mig en Herre fulgt med. Jeg kan stolt fortælle hendes nysgerrighed har fået hende til at tage springet videre. Hun har kontakt til en Herre, som selv påstår han er lidt rusten og inden længe står hun overfor sin første ”play-date” med ham. Håber ikke hun kommer til at hade mig alt for meget. Jeg har stadig virkelig meget at lære, men blander mig nogle gange når hun fortæller noget. Jeg har meddelt hende jeg forventer hun giver lyd fra sig så jeg ved at hun er ok og at han skal vide jeg er hendes kontakt der ved hun skal møde ham. (det ved han allerede for jeg har sat dem i forbindelse med hinanden og jeg har gjort det klart for ham – ja så strid er jeg faktisk)   Jeg ønsker den bedste oplevelse for hende, når hun fortæller virker det som om hun har fundet den rette hylde. Det kan da være det viser sig det slet ikke er noget for hende efterfølgende, men så kan hun da sige hun fik udforsket sig selv lidt.   Sådan en veninde som hende er guld værd for mig. Hun er den største støtte og opbakning og det mest nysgerrige menneske jeg kender. Ville ikke undvære hende for noget i verden. Den der veninde der sidder og sukker af ens gentagende beskeder om samme emne og alligevel vælger at svare skal man vist ikke klage over. En ting er hun er her for mig i det her, men også på alle andre planer og så kan hun faktisk finde ud af at kalde mig en skovl når jeg er en skovl. I stedet for bare at snakke mig efter munden.   Skal jeg lige slutte ordentligt af vil jeg vende den om. Hvordan har jeg det selv med at vide min veninde underkaster sig en mand. Kan jeg så sætte mig en smule ind i hvordan andre må tænke når de skal forestille sig mig i den situation. Hmm. Ikke rigtig… og dog… Jeg vil faktisk hellere vende den helt på hovedet..   Jeg har vildt svært ved tanken om hun kommer i de forkerte hænder. Tænk nu hvis hun render ind i en af de der, der bare slet ikke fatter en brik. En af dem der kræver noget af hende hun ikke kan klare eller har lyst til. En der ikke tager det stopord alvorligt? Vil hun være i stand til at mærke efter hvis det bare føles helt forkert? Men mit løfte til hende må så være hvis han så ikke er der til at hjælpe hende bagefter, så er jeg..   Kender lidt til manden hun skal møde, og jeg ved hun er i trygge hænder, jeg har ikke selv mødt ham og kommer heller ikke til det, som ejet, skal jeg ikke møde andre med mindre det er noget min egen Herre sætter gang i. Men det giver mig en tryghed og håber hun ser mig som en tryghed hvis der bliver det mindste. Vil formentlig sidde og vente ved tlfen den dag..   I hænderne på den rigtige vil hun få en (måske mange ) fantastiske oplevelser.   Hvordan jeg har det med at tænke på tanken at min veninde får røvfuld og hvem ved et par mærker efter en klemme eller fem, tja…. Så har hun garanteret fortjent dem;-)

lille myes

lille myes

 

Trust I seek...

Det her kan forklares i ganske få sætninger, den perfekte måde at fortælle hvordan jeg tænker som tøs. Men nej derfor bliver det formentlig ikke et kort indlæg.   ”Jeg elsker at han kan få mig til at springe, uden at springe fra”   ”Jeg føler frihed ved at være fanget af ham”   Så er de vist til fri fortolkning.   Skal jeg sætte andre ord på;
Som for eksempel den kamp jeg kæmper for at blive stående på benene i det øjeblik hvor han stiller sig bag mig, helt tæt på hvisker noget i mit øre og lader sine hænder glide hen over mine bryster, min hals, min mave, jeg mærker mit hjerte banke vildt og hører blodet bruse i mine årer. Der er jeg levende, og der mærker jeg det.   Eller den følelse af selvtillid han formår at give mig ved at overøse mig med komplimenter.
Han mærkede jo også første gang vi var sammen at jeg er ganske blufærdig (big surprise) Det har da heldigvis ændret sig lidt omkring ham – jeg sagde lidt. Tænker da stadig over min fremtræden når han er der og jeg står fuldstændig som da jeg blev født foran ham, bare lige et par numre større og en cm eller fyrre højere, men jeg er mere afslappet omkring mig selv, det gør det sgu da også vildt meget nemmere at nyde det og slappe af.   Det er noget helt andet med ham, han indtræder så let i sin rolle, jeg har ingen forestilling om han sidder og tænker ret længe over planen for hvad der skal ske, selvfølgelig har han en ide på forhånd, men nok ikke noget han bruger flere dage på.   Når jeg giver ham lov til at binde mig, sætte klemmer i og vikler mig ind i næsten 30 meter husholdningsfilm, og alt efter han har taget synet fra mig, skal der tillid til.
Smiler indvendig, årh jeg elsker det, elsker at nyde den søde smerte han påfører mig, hans pik, når han trænger op i mig og det blik kun han kan sende. Det blik der gør jeg ikke et eneste sekund er i tvivl om han ejer mig.   Smiler lidt, han nævner hver gang han er her at jeg jo er heldig han tager sig så meget tid, fordi der kan komme perioder hvor de møder kan komme med længere mellemrum. Kan ikke påstå jeg ser frem til det, jeg nyder jo at lære og selvom han kan være ondskabsfuld (på den gode måde) så er det dejligt at mærke ham (og vi er kun lige begyndt minder han mig jævnt tit om) og jo oftere det bliver jo mere afslappet er jeg og hallo det viser jo bare jeg også gør lidt indtryk på ham selvom han ikke siger det ligeud.   Det bliver også det samme herfra, sommerferien venter og derefter et skema der til tider kan være meget presset. Håber det lykkedes alligevel, han er på alle måder et dejligt menneske der tænder mig på en anden måde end andre har formået.   Fortjener han alle de roser jeg giver ham i mine indlæg? Måske ikke, men han er god til at passe på mig, give mig opmærksomhed og tage sig lige lidt ekstra tid til mig når han er her, så derfor skal han også vide han gør noget godt for mig.   Det er da derfor han vil læse dem først, ikke for at tjekke om jeg skriver noget han ikke vil have frem, eller for at tjekke jeg ikke bruger hans navn, jeg tror faktisk han ved han kan stole på mig og ved jeg ikke kunne drømme om at offentliggøre noget han ikke ville være ok med. Nej han vil læse dem bare for han rigtig kan sole sig i alt den ros jeg smider hans vej. Hmm det må jeg lige tage op til ny vurdering og så liiige skrue lidt ned for charmen:-P (jaja, han har indrømmet det gør ham stolt og tænder ham at læse jeg skriver sådan om ham)   Nå, men takket være mine tolv nye punkter jeg nævnte i sidste indlæg blev han modig og jeg skal lige love for han fik skubbet til mig og kom pænt tæt på en grænse, og er stadig lidt i tvivl om han tog et skridt over den jeg helst ville have været foruden, dog ved jeg jo han ikke skubber mig for at være ond, men for at lade mig lære fordi han ved jeg elsker det og fordi han selv elsker det. Men det gik stærkt den dag og tygger stadig på oplevelsen. Min ene brystvorte er sindssygt øm, men jeg elsker jo de små jag det kan give når min hånd glider hen over eller noget strejfer. Så smiler jeg lidt for mig selv og tænker på min oplevelse. Dagen gav mig to nye opgaver. Nulre mine brystvorter inden jeg skulle sove og så lige sende ham en tanke.. NEJ den bliver slet ikke rar og tankerne sendt hans vej er nok knap så kærlige:-P Anden opgave er klemmer i mine skamlæber og sende ham dokumentation på det. Opgaven lød på 48 timer dog ville han være stolt hvis jeg kunne klare det indenfor 24 timer… Selvfølgelig kan jeg klare det indenfor 24 timer, bare lige fordi jeg vil, smerte eller ej..   Manden gav mig en klemme og forventede jeg satte den på en skamlæbe, fint nok, men sådan lettere oppe og køre over de klemmer han havde sat fast og hans udspekulerede måde at gøre det sværere for mig mislykkedes det fælt, vidste udmærket godt hvor han gerne ville jeg satte den, men nej det ville min krop ikke være med til og han fik selv sat den hvor han mente den skulle være (av!) Nååhh ja og jeg kunne lige så godt øve mig uden spejl for det ville ikke være sidste gang jeg ville skulle sætte dem i med ham til stede..   Flere gange måtte jeg bide mig selv i tungen for ikke at ende med at fortælle ham at han altså overhovedet ikke behøvede at skulle klare alle 12 punkter på min liste, sådan på en gang.. var ganske godt klar over han ikke var til at spøge med, der var respons fra ham ved det mindste skridt ved siden af hans plan.. Det er vidst bedst bare at makke ret, selvom min krop og mine tanker er helt ude på et sidespor hvor jeg hellere ville provokere og drille.   Påklædningen var for resten også helt forkert (selvfølgelig – det vidste jeg da ganske udmærket godt, sjovt jeg altid kommer i tanke om at jeg godt ved sådan nogle ting, når det er for sent)   Herrens blik var slet ikke som det plejer, vidste med det samme at det skridt han havde taget var noget større end jeg var vant til og selvom jeg lige måtte kæmpe med ikke at grine og smile alt for meget, så var det meget interessant at se hans ansigtsudtryk. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om han kunne tage det udtryk som jeg kun ser hos mænd der indtager rollen som Herre. Vi snakkede faktisk kort om det da han var her. Han var faktisk slet ikke selv klar over det. Mærkeligt.!.   Jeg elsker det blik de kan få. Der er en ”vrede”, passion og kærlighed i det blik, som jeg har en kæmpe respekt for, det er voldsomt berusende og pisse frækt, for at sige det rent ud.
Så næsten samme blik i øjnene på en jeg småflirtede lidt med lørdag. Han havde også noget der gjorde jeg var ganske klar over han er til mere end ren vanille-sex. Måske gjorde det det ikke bedre at han spurgte til min fascination af nåle, nu jeg har en del piercinger. Hans blik så kun endnu mere lusket ud efter mit svar. Ved sgu ikke om jeg har noget for nåle, det gør da hamrende ondt når en piercer stikker nåle igennem ens hud, men resultatet når man ser det lille smykke man sætter i bagefter, så er det lige til at leve med. Det er jo noget helt andet når det er leg og er faktisk en af de ting jeg overhovedet ikke har vist den store interesse for når jeg har læst om ”mit sorte univers” på nettet. Herrens kommentar til min fortælling om dette emne var ”at det måtte vi se på”. Hmm.. njaa… vil jeg ikke tænke for meget over.   Jeg vil heller ikke have lussinger, dem er han alligevel også sluppet afsted med at give mig et par stykker af. Og nej da dem havde jeg slet ikke gjort mig fortjent til;-) Da han nævnte for mig sidst om jeg godt var klar over jeg alligevel havde fået et par stykker selv om jeg ikke ville, gik det op for mig jeg helt havde glemt jeg havde fortalt ham det. Lagde ikke så meget mere i det. Tænker dog det er ok jeg ved jo han ikke giver mig mærker og ikke har planer om at slå igennem for at det skal gøre ondt (tænker han smiler lige nu hvor han læser det her;-) ) Det er mere markering for at jeg skal forstå hvad han gerne vil have mig til.   Meget apropos viser det her jo også noget af den tillid der skal til, så hørte jeg lige et stykke musik jeg elsker meget højt.
Jeg har altid været dybt fascineret af Metallicas sang nothing else matters, en sang jeg har holdt meget af i snart mange år, men som jeg egentlig bare har set som en ”kærlighedssang”.
Det er gået op for mig hvor rammende nogle af versene er for mig i øjeblikket. Jeg håber min Herre forstår hvorfor.   Never opened myself this way
Life is ours, we live it our way
All these words I don't just say
And nothing else matters   Trust I seek and I find in you
Every day for us something new
Open mind for a different view
And nothing else matters   Jeg er klar over sangen jo slet ikke har den betydning jeg lægger i den, men det er ikke så vigtigt den passer så godt, til den følelse mellem en Herre og hans tøs. Lige netop fordi den beskriver for mig hvor stor min tillid til ham er. Uden den tillid jeg har til min Herre, ville denne leg slet ikke kunne udvikle sig. Vi ville stadig være i gang med at øve med en klemme af gangen, han ville formentlig slet ikke kunne få mig ud af mit eget hjem og han ville da slet ikke få lov at komme så tæt på mig som han gør. Overgivelse ville være en kamp og subspace ville ikke være en mulighed.   En gang var jeg overbevist om at jeg nok aldrig ville blive så modig at jeg ville lære noget som helst og jeg ville ende med kun at drømme om den følelse en tøs går med. Det var som om det bare var forbudt land for mig, fordi jeg har været så tilbageholdende. Jeg er en lettet tøs, der nu får lov at udleve nogle af mine fantasier i trygge hænder. Beskriver sangen også rigtig godt for mig. Jeg har åbnet mig for ham fordi han viser mig forståelse og tilbyder mig leg i tryghed.

lille myes

lille myes

 

fantasier/lyster - lister

Er begyndt at blive virkelig glad for det her med at blogge. Jeg planlægger en dag at få mig en blog et andet sted, men har endnu ikke helt fundet det sted jeg synes er mest passende og hvor mine indlæg ikke drukner i madopskrifter, design eller boligindretning. Sætter pris på alle dem der vælger at læse med når jeg skriver. Ynder selv at sidde og læse med hvad andre skriver. Det der offentlige dagbog, er da meget hyggeligt. Jeg håber måske med tiden at få en kommentar med på vejen, når folk har læst så jeg ved om jeg træder for mange over tæerne:-P   Der er så mange tanker hele tiden og lige nu gnaver den der enorme trang til at være i hans arme. Det er længe siden. Ja ja alt er relativt, men sidste uge er meget længe for mig.   Da jeg lærte ham at kende, hvilket jeg jo stadig er i gang med, da fik jeg en opgave der hed jeg skulle skrive 12 fantasier/ting ned jeg gerne ville prøve. Jeg syntes faktisk det var svært indtil jeg kom i gang. Der var mange ting jeg ville nævne og kunne måske have fundet en ekstra eller to hvis det var. Underlig følelse at skulle åbent fortælle om ting jeg gerne ville udleve, det var en smule grænseoverskridende, fordi jeg jo ikke kendte ham, men også fordi jeg vidste hvis jeg ikke var åben omkring det ville jeg ikke lære noget af det.   Efter bare tre møder med ham, var stort set halvdelen af min liste afprøvet. Jeg vidste det bare var et spørgsmål om tid inden han ville bede mig om at opdatere den, det skete i går. Vidste det faktisk godt efter de beskeder der var blevet sendt frem og tilbage om formiddagen. Så jo jeg bad lidt selv om den.   Jeg spekulerede som en sindssyg over hvad jeg skulle skrive på, og igen var jeg tilbage til den der følelse af at det var svært at komme på noget. Et eller andet sted er sandheden faktisk at jeg gerne vil så langt ud som det overhovedet er muligt for ham at tage mig. Han formår virkelig at få mig til alt.   Men den der tanke om at komme ud i subspace, hvor han så tit har skubbet mig hen i mod, den fylder rigtig meget. Han har virkelig formået at skubbe mig helt til kanten, og i det øjeblik hvor han hvisker til mig jeg nu er præcis der hvor han kan få mig til alt, der hiver han mig ind igen. Legen stopper og følelsen af at svæve fortager sig alt for hurtigt. Derfor blev det også et af punkterne på denne liste. Jeg vil han skubber mig ud over kanten, men står på bunden og griber mig, fordi jeg ved hvis nogen kan er det ham. Den tillid jeg har til ham er helt ubeskriveligt stor. Hvilket jeg faktisk tror han er klar over, men den skal i min verden også udnyttes. Var overhovedet ikke klar over jeg var i stand til at komme helt derud. Var selvfølgelig heller ikke klar over jeg var i stand til at få flere orgasmer lige efter hinanden, der blev jeg også klogere.   Da jeg i går fik opgaven, begyndte alle fantasier jeg overhovedet kunne komme på at fare rundt i hovedet på mig. Men da jeg gik i seng havde jeg kun to ting jeg ville have på den, intet andet. En urolig nat med drømme om ting jeg har oplevet med ham, havde om morgenen givet mig endnu flere fantasier og jeg begyndte at skrive ned.   Efter at have sendt den afsted, spekulerede jeg lidt videre, det er så vildt at have den følelse af at man vil prøve alt, skubbes og flyttes med. Intenst er et meget rammende ord.   Hvorfor pokker er han her så ikke, jeg trænger uhyggeligt meget til at give mig hen og overgive mig.   Han var heldigvis ganske godt tilfreds med mine 12 punkter og skrev han kunne se han godt kunne gå lidt hurtigere frem end han ellers har gjort. Snak om at få hjertebanken og føle sig enormt tændt. Og gad vide hvad han mener med det, hvad mon det betyder for mig og hvilke konsekvenser kommer der ud af det.   Jeg havde da lidt undervejs kigget på den gamle liste, for lige som at se om der var nogle punkter der bare skulle med på den nye. Tænkte ved mig selv han er ganske godt klar over at den nye liste ikke afløser den gamle, så genbrugte ikke andet end to. Det ene en smule omformuleret tror jeg faktisk.   Efter jeg fik sendt den til ham satte jeg mig med begge lister og kan se der er sket nogle ting med dem, som overrasker mig lidt. Underligt jeg gik fra nybegynder (føler jeg mig stadig som), til at føle klar lyst til at udforske endnu mere og ikke have det fjerneste problem med at fortælle ham om de fantasier og lyster, selv om man jo altid er spændt på den respons der kommer..   Fordelen ved den liste er jo lige netop jeg faktisk bliver klogere på mig selv og kan se hvordan jeg flytter mig, minder mig selv om jeg klart skal gemme dem, så jeg kan se tilbage, hvis han fortsætter med at bede mig om dem.   Men jeg tror han lærer endnu mere af det end jeg er klar over. Det virker i hvert fald sådan.
Total novice hvad angår ham. Jeg aner aldrig hvor jeg har ham. Det kan være dybt frustrerende at tænke en ting og så gør han lige det total modsatte og siger noget helt 3.   Måske får jeg skovlen under ham en dag og jeg glæder mig vildt til at se hans reaktion på det;-) På alle andre punkter kan min hukommelse svigte total men her sætter alt sig bare fast. Når han siger noget husker jeg det.

lille myes

lille myes

 

Når Herren giver mig nye oplevelser

Ja ja fed oplevelse, præcis som du lovede mig.   Men vildt grænseoverskridende at skulle stole så meget på dig at jeg lader dig slæbe mig ud i verden uden at give mig et mål, en opgave eller noget andet jeg kan forholde mig til. Tankerne kværner rundt i hovedet på mig og aner ikke helt hvor jeg skal gøre af mig selv. Underlig følelse af lyst, begær, angst og mangel på det der mod jeg normalt har en hel del af i så mange andre situationer.   Instrukserne ”Du er tøs J, de eneste ord du må bruge er ja tak, nej tak, og dine stopord rød og gul”. Du beder mig derefter iføre mig det medbragte tørklæde så jeg intet kan se og med det samme var alle andre sanser skærpet. Havde aldrig troet jeg ville komme så tæt på at bruge mit stopord. Panikken må have lyst ud af mig for du brugte meget tid og sikkert mange kræfter på at prøve at føre en samtale med mig om alt muligt andet og selvom jeg på daværende tidspunkt synes det hele var lidt for spændende griner jeg nu lidt ved tanken om dine spørgsmål om hvad min plan for aftensmad var og alle mulige andre ligegyldige spørgsmål, du egentlig var pænt ligeglad med svaret på.   Sjovt som den lange køretur føltes enormt kort og jeg glædede mig faktisk allerede til turen hjem hvor alt ville være overstået. Hjemme igen ville jeg i det mindste få lov til at hade dig lidt for at skubbe mig helt ud over grænsen hvor jeg bare hænger i den der meget tynde snor jeg følte var ved at knække.   Da vi holder stille, føles mit hjerte som om det er på vej ud af halsen på mig, men jeg afventer pænt dit næste træk. Du stiger ud og kommer om og fører mig ud af bilen, jeg bliver ført afsted og jeg følte størst trang til at klamre mig til dig. Mindes faktisk ikke helt om du stadig prøver at berolige mig på dette tidspunkt, jeg føler bare angsten kæmpe mod den lyst der breder sig i kroppen på mig.   Kommer ind, bliver klædt af og hele tiden guidet. Efter at være blevet lagt i en seng, hvor jeg tror jeg er ganske alene og prøver at finde ud af hvordan det nu lige er man trækker vejret normalt mærker jeg hendes hånd på mit bryst. Var i mit stille sind ganske klar over jeg ville mærke et andet menneskes hænder, husker ganske tydeligt hvordan min Herres hænder føles på min krop, var ikke forberedt på en kvindehånd, ved dog at ingen mænd har så bløde hænder. Frygten for at blive smidt i armene på en anden mand der havde visse forventninger til mig, havde sådan set luret i mine tanker siden du fortalte om dine planer. Dette var klart mere spændende for mig og jeg blev hurtigt klar over hvad du mente med jeg efterfølgende ville kunne krydse mange ting af på den liste du havde bedt mig lave for længe siden. Den der fantasi om at være sammen med en anden kvinde har jeg længe haft, men aldrig troet ville være noget jeg kunne være heldig at opleve.   Længtes efter at få lov også at udforske hende, mærke hendes krop og få bekræftet hun forhåbentlig ikke var sådan en slank pige. Glæden ville ingen ende tage da jeg fik muligheden for at røre en dejlig, blød og varm kvinde. Jo jo bevares jeg ville gerne have udnyttet det noget mere og udforsket endnu mere, men hold kæft man føler sig lettere hæmmet med bind for øjnene og som total nybegynder i den situation.   Fast besluttet på at nu skulle det nydes og det ligesom gik op for mig at du ikke planlagde at gå din vej og lade mig være alene, gav jeg mig hen, Det hele flyder meget ud i hinanden, har i starten rigtig svært ved at skelne hvem der leger med mig fordi jeg prøver at skille de forskellige lyde af og finde ud af hvor du opholder dig i forhold til mig. Der var jo ingen tvivl om hun lå ved siden af mig, stadig er jeg en smule overrasket da jeg slet ikke havde nogen fornemmelse af hendes tilstedeværelse da jeg kom ind i rummet.   Jeg har på dette tidspunkt ikke den fjerneste ide om hvor vidt hun er tøs som jeg eller noget højere hævet. Går dog op for mig da du kommandere rundt med hende at bortset fra hun sikkert er noget mere erfaren end jeg så er vi på sammen niveau hun er bare klar over hvad der skal ske og er ganske indforstået med det.   Dildo, vibratorer og hendes varme enormt bløde tunge mellem mine ben får lynhurtigt den første orgasme til at rulle ind over mig. Dybt imponeret over hvor hurtigt det sker, tænker jeg det så nok var det og resten bliver en kamp for ikke at grine ved at blive stimuleret, den typiske reaktion for mig, da jeg bliver vildt følsom efter orgasme og ved jo jeg ikke kan få flere. Bilder jeg i hvert fald mig selv ind, for sådan plejer det jo at være... Har dog ikke tænkt tanken færdig før den næste orgasme tager over og bliver ved med at glide gennem min krop.
Da nummer tre glider gennem min krop kun ganske kort efter føler jeg jeg er ved at eksplodere og er allerede der udmattet.   Bander tørklædet langt væk, da jeg vildt gerne vil se hvem hun er, sætte ansigt på og se hendes reaktion på du leger med os og det gavner mig slet ikke da jeg får besked på at slikke hende, vild oplevelse at være så tæt på en anden kvinde og som nævnt tidligere nyder jeg det i fulde drag og tænker ved mig selv jeg helt sikkert skal huske at takke dig for den oplevelse selvom jeg jo egentlig tænkte anderledes i bilen på vej dertil. Vildt at opleve en anden kvindes lyde og nydelse af hvad der sker, og hendes piercing tirrer mig vildt; må sgu eje sådan en selv en dag.. Altså når den der kylling bliver voksen og finder modet til det…   Endelig tager du tørklædet af mig da hun tager mig med en strap-on og pirrer mig med vibratoren. Min krop føles som om den er ved at splintres da du åbenbart er ganske klar over jeg ligger på vippen og siger jeg skal komme. Min krop overgiver sig til endnu en orgasme der river mig fuldstændig i stykker. Må være nemt at slappe rigtig af når man i sin fantasi havde frygtet du virkelig ville hive mig ud på dybt vand til nogle oplevelser jeg ikke helt ved hvordan jeg ville tackle.
Min ellers så store fascination af klemmer og den følelse de giver ænser jeg slet ikke før du siger jeg har tabt den, mærkede det overhovedet ikke undrer mig lidt men glemmer det igen da du hurtigt får flyttet rundt med dem så jeg har en i samtidig med hun har den anden i sin ene brystvorte. Da du leger med hende og hun bevæger sig mærker jeg tydeligt det trækker og er ømt, men en rar følelse og samtidig se hendes reaktion på det du gør.   Ved ikke helt om du er ganske klar over vi er trætte begge to, men vi får i hvert fald fred, noget i mig havde bestemt ikke lyst til at stoppe, men ved også jeg er færdig, jeg er træt og brugt og orker et eller andet sted heller ikke mere.   Du giver mig tørklædet for øjnene og jeg nyder lidt det sidste smil hun når at sende mig inden hun smutter ud af rummet jeg er faktisk meget fascineret af hende… Med sikker hånd får du igen ført mig ud. Jeg forstår godt hele hemmeligheden med hvor vi er og hvorfor, ingen tvivl om det, men føler slet heller ikke noget behov for at vide det, nogle ting er bare bedst når man ikke ved for meget, men alt med måde..   Nyder stilheden i bilen da du kører mig hjem, har lige brug for den der ro i mit hoved. Men da du begynder at stille mig spørgsmål er det de helt rigtige, prøver dog at undgå at svare for meget på dem, så længe jeg har bind for øjnene, da jeg gerne vil se din reaktion på mine svar skal da lære at tolke dig også.. Gør mange ting i fremtiden nemmere..   Jeg får endelig lov at tage tørklædet af og som altid bruger du tiden på at samle mig op. Ikke fordi jeg er knækket, ikke fordi jeg er ked, men fordi sådan er du og fordi du ved jeg har brug for det formentlig mere end jeg selv er klar over…

lille myes

lille myes

 

Det er bare tøj så

Jeg kan godt lide mode ligesom andre kvinder , følg mig på http://www.fairyin.dk/festkjoler   Det er bare tøj så   Jeg er vild med disse smukke Missoni mønster, de er high-waisted og baggy så de kan både dresses op eller ned, det her outfit kan være så rart og afslappende om dagen med flade sko men kan også parres med en flot chunky høj hæl og så er man klar til at tage ud.   The Combi Løsning   Jeg købte denne her Missoni nederdel i Paris, men fandt ud af at den var lige lovlig kort så jeg sætter den sammen med en oversize løs skjorte så den dækker lidt af benene, er ret vild med løsninger hvor nederdel lige pludselig bliver et bælte.   Jeg bruger 10 minutter på at klæde mig på, kan ikke overskue at planlægge mine outfits så det ender tit med at være et mønster mash-up, sjov og nemt, det er bare tøj så 'don't over think it!'   Hvilken butik er din favoritbutik?
Min absolutte yndlingsbutik i New York Beacon's Closet, det er vintagehimlen, jeg kunne bo der! Her kan du finde alt fra den H&M top, du aldrig fik købt, men lånte af din veninde hele sommeren, til klassiske Chanel suits til 100 dollars. Men man skal være tålmodig og heldig. Det er efterhånden blevet lidt af en hobby for mig. En anden yndlingsbutik er Bergdorf Goodman, man kan sige at det er Beacon's modsætning i den forstand, at det kun er luksusmærker man finder her. Bergdorf en hver piges drøm, de smukkeste designs, tasker, smykker, sko samlet på et sted.

fairyin

fairyin

 

Det der med at være anderledes.. at være tøs..

Så vil jeg også prøve det der med at blogge efter opfordring fra flere om at dele mine oplevelser... Også selvom det måske vil provokere nogle.. Jeg ved da i hvert fald jeg har skubbet til nogle veninder der bestemt mente det var noget farligt noget jeg begav mig ud i.
Der sidder en lille pige indeni mig, en pige der elsker mænd der kan finde ud af det der med hvordan kvinder skal behandles.. Burde nok omformulere det... Mænd der ved hvordan en tøs skal behandles.. Ja det er så mig; tøsen.
Hvordan jeg blev det?   ... Tja der skulle udforskes og jeg fik kontakt til denne her enormt opmærksomme mand. Lad os kalde ham det han er: Master. Ikke Herre eller et navn (jo jeg kendte hans navn) men Master ville han kaldes. Jeg kunne tydeligt mærke at han var meget erfaren. Jeg ville ønske alle piger der har et ønske om at være tøs ville møde en som ham. Ikke til møde, men som en guide inden man springer ud i det ”nye liv”.
Jeg tror ikke det her henvender sig til ”Fifty shades of grey” fanatikere eller kvinder der bare synes det der med håndjern er sjovt. Det er slet ikke den verden jeg hentyder til. Sådan en gang husmor porno er bare ikke nok til mig og jeg har ikke et behov for at sætte spørgsmålstegn ved alt lige som hun gør i bogen. Misforstå mig ikke, jeg har også læst om selveste Mr. Grey og jo var skam også ganske betaget. Samtidig sluger jeg i øjeblikket Crossfire bøgerne. Der er noget der der bare fanger og smelter ens kvindehjerte.
Det skal da lige siges jeg heller ikke er hardcore, tænder ikke på at blive gennembanket af pisken så det trækker blod eller det der er værre, det er slet ikke det jeg vil frem til.
Jeg tænder på at overgive min krop og sjæl til den Herre, der kan tage mig derud hvor jeg svæver og hvor han kan få mig til alt, der hvor smerte flyder ud i en blanding af lyst og ekstase.
Jo jeg mener selv jeg har mødt ham og slipper ham helst ikke igen. Han går helt ind under huden på mig – mentalt. Han har den fulde kontrol over mig og jeg nyder at føje ham også når han ikke er til stede. Ham vil jeg gerne fortælle mere om, og jo jeg har også hans fulde tilladelse til det, men det må blive en anden dag.   Jeg vil gerne fortælle om den følelse af at have fundet sin vej. Slet ingen tvivl om at BDSM slet ikke er for alle. Og nej det er bare heller ikke noget alle mænd kan. Så mand LÆS! Hvis du mener at kunne få en kvinde ned på knæ for at presse din pik ned i halsen på hende er dominans og er det det hele handler om, så har du fuldstændig misforstået hele konceptet;-) Og dermed ikke sagt der er noget galt i det, for det er der slet ikke, men der er bare så meget mere i den leg. Nyder bestemt når jeg sidder på knæ og tager i mod min Herres pik, og jeg også flere timer senere stadig svagt mærker hans kærlige behandling af min hals.
Desværre har jeg alt for mange gange hørt både tøser og Herrer fortælle at de har haft dårlige erfaringer. Jeg føler mig så sindssygt heldig på det punkt. Da jeg begyndte at skrive med Master, fandt vi lynhurtig sympati for hinanden.
Jeg kendte slet ikke det mørke univers før jeg begyndte at skrive med ham. Dog påvirkede alt hvad han fortalte mig voldsomt. Det pirrede min nysgerrighed og det føltes som om jeg havde fundet et nyt spor jeg måtte udforske, jeg brændte helt vildt indvendig og higede efter følelsen af at stå i lys lue…
Han delte ud af sine egne erfaringer og selvom vi snakkede om at mødes blev det aldrig sådan, jeg tror måske hans erfaringer skræmte mig lidt, da jeg tydeligt kunne mærke han havde den erfaring der nemt kunne kræve en meget erfaren tøs til at tage i mod, det kunne også være jeg et eller andet sted bare ikke havde behov for at svække den illusion jeg havde fået omkring ham.
Han lagde ikke skjul på hvor grimme oplevelser nogle kvinder går fra sådan en leg med, men fortalte også hvor fantastisk en oplevelse det kan være. Både for tøs og Herre. Det er en ære at være en mands tøs (Den følelse kender jeg, jeg er stolt af at være min Herres tøs og behage ham), men det er så sandelig også en ære for en mand at være hendes Herre. Hun lægger jo sig selv i hans hænder og stoler på han vil guide hende sikkert ud i spændende oplevelser.
Han fik åbnet mine øjne for et nyt univers og mine spørgsmål ville ingen ende tage, jeg ville lære, afprøve, udforske, undersøge, jeg ville lære at være tøs. Han gav mig det vigtigste råd i denne leg..
”Du skal stole på din mavefornemmelse, så snakker du med en der giver dig den mindste tvivl, så skal du stoppe det med det samme, både for din egen og hans skyld” Jeg ville sådan ønske alle fik det råd med på vejen når de overvejer at gå den vej. Derfor er det hermed givet videre, det er ikke kun råd til nye tøser men også til evt. Herrer. Det er en kæmpe rolle at skulle indtage en pige på den måde, både psykisk og fysisk.
Hans råd brænder dybt i mig og har været det første jeg vender mig mod når jeg snakker med en. Føles det bare en smule forkert, så afslutter jeg det med min ærlige holdning om at det ikke vil gå fordi det føles forkert. Det kan være en lille bitte ting der gør udslaget, men det er ligegyldigt, jeg vil ikke risikere at stå med en oplevelse som ødelægger noget for mig.
Jeg har desværre kun haft engangsoplevelser med Herrer, altså indtil nu. Der har måske ikke været den kemi der burde være der og skal sandheden frem er det nok også lidt min egen skyld. Jeg har ikke mødt nogen der ville mig ondt, eller på anden måde ønskede at ødelægge noget for mig, men jeg er nok også blevet voldsomt overrasket over mig selv. Jeg bliver fuldstændig overtaget af en følelse af total overgivelse i det øjeblik en Herre står tæt på mig.
Jeg er i virkeligheden en stædig pige med ben i næsen og ganske klare linjer for hvad jeg ønsker for mig selv. Jeg finder mig faktisk ikke i ret meget og ikke alle kan bare komme ind og tage styringen fra mig, så i det øjeblik hvor et blik fra en mand kan få mig i knæ og sige tak for selv samme, det er en ultimativ men skræmmende følelse.
Jeg mødte en som jeg havde en god kemi og han havde en stor fascination af bondage, han gav mig min første oplevelse af total ekstase når rebene glider hen over ens krop og hans sikre hånd der vidste præcis hvor meget rebet måtte strammes over min krop. Der formåede jeg heldigvis at slappe fuldstændig af og bare nyde. Da han tog hjem havde jeg en klar forestilling om vi skulle ses igen og han havde det lige sådan, MEN ALLIGEVEL endte jeg med at tænke for meget over det og stoppede derfor kontakten til ham. Jeg havde fået skræmt mig selv så meget ved frygten om at han ved møde 2 ville gå endnu længere med mig og jeg ikke kunne følge med. Jeg kan tydeligt nu se jeg har haft svært ved at stole på han ville føre mig sikkert igennem, og vi har nok manglet en del kommunikation der ville have gjort det nemmere for mig. Den der angst for at blive skubbet for langt ud uden at blive grebet igen kan være altoverskyggende. Også selvom jeg igen må nævne at han tydeligt kun ville give mig gode oplevelser.   Nu står jeg så her, har mødt en Herre der tydeligt passer godt på mig og er med mig hele vejen. Jeg stoler 100% på ham og det ved han. Han har overtaget mig og jeg har ladet ham gøre det.. Hans psykiske lege med mit sind giver mig nogle vilde kampe med mig selv og han rykker helt vildt med mine grænser. Han ved det og gør det ganske bevidst igen og igen…
….Men som sagt det er en anden fortælling og noget jeg ikke bare kan slå op uden hans godkendelse først.

lille myes

lille myes

 

Fra et tropisk - til et økonomisk paradis

Godmorgen kære dagblog.   Jeg skriver dette blad på stranden i Sihanoukville. Nærmere bestemt i Dara Shack, en af de mange restauranter, som mere eller mindre lovligt er bygget så man optager pladsen helt ned til det lokale bølgeskvulp.   Jeg har lige læst et nyhedsbrev og medfølgende artikler fra og om Bulgarien. Sidder her en tidlig morgen som dagens første gæst på stranden i et paradis i Asien, og læser om Bulgarien, et land med OK sommer tre måneder om året, sådan cirka. er der noget i gære?   Læs mere- klik her!

Expat

Expat

 

Vinterfølelse om sommeren...

Jeg kan genkende mange af de følelser, der bliver forklaret i den her sang. Mørke og ensomhed, følelsen af vinter og kulde selvom det er sommer. En evig vinter. Fornemmelsen af at man er fængslet i sin egen krop og man har lyst til at springe ud og danse sin sindssyge træt og slippe væk fra alt negativt, men det kan ikke lade sig gøre, fordi man er fængslet i en skal af ensomhed, mærke og angst.

Så la' da vær'

Så la' da vær'

 

Unødvendigt nervøsitet :)

Jeg gik om i ALDI for at købe ind til aftensmad. På vejen føltes det som om alle mennesker kiggede efter mig og smilede til / efter mig. Jeg blev noget nervøs. Hvorfor kigger de sådan, har jeg noget til at sidde i ansigtet som ikke burde være der? Har jeg glemt at fjerne mascara under øjnene? Jeg kommer om i ALDI, folk smiler stadig til mig. Nu er jeg ved et niveau af paranoia, hvor jeg spørger en medarbejder om: "Hvaa'...har jeg mascara under øjnene???". Hun smiler til mig og siger: "Nej, det har du ikke. Det må være dine flotte øjne de beundrer." .... Jeg gik ud af ALDI med et kæmpe smil på og sikkert endnu mere glød og varme i øjnene. Det var en dejlig kompliment og kognitiv terapi på en gang. God weekend <3

Så la' da vær'

Så la' da vær'

 

Hjemmesider?

Hej alle jer derude. Jeg leder efter en god hjemmeside med forskellige lidt dyre mærker som f.eks. michael kors, chanel, malene birger og noget i den stil. Det behøver ikke at være en hjemmeside hvor netop de ovenstående mærker er på allesammen, da det jo nok kan blive lidt svært. Håber i vil hjælpe mig i min søgen.
 

Ti år senere - glimt fra en tidsrejse

Affirmationer: Min morgentur i Netto går med at konstatere en masse ting. Jeg konstaterer at jeg nu i tre dage i rap har været i høj livstilstand uden ydre bekræftelse. - At jeg nu formår at fastholde denne tilstand uden ydre påvirkning. Det er nyt for mig. Jeg plejer at kunne finde denne tilstand frem når jeg har en kæreste, men har snart sagt aldrig været i stand til det når jeg har været alene. Jeg konstaterer at min brystkase og hage er fremskudt med ca. 3 cm. Jeg konstaterer at min fodstilling har skiftet; der er længere mellem fødderne når jeg står stille og jeg hviler ligeligt på begge ben. Jeg konstatere at jeg ikke er pillen eller har andre "sære kropslige tics" længere. Jeg skjuler mig ikke via pantomimer. Jeg tackler hverdgssituationer som f.eks. folk der står i vejen på en ny måde; med et smil fremfor irritation, mens jeg tænker "herregud; de 15 sekunder er jo ikke så vigtige". Smilet virker på dem. De smiler igen og giver mig mere plads end jeg behøver. Vi er blevet belevne. Bare sådan uden videre. Jeg smiler til pigerne og fortsætter i et konsekvent, kontant tempo min gang uden at opsøge dem yderligere med øjnene. Anerkendelsen er etableret og det er rigeligt til mig. Jeg griner lidt ved mig selv da jeg noterer at de kigger på mig på en anden måde end i sidste uge. I netto konstaterer jeg at jeg - uden at tænke - handler anderledes ind. Og jeg får en slags chok, da jeg står og langer mine sager op på kassebåndet; hvem har puttet ting i min kurv?! I sidste uge ville jeg være tilbøjelig til at købe gift: Tobak, kaffe, chokoladekiks, slik og i det hele taget uhensigtsmæssig kost, fremdeles sukkerorienterede produkter. I dag købte jeg honning, rosiner, nogle ris og kokosmælk samt en orn'lig røvfuld blandet frugt. Jeg køber den dyre tandpasta. Ikke mere discount hvad indadvendte signaler angår. Turen hjem går som turen ud. Undervejs føler jeg mere overskud. Jeg føler at den posistive spiral arbejder for og sammen med mig. Jeg konsulterer mit indre barn og hører hvordan det går. I sidste uge var han ked af det. I dag er han, ligesom resten af mig, euforisk. Vi snakker lige hurtigt om at det er fedt at være fri af bl.a. rusmidler og je lader ham "løbe ud og lege igen". En slukøret hund står og piver efter dens ejer ved Aldi. Jeg siger "HEJ NULLE!" til den og den vender sig og snuser lidt og vi hilser lige hurtigt imens jeg forvisser den om at det nok skal gå med rolige ord. Der er nogen, der er ved at flytte ind. Jeg får sagt noget friskt til dem, og de kvitterer ved at prøve at snyde mig til at hjælpe med slæberiet. Så det gør jeg. - Efter jeg har spist mit æble mens jeg kigger på gadens trængsel og alt det liv, der er at se. - Så langt er jeg kommet med affirmationer på noget der ligner en lille uge fra jeg startede med at læse på stoffet, øve mig og lave skøre felttests. I sidste uge var jeg en skygge af mig selv; jeg tænkte dagligt på at gøre en ende på mig selv, slog mig selv ned mentalt konstant og var MEGET alene i min verden. Jeg nyder lejlighedens tomhed i dag. Det er MIT sted og mulighederne er vidt åbne. Her er dog lidt kedeligt,så jeg må vist hellere få malet nogle billeder og flyttet lidt rundt på tingene, så der bliver mere lyst. Der skal være mere plads at falde omkuld på (læs; feng shui). Det har jeg da fortjent. Four Agreements: Værktøjskassen: I en lang periode øver jeg mig i at følge aftalerne, der foreskrives. Det hjælper mig til at håndtere modstand bedre, og det får mig ind i mig selv. Jeg lærer, at det meste input, man modtager, godt som skidt, er projektioner. Også når det er mig selv, der projicerer. Og jeg lærer en del om hvad jeg er i stand til at udrette, når jeg ikke er fikseret på hvad andre synes, men i stedet følger eget kompas og gør mit bedste, mens jeg accepterer, hvad "mit bedste" helt konkret er ift. tilstandsleje. Der er meget at sige om Four Agreements, men alligevel har den ikke fået tildelt den plads, den nok har fortjent. Find selv ud af det. Nuets Kraft: Det første der sker, er at jeg vågner klokken 05:00 en sommermorgen, og er så evigt glad, at jeg ikke kan rumme det. Alting bobler. Jeg kan ikke være indeni mig selv for eufori, og jeg må kanalisere energi. Jeg tager skateboardet under armen og tager i parken og KAMP-sveder mens alt synes at lykkes. Kl. fem om morgenen, hvad er meningen? Uden at tænke overhovedet, gør jeg bare. Det bliver organisk og flydende. Let. Hver gang jeg står stille og hiver efter mere af den dér vidunderlige morgenluft, er jeg helt tom i kassen. Jeg oplever uden bedømmelse (mushin no shin). Fulg, fisk, træ, mand, hund, luft, blad, gren. Jeg har aldrig set det før og hvert øjeblik er unikt og ekstraordinært. Jeg bliver nødt til at opsøge en god ven tidligt på dagen, for jeg føler mig tvunget til at dele det med nogen. Det er et potentielt kæmpe antiklimaks for mig, for jeg bliver mødt med noget, jeg synes er nedladende, ja fjendtligt ligefrem, og i styg kontrast til, hvad der foregår. "Hvad er du på?" spørger han allerede idet jeg kommer ind i haven. Han ved godt, at jeg ikke engang drikker alkohol længere. Jeg slår det hen, for det er velsagtens bare, at han ikke lige havde set den komme. "ikke noget, udover solskin, fugle og fisk og mig og dig. Nåja og så har jeg læst noget, jeg syntes var spændende." "Nå." Der er lukket, kan jeg fornemme, men det gør ikke noget. Jeg tænker, at han sikkert lukker samtalen op igen, når han er mere klar. Jeg vender min opmærksomhed mod hans børn. De har luret den lige med det samme, lader det til. Jeg mødes med afslappet anerkendelse: "Du' ik' lissom du plejer!" siger den ene med et stort, hjerteligt smil. Vi får lidt af formiddagen til at gå med noget meget vigtigt træklatreri mens vi diskuterer gren-blad-æble-teori. De er filosoffer, de små. Vi lander på noget i retning af, at æblerne og os selv kan være det samme. Jeg er meget imponeret over de slutninger, de uansporet kommer med, og lader dem fortælle, hvad de oplever. Da jeg går hjemad, kommer jeg om ved et træ, der har dryppet harpiks på fliserne hele natten. På fliserne er der myriader af mariehøns. Det er er helt umuligt at give et bud på hvor mange, der reelt er, jeg har aldrig set noget lignende. Surrealistisk. Man kan ikke passere fortovet uden at træde på dem, så jeg må jo en anden vej. En omvej. Rundt om hjørnet er der nye oplevelser, der hver især kompenserer for omvejen. Mariehønsene skal siden vise sig toneangivende for en række observationer. Min opfattelse af naturen, menneskene, reinkarnations-begrebet, krig og fred. Altsammen giver mening. Også det ækle og det fremmede. Inddelingen i klasser og kasser fordamper. Det ER bare. Ude af huset hele dagen. Jeg finder nogle gode placeringer, bl.a. i trækronerne, ude på en sten midt i en å, hvor vandet bruser, diverse udhæng og gesimser. "Hvordan ser verden egentlig ud fra denne vinkel? Og fra denne, og fra denne?" Det er på denne dag, at jeg påbegynder smilets årti. Jeg har den dag idag stadig tendensen; det vil ikke fortage sig. Jeg vågner med det om morgenen, jeg falder omkuld med det om aftenen. Ugen efter finder jeg mit kolonihavehus og flytter ind. Rådyr, harer, ræve, rovfugle, guldfisk, verdens lækreste genbo, som jeg bliver kærester med i en årrække. Sjældne dyr, kort sagt. Alting smelter sammen. Glem det. Det kan alligevel ikke beskrives med ord. Det kan ikke forstås med logik. Det kan kun mærkes. Kolonihaven, uddannelsen, ønskeøen, livet uden flere ejendele end man kan bære på skuldrene Tjah. Det ved jeg ikke. Jeg er ikke så opmærksom længere. Jeg er også faldet af på den i nogle omgange, men hér er det så, at jeg med jævne mellemrum kommer i tanke om det. Og så starter jeg forfra med øvelserne. Og det er let nok. Der kommer noget frem af og til. Jeg er langt fra færdig, og jeg er ingens guru. Jeg er alles læremester, og jeg er alles elev. Jeg er ligesom dig. Dette skyldes, at vi to er - ikke identiske, men nærmere små partikler i en temmelig omfattende organisme, der hænger uløseligt sammen. Der var engang en fyr, der sagde "jamen så håber jeg, at du finder lykken, der hvor vinden blæser dig hen" idet jeg sagde mit arbejde i hans firma op. Dengang oplevede jeg hans bemærkning som nedladende, næsten hadefuld. Men jeg har da fulgt hans råd til punkt og prikke siden da, og det har været rigtig fint.

vUlpeS

vUlpeS

 

Min historie - DEL 2: Jeg er glad for at jeg ikke er 12-13 år i 2015.

Så sidder jeg her igen.. efter en lang dag og læner mig tilbage med lidt musik, det har været en god, men en hård dag. Forleden så jeg en dokumentar på Netflix ved navn "Bully". En hjerteskærende oplevelse, ihvertfald for mig som har oplevet mobning på egen krop og sind. Jeg som de fleste andre børn her i landet har gået i en folkeskole, i en skoleklasse med 20+ individer, alle med meninger, holdninger, syn på det foran dem og evt. mål i livet. Dokumentaren 'Bully' viser nogle brutale og virkelige hændelser på hvordan isolering, daglig terror. (Ja, jeg skrev terror) i nogle tilfælde kan drive sårbare sind ud på en farlig vej.. hvor der i nogle tilfælde ikke er nogen vej tilbage for disse stakler. Kampen for at de får fred, har for dem, den ultimative pris. Livet. Jeg sad med tårer i øjnene og et forældrepar begrave deres søn som var blevet presset så langt ud så han traf et endegyldigt valg. Jeg gik selv i en problem-klasse. Jeg var ikke det eneste offer. Jeg har aldrig forstået hvorfor jeg var et af målene, jeg prøvede og være flink ved alle, jeg stjal ikke andres lektier, madpenge. Jeg var en gennemsnits elev.. klarede mig okay i, idrætstimerne. Jeg endte med at være et offer fordi at jeg valgte ikke at tage del i den store gruppes magt i klassen. Jeg har altid haft en meget styrende samvittighed. En samvittighed som ikke ville tillade at jeg gik og var ond ved andre. Så ved at holde mig neutral havde jeg automatisk valgt side. Jeg var ikke med dem.. men imod dem. Det hele centrerede om min bedste ven.. ham jeg voksede op med på den vej jeg boede på som lille dreng. Han endte ofte med at være den i klassen som var sjov og kunne få klassen til at grine, oftest på de trætte læreres bekostning. Han fik øjnene op for den mulighed at han havde fået en magt i klassen som gjorde at nogle fulgte hans mindste vink. Hans allierede ville dog gerne presse mere vand ud af stenen og de sjove "lege" blev langsomt på bekostning af resten af klassen. Nogle mere end andre. Forestil jer at være i en klasse hvor man holdte mund, sad stille og gjorde -ingenting-. Det var ikke for at undgå at blive smidt uden for døren eller på rektors kontor med en pæn besked i sin kontaktbog. Nej det var fordi at denne stormagt i klassen målte og vejede alt og alle i klassen på deres mindste fodfejl, svar på spørgsmål eller bevægelser. Jeg kunne komme med en masse dystre detaljer men jeg vælger at holde fokus på hvad det her "afsnit" går ud på. Nemlig hvad andres handlinger kan gøre og hvordan de kan være med til at forme mennesker. Jeg traf selv et valg lidt over halvvejs i 7. klasse. Jeg valgte at trække mig tilbage og skifte skole. Det eneste jeg fortrød var at jeg ik havde gjort det ihvertfald 1½ år tidligere. Jeg ved godt at der i de sidste par år har været mange dokumentarer omkring mobning, også her i Danmark. Men der vil altid være nogle der ikke forstår budskabet. Eller aldrig kommer til at se eller høre noget af det. Jeg kunne godt ha blevet i den klasse, jeg kunne godt ha overlevet de sidste par år. Jeg kunne tryne hver og en i den klasse fysisk, selvom jeg ikke er en slagsbror af natur. Men valg har også konsekvenser. Jeg rykkede ud i den anden ende af byen og endte i en klasse der var en polar modsætning til hvad jeg var vant til. Mine fortids dæmoner ville ikke lade mig slippe så nemt, enkelte besøg på skolen blev det da til, men jeg havde fået et forsvar af -rigtige- mennesker som de ikke kunne bryde igennem og de blev sendt hjem med et budskab om at deres lille stormagt kun rakte inde fra deres eget snævre herredømme. Alt dette har vist mig at der er håb for fremtiden. Det har været lærerigt men en hård oplevelse. Men det har ikke fået mig til at give op på mit syn på mennesker. Det har lært mig at der findes gode mennesker. Det har lært mig hvad et rigtigt venskab er. Det har lært mig at spotte en mobber på 100 meters afstand med uhyggelig præcision. Det har lært mig at stoppe med at kigge mig over skulderen til at have nul frygt overhovedet. Jeg skal jo også komme til sagens kerne hvis folk der har læst så langt, tænker; "Hvad mener du overhovedet med dette afsnits titel?" Ja, jeg tillader mig for engangs skyld at lidt egoist.. eller ihvertfald prise mig lykkelig for at da jeg gik i den klasse at mobiltelefoner, Facebook, Twitter osv ikke var hverdag. Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg dog trods alt glæde mig til at skulle til fodbold, spille et spil, gå med hunden.. når jeg var hjemme kunne ingen røre mig. Jeg er typen der finder ro når jeg kan fordybe mig i noget når jeg er alene. Ikke at jeg er asocial, måske nok bare mere introvert, end ekstrovert. Vores digitale medier er fantastiske redskaber til holde kontakt til familie, venner og endnu stærkere redskaber til at få nogle flotte budskaber ud i verden og røre andre mennesker. Men ligesom mennesker er i stand til at viderebringe alt det her.. så kan disse værktøjer også ende i de forkerte hænder.. Digital mobning er meget virkeligt og meget hårdt for dem som også oplever det ved at få det lige i ansigtet i hverdagen. Hjem er ikke "helle" mere.. din telefon er en portal til dig, på godt og ondt. På internettet kan så meget også gøres anonymt. Man kan komme afsted med så meget. Gratis. Men på andres bekostning. Mit budskab i dette afsnit er til alle mennesker. Inden du trykker enter og lukke noget damp ud på mennesker du ser som "mindre" eller lignende.. så genovervej det. Det kan godt være at det kun tog dig et par sekunder at forme tanken.. et minut at føre det ud på tasterne.. og et sekund at trykke enter. Men den person det rammer kan ligge søvnløs over det en hel nat. Så til alle med "dårlig" skik på nettet. Det er måske gratis for dig, men ikke modtageren. Jeg er ikke velsignet med børn endnu.. men til dem der er, følg deres færden på nettet. Tag affære hvis du ser noget der ikke er i orden. Det kan virke uskyldigt eller sjovt og dit barns kommentar var måske bare et lille prik. Men det lille prik kunne være 1 ud af 100 prik på samme offer og for dette skrøbelige sind.. et skridt nærmere en beslutning der kunne have den ultimative pris. Kig indad derude Det kunne være jeres barn. "Hvis din bedste ven fik en ven der var en nøjagtig kopi af dig selv.. ville du kunne lide vedkommende ligeså godt? Er svaret nej er det et signal til forandring."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

Min historie - DEL 1: Mit gamle liv slutter i aften.

Davs derude. Jeg har aldrig rigtig skrevet blogs, dagbog eller været en aktiv forum debattør og sidder da også nu med en masse tanker om hvor jeg skal starte. Nogle vil nok sidde og råbe; "Det her er en blog, ikke en online dagbog!" - Det er muligt, men jeg har så mange tanker i mit hoved der er nødt til at komme ud.. jeg kunne sagtens sidde og tale med mine allernærmeste om mange af de ting der vil blive skrevet her og på fremtidige indlæg. Men som mange nok kender til, så kan vi være nok så fortrolige med nogle mennesker men altid have en eller anden form for filter på og udelade detaljer som vi måske føler skam, forlegenhed eller måske bare ikke vil dømmes på. Jeg kunne også bare skrive alt det her på et word-dokument og gemme det til en anden gang, men jeg føler på en eller anden måde et behov for at komme ud med min "historie". Om der er nogle der gider at læse den eller ej, det er næsten ligegyldigt - bare det kommer ud. Hvor skal man starte.. jeg er en ung mand på 30 år, jeg bor alene i min lille lejlighed, arbejder som pakkebud i min hverdag.. som titlen siger.. så slutter mit gamle liv i aften. Jeg sidder i dette øjeblik og pulser på de resterende smøger der ligger i den halvkrøllede pakke røde Viking 100 ved siden af mig, til rolige toner af en blandet playliste af akustisk musik på Spotify - Det er de sidste jeg nogensinde kommer til at ryge. Nej.. jeg har ikke KOL eller lungekræft så vidt jeg ved. Jeg har røget siden jeg var 15 og på de seneste par år har jeg kunne mærke at det har taget lidt hævn på kondien, kroppen og mit sind. I torsdags var jeg til mit første møde i et lokalt rygestop kursus, jeg reflekterede meget på de historier fra folk i forskellige aldre der var til stede. Det startede dog ikke med at jeg på denne dag ryger de sidste kistesøm men fordi for omtrent et halvt år siden vendte jeg bunden i vejret på mit, ifølge mig selv, ret usle og kaotiske liv. Jeg har i det sidste halvandet år bøvlet med en svær depression som efter jeg kiggede i bakspejlet så har depressionen nok varet i 4-5 år efter jeg kom til en psykolog og fik snakket om nogle ting. Jeg var langsomt begyndt at "passivt" smadre min krop og sind uden rigtig at være klar over det.. jeg begyndte at være ligeglad med hvad jeg fik at spise, bare det var nemt og smagte nogenlunde, selvom jeg ligeså godt kunne ha spist græs eller sand fordi det var kun for ren overlevelse. Det værste jeg gjorde ved mig selv fysisk var ikke at vedligeholde mig selv.. mine tænder for eksempel. Som til sidst endte med at slå mit selvværd næsten helt ihjel. (Skal lige nævnes at jeg har tandlægeskræk i sådan en grad at jeg bliver desideret fysisk dårlig bare jeg ved jeg skal levere en pakke til en tandlæge på en arbejdsdag) Det startede langsomt med at jeg flækkede en tand fordi jeg fik noget i hovedet, det var ikke så synligt og gjorde ikke særlig ondt, så jeg skulle s**tme ikke have lavet noget.. men dårlige tænder avler bare flere af dem så det var kun langsomt "op ad bakke" derfra. Jeg har altid været ret stædig hvad angår hjælp.. jeg har altid været bedre til at hjælpe andre end selv at bede om hjælp.. det er for mig på en måde altid nemmere at forholde mig til alle andres bøvl fremfor ens egne. Det var også derfor min (kære, elskede) mor gik på listetå omkring det emne da man kunne begynde og se det på mig. Hver gang hun prikkede til emnet om tandlæge blev jeg sur og "skulle nok komme igang" og så lod jeg den ligge der. Men den dag kom jo aldrig.. det lykkedes hende til sidste og knække mig.. en halvanden måned før min 30 års fødselsdag hvor jeg reflekterede over hvor lidt jeg rent faktisk havde udrettet i mit liv indtil nu. Jeg havde så mange drømme, ideer, ambitioner og visioner men jeg kunne til sidst godt se at jeg skulle igennem denne her væg af stål før jeg virkelig kunne komme videre. Jeg er "over bakken" så at sige. Jeg føler jeg har fået en kæmpe mængde selvværd tilbage. Jeg tør vise mig mere offentligt igen og vigtigst af alt, smile og grine igen uden at spekulere over hvordan folk så på den unge mand som i øvrigt, ifølge nogle mennesker er en flot og sød fyr, om hvordan man kunne samtidig "se sådan ud". Da jeg var færdig red jeg på en bølge af glæde, over følelsen at være "genfødt" men det bliver jo også hverdag igen. Langsomt. Jeg er stadig et gladere menneske men jeg har indset at der er mange ting der ikke kun løses ved en tur til tandlægen for at få førstehåndsindtrykket på plads igen. Når jeg læser alt det her igennem beklager jeg hvis det virker utroligt rodet, men jeg var nødt til at lægge ud med det, der var mest presserende på mit sind. Læs det som en intro til lille serie af historier fra min fortid, tanker om nutiden og visioner om fremtiden Jeg beklager igen hvis det her ikke kvalificerer sig som en rigtig "blog" men jeg tror i sidste ende jeg har et behov for at komme ud med nogle ting over de næste par uger som bliver de sværeste i de ændringer i mit liv og hverdag som ligger forude - uden at blive afbrudt som hvis jeg sad i en samtale. Hvis nogle ofrer deres dyrebare minutter i hverdagen på at læse noget af det her, så først og fremmest tak Kommentarer er velkomne også. Jeg vil nok holde igen med at svare på spørgsmål da der nok vil komme svar i fremtidige "blogs". Det var alt for i aften Jeg sidder i disse minutter og ryger min sidste cigaret - der een tilbage i pakken, som bliver min første eksamen i morgen tidlig.. den skal krølles sammen og smides i vasken som det første. I får et lille citat med på vejen som alle mennesker i alle perioder i deres liv skal huske på engang imllem. - "Man kan ikke være noget for andre før man er noget for sig selv."

Lefty Striker

Lefty Striker

 

"Den perfekte krop" undersøgelse

Hej Jeg har lige nu projektuge og har brug for hjælp til en undersøgelse om hvordan den "perfekte krop" ser ud. Derfor vil jeg blive glad hvis i vil bruge et par minutter, på at svare på dette: - Køn - alder Beskrive hvad det "perfekte" er for dig ved en kvinde. Jeg vil sætte pris på hvis i vil være så beskrivende som muligt. - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Talje - Barm - Andre ting Nu vil jeg gerne bede jer om at gøre det samme med mænd - Hår - Ansigt - Højde - Ben - Mave - Andre ting

MalleMN

MalleMN

 

Hjælp!

Hej alle Jeg kan ikke mere. Hvad skal jeg føre. Mine tanker køre konstant. Jeg savner min familie, savner mit gamle liv, men det er der ikke mere. Jeg ødelagde det. Jeg græder konstant, viser det dog ikke blandt omverden. Jeg går i panik når jeg er alene og begynder at hyperventiler, få tanker om at dø, begynder at ryste og det næste jeg husker er at jeg ligger på min seng og er vildt udmattet og over ulykkelig og hader alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. ØNSKER bare at få det hele til at forsvinde, lige glad hvordan. Bare lad livet eller tankerne standse nu.

fløjtepigen

fløjtepigen

 

Søger sexpartner.

Hej jeg er 19 årige gut, som desværre stadigvæk er jomfru. Jeg søger en kvinde som kunne tænke sig at oplærer mig i samleje. Billeder kan sendes hvis kemien er der. ps. skriv endelig hvis du har lyst alderen betyder intet. mvh...

Flotfyr100

Flotfyr100

 

Berøringsangst over for mad /kræsne barn

Er der nogen der kender noget til når små børn ikke vil røre ved maden med fingrene ? Barnet på lige 3 år rør aldrig ved maden hverken med fingrene og vil ikke holde ved bestik. Han tager aldrig selv maden til munden. Barnet har været syg af kræft fra spæd men har fået fjernet mad sonden men har kunne spise alm men barnet har ikke ville. Han går i panik når han røre ved maden. Og er ekstrem kræsen. Nogen der kender til det?

maiken vork

maiken vork

  • Blog statistik

    1.700
    Blogs i alt
    1.586
    Indlæg i alt