Blogs

Blogs på Jubii Debat

  1. Der er ikke længe til mit vækkeur ringer. Gad vide hvorfor det lige er at når man sidder i skolen og venter på at skulle hjem, snegler selv sekundviseren sig afsted, men når man så sidder her og virkelig gerne vil skrive, så kan man slet ikke nå andet end et par linjer. Jeg har lige seks timers skole inden jeg skal hjem og klare min opgave. Sidder og kigger på den. 20 fine klemmer til mine ømme bryster, egentlig ikke så meget, men jeg ved de bliver det………

     

    Jeg kunne overhovedet ikke falde i søvn i går, jeg brugte evigheder på at vende og dreje mig og ville nærmest ønske jeg ikke var gået i seng selv om jeg var træt. Da kl var kvart over fem her til morgen var jeg vågen. Hvilket bringer mig frem til det jeg egentlig gerne ville skrive om. Min Herre har mere end en gang spurgt om jeg ikke er træt når han har været der. Nej det er jeg ikke, jeg føler mig brugt og tilfreds, men ikke som sådan træt, bliver så fyldt med energi af hans besøg. Mine små afbræk i hverdagen, kan man ikke blive træt af. Som vist også nævnt så giver han mig rigtig meget og den der følelse af at glemme hverdagen for en stund, beruser mig.

     

    Mødet i går var ventet og jeg var utålmodig og mærkeligt nok mere nervøs end jeg plejer. Hvilket jeg også fortalte ham, kunne dog ikke rigtig give ham nogen forklaring på hvorfor.
    Måske fordi jeg ikke som jeg plejer har skrevet bunker af beskeder med A.
    Måske fordi jeg godt kan mærke han har store planer for mig, men aldrig ved hvad der sker. Jeg har ingen kontrol og har heller aldrig haft det, men jo flere gange jeg ser ham, jo mere har jeg brug for at overgive mig helt til ham.
    Måske jeg bliver lidt ramt af at min krop så frivilligt overgiver sig til ham hvor mit sind kæmper for at bevare en eller anden form for kontrol.
    Måske bare fordi jeg havde en fornemmelse af vi ikke skulle være hos mig og jeg derfor ville ende et sted jeg ikke ville ane hvor var.

     

    Dagene inden var der blevet snakket om hvor længe vi havde og at han muligvis ville tage mig med.

     

    Forventet ankomst 8.33. Jeg gjorde mig klar til et besøg der skulle foregå hos mig ved egentlig ikke helt hvorfor, da han skrev og spurgte om jeg også var klar til at køre, tog jeg lige en ekstra top på, undertøjet kan jeg klare mig uden, men der er ingen grund til at rende rundt i en gennemsigtig trøje også.

     

    Han kom ind og i samme sekund mærker jeg en ro i kroppen og følelsen af overgivelse, der føles enormt rigtigt. ”Du har 11 minutter til at gøre med mig præcis hvad du har lyst til derefter kører vi” Sank en gang og tænkte, det havde jeg slet ikke lyst til. Lad os nu komme afsted så jeg kan finde ud af hvad jeg skal. Min hjerne fungerede overhovedet ikke til at skulle have nogen form for kontrol.. (Det hænger slet ikke sammen med ønsket om normalt at have et behov for at have det. Jeg forvirrer mig selv) Jeg havde egentlig mest lyst til at være tæt på ham. Kyssede ham og prøvede, måske ikke efter bedste evne, at slippe udenom. Men det hjalp ikke helt. Fik hans pik pakket ud og satte mig ned for at sutte ham. Årh jeg elsker hans pik.

     

    Til trods for jeg bestemte mente han alligevel han skulle hjælpe lidt så jeg virkelig mærkede den. Rejste mig og han spurgte om jeg mente jeg havde brugt den tid jeg ville.. (ja sgu, tænkte jeg, allerede inden de 11 minutter begyndte)
    Han vendte mig rundt skubbede mig hen til køkkenbordet og trængte op i mig. Hvis noget føltes rigtigt var det det. Der blev det nævnt at han sørme ikke kunne forstå jeg ikke havde bedt om at blive kneppet når jeg nu havde chancen. (sorry, total brain-meltdown) For fanden nu kunne jeg jo også sutte på hans pik og det klager jeg ALDRIG over at have muligheden for.

     

    Alt for hurtigt, stoppede han og sagde vi skulle afsted. Jeg fulgte efter ham ned til bilen. Vi snakkede lidt om det hele, men han slog hurtigt over i hverdags-snak som han plejer når han mærker min nervøsitet, vildt så hurtigt han får mig til at slappe af.

     

    Efter en del tid spurgte han om jeg var klar da vi kørte ned af en lille vej. Sagde nej og han spurgte om han skulle køre mig hjem igen. Skyndte mig at sige ja, da jeg kunne mærke nerverne igen begyndte at presse på. (Har sådan lyst til at skrige af mig selv, så jeg får styr på det, jeg ved sgu da der ikke er noget at frygte)

     

    Noget sagde mig meget hurtigt at vi var ved hans hjem. Jeg bider mærke i det meste af det han fortæller mig, så det var ikke så svært at regne ud.

     

    Han kom om og lukkede mig ud og førte mig afsted gennem en gang og ind i en stald. Små-skummelt sted. Men typisk mig elskede jeg det, jeg nød det fuldt ud.. Sådan en af de der fantasier man har, der bare skal udleves. Han stoppede mig og begyndte at klæde mig af. Jeg blev vendt om og blindfoldet, sanserne skærpedes i samme sekund. Jeg blev vendt rundt igen og mine hænder blev bundet ud til siderne, der var noget vildt frækt at stå der fuldstændig nøgen i en stald og ham foran mig fuldt påklædt.. Mindede mig igen lige om hans rolle i forhold til min.

     

    Han begyndte at sætte klemmer i mine bryster. Fik faktisk tænkt tanken jeg nok burde tælle dem, men kunne overhovedet ikke fokusere på det, for jeg var svagt begynde at huske jeg havde glemt noget.. Mit armbånd, skubbede hurtigt tanken væk…  

     

    Jeg følte min krop indtog alt, stalden, lydene, følelserne, ham, tankerne lod jeg bare flyve prøvede ikke at lægge vægt på noget specielt…

     

    Han lænede sig ind til mig og hviskede jeg skulle huske mine stopord gul og rød hvis det blev for meget. Jeg godkendte. Efter mange flere klemmer, bandt han mig løs og trak mig afsted i rebene. Jeg fulgte med, hold kæft hvor kan man føle sig åndssvag når man intet kan se og ikke aner hvor man går. Blev ført ind i hvad der føltes som et lille rum, blev lagt ned og jeg mærkede ham trænge op i mig. Følte virkelig de klemmer var i vejen, havde ingen mulighed for at flytte mig tæt ind til hans krop eller tage ordentligt fat for jeg vidste klemmerne ville falde af eller jeg ville klemme dem så det gjorde ondt og selvom jeg kunne mærke dem der, gjorde det som sådan ikke ondt.

     

    Jeg elskede at mærke ham bevæge sig over mig, hans duft, hans lyde og hans kontrol over min vejrtrækning. Hans greb om min hals har en vild effekt på mig og jeg fragiver mig den sidste rest af kontrol, hvis der overhovedet er noget tilbage. Jeg stoler på ham og ved han læser mig, han ved jeg ikke selv er i stand til at sige fra der, jeg har intet ønske om at sige fra. Han bruger breath-control på mig med så stor sikkerhed at jeg bare glider med. Jeg elsker når han gør det, jeg elsker hvordan min krop nærmest higer efter det når han kærtegner min kind eller min hals.

     

    Han sagde hvis jeg ikke ville komme måtte jeg selv om det. Men jeg var så tændt, så liderlig og langt ude at den orgasme slet ikke er vigtig. Jeg har intet behov for den, da jeg bliver tilfredsstillet på så mange flere planer end ved ”vanille-sex” Samtidig får jeg det vildeste kick ud af at tilfredsstille ham.

     

    Han tog mig der på sofaen en time (men hvem tæller) inden jeg mærkede han var ved at komme, min krop gav slip i samme øjeblik som ham og vi kom samtidig, det føltes slet ikke som det plejer, men det var skønt og der var bare noget der føltes rigtigt at mærke den følelse rulle igennem kroppen samtidig med jeg mærkede ham..

     

    Jeg fik igen mindet mig selv om mit armbånd. Jeg var ganske klar over han til hver en tid kunne have stoppet legen og jeg troede ikke på i min vildeste fantasi han ikke havde set det manglede. Kunne jeg finde en undskyldning god nok hvis det blev nævnt? Overhovedet ikke… Krydsede fingre og bad til i mit stille sind han ikke pludselig ville reagere på det og fjerne sig fra mig.

     

    Han rejste sig og kom op til mit ansigt så jeg kunne slikke ham ren. Kun ganske kort tid fik jeg lov. Nød smagen af ham og mig selv..

     

    Jeg blev trukket ud af rummet igen efterfølgende, ført en helt anden vej end før, hvilket forvirrede mig fuldstændig, til trods for jeg havde haft en ide om jeg nok ikke bare lige uden videre kom retur til stalden, men prøver jo alligevel at orientere sig.

     

    Inde i et rum blev jeg bedt om at sætte mig, mine arme blev trukket ud til siderne og bundet fast. Han gav mig mit syn igen og forlod så rummet. Sad og sundede mig lidt og begyndte for alvor at mærke klemmerne gjorde ondt, og håbede han snart kom tilbage og fjernede dem. Var faktisk ganske rolig ved at sidde der alene det første stykke tid.

     

    Da han kom retur og kom hen til mig spurgte han mig om jeg ikke havde glemt noget. Jeg samtykkede. En lussing faldt.. Han spurgte hvad jeg havde glemt og jeg sagde mit armbånd. Endnu en lussing faldt. Jeg erkendte jeg havde glemt det. Jeg fik pænt besked på at det glemte jeg aldrig igen og endnu en lussing ramte min kind. Straffen for forglemmelsen var at klemmerne ville blive trukket af i stedet for at blive løsnet forsigtigt. De første mange gik okay, igen tænkte jeg jeg burde tælle med, men igen var der ingen koncentration. Efter noget tid spurgte han hvor mange der var og sagde at alt efter hvor mange jeg gættede forkert ville jeg få x antal slag i røven. Jeg havde ingen ide og nu fik han fat i de noget mere ømme steder, jeg vred mig gevaldigt. Han begyndte at tage to af gangen, det gjorde virkelig ondt, en kærkommen smerte der gav mig en eller anden forløsning. Jeg mærkede det strammede om håndleddene da jeg trak i rebene da det ikke længere var muligt at sidde stille og være stille. Han gik over og tændte en maskine, nej nej der var da heller ingen grund til at tiltrække naboernes opmærksomhed når jeg sad der og klagede mig.

     

    Da den sidste klemme var hevet ud spurgte han hvor mange der var. Jeg gættede på 46, han smilte, trådte væk og klippede mine hænder fri og bad mig tage tøj på. Jeg klædte mig på, træt i kroppen, men glad.

     

    Vi gik ud igen og han tog min hånd og spurgte om jeg ville se hans hjem. Selvfølgelig ville jeg det. Havde faktisk aldrig troet det ville blive en mulighed, så var meget nysgerrig. Følte mig med det samme godt tilpas i hans hjem, hyggeligt og afslappet som ham. Og jeg lærte ham lige lidt bedre at kende i det øjeblik.

     

    Han skulle ordne lidt småting, så jeg luskede lidt rundt og prøvede at synke alle indtrykkene. Og faktisk først der slog det mig jeg slet ikke havde set min Herre nøgen den dag. Jeg havde været blindfoldet det meste af tiden og før og efter var han fuldt påklædt. Og alligevel tænder han mig fuldstændig vanvittigt.

     

    Efter noget tid kørte han mig hjem igen. Vi snakkede lidt og han nævnte for mig at jeg virkelig skulle huske at hvis jeg en dag leger med en anden at jeg skal fortælle at jeg slet ikke selv er i stand til at sige fra når min vejtrækning bliver kontrolleret. Jeg ved ikke om han bekymrede sig, men han ved ligesom jeg hvor farlig den leg kan være hvis der ikke bliver stoppet i tide. Jeg har altid elsket når en Herre tager det fra en i kontrolleret leg, men har heller aldrig været så langt ude som han får mig ud og derfor er det ikke noget jeg har været klar over da jeg lærte ham at kende, men han tager det jo også nogle skridt videre fordi han har så godt styr på mig.

     

    Min eneste tanke var at det ikke var noget jeg havde grund til at bekymre mig om så længe jeg er i hænderne på ham og jeg har intet ønske om at stoppe det, så nej det er bare ikke relevant for mig nu. Har heldigvis heller ikke noget indtryk af han planlægger at slippe mig foreløbig.

     

    For resten…. 45 klemmer fortalte han der var.. vildt nok jeg kom så tæt på?!.... 

     

  2. Maiken Jensen's Blog

    • 4
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 8764
      visninger

    Seneste indlæg

    Maiken Jensen
    Seneste indlæg

    Her kommer endnu et udpluk fra den ene af mine to blogs. Denne gang hentet fra "Historien om Lars" Det samlede værk er også ved at være skrevet færdig. (Der mangler lidt i korrekturen) Hvis du gerne vil læse det i sin helhed, så send mig en mail eller skriv en kommentar med din mail. Min mail er: maikenjensen76@gmail.com oksleth.wordpress.com

    Far var en gammel hippie. Helt bogstaveligt. I 1988 fyldte han 50. I den anledning var græsset blevet slået og der var dækket op til et haveselskab for omkring 40 mennesker. Snakken gik lystigt, på den lyse sommeraften, ved bordene og rundt ved bålene og grillene.

    Som jeg husker det var der nogen der nyligt var kommet hjem fra sommerferie i Jugoslavien og havde medbragt Slivovits, nået som delte meningerne. Dem der kunne lide det og dem der ikke kunne fordrage det. Der var en kvinde på et tidspunkt som sagde at hun fortrak de friske blommer. Hvilket - udover dumsmarte og frække bemærkninger- Medførte at min onkel Alfred prikkede til mig og spurgte om ikke jeg dog kunne skaffe nogle blommer et eller andet sted. Det mente jeg dog ikke at kunne. Nu har Alfred aldrig været det mest seriøse indslag i vores familie. Han kendte også godt til mit forhold til naboen. Som for øvrigt lige havde plantet 3 blommetræer to år eller tre tidligere. De stod nu fyldte med moden frugter.

    ”Hvad med dem der?” Sagde han og pegede der over.

    Tanken var fristende. Ikke så meget for damerne og selskabets skyld. Mere som et led i min stadige puniske krig i mod naboen. Det var der at jeg så muligheden. Hvilket Alfred udemærket godt vidste. Desværre ville det kræve 3 – 4 spande og en trappestige. Desuden ville det tage det meste af en halv time at plukke alle de blommer. Naboen var i stand til at være ude i haven på 30 sekunder. Jeg havde flere gange prøvet at tage tid på ham. Sidst men ikke mindst ville min far glemme alt om sin pædagogiske baggrund og blive stiktosset. Ærgerligt men det kunne ikke lade sig gøre. Bare vade over og spørge om vi måtte få dem. Det ville være halsløs gerning. Det ville der heller ikke være nogen sejr i. Skulle det ende med at han rent faktisk gav os dem. Så ville det føles som et nederlag at få den tilkendegivelse. Tanken blev dog ved med at nage mig, om det ikke kunne lade sig gøre. Efter et lille kvarters tid så var ideen der. Jeg fik fat i Alexander og Lise. De var nemme at finde. Når man først har fundet den ene så havde man også den anden. Vi listede os igennem hullet i hækken. Hen til hvert sit træ. De stod på række langs hækken over mod os. Cirka 3 meter fra. De var jo stadige små, elastiske og spændstige i vedet. Vi greb hårdt fat om hver sit og krængede dem hårdt bagover væk fra hækken, så gav vi slip. Det virkede. Træerne svingede tilbage, blommerne blev slynget af og fløj i en flot bue ind over hækken og regnede ned over selskabet. Hvor var det et flot syn. Jeg stod og hoppede i min iver og glæde. Så meget at jeg helt glemte at jeg var på naboens grund. ”LARS” råbte Alexander. Så vågnede jeg op. Naboen var allerede på havestien. Jeg spurtede over til hullet, gled i blommer men kom dog hurtigt op igen og hjem i sikkerhed.

    Sikkerhed var måske så meget sagt. Min far havde allerede fået fat i Lise og Alexander. Så jeg gik bare hen for at stille mig op i køen til skideballer. Han kiggede på mig. Efter mit fald var jeg smurt ind i blommesaft fra top til tå. Da jeg så var kommet ud på den anden side hækken. Havde jeg fået en masse afslået græs på mig. Så jeg har set skrækkelig ud. Han kiggede en ekstra gang på mig, så på hans selskab der sad i tusmørket og spiste blommer. Så slog han en skraldelatter op.

    Nabo: 0 - Skarnsunger: 1

    Da jeg bagefter stod inde i badet og vaskede blommer ud af håret tænkte jeg på hvordan det kunne være at der lå så mange blommer lige der. Det var foran det træ som Lise havde ’skudt’ Så jeg blev enig med mig selv om at det måtte være fordi at hun var pige. De kunne ikke det med at skyde og sådan. Selvom det var en tanke som jeg skammede mig over. Nogle dage efter gik forklaringen dog op for mig. Det ville også være sket for en dreng af samme højde og drøjde som hende. Hun er lidt lavere end Alexander og mig. Derfor har hun ikke fået fat så højt oppe og med sin mindre styrke kunne hun ikke tvinge sit træ ligeså meget som os. Derfor havde hun ikke fået det samme moment. Hendes blommer havde taget en lavere og mere vandret bane en vores. Derfor var de ikke fløjet så langt. Det beroligede mig at jeg nok alligevel ikke var mandschauvinist.

    På det her tidspunkt var jeg ikke klar over det. Men jeg havde lige lavet nogle simple ballistiske beregninger. Noget som min fremtid ville komme til at byde på en hel del mere af.

  3. Så sidder jeg her igen.. efter en lang dag og læner mig tilbage med lidt musik, det har været en god, men en hård dag.

    Forleden så jeg en dokumentar på Netflix ved navn "Bully". En hjerteskærende oplevelse, ihvertfald for mig som har oplevet mobning på egen krop og sind.

    Jeg som de fleste andre børn her i landet har gået i en folkeskole, i en skoleklasse med 20+ individer, alle med meninger, holdninger, syn på det foran dem og evt. mål i livet.

    Dokumentaren 'Bully' viser nogle brutale og virkelige hændelser på hvordan isolering, daglig terror. (Ja, jeg skrev terror) i nogle tilfælde kan drive sårbare sind ud på en farlig vej.. hvor der i nogle tilfælde ikke er nogen vej tilbage for disse stakler. Kampen for at de får fred, har for dem, den ultimative pris. Livet. Jeg sad med tårer i øjnene og et forældrepar begrave deres søn som var blevet presset så langt ud så han traf et endegyldigt valg.

    Jeg gik selv i en problem-klasse. Jeg var ikke det eneste offer. Jeg har aldrig forstået hvorfor jeg var et af målene, jeg prøvede og være flink ved alle, jeg stjal ikke andres lektier, madpenge.

    Jeg var en gennemsnits elev.. klarede mig okay i, idrætstimerne. Jeg endte med at være et offer fordi at jeg valgte ikke at tage del i den store gruppes magt i klassen. Jeg har altid haft en meget styrende samvittighed. En samvittighed som ikke ville tillade at jeg gik og var ond ved andre. Så ved at holde mig neutral havde jeg automatisk valgt side. Jeg var ikke med dem.. men imod dem.

    Det hele centrerede om min bedste ven.. ham jeg voksede op med på den vej jeg boede på som lille dreng. Han endte ofte med at være den i klassen som var sjov og kunne få klassen til at grine, oftest på de trætte læreres bekostning. Han fik øjnene op for den mulighed at han havde fået en magt i klassen som gjorde at nogle fulgte hans mindste vink. Hans allierede ville dog gerne presse mere vand ud af stenen og de sjove "lege" blev langsomt på bekostning af resten af klassen.

    Nogle mere end andre.

    Forestil jer at være i en klasse hvor man holdte mund, sad stille og gjorde -ingenting-. Det var ikke for at undgå at blive smidt uden for døren eller på rektors kontor med en pæn besked i sin kontaktbog. Nej det var fordi at denne stormagt i klassen målte og vejede alt og alle i klassen på deres mindste fodfejl, svar på spørgsmål eller bevægelser.

    Jeg kunne komme med en masse dystre detaljer men jeg vælger at holde fokus på hvad det her "afsnit" går ud på. Nemlig hvad andres handlinger kan gøre og hvordan de kan være med til at forme mennesker.

    Jeg traf selv et valg lidt over halvvejs i 7. klasse. Jeg valgte at trække mig tilbage og skifte skole. Det eneste jeg fortrød var at jeg ik havde gjort det ihvertfald 1½ år tidligere.

    Jeg ved godt at der i de sidste par år har været mange dokumentarer omkring mobning, også her i Danmark. Men der vil altid være nogle der ikke forstår budskabet. Eller aldrig kommer til at se eller høre noget af det.

    Jeg kunne godt ha blevet i den klasse, jeg kunne godt ha overlevet de sidste par år. Jeg kunne tryne hver og en i den klasse fysisk, selvom jeg ikke er en slagsbror af natur. Men valg har også konsekvenser. Jeg rykkede ud i den anden ende af byen og endte i en klasse der var en polar modsætning til hvad jeg var vant til. Mine fortids dæmoner ville ikke lade mig slippe så nemt, enkelte besøg på skolen blev det da til, men jeg havde fået et forsvar af -rigtige- mennesker som de ikke kunne bryde igennem og de blev sendt hjem med et budskab om at deres lille stormagt kun rakte inde fra deres eget snævre herredømme.

    Alt dette har vist mig at der er håb for fremtiden. Det har været lærerigt men en hård oplevelse. Men det har ikke fået mig til at give op på mit syn på mennesker.

    Det har lært mig at der findes gode mennesker.

    Det har lært mig hvad et rigtigt venskab er.

    Det har lært mig at spotte en mobber på 100 meters afstand med uhyggelig præcision.

    Det har lært mig at stoppe med at kigge mig over skulderen til at have nul frygt overhovedet.

    Jeg skal jo også komme til sagens kerne hvis folk der har læst så langt, tænker; "Hvad mener du overhovedet med dette afsnits titel?"

    Ja, jeg tillader mig for engangs skyld at lidt egoist.. eller ihvertfald prise mig lykkelig for at da jeg gik i den klasse at mobiltelefoner, Facebook, Twitter osv ikke var hverdag.

    Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg dog trods alt glæde mig til at skulle til fodbold, spille et spil, gå med hunden.. når jeg var hjemme kunne ingen røre mig. Jeg er typen der finder ro når jeg kan fordybe mig i noget når jeg er alene. Ikke at jeg er asocial, måske nok bare mere introvert, end ekstrovert. :)

    Vores digitale medier er fantastiske redskaber til holde kontakt til familie, venner og endnu stærkere redskaber til at få nogle flotte budskaber ud i verden og røre andre mennesker. Men ligesom mennesker er i stand til at viderebringe alt det her.. så kan disse værktøjer også ende i de forkerte hænder..

    Digital mobning er meget virkeligt og meget hårdt for dem som også oplever det ved at få det lige i ansigtet i hverdagen.

    Hjem er ikke "helle" mere.. din telefon er en portal til dig, på godt og ondt. På internettet kan så meget også gøres anonymt. Man kan komme afsted med så meget. Gratis.

    Men på andres bekostning.

    Mit budskab i dette afsnit er til alle mennesker. Inden du trykker enter og lukke noget damp ud på mennesker du ser som "mindre" eller lignende.. så genovervej det. Det kan godt være at det kun tog dig et par sekunder at forme tanken.. et minut at føre det ud på tasterne.. og et sekund at trykke enter. Men den person det rammer kan ligge søvnløs over det en hel nat.

    Så til alle med "dårlig" skik på nettet. Det er måske gratis for dig, men ikke modtageren.

    Jeg er ikke velsignet med børn endnu.. men til dem der er, følg deres færden på nettet. Tag affære hvis du ser noget der ikke er i orden. Det kan virke uskyldigt eller sjovt og dit barns kommentar var måske bare et lille prik. Men det lille prik kunne være 1 ud af 100 prik på samme offer og for dette skrøbelige sind.. et skridt nærmere en beslutning der kunne have den ultimative pris.

    Kig indad derude :) Det kunne være jeres barn.

    "Hvis din bedste ven fik en ven der var en nøjagtig kopi af dig selv.. ville du kunne lide vedkommende ligeså godt? Er svaret nej er det et signal til forandring."

  4. Så la' da vær''s Blog

    • 2
      indlæg
    • 1
      kommentar
    • 5505
      visninger

    Seneste indlæg

    Jeg kan genkende mange af de følelser, der bliver forklaret i den her sang.

    Mørke og ensomhed, følelsen af vinter og kulde selvom det er sommer.

    En evig vinter.

    Fornemmelsen af at man er fængslet i sin egen krop og man har lyst til at springe ud og danse sin sindssyge træt og slippe væk fra alt negativt, men det kan ikke lade sig gøre, fordi man er fængslet i en skal af ensomhed, mærke og angst.

  5. fløjtepigen's Blog

    • 1
      indlæg
    • 4
      kommentarer
    • 5430
      visninger

    Seneste indlæg

    fløjtepigen
    Seneste indlæg

    Hej alle

    Jeg kan ikke mere. Hvad skal jeg føre. Mine tanker køre konstant. Jeg savner min familie, savner mit gamle liv, men det er der ikke mere. Jeg ødelagde det. Jeg græder konstant, viser det dog ikke blandt omverden. Jeg går i panik når jeg er alene og begynder at hyperventiler, få tanker om at dø, begynder at ryste og det næste jeg husker er at jeg ligger på min seng og er vildt udmattet og over ulykkelig og hader alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. ØNSKER bare at få det hele til at forsvinde, lige glad hvordan. Bare lad livet eller tankerne standse nu.

  6. Jeg snublede over denne Youtube video og undrede mig over de mange smil og selfies ved kisten. Det er som det er en glædelig begivenhed for familien at denne kvinde er faldet bort. Hvorfor?

    Jeg forskede lidt i hendes fortid og hun blev sendt til et overlevelseskursus som teenager, der hedder Aspiro. De koster 440 dollars pr. dag. Derefter kom hun til et kostskole som tvinger unge til at være Mormoner, hvis de hellere ville være noget andet. Den skole hedder West Ridge Academy og den er heller ikke billig. Den er heller ikke uden kritik. Utahs Boys Ranch er et andet marketingsnavn for samme skole inden de begyndte at optage piger. Det er rigtig meget kritik af skolen blandt tidligere elever. Mange klager over posttraumatisk stress tilstand og depression som følge af deres ophold der.

    Så måske var der ingen udsigter for at familien kunne slippe for dyr behandling i fremtiden. Måske er det derfor de alle virker så glade for at hun forlod denne verdenen tidlig. Det er en meget sær kultur vi her har med at gøre. Spørgsmålet er om vi over tid kan blive lige så kolde her i landet. Vi taler jo allerede temmelig grimt om dem der er så uheldig at miste deres arbejde og skal man have noget ud af systemet skal man komme langvejs fra. 

     

  7. Tøjmærker

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 4206
      visninger

    Seneste indlæg

    Den hoppende kænguru
    Seneste indlæg

    Hej alle jer derude.

    Jeg leder efter en god hjemmeside med forskellige lidt dyre mærker som f.eks. michael kors, chanel, malene birger og noget i den stil. Det behøver ikke at være en hjemmeside hvor netop de ovenstående mærker er på allesammen, da det jo nok kan blive lidt svært. Håber i vil hjælpe mig i min søgen. :D

  8. kaja0131's Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 4129
      visninger

    Seneste indlæg

    Hej Alle

    Vil i ikke hjælpe mig med min eksamensopgave ved at besvare mit spørgeskema:

    https://da.surveymonkey.com/s/Z95RKFK

  9. Et Blad i Vinden

    • 2
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 3891
      visninger

    Seneste indlæg

    vUlpeS
    Seneste indlæg

    Hvad nu hvis, vi hele tiden (50 år plus/minus) har grebet kønsdebatten an fra en fejlagtig vinkel? Hvad nu hvis løsningen er, først at samarbejde om helt andre og mindre følsomme mærkesager, og at vi gennem en sådan praksis kunne nå hinanden hurtigere, nemmere, mere smertefrit i og med, at vi med tiden var blevet mere vant til at kigge mod fælles horisonter, sådan ligesom Exupery ville foreslå?

     

    - F.eks. et eller andet komplet altruistisk, hvor eneste benefit, hvor det eneste, der reelt er noget værd; at man, inden man gik til ro, havde lejlighed til at klappe sig selv og hinanden på skuldrene, og sige "fedt lavet dér" til sig selv og hinanden?

     

    Hvad nu hvis det i virkeligheden drejer sig om at vælge med hjertet fremfor med logikken, pengepungen, den skjulte dagsorden, ego'et etc etc etc.?

     

    Hvad nu hvis løsningen på skyttegravskrig IKKE er at købe større rendegravere for hvert år der går?

     

    Hvad nu hvis tilværelsen drejer sig om at nyde i samhørighed og i ro? Hvad nu hvis 80" plasma-TV'et ikke er nær så meget værd, hvis man ikke kan dele det med venner, der hver især ønsker een og hinanden det allerbedste?
    Hvor stor er glæden, når man låner et andet væsen sit allerkæreste eje og får det igen ugen efter, og kan konstatere, at låneren har behandlet det med samme respekt som man selv ville gøre?
    - Hvis din umiddelbare emotionelle reaktion på ovenstående scenarie er en følelse af lettelse, er det fordi der stadig er noget at arbejde med.

     

    Hvad nu hvis alle mennesker var sådan anlagt, at den største glæde, man kendte, var den dér dybt egocentrerede af slagsen; den hvor man opfører sig altruistisk udelukkende for at kunne tildele sig selv det dér skulderklap? Hvad nu hvis vi gik hen og blev afhængige af dét, i stedet for at være afhængige af den eksterne validering, vi skatter så højt idag?

     

    Hvor længe varer glæden ved sådan et "like" egentlig for DIG? En dag? En uge? Et år? En dekade? 6,5 sekunder?
    Og i kontrasten: Hvor længe varede glæden ved at have gjort noget godt for en anden, ønsket noget godt for en anden, sidst du var ude og vifte med dine altruistiske flyveører?

     

    Hvad nu, hvis alt det og mere til var mulgit ved et trylleslag? Og hvad nu hvis dette trylleslag ikke var mere magisk, end at træffe et simpelt valg? "Sådan hér vil jeg gerne leve fremover?"

  10. MalleMN's Blog

    • 1
      indlæg
    • 1
      kommentar
    • 3846
      visninger

    Seneste indlæg

    Hej

    Jeg har lige nu projektuge og har brug for hjælp til en undersøgelse om hvordan den "perfekte krop" ser ud. Derfor vil jeg blive glad hvis i vil bruge et par minutter, på at svare på dette:

    - Køn

    - alder

    Beskrive hvad det "perfekte" er for dig ved en kvinde. Jeg vil sætte pris på hvis i vil være så beskrivende som muligt.

    - Hår

    - Ansigt

    - Højde

    - Ben

    - Talje

    - Barm

    - Andre ting

    Nu vil jeg gerne bede jer om at gøre det samme med mænd

    - Hår

    - Ansigt

    - Højde

    - Ben

    - Mave

    - Andre ting

  11. Flotfyr100's Blog

    • 1
      indlæg
    • 6
      kommentarer
    • 3770
      visninger

    Seneste indlæg

    Flotfyr100
    Seneste indlæg

    Hej jeg er 19 årige gut, som desværre stadigvæk er jomfru.

    Jeg søger en kvinde som kunne tænke sig at oplærer mig i samleje.

    Billeder kan sendes hvis kemien er der.

    ps. skriv endelig hvis du har lyst alderen betyder intet.

    mvh...

  12. Hvordan man spiller poker for begyndere

    Efterhånden er der ret mange, der spiller poker. Lovgivningen i Danmark er lempet, og mange udenlandske operatører har fået adgang til det danske marked via Spillemyndigheden. Men hvordan er du til dette spil? Der er variationer i pokerspillet, og de kan forvirre en person, der aldrig har spillet poker før. Uanset hvilket variation poker, du spiller, er de grundlæggende regler i mere eller mindre omfang svarende til Texas Hold'em eller 7-Card Stud.

    Grundlæggende viden for at komme i gang

    Allerførst må du forstå hvilken værdi, de enkelte kort i kortspillet har. Det dårligste kort er 2. Fra 2 (det vil sige 3, 4 , 5 og så videre) går det op til 10, og så kommer billedkortene. Rækkefølgen af ​​billedkort fra svageste til stærkeste er knægt, dame, konge, es.

    35n66o9.jpg

    Herefter må du lære de forskellige pokerhænder. Grundlæggende pokerhænder er som følger: par, to af en slags, to par, to separate par, tre af en slags (tre ens), straight (som er fem kort i rækkefølge), flush (som er fem tilfældige kort i samme kulør), fuldt hus (som er en kombination af tre ens og et par), fire af en slags (fire ens), straight flush (som er en kombination af en flush og et straight) og en royal flush (som er en straight flush, der starter med es og tæller ned). Når du kender de forskellige pokerhænder, så skal du også kende r

    ækkefølgen af de ​​vindende pokerhænder. Fra stærkeste til svageste hånd er opdelingen, som følger: royal flush, straight flush, fire ens, fuldt hus, flush , straight, tre ens, to par, ét par, og endelig, det højeste kort på din hånd. Det kan være svært at huske, når man spiller poker i begyndelsen. Det er helt i orden, hvis man vil printe en oversigt over rækkefølgen ud, så man løbende kan kigge på den. Du kan også blot kigge på Pokerstars hjemmeside. Det er ærgerligt at dumme sig, fordi man ikke kendte rækkefølgen. Men pas på, hvis du har den liggende ved siden af dig. Den kan gøre det tydelige for andre, om du har en rigtig god hånd, hvis du eksempelvis sidder og peger. Omvendt kan du måske også bruge det lidt taktisk, hvis du ved, at der er nogen, der sidder og kigger. Men brug det med måde og med omtanke, så du ikke selv bliver snydt.

    Så er du efterhånden klar til poker

    Lær at håndtere kort, når du spiller poker. Hvor mange kort, du håndterer, vil afhænge af hvilken type poker, du spiller. Proceduren er imidlertid den samme. Altid gives der kort fra toppen af ​​bunken. Begynd med at give til personen på din venstre side og gå i den rækkefølge spillere sidder ved bordet herefter, indtil du ender med dig selv. Gentag denne proces, indtil alle spillerne, inklusive dig selv, har alle de kort, de skal have.

    Bliv fortrolig med de grundlæggende pokervilkår i øvrigt. "Bet" er temmelig selvforklarende , da det blot betyder, at du ville risikere penge på det faktum, at din pokerhånd er den bedste ved bordet. "Raise" betyder, at du satse mere, end hvad der tidligere er blevet satset fra andre spillere. "Check " betyder, at du vælger ikke at satse, når din det bliver din tur til at spille. Når du " folder ", skal du kassere din hånd, fordi du mener, at den ikke er godt nok til at vinde.

    Nu kan du så småt gå i gang med at spille poker, men pas på med ikke at spille over evne, da det kan give bagslag. I stedet kan du prøve at spille med vennerne om små og uskyldige beløb. Det er alligevel spændende, og du risikerer ikke at miste en formue.

  13. Elliot Rodger – Når et feminiseret og undertrykt drengebarn, bliver seriemorder.

    Del 2.

    Af Søren Nordvig

    Elliot tager kontakt til en pige.

    En gang i Rodgers liv tager han kontakt til en pige han krydser på en bro ved UCSB. Han siger ”hej” til hende og smiler. Men hun kigger ligegyldigt tilbage uden at smile. Det er selvfølgelig en stor bekræftelse på hans overbevisning om at ingen piger i hele verden vil have med ham at gøre og at han skal lide døden som jomfru.

    Intet i universet kan ændre det faktum mener han til sidst. En bekendt ved navn Addison har sågar også afsløret for ham at ingen piger nogensinde vil have sex med ham, da Rodger overfuste ham. Dette gjorde Rodger fordi Addison var lykkedes med at blive populær hos pigerne, ændre sin stil, ikke være nørdet længere og i stedet blive inviteret med til festerne hvor ”alt det frække sker”, forklarer Rodger. Addison måtte slette Rodger og de andre tabere fra sin facebook for at kunne opretholde sin nyvundne status hos de ”cool kids” han nu frekventerede på Malibu Beach. Pga. dette forræderi blev Rodger frygteligt rasende og hævngerrig. Det bliver dog ligesom alle de andre gange ikke til noget. De får senere snakket og bliver genforenet.

    Efter en episode hvor Rodger meget fuld til en fest oppe i Santa Barbara slår ud efter nogle piger og truer dem med at han vil slå dem alle ihjel og hvor han bliver skubbet ud over en kant af nogle fyre, brækker ankelen og får klø indtil en gruppe mennesker stopper mishandlingen af ham, advarer Addison, indviet i episodens hovedtræk, ham en nat nede i LA ved en strand om ”ikke at gøre noget dumt”.

    På dette tidspunkt har Elliot uigenkaldeligt besluttet sig for at iværksætte og planlægge sit slutprogram dersom løbet er kørt for ham. Han affejer Addisons bekymring med en beroligende forsikring. Elliot ændrer altså derved sin ydre adfærd i forhold til omgivelserne, fra at ytre sin vrede og inderste tanker til udvalgte folk, til at hemmeligholde den nu begyndende hævnakt. Han vælger at opgive håbet i sit indre om at tingene nogensinde kan blive bedre.

    Elliot som selverklæret taber og idéen om hævn.

    Rodger var selverklæret taber. Taber fordi han indså og observerede at den (for ham) allestedsnærværende dekadente alfa-han/hun kultur med al dens ondskab, fordærv og degenererede sex-aber, på trods af al dens urigtighed og uanstændighed, alligevel ikke gav ham en chance hos det andet køn, når han nu som den mest anstændige og gode af alle fortjente det mest.

    Denne erkendelse eller selverklæring er central, da det er hans modvillige accept af dette ”faktum”, der muliggør og ultimativt nødvendiggør behovet for en anden løsning på hans udfordringer. Det er dette behov for en anden løsning, der i mangel af bedre ideer, tvinger ham i retning af destruktiv og hævngerrig adfærd og akt.

    Havde han villet fjerne sit fokus fra det miljø han stræbte efter at få succes i, ville der objektivt set være en verden fuld af kvinder der ville finde en fyr med hans ydre vilkår interessant også selv om han var halv hvid og halv asiat og lille af højde og tynd osv. Det er selvfølgelig vel nok noget andet mht. hans meget forkælede og arrogante personlighed. Men det kunne der jo måske findes en kur på hvis der ellers var nogen der havde kunnet overbevise ham om det.

    Han var uden tvivl selv forpint over at han kun var halvt hvid da det ikke passede ind i hans meget racistiske verdensbillede og det er for så vidt et selvbestaltet traume han prøver at skjule i hans manifest, men som alligevel bryder igennem facaden. Han havde utvivlsomt også dyb sociofobisk angst og følte sig i de tidlige år meget frastødt af alle tanker omkring sex og var på mange måder meget umoden i mine øjne. Han døjede med en tilstand af eskapistisk infantilisme der dog også gav ham det pusterum fra den brutale pubertets virkelighed han åbenbart mente at have brug for.

    Elliots møde med pornografi og onani.

    Han støder på pornografisk materiale to gange i sin pubertet. Den første gang er en episode hvor en anden spiller i World of Warcrafts forum sender ham nogle nøgenbilleder af det andet køn. Det er en chokerende oplevelse for Elliot. Samtidigt fordømmer Elliot det nye Wow-spil der kommer, da flere almindelige mennesker og derved alfa-typer, synes at interessere sig for spillet. Det giver store problemer omkring slutningen af hans pubertet, da hans yndede tilflugtssted nu også indtages af folk der benytter spillet til at mødes og date og snakke om piger.

    Hans andet møde med pornografi, beskriver han som en fæl og horribel oplevelse. En person på en netcafe ser en pornografisk filmsekvens og den kommer Elliot til at se på. Elliot forfærdes over at nogle mennesker kan få sig selv til at gøre noget så grotesk og frastødende primitivt og beskriver det som et traume.

    Senere bliver han dog så seksuelt moden at han udvikler en vis seksuel tolerance over og lyst til at se film med seksuelle handlinger. Da Elliot sidst i puberteten begynder at fantasere og onanere hver dag, virker det også som om han har udviklet en naturlig balance og normal drift for en teenager på det punkt.

    Han beskriver hvordan hans fantasier kunne vare længe og vedvarende når han ville have en god onanisession. ”Det er det tætteste jeg kommer på at have sex”, konkluderer han. Tilsyneladende overvejer Elliot ikke muligheden for måske at søge en smule lykke hos en prostitueret, ud fra hvad han afslører i manifestet.

    Men det kan tænkes enten at have været alt for frastødende en tanke for ham eller måske faldt det ham ikke rigtigt ind, at den mulighed også kunne være der for ham. Sandsynligvis ville han have følt sådan en plan som en nedladende handling at skulle gennemføre overfor sig selv.

    Endelig nævner Elliot også at et han med tiden begynder at blive mere bevidst om, at det at begære og nyde et godt måltid mad giver en vis kropslig tilfredsstillelse, der kan ligge en anelse i retning af det seksuelle, kropslige begær og nydelse. Derfor sørger han for, som han siger, at smovse sig igennem og sætte al den pris han kan, på de gode måltider der i familiens samvær og sociale sammenhænge kommer hans vej.

    Rodgers familiære og psykologiske forhold.

    Rodger manglede i ekstrem grad indføring i voksenlivet og hans sociale angst og forfængelighed hindrede ham voldsomt i et sådant naturligt forløb og udvikling. Den hårdhændede behandling den marokkanske stedmor udsatte ham for har nok episodisk forvoldt ham stor ydmygelse af sådan en art at også et normalt barn vil have haft pådraget sig skadevirkninger. Det er selvfølgelig i den henseende ud fra det sparsomme materiale og måske tvivlsomme sandhedsværdi i Rodgers manifest, relativt svært at bedømme og kræver at man ser mere indgående på hele strukturen og til eksempel kender den filosofiske pædagogik bag stedmoderens opdragelsesmodel.

    Det får vi naturligvis ikke noget dybere indblik i ud fra Rodgers manifest. Men hvis det ellers, objektivt set, har foregået nogenlunde som beskrevet må det have været nogle alvorligt usunde, ydmygende og kastrerende oplevelser. Særligt skal det ses i lyset af farens manglende støtte til sin søn, og hans derimod passive og totale suverænitetsafgivelse til stedmoderen.

    Stedmoderen får den totale magt over ham og forvalter den exceptionelt hårdt set med almindeligt målestok. At hun f.eks. permanent forbyder sin stedsøn Rodger adgang til farens hus fordi han uden at banke på hoveddøren, går ind for at slukke sin tørst med et glas vand, efter en længere gåtur ude i heden, kan tjene som eksempel. Han bliver så at sige smidt på porten og han prøver at fange sin fars medlidenhed uden held. De afkræver ham en undskyldning til en start. Rodger afviser og føler sig uretfærdigt behandlet og ydmyget over at hans egen far sætter hans ældste søn på porten og dermed sætter sin egen søn af blodbånd lavere end den udefrakommende, invasive stedmor.

    Omvendt kan man også diskutere om det ostensivt er et forvredet kvindesyn eller had til stedmoderen, der kommer lidt til overfladen og at det vi kan læse i virkeligheden er forældrenes bekymrede forsøg på at reagere herpå? Det vides ikke.

    Tingene bliver kun lettere udredt mange måneder senere da bedstemoren kommer fra England på familiebesøg og kræver at familien genforenes.

    Til yderligere eksemplificering fortælles om hvordan stedmoderen i løbet af barndommen bruger en suppe som straf ved at tvinge ham til at spise denne suppe, da hun opdager at han ikke kan fordrage denne suppe. Der er flere eksempler i hans manifest og Rodger nævner at hendes overgreb var hverdag for ham så længe han kan huske stedmoren være en del af hans liv, og hvis det ikke er tilfældet objektivt set, er det i hvert fald den subjektive oplevelse Elliot har af sit liv. Jeg synes det tegner et lidt tvivlsomt billede af stedmorens og faderens roller som forældre til Elliot.

    Man kan måske derfor granske lidt her hvis man søger årsager til Rodgers sociale angst og underkuede forsigtighed. Meget af den forsmåede værdighed han ifølge ham selv har følt som barn, resulterer i higen efter selvværd og accept/kærlighed, senere udmøntet i de urealistiske høje narcissistiske tanker om hans egen storhed/værdi, som kompensation for hans dybe mangel på selvværd og vel applikeret eller kanaliseret overlevelsesdrift. Hans årelange indestængte had via hans krænkede narcissistiske selvbillede til PUA’er eller alfahanner/hunner er derfor også en overkompenseret reaktion på det urimeligt og for ham absolut kvælende lille jeg/under-jeg han har følt sig trængt ned i, i mødet med den (i hans øjne ikke mindst) voldsomme og ublu amerikanske køns og teenagekultur og generelt med voksen og kønslivets mere driftsbetonede akter.

    Hans angiveligt noget forkælede barndom, og i så fald at denne forkælelse og manglende krav har været der fra tidlig barndom, har den kun styrket den psykologiske konflikt mellem ham og stedmoderen og gjort det endnu mere umuligt for Rodger selv at balancere et sundt overjeg/jeg/id. Det er måske netop det stedmoderen ubevidst forsøger at udligne/kurere gennem sin hårde behandling!? Effekten for mig at se er mere ild på bålet, men kan ikke udelukke at han samtidig havde brug for den konflikt/grænsesætning i hans psykiske udvikling hvis han havde været mere normal udviklet og i stand til at modtage behandlingen. Jeg mener dog også metoden er yderst skadelig for en mand som ham, hvis det ikke følges op mere indgående og pædagogisk korrekt.

    Stedmoderens dominerende rolle har skabt grobund for en dobbeltbinding på kritiske punkter, mellem Rodger og hans mor og Rodger og hans stedmoder. Forholdet til sin stedmoder, kan tænkes at udgøre et dysfunktionelt elektra-kompleks der igennem psykisk vold, svigt og fornedrelse har haft en ekstra kastrerende effekt på ham i sådan en grad at den grundlæggende seksuelle nysgerrighed og emotionelle tillid til det andet køn har været afskåret og skadet fra tidlig barndom. Forkælelsen og det idealiserede kvindesyn har yderligere kompliceret bindingen til det andet køn og har virket forstyrrende på Rodgers kønsmæssige adfærdsudvikling.

    Rodgers mor af kinesisk afstamning, men opvokset i det malaysiske, ser jeg ikke spiller nogen negativ rolle i Rodgers liv som mor eller opdrager. Tværtimod. Hun virker som en god og sund opdrager, der godt konstituerer hans udvikling og opvækst. Hun virker som et meget positivt og resursefuldt menneske. Hun hjælper ham adskillige gange igennem konflikter og kriser og er der altid for ham.

    Rodgers far virker som om han vil det bedste for sin søn. Hvem vil ikke det. Han virker til gengæld som han har brugt mindre tid med hans søn, end han måske kunne ønske sig, pga hans arbejde. En almindelig problemstilling. Desværre bevirker den mangel på kontakt med sin søn også at det virker som om han ser meget lidt af alvoren i sin søns problemer og pinsler i pubertetens første år og frem.

    Han giver dog sent i forløbet sin søn en bog: ”Laws of Attraction”, da det begynder at gå op for forældrene at det står rigtig slemt til med Elliots socialangst og dermed følgende akavethed omkring piger. Bogen handler om at tænke positivt – at bruge positive tanker om de mål man vil nå og så næsten på magisk vis; vil man nå det, forklarer Rodger nærmest hånende og nedladende i manifestet. Det kan være mod sin far i trods, pga. denne ”nemme fidus” og billige ”løsning” på sin søns enorme problemer, at han lader så hånt om denne gave. Man fornemmer derved Elliots egen fortvivlelse og sorg over farens manglende hjælp.

    I stedet for at øve sig på sine sociale færdigheder bruger Rodger bogens budskab aggressivt til at spille de mange penge, han ved forskellige lejligheder har fået skrabet sammen fra sin familie, op på lotteri, for derved at kunne vinde en masse penge og derved blive attraktiv hos pigerne.

    Man kan have sine tvivl men Rodger fremfører det som om han vælger, måske igen i hånefuld trods og sorg, at tro på budskabet og at tage dets løfter om magi så alvorligt og konkret at han beder, som bogen inspirerer ham til, til højere magter om at lade ham vinde den store gevinst. Han kører sent aften en lang tur ind i nabostaten Arizona for at nå at være med i spillet og dette gentager sig adskillige gange.

    Måske kan man tilskrive denne adfærd nogle psykologiske udsving under det store pres jeg formoder hans psyke befinder sig i, idet han på daværende tidspunkt har besluttet at dette er hans absolut sidste udvej for at komme ud af jomfrudommen nogensinde. Hvis han ikke vinder den store gevinst nu, kan han umuligt undgå at udføre sit slutprogram, ”Day of Retribution”.

    Det vil han også for alt i verden undgå, da han selvfølgelig ikke har lyst til at dø objektivt set. Han må derfor formodes at have været under enormt pres fra sine egne vilkår. Døden gør ham bange. Han frygter den. Bare en af disse kvinder ville være bare lidt sammen med ham på en date og give ham bare én chance, for at bevise sit værd, ville han afbryde det hele, forklarer han igen.

    Den der kommer tættest på rodgers tanker irl (in real life) er hans gamle ven James, der også er jomfru. En stille og rolig fyr der har valgt at tage sin jomfrudom på en helt anden afslappet måde og som slet ikke deltager i ungdommens ”scoreræs” fornemmer man i manifestet. Denne bakker dog også ud da deres konversationer bliver for ekstreme for James.

    Hele hans barndom har forældrene vidst at han var genert og havde problemer med kontakt. De forsøger tit at lave legeaftaler osv. Man fornemmer også at de tydeligvis skifter taktik når det ene ikke virker, til noget andet. Desværre virker det som om deres tiltag aldrig rigtig får den gennemslagskraft man kunne ønske.

    Rodgers reelt potentielle sociale position i hans favorit sexhierarki

    Da jeg mener at en del debat ville kunne undgås ved at kigge på nogle generelle ting omkring et sexhierarki. Jeg vil derfor give min objektive vurdering af Rodgers reele position i det sexhierarki han håbede at blive en del af i Santa Barbara, set i det objektive lys, at man trækker hans reele adfærd fra,tildeler ham status som ukendt personlighed og kun fokuserer på hans ydre vilkår, fysik, økonomi, tøjstil, familiære status og biologisk ophav osv.:

    Kunne Rodger teoretisk have fundet en plads i dette hierarki? Svaret er: Ja. I ALLE hierarkier har ALLE teoretisk en chance som udgangspunkt. Det ville de fleste udover PUA’er nok også være enige i. Alt er et spørgsmål om psykologi og personlighed. Derfor ville Rodger selvfølgelig også have kunnet opnå en form for menneskelig kommunikation og interpersonelt forhold i dette partikulært ”svære” miljø.

    Han nævner også selv at han observerer en ung asiatisk mand snakke med en ung kvinde, til en fest i miljøet. Han vælger tilsyneladende ikke at bruge denne observation til en positiv sammenligning med hans egen situation, på trods af dens potentielt opsættende effekt.

    Efter min mening ville Rodger, selv i dette miljø, kunne have mødt nogle piger han teoretisk ville kunne matche, da disse faktorer, som Rodger så som så afgørende for hans succes er så ubetydelige i forhold til ens personlighed. Det handler alt sammen om hvad man gør det til. I kønslivet og i al kurtisering, særligt ungdommens, gælder grundsætningen: Verden vil bedrages!

    En erkendelse der kunne have været ualmindeligt nyttig for ham at indse. I stedet for at fokusere på sin egen egoistiske selvforherligelse kunne han med fordel have prøvet at sætte sig lidt ind i hvilke kvaliteter sine kvindelige medmennesker rent faktisk ville være interesseret i hos en mand. Hans eget bud var et fastlåst overfladisk, forvredet og stereotypt filmisk billede af virkelighedens og kærlighedens rammer.

    Slutspil.

    En jernhård vilje, drevet af dyb jalousi, afmagt og vrede, mod ikke at falde i hak, gå på kompromis, ændre sine holdninger og attitude og opnå sociale succeser, holde op med at læse verden og sig selv negativt, nuancere sit verdensbillede og livsmål, søge andre løsninger og årsager for verdens uretfærdigheder osv. osv., holdte ham fra at lykkes bedre i denne verden.

    Han bemærker selv måske lidt spørgende og undrende et eksempel på hans egen stædige natur, da han i de første skoleår i England, som den eneste nægter at gøre som de andre børn. Vi kan i øvrigt i den forbindelse som kuriosum kun gisne om, at hans skæbne kunne have gået i en helt anden retning, hvis familien var blevet boende i England og han var blevet integreret i en lidt mere europæisk kultur som den engelske.

    Den parallelle sunde og naturligt modnende udvikling foregik tydeligvist også i Elliots liv. Og han kan ikke helt frasige at tage ved lære af livet, når man læser hans refleksioner, skulle det være hans mission ikke at lære noget.

    Denne udvikling gik på grund af alle hans vanskeligheder og måske også en portion biologisk/fysiologisk part, væsentligt langsommere end gennemsnittet fra tidlig pubertet som igen selvforstærkede decelerationen af den psykiske modning mærkbart. I stedet øgedes ophobningen af vrede og frustration, og voksede til at blive en fast del af hans personlighed.

    Hans nærmest fatalistiske drift og mentale fokus på smerte, jalousi, afmagt og fornedrelse, bunder dybest set i de autonome ukontrollerbare psykoseksuelle og driftsmæssige følelsesanlæg som alle mennesker besidder, som øges og intensiveres i ungdommen hvor virilitet og kapaciteten er maksimal. Håndteres disse drifter ikke korrekt kan man udvikle sig problematisk.

    Jeg tror desværre Elliot undertrykte hans drifter længe pga hans store overjeg (måske stedmoderens blandt andet) og det forsvindende lille jeg og det absolut til tider undertrykte id. Han var infantil og evasiv, manglede fuldstændig selvværd og selvironi og det udviklede sig til social angst, arrogance og narcissisme.

    Alt sammen opsummeret manglede han en grundlæggende følelse af eksistensberettigelse og søgte en dyb form for kærlig bekræftelse af at være god nok som menneske.

    Alle mennesker søger dybest set at give og opnå kærligheden igennem livets handlinger, men alle har deres egne individuelle vilkår at søge eller give den ud fra.

    Det var i mine øjne utvivlsomt kærligheden med alle dens vrangsider hele hans liv handlede om. Denne lyse energi som alle væsener i universet drages af.

    Det hele pin-pointer han selv i manifestets første ord ”humanity” og det er ikke en tilfældighed, men resultatet af hans lillehjernes millioner af kalkulationer, der nøjagtigt ender med denne start på hans endelige farvel til denne verden.

    Desværre, inden han nåede at drage nytte af den positive og sunde del af sin personlige udviklings begyndende forløb eller det omgivende samfunds behandlingsmuligheder, og et lys måske kunne have været tændt for enden af tunnelen af hans lidelser, gav han op.

    Indhyllet i opbygget had og gnistrende vrede forsøgte han at udføre sin ”Day of Retribution”, der stort set mislykkedes i forhold til hans grusomme plan, men dog forårsagede mange menneskers død og lidelse, hans egen inklusive.

    Havde han valgt livet, ville der ikke komme nogen nemme løsninger på hans vej. Den viden besad han og han valgte anderledes.

  14. John Lindblad Christensen's Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 3541
      visninger

    Seneste indlæg

    John Lindblad Christensen
    Seneste indlæg

    Når nu 61 % af befolkningen mener, at grænserne bør være åbne, så lad mig lige gøre rede for, at det være en god handel for os. (Se vedhætet fil)

    Hvorfor kan jeg ikke kopiere teksten direkte ind.

  15. Expat's Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 3321
      visninger

    Seneste indlæg

    Godmorgen kære dagblog.

     

    Jeg skriver dette blad på stranden i Sihanoukville. Nærmere bestemt i Dara Shack, en af de mange restauranter, som mere eller mindre lovligt er bygget så man optager pladsen helt ned til det lokale bølgeskvulp.

     

    Jeg har lige læst et nyhedsbrev og medfølgende artikler fra og om Bulgarien. Sidder her en tidlig morgen som dagens første gæst på stranden i et paradis i Asien, og læser om Bulgarien, et land med OK sommer tre måneder om året, sådan cirka. er der noget i gære?

     

    Læs mere- klik her!

  16. elvispop's Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2821
      visninger

    Seneste indlæg

    Over de næste én til to uger vil jeg anmelde de "exfolierende sokker" som siges at fjerne hård hud under fødderne.

    Jeg har brugt mærket "aktive fødder" købt i et supermarked, men de findes under mange navne på f.eks. Ebay.

    Jeg har/havde RIGTIG meget hård hud på hælene, på siden af begge storetæer, og på de forreste trædepuder (lige før tæerne)

    Det kræver sin tålmodighed at holde sig nogenlunde i ro i 90 minutter, mens man har plast-sokkerne på, så jeg vil anbefale at man ser en film imens.. :)

    DAG 1:

    Det stod på sedlen i pakken at man ikke må bruge dem, hvis man har åbne sår på foden...

    Det havde jeg heller ikke.... troede jeg.. :shock:

    En lille rift på siden af foden begyndte at svie efter ca. ½ times behandling..

    Men man må jo lide for skønheden..

    Man mærker at væsken trænger ind i huden, da det føles varmt, efter noget tid.

    Fødderne skal skylles bagefter, og det er nu gjort..

    Den hårde hud virker allerede LIDT blødere, men den store forandring skulle ske om et par dage, hvor den hårde hud burde begynde at dratte af, som små klamme "CornFlakes"..

    DAG 2:

    "Let it snow, Let it snow, Let it snow."

    Ja det er først på ca. 3-4 dagen, at huden skal begynde at skalle af i flager.

    Men allerede nu står den på et mindre "snevejr" hvis jeg ikke har sokker på, og når jeg tager sokkerne af.

    Så indtil videre sker der ihvertfald et-eller-andet.

    Den steder hvor den tørre hud var flækket (av-av) er sprækkerne allerede helet (har lukket sig sammen) og er stoppet med at gøre ondt.

    Den (tidligere) hårde hud er blevet lidt blødere, og mere sammenhængene. Er dog blevet lidt ru, i på siden af hælene, hvor den hårde hud ikke var så tyk.

    DAG 3:

    Ca. 10 minutters fod-pilleri for at fjerne den første løse hud.

    DAG 4-6:

    Har jeg kogt sammen til én, fordi de "fodmæssigt" ligner hinanden.

    ½ times fod-skrælning pr. dag..

    Huden kommer, for det meste, af i store flager..

    Nogle steder kræver det dog lille pincet, og stor tålmodighed.

    Nu er det næsten kun de steder hvor den hårde hud var tykkest, der ikke er skiftet ham endnu.

    DAG 7:

    Idag kom fodfilen frem..

    Jeg var ved at blive bims i bøtten af at bruge ½ time om dagen på at skrælle fødder.

    Brugte den sædvanlige halve time, smuttede i bad, og gik igang med fodfilen bagefter..

    Nu er der kun få steder på fødderne, hvor der er hård hud tilbage.

    Og bonussen er at jeg igen kan stå fast på parketgulvet, når jeg går barfodet. :D

    Konklusion:

    I mit tilfælde var det 100% pengene værd, og selv om det kræver en del arbejde, vil jeg gentage behandlingen et par gange om året.

    Fodpeeling af denne type, har min klare anbefaling.

  17. Betongulve

    • 2
      indlæg
    • 2
      kommentarer
    • 2694
      visninger

    Seneste indlæg

    Manden På Gulvet
    Seneste indlæg

    Når man ser på trenden indenfor blanke polerede betongulve, så trækker den i flere retninger. Den ene retningen er betongulve hvor man både i blandingen og slibningen, gør at stenene i betonen bliver synlige. Den anden retningen er polerede betongulve, hvor stenene ikke man ses og hvor de flotte farvenuancer beton har, bliver poleret og fremhævet til det niveau man måtte ønske.

    Nu spørger mange så hvilket gulv der er bedst og hvilket der holder længst, der er også mange der gerne vil vide hvordan man vedligeholder et betongulv. Som udgangspunkt kan man sige at alle former for betongulve lette at holde, og at de samtidigt bliver flottere jo mere de bruges.

    Produkter som dette fra www.CS-Colorscreed.dk kan laves både med og uden synlige sten, og samtidigt i den glans man måtte syntes at passe bedst til ens hjem. Det produkt CS Colorscreed Danmark tilbyder er mønsterbeskyttet i Danmark og miljørigtigt. Det kan også bruges til køkkenbordplader, vægge og trapper.

    Når vi taler om betongulve, er det vigtigt at skille flydemørtelgulve og betongulve, da der er en væsentlig forskel på disse to typer produkter. Generelt vil et betongulv koste mere end et flydemørtelgulv, da der er noget mere arbejde forbundet ved betongulvet. Holdbarheden er også langt større på betongulve modsat et flydemørtelgulv der relativt hurtigt bliver sidt og grimt.

  18. Jeg ved godt at mine indlæg de sidste dag har være en gang sure opstød, men hey Life is not always beautiful.

    Spørgsmålet er så hvordan man vælger at håndterer det når livet bidder, sådan som mit liv har gjort det sidste lange stykke tid.

    Jeg hører ofte at man bare skal fokuserer på de små positive ting i livet – og ja det skal man da også. Det er jo mig selv der bestemmer hvilke tanker min hjerne skal tænke.

    4.jpg

    Men samtidig skal vi også huske på at vi ikke kan tænke alle problemer væk med positive tanker. Det ville være det samme som at bede en cancer patient om at kurerer sig selv med positive tanker. Nej vel – det er da for skørt.

    Jeg benægter ikke at det absolut hjælper at fokuserer på de positive ting i livet, men hvis man f.eks. har økonomiske problemer så er det bestemt nogle bekymringer som vil presse sig på uanset hvor mange positive tanker man tænker.

    100.jpg

    Og jo jeg har et lyst sind og jeg er bom stærk, så selvfølgelig kan jeg klare megen modgang. Og jeg ved at jeg nok skal klare mig, jeg kunne bare snart godt tænke mig at lyset for enden at tunnelen ville begynde at vise sig.

    Jeg synes jeg har kæmpet virkelig længe og kan godt mærke at kræfterne er slidt og når jeg så samtidig skal lytte til bullshit og svigtes – ja så bliver jeg altså ikke mindre træt.

    Jeg vælger dog stadig at tro på det nok skal lykkedes. Hvordan hjælper du dig selv med at takle det når livet ikke er så smukt?

    Særlig tak til gallakjoler leverandør - Fairyin

  19. Rigelig mad!!!

    skvat_man76
    Seneste indlæg

    Jeg skriver ikke flere indlæg her, da jeg har oprettet en ny blog på:

    Skvat mad

    Kig på den :wave:

  20. Oprindelse: Bettina Post - Jyllands Posten

    Jeg er blevet så træt af at høre om de 800.000 i den arbejdsdygtige alder, som ikke bestiller noget, at jeg har gjort mig den ulejlighed at finde ud af, hvem de er. Det fortæller jeg i dagens klumme i Jyllandsposten.

    Myten om de 800.000

    Det sker igen og igen i den vigtige debat om velfærdssamfundets udfordringer. Myten om de 800.000 16-64 årige, som passivt modtager overførselsindkomst, går sin sejrsgang, og især borgerlige debattører ynder at male et uskønt billede af en halv arbejdsstyrke dovent henslængt i sofaen. Allestedsnærværende Asger Aamund er gået så vidt som til at mene, at deres stemmeret undergraver både vækst og demokrati, og Anders Samuelsen (LA) har for nylig dømt dem alle sammen helt uden for fællesskabet. Skulle vi nu ikke lige…

    En ting er, at overførselsindkomstmodtagerne ikke allesammen okser rundt på fuld tid i det ordinære hamsterhjul. Men de har altså stadig et liv med både familie, venner, daglige opgaver og almindelige interesser. Bare lige hvis billedet af 800.000 mennesker som stemmer sig til flere penge i hver sin sofa på hver sin øde ø har bidt sig fast hos nogen. Og hvis mytebærerne for alvor interesserede sig for de helt præcist 801.407 offentligt forsørgede, ville de opdage, at det er en yderst broget forsamling, som befinder sig i meget forskellige livssituationer, der forklarer deres træk på de offentlige kasser. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik.

    For det første er der faktisk hele 93.870 af dem, som arbejder. De er i virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleks- eller skånejob eller under uddannelse som voksenlærlinge. 2.049 er studerende på revalideringsydelse. Derudover er der 13.028, som lever af ledighedsydelse, fordi deres fleksjobbevilling ikke kan omsættes til et job. 2.957 holder ferie med feriedagpenge og 49.576 modtager barselsdagpenge. 62.997 er sygemeldte og modtager sygedagpenge. 90.793 er kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet ikke-arbejdsmarkedsparate. 228.644 modtager førtidspension, og andre 103.316 har trukket sig tilbage for at gå på efterløn. Endelig er der 154.177 som enten er i aktivering, i gang med et korterevarende uddannelsesforløb, eller helt almindeligt jobsøgende, behørigt registreret og nidkært kontrolleret af det lokale jobcenter. Og sådan kom tallet op på 801.407.

    Ud over at det er temmelig frækt at påstå, at alle disse mennesker ikke laver noget, så kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvem af dem det er, vi skal tage stemmeretten fra. At hverken ordinære job eller fleksjob hænger på træerne, kan man vel ikke bebrejde ydelsesmodtagerne. Og sidst jeg checkede, var det at få et barn eller holde ferie en helt legitim årsag til fravær fra jobbet. Sygedagpenge udbetales udelukkende til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og størstedelen af dem har faktisk et job, så pengene udbetales til deres arbejdsgivere. Både Grundloven og den næsten lige så hellige Lov om aktiv socialpolitik pålægger os at holde en økonomisk hånd under mennesker med tunge sociale problemer, indtil det er realistisk, at et job kan komme på tale. Og mon ikke førtidspensionisterne, som har måttet forlade arbejdsmarkedet af nød, fordi deres arbejdsevne er elimineret, hellere end gerne ville bytte pensionen væk (og mere til), hvis alternativet var at være rask og gå på arbejde. Så hvem skal stemmes ud?

    Uanset hvor dygtige vi bliver til at bekæmpe arbejdsløshed, alvorlig sygdom og tung social arv, giver denne type problemer ethvert samfund udfordringer. Dem skal vi naturligvis forsøge at løse. Men at udnævne dem der er så uheldige at blive ramt af problemerne til antidemokratiske dovenlarser, er en ekstrem og grov generalisering. En myte bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Lad den dø.

  21. maiken vork's Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2371
      visninger

    Seneste indlæg

    Er der nogen der kender noget til når små børn ikke vil røre ved maden med fingrene ? Barnet på lige 3 år rør aldrig ved maden hverken med fingrene og vil ikke holde ved bestik. Han tager aldrig selv maden til munden. Barnet har været syg af kræft fra spæd men har fået fjernet mad sonden men har kunne spise alm men barnet har ikke ville. Han går i panik når han røre ved maden. Og er ekstrem kræsen.

    Nogen der kender til det?

  22. The Blocker Blog

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 2207
      visninger

    Seneste indlæg

    Blocker
    Seneste indlæg

    Jeg starter et nyt band op og det kommer til at foregå sådan at jeg skal bruge nogle beats til mit rap så jeg søger en der kan lave beats så i kan skrive i kommentarerne og lægge en lyd fil så tar jeg 3 af dem og så kommer der en afstemning om hvem der skal lave mine beats.

    Dem der kan tilmelde sig skal være fra 10-14 år.

  23. Kunne ikke lige finde en tråd, hvor man kunne ønske godt nytår, - så derfor blev det i bloggen...

    Godt nytår til alle - håber, at 2014 bliver et super år for os alle sammen :)

  24. Fanny

    • 2
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 1543
      visninger

    Seneste indlæg

    Nyt år, jeg tror aldrig jeg har set så meget frem til et nyt år som dette.

    Efter alt det abort pis lagde jeg mine forældre på is en tid, indtil jeg blev ringet op for ca 1 mdr. siden- min far er alvorligt syg-

    Så jeg er blevet bedt om at pakke al vrede væk og fokusere på min far nu.

    ikke af min mor men én i familien. Så jeg må lige glemme min lidelse som er blevet værre det sidste års tid plus den lidelse hvor man trækker hår ud af hovedet.

    det har været svært, for jeg er stadig mærket af hele den hændelse og mine forældre stod ikke klar da jeg havde brug for det, men nu gør jeg det ved dem.

    for nu har jeg bildt mig selv ind at nu valgte jeg at være så sur på dem og så blev min far syg. det er jo også meget mere alvorligt at få kræft end en abort.

    Jeg finder muligvis aldrig mig selv igen, men det er jo intet i forhold til hvad min far skal igennem nu af behandling.

    Jeg er gået i stå i mit par forhold. Min kæreste har det med at blive meget vred og råbe når vi er uvenner- af og til går han i vrede og jeg har grædt så meget over det.

    Det er en stress faktor at blive råbt af.

    ud over det så det at være midt i 30érne, så går der en del år før vi får råd til hus, bil, børn hvis de da skal komme.

    Min kæreste før mig havde i mange år den holdning at penge skulle bare bruges så han gældsatte sig en del og selvom i dag han har styr på det meste

    hvis jeg tænker på hvad jeg har solgt gennem årene for at få råd til tøj, regninger mv. synes jeg det er en Lusig holdning at have. 

     

    så er det det at selvom jeg er på kontanthjælp nu og han tjener næsten 3 gange så meget som jeg gør. så er det det restende af min kontanthjælp vi lever for pr. måned.

    ikke råd til tøj osv. kun mad, 1 ud af 5 gange når vi handler ind så betaler han.

    og min kontanthjælp er kun 7... plus lidt. det er min første måned på kontanthjælp ever så håber at jeg får noget job hurtigt.

    men jeg er bestemt ikke lykkelig, mere anspændt.

  25. GustavH

    • 1
      indlæg
    • 0
      kommentarer
    • 1524
      visninger

    Seneste indlæg

    Hej Folkens! 

    Jeg besluttede mig for at gå mit budget lidt i sømmene her i sidste uge, og fandt hurtigt ud af at der var mange penge at spare rundt omkring. Jeg tænker derfor at jeg gerne vil dele det mest effektive råd, til at spare penge! Jeg er nok ikke den eneste der kunne bruge nogle ekstra penge hver måned... 

    Tjek om du betaler for meget for dine faste udgifter! Her tænker jeg især på udgifter som Tv, Mobil, internet, Forsikring. Jeg kunne f. eks spare 55,- på mit mobilabonnement og 79 på mit internet. Lyder ikke som så meget, men det løber da op 1600,- om året. Så er der lige til et par ekstra øl, når man er ude med gutterne ;) 
    Brugte siden LINK FJERNET AF ADMINISTRATOR til at tjekke priserne. Så sparer du også besværet med at google alle de forskellige udbydere. Det kan også være en god idé, at ringe til nogle af de forskellige udbydere man overvejer at skifte til. Nogle gange kan man være heldig, at de kan komme med et bedre tilbud. 

    Håber i kan bruge tippet! :)